kapitel 1

Forude ventede en regning på 50.000kr.
Hvor skulle han skaffe så mange penge fra ?
Han var kun en fattig studerende.
Den gamle mand hjalp Martin ind på den nærmeste café.
”Jeg har reserveret et bord til to,” sagde den gamle mand til tjeneren.
Tjeneren viste dem hen til et bord. Det var dækket op med varm kaffe
og cognac. Martin skyllede den ene kop ned efter den anden.
Den gamle mand tog et par briller op af lommen.
De var fuldstændig mage til Martins – både i design og styrke.
Martin tog dem på. De passede ham perfekt.
”Tvivler du stadig på, at jeg er synsk ?” spurgte den gamle mand tørt.
”Hvis du er synsk, så kender du allerede mit svar, og hvis du allerede
kender mit svar, hvorfor spørger du så ? . . . . . Du tror, at du kan
forudsige alt, og alligevel ender det med, at du bliver snydt. Der var
ingen vidner, der overværede væddemålet. Nu er det påstand mod
påstand. Det burde du have taget højde for. Men enten er du ikke
synsk – eller også bruger du din synskhed uklogt. Jeg nægter at
have indgået noget væddemål.”
Den gamle mand tog en seddel op af lommen og smilede gådefuldt.
Martin tog tøvende imod sedlen og læste højt for sig selv:
”Du tror, at du kan forudsige alt, og alligevel ender det med, at du
bliver snydt. Der var ingen vidner, der overværede væddemålet.
Nu er det påstand mod påstand . . . . . . . . . ”
Martin var lamslået. Sedlen var en ordret gengivelse af hans benægtelse
af nederlaget. Han læste sedlen igen og igen. Sedlen fortalte
intet om det videre forløb i sagen. Løbet var altså ikke kørt endnu.
Han besluttede sig for at kæmpe videre.
Han ville kæmpe, indtil den gamle mand løb tør for profetier.
Martin måtte udtænke et nyt kneb – og det skulle være et kneb, der
var så udspekuleret, at den gamle mand umuligt kunne forudsige det.
7