kapitel 1

”Det var altså Matthias, der overtog Judas’ plads. Det skriver Paulus selv i
Disciplenes gerninger (kap 1:26) . Hvis Paulus havde den nødvendige indsigt
i Jesu lære, hvorfor udpegede Jesus så ikke ham til Judas’ efterfølger ?”
”Jeg gider ikke diskutere med dig. Du spytter på alt, hvad der er helligt.
Du har en skjult dagsorden. Du prøver at retfærdiggøre din voyeurisme.”
”Jeg har ingen skjult dagsorden. Hvorfor skal jeg føle skam, fordi
jeg elsker synet af en nøgen kvinde, der nyder at vise sin krop frem ?”
”Det skal du, fordi Biblen forbyder nøgenhed,” vrissede Sandra.
”Det er en påstand, som bør gås efter i sømmene.
Indtil videre har jeg ikke fundet noget, som støtter din påstand.”
”Du er en naiv amatør,” råbte Sandra, ”du bør starte med at tænke
konsekvenserne igennem. Hvad vil der ske, hvis nøgenhed ikke
længere er en synd ?. . . . . Hvordan vil det påvirke samfundet ?
Vil det give pornobranchen vind i sejlene ?”
”Pornografien er kommet for at blive. Din fars korstog er omsonst.”
”Mænd altså. Du tænker kun på dig selv og din pik. Du tænker ikke på
de unge kvinder, som bliver lokket ind i pornobranchen. De får deres
liv ødelagt. Én gang pornomodel – altid pornomodel. Pornomodeller
har svært ved at blive gift. De fleste mænd er for fine til at gifte sig
med en pornomodel, men de er ikke for fine til at bruge pornografi.
Denne dobbeltmoral gør mig rasende. Du bruger pornografi, men
du er garanteret for fin til at gifte dig med en pornomodel.”
”Jeg er ikke for fin til at gifte mig med en pornomodel,” påstod Martin,
”hvis du har medvirket i en pornofilm, så skal du ikke høre et ondt ord
fra mig. Jeg vil elske dig ligeså højt, som jeg altid har elsket dig.”
”Men jeg gjorde det ikke af lyst,” fløj det ud af munden på Sandra.
Hun var chokeret. Hun var så tæt på at røbe sit livs største hemmelighed,
at hun kunne have bidt tungen af sig selv. Hun prøvede desperat at
snakke sig fra sin fortalelse, men det blev bare til en masse forvirret ævl.
Martin kiggede overbærende på hende.
Måske kunne hun ligeså godt fortælle ham sandheden.
Der var alligevel ingen, som ville tro ham, hvis han sladrede . . . . .
63