kapitel 1

”Hvad nu hvis det hele blot er skuespil fra din fars side ?
Så er du blevet trukket rundt ved næsen af en hypokonder.”
”Jeg ønsker ikke at forvolde min fars død. Det er derfor og kun derfor,
at jeg skåner ham. Hvis jeg var 100% sikker på, at han spillede skuespil,
så ville jeg ikke skåne ham for noget,” hævdede Sandra.
”Mig narrer du ikke. Det tog ikke livet af din far, at du medvirkede i en
pornofilm – og det vil heller ikke tage livet af din far, hvis du starter på
journalisthøjskolen. Du påstår, at din fars hjerteanfald er ægte, men du
lyver for dig selv. Din far simulerer hjerteanfald for at tvinge dig i knæ,
og du forsvarer ham oven i købet. Du er et ligeså stort pjok som mig
– bare på en anden måde. Du er bange for din far. Din far er en snu
hypokonder, og du er hans følgagtige vat-papegøje.”
Den bemærkning fik Sandra til at minde om en vulkan i udbrud.
Skældsordene sprøjtede ud af hende som glødende lava. Hun smed
Martin ud og svor, at hun aldrig ville have noget med ham at gøre.
Hun fortrød dog hurtigt, at hun smed ham ud.
Det løftede et tungt åg af hendes skuldre, når Martin foregav at være
hendes kæreste. Det var en håndsrækning, som var svær at undvære.
Gang på gang rakte hun ud efter telefonen for at gøre skaden god igen,
men hendes stolthed spændte ben for hende.
Således gik der adskillige dage, uden at de så noget til hinanden.
Martin vidste godt, at han burde glemme alt om Sandra, men hans
hjerte ville ikke lystre. Efter flere dages følelsesmæssig tumult, så
valgte han at bide hovedet af al skam.
Han ringede til hende og bad om godt vejr.
Hun reagerede meget forudsigeligt.
Hun spillede kostbar og accepterede modvilligt hans undskyldning.
Han var inde i varmen igen. Men hvor mange kameler var han
parat til at sluge for ikke at blive smidt på porten igen ?
Kunne Sandra gøre med ham, som hun lystede ?
Det var et spørgsmål, som pirrede hende.
69