kapitel 1

Martin fulgte lydigt efter hende.
Cafeen var næsten mennesketom.
De fandt et afsides hjørne.
Her satte de sig.
Julie blottede stolt sine bryster og sagde:
”Hvad siger du så ?
Er de ikke flotte ?
Prøv at mærk, hvor faste de er !”
Martin mærkede forsigtigt efter.
”Ja, de er dejlig faste,” fremstammede han og trak hænderne
tilbage, som om han havde rørt ved en forbuden frugt.
Julie grinede: ”Er du bange for kvinder ?”
”Jeg er stadig jomfru,” hviskede Martin skamfuldt.
Julie slog en skraldlatter op.
”Det behøver du ikke at fortælle.
Det kan enhver se på lang afstand.”
”Det er intet at grine af,” vrissede Martin,
”alting er så let for dig, fordi du er ung og sexet.
Du har fået alting forærende. Så let er det ikke for mig.”
”Ja, vi kan ikke alle sammen være lige heldige,”
hoverede Julie og skyndte sig tilbage til festen.
25