kapitel 1

KAPITEL 22
Martin var overrasket over, at der bag Sandras selvsikre facade gemte
sig en usikker kvinde, der var bange for mænd. Han troede, at hendes
selvsikkerhed og uopnåelighed skyldes en høj sex-moral.
Han havde intet imod at spille hendes kæreste, men han følte, at
det var en bedre løsning, hvis hun kæmpede for retten til at være
single og vælge den uddannelse, som hun drømte om.
Han syntes, at hun burde gøre oprør imod faderen
– men hvad nu hvis hun helst var fri for hans indblanding ?
Han sendte en føler ud:
”Det undrer mig, at du lader din far sætte dagsordenen. Du fremstår
som en kvinde, der ikke er bange for noget. Jeg synes, at det er en
dårlig idé, at du spiller skuespil overfor din familie og de mænd, som
din far prakker dig på. Det er ikke pinligt, at du ikke tør knytte dig til
andre, men det er pinligt, at du spiller op og jorder os mænd.
Det er ikke os, der er skyld i dit problem.”
”Hold dine prædikener for dig selv. Du har ingen ret til at kritisere mig.
Du er jo ikke bedre selv. Det var dig, der foreslog, at vi skulle være
kærester på papiret.”
”Vi kæmper for noget forskelligt,” påpegede Martin, ”jeg kæmper for at
opbløde den kristne sex-moral, men jeg har et problem. Mit forsvar for
onani medfører en masse hån, fordi jeg er single. Jeg bliver beskyldt
for at være bange for kvinder. Hvis min kamp skal lykkes, så er jeg
nødt til at have en kæreste – i det mindste på papiret. Det er derfor, jeg
har bedt om din hjælp. Du derimod. Du kæmper ikke for noget positivt.
Du kæmper blot for at undgå en konfrontation med din far. Du snakker
din far efter munden i stedet for at kæmpe for din ret til at bestemme
over dit eget liv.”
”Du kender ikke min far. Han får et hjerteanfald, hvis jeg siger ham imod.”
”Du har også et ansvar overfor dig selv. Din fars helbred må komme
i anden række. Jeg vil gerne hjælpe dig med at gøre oprør, men det
modsatte er udelukket. Jeg tager ikke del i et skuespil, som holder
din fars tyranni i live.”
46