kapitel 1

KAPITEL 25
Johannes og Sandra stod tavse, mens de ventede på Martins svar.
Stilheden var øredøvende.
”Du hørte måske ikke, hvad jeg spurgte om ?” råbte Johannes,
”jeg spurgte om, der er nogen, der vil tage mig alvorligt, hvis jeg
ikke kan holde orden i mit eget hus ?”
Martin følte ikke han kunne fortsætte skuespillet længere og sagde:
”Tværtimod. Hvis du droppede dobbeltmoralen, så ville der være flere,
der ville tage dig alvorligt. Børn får en forkert opfattelse af nøgenhed,
hvis de hører voksne væmmes, når der er en halvnøgen kvinde i tv.
Det er ikke tv-programmerne, der er noget galt med. Det er dig. Du er
så sexfikseret, at du ikke kan se forskel på nøgenhed og pornografi.”
”Nøgenhed og pornografi er to sider af samme sag – og pornografi
er skadeligt for børn. Da Sandra var barn, så græd hun som pisket,
når der var et blottet kvindebryst på tv. Tv-stationerne fatter ikke,
hvor angstfremkaldende det er for børn at se et blottet kvindebryst.”
”Hvis synet af halvnøgne kvinder får børn til at græde af angst, så
burde de danske strande være fyldt med grædende børn. Det er
ikke tilfældet. Tværtimod. Børn elsker bryster,” indvendte Martin,
”De danske strande er netop beviset på, at det er lykkedes for
tv, at fordærve det danske folk. Så er det anderledes i USA.
Amerikanerne tager deres ansvar for børn alvorligt. Amerikansk
tv har en forbilledlig moral. De lærer børn, at nøgenhed er en synd.
Det bør danske børn også lære. Det er kun naturligt, at børn græder,
når de ser noget syndigt.”
”Jeg tror ikke, at Sandra græd, fordi hun så en halvnøgen kvinde på tv.
Jeg tror, at hun græd, fordi du har råbt og skreget, når du oplevede
noget, som stred imod din tro.”
”Det var mig, der græd !” råbte Sandra, ”og det er derfor mig, som bedst
ved, hvad der udløste min gråd. Det var ikke min fars retfærdige harme.
Det var al den skamløse nøgenhed, som forsvarsløse børn får smidt
i hovedet. Min far har været en uvurderlig støtte for mig. Uden ham så
ville al denne nøgenhed have skadet mig for livet.”
52