kapitel 1

Resultatet er forudsigeligt. Slikposen bliver aldrig helt tom. Barnet vil
altid levne det sidste stykke. Men hvis barnet ikke skal spise en skefuld
ulækker medicin bagefter, så vil barnet æde, indtil det sprækker.
Sådan var det også med Sandra. Hun hadede, når mænd hamrede
deres pikke op i hende. Hun frygtede denne indtrængen så meget, at
hun mistede lysten bare ved tanken om den. Det var derfor en lettelse
for hende, at hun ikke behøvede at frygte Martins pik – og der var
pludselig ingen ende på, hvor mange orgasmer hun kunne få.
Det var hård kost for Annabel. Hun måtte nøjes med at kigge på.
Hun var rødglødende af jalousi. Hun frygtede at blive det tredje
hjul i en gig.
Hun måtte ødelægge forholdet mellem de to turtelduer, inden hun
selv blev kørt ud på et sidespor. Selvom hun foragtede Martin, så
måtte hun tvinge sig selv til at have sex med ham.
Hvis Sandra så, hvor overfladisk og troløs Martin var, så ville hendes
mande-had blomstre op igen – og Annabel ville genvinde sin position
som Sandras slyngveninde.
”Hvorfor nøjes med at gnubbe, når du kan kneppe mig i alle 3 huller ?”
lokkede Annabel – og greb ud efter Martins pik.
”Drop det ! . . . . . Jeg gider kun Sandra,” stønnede Martin.
”Du aner ikke, hvad du går glip af. Jeg sutter og boller som en engel.
Hvis du vil komme sammen med mig, så giver jeg dig blow-jobs ligeså
tit, som du har lyst,” fristede Annabel.
”Skrid,” sagde Martin, ”du skal ikke ødelægge det mellem mig og Sandra.”
Annabel greb til det eneste våben, hun havde tilbage. Hun brød hulkende
sammen. Det vakte Sandras medlidenhed. Selvom hun vidste, at det var
Annabel, som havde et problem, så var det Martin, der fik det glatte lag.
Hun råbte:
”Du kan selv skride ! Du skal ikke ødelægge det mellem mig og Annabel.”
Martin kiggede undrende på Sandra. Hvad gik der dog af hende ?
Så begyndte Annabel at mobbe Martin – og Sandra mobbede med.
Martin accepterede stil-tiende sit nederlag og listede ydmyget bort.
73