kapitel 1

Det var endnu en afvisning, som kom bag på Sandra.
Men hun havde et trumfkort i ærmet:
”Måske kan vi slå en handel af. Jeg plejer at gå i bad på det her
tidspunkt. Hvis du vil spille min kæreste på lørdag, så må du godt
se på, mens jeg bader.”
Det var et tilbud, som fik Martin til at vende på en tallerken.
”På den anden side.
Hvis din far har problemer med hjertet,
så er der intet forkert i, at vi spiller kærester.
Må jeg dunke dyret af, mens du bader ?
Jeg skal nok lade være med at sprøjte på dig.”
”Du må godt se mig nøgen, men du holder hænderne på ryggen
– ellers falder der brænde ned,” truede Sandra og forsvandt ud i
badeværelset.
Martin sad lamslået tilbage. Han kunne ikke fatte, at han havde fået
lov til at belure Sandra. Det var næsten for godt til at være sandt.
Han listede ud til badeværelset. Døren var lukket. Han havde lyst til
at flå den op, men modet glippede. Tiden gik, og hans beklemthed
blev mere og mere åbenlys. Da han endelig fik åbnet døren lidt på
klem, så var luften tyk af damp. Han kunne ikke se en hånd for sig.
”Kan du lide, hvad du ser ?” udfrittede Sandra ham.
”Jeg kan ingenting se,” sukkede Martin,
”mine briller dugger – og uden briller er jeg næsten blind.”
”Det var vel nok synd for dig,” grinede Sandra og tog en badekåbe
på, ”men nu vil jeg gerne være alene – hvis du ellers forstår en fin
hentydning.”
Det gjorde Martin og listede skuffet hjem til sig selv.
47