kapitel 1

»Du får ikke dine penge, medmindre du overholder kontrakten. Der er
stadig en masse optagelser, du mangler at lave !« råbte produceren.
Jeg havde ikke noget andet valg end at ringe til min far. Ydmygelsen
var total. Jeg måtte bede ham hente mig udenfor et pornofilmstudie.
Jeg havde håbet på, at han ville trøste mig og udvise lidt forståelse,
men det kunne jeg godt glemme alt om. Jeg kom fra asken og over
i ilden – og det er en ild, som min far nidkært holder i live.
Konstant kalder ham mig en luder, som skal holdes i kort snor.
Rockertyperne havde udsat mig for en ydmygende gruppe-voldtægt.
Jeg havde ikke brug for min fars prædikener. Jeg havde brug for
trøst og forståelse. Den trøst og forståelse måtte jeg finde andetsteds.
Jeg fandt den hos min fars argeste fjende – min kusine.
Mine forældre har tit advaret mig mod hende. Hun driver et escortbureau.
Det var jeg ligeglad med. Jeg havde brug for trøst, og så
var det underordnet, hvem der trøstede mig.
Hun hjalp mig gennem den hårde tid, der fulgte ovenpå gruppevoldtægten.
Hun lyttede tålmodigt til mig og fordømte mig aldrig.
Hvis jeg ikke havde haft hende, så havde min fars prædikener blot
gjort ondt værre. Så havde jeg mistet min selvsikkerhed – og en
usikker teenager er lettere at udnytte end en selvsikker teenager.
Det forstår min far ikke. Han hævder, at det er så let at sige nej,
men hvis man er usikker, så er det lettere at give efter.
Han bruger konstant mit fejltrin til at befæste sin egen position.
Ustandseligt advarer han:
»Sådan går det, når man ikke lytter til sin far«.
Han tror, at hans dundertaler vil knytte mig tættere til ham, men de
har den modsatte effekt. Jeg har ikke brug for en far, der bruger mine
fejl til at hævde sig selv med.”
67