kapitel 1

Han glemte derfor at være skeptisk overfor Julies tilbud.
De enedes om at mødes ved sommerhuset. Martin tog øjeblikkelig
hjem og pakkede sine ting. Da han ankom til sommerhuset, så var
Julie endnu ikke kommet. Han satte sig tålmodigt ned og ventede.
Timerne gik og ingenting skete. Da hun endelig kom, var han så
stivfrossen, at han knap kunne rejse sig.
Julie tændte op i pejsen. Selvom pejsen buldrede på fuldt blus,
så var stuen iskold. De krøb sammen under et tæppe i sofaen og
hyggede sig med en kop te. De puttede sig som to turtelduer og
nød udsigten over havet. Solen var ved at gå ned.
Om et kvarter ville nattemørket sænke sig.
Pludselig blev døren flået op. Professor Neudorf udstødte et øredøvende
krigsbrøl. Så løb han hen og greb fat i Martins krave.
”Hvad fanden laver du med min hustru ?” brølede han.
Så slap han sit tag i Martin og truede Julie med knytnæven.
Han råbte:
”Hvordan kan du gøre det her imod mig ?
Hvor tit skal jeg gribe dig på fersk gerning, før du fatter beskeden ?
Jeg finder mig ikke i din evindelige utroskab.
Du regner mig ikke for en skid. Du er umoden.
Du skider på mine følelser. Hvornår bliver du voksen ?
Hvornår tager du vores ægteskab alvorligt ?
Jeg er træt af din luder-moral og dine utallige sidespring.
Nu er det alvor med mine trusler om skilsmisse.
Nu får du ikke flere chancer. Og hvad dig angår, unge mand . . . . . . ”
Professor Neudorf kiggede ondt på Martin og skreg:
”Til dig har jeg kun en ting at sige – og det er: Skrid !
Jeg vil aldrig se dig for mine øjne igen.”
Så åbnede han vredt terrassedøren og smed Martins bærbare
computer ud, så den splintredes i tusind stykker mod betonfliserne.
27