kapitel 1

KAPITEL 19
Martin gemte sig på sit værelse i ugevis.
Med tiden blev han mere og mere nysgerrig.
Han ville vide, om han stadig var ude i kulden.
”Det er på tide, at jeg møder op til en forelæsning.
Hvis de stadig griner af mig, så lister jeg hjem igen,”
tænkte Martin og satte kursen mod fakultetet.
Han nåede dog ikke længere end til hoved-indgangen.
Så blev han lammet af angst. Han turde ikke åbne døren.
Han var ude af stand til at bevæge sig en millimeter.
En kvinde fra hans hold gik forbi. Hun grinede nervøst.
”Tak skæbne,” tænkte Martin, ”de griner stadig af mig.”
Han gik i panik og vendte skyndsomt snuden hjemad.
Han nåede dog ikke langt, førend han løb ind i Sandra.
Han ville stikke af, men var lammet af skræk.
”Savner du ikke noget ?” spurgte hun.
”Mmm…miiiin computer,” fremstammede han.
”Den er hjemme hos mig. Jeg ville afleverede den hos vagten,
men jeg kunne ikke finde ham, og så jeg tog den med hjem.”
”Du har vel ikke smugkigget i den ?” mumlede Martin skrækslagent.
”Selvfølgelig har vi det. Det er altid interessant at se, hvad andre
gemmer på deres computer. Vi havde regnet med at finde en
masse bøssefilm, men du foretrækker åbenbart snerpede
lærerinder med store bryster. Det har vi moret os meget over.”
Martin rødmede helt ud i tåspidserne.
Han burde skælde hende ud, men det blev kun til et lille forkølet bjæf.
”Det kan I altså ikke være bekendt,” hviskede han.
”Hold op med at skabe dig.
De fleste mænd har langt værre ting på deres computer.”
40