kapitel 1

KAPITEL 34
Sandras kusine hed Annabel. Det var hende, der hjalp Sandra
gennem den hårde tid efter massevoldtægten. Når hun var på
besøg, så mobbede de ustandseligt Martin og spillede op.
Denne aften var ingen undtagelse. Pigerne blev vildere og
vildere i deres drillerier. På et tidspunkt blottede Sandra sine
bryster og stak dem op i ansigtet på Martin.
”Martin er bange for kvinder,” sagde hun til Annabel,
”han har lyst til at kæle med mine bryster, men han tør ikke.”
”Og du tør ikke spise en regnorm,” vrissede Martin, ”det er
barnligt at argumentere på den måde. Du ved udmærket, at man
ikke må slå plat på andres usikkerhed – og alligevel gør du det.
Du lægger op til, at jeg skal kæle med dine bryster – men hvorfor ?
Er det fordi, du har lyst til at flirte – eller er det fordi, du har lyst til
at jorde mig ?”
”Mænd altså. I snakker, som I har forstand til. I er nogle pikhoveder,”
snerrede Sandra.
”Narrekusser altså. I snakker, som I har forstand til,” sukkede Martin,
”I elsker at spille op – men hvis jeg spiller med, så jorder I mig, og hvis
jeg ikke spiller med, så jorder I mig også. Det er ligegyldigt, hvad jeg
gør. I finder altid på et påskud for at jorde mig. I duer ikke til at bolle,
og jeg duer ikke til at bolle, men jeg tør i det mindste indrømme det.”
”Du skulle høre dig selv. Du er et pjok. Du har lyst til at flirte med mig,
men du tør ikke,” sagde Sandra og satte sig tilbage i lænestolen.
”Der er en god grund til, at jeg ikke flirter med dig.
Du har truet med alskens ulykker, hvis jeg forsøger det mindste.”
”Hvis du fik lov til at flirte, ville du så benytte dig af det ?” fristede Sandra.
”Selvfølgelig ville jeg det.”
”OK. Du får 5 minutter til at vise, hvad du duer til,” lokkede Sandra og
legede provokerende med sine blottede bryster.
Martin var lamslået.
Han havde drømt om dette øjeblik i månedsvis.
Det var næsten for godt til at være sandt.
70