kapitel 1

Dér fødte jeg dig. Jeg gav dig navnet Martin og overlod dig til gårdejer
Nesum og hans kone. Da jeg kom tilbage til skolen, så troede alle,
at jeg havde været på kostskoleophold i England.”
”Skammer du dig ikke over at have forført din egen søn ?”
”Hvorfor skulle jeg det ? . . . . . Du ligner Victor som ung. Det er kun
naturligt, at jeg tænder på dig. Når jeg er sammen med dig, så føler
jeg mig hensat til mine teenageår. Så genoplever jeg mine lykkelige
stunder med Victor. Du er den eneste, som kan give mig den følelse.
Du må ikke have noget med Sandra at gøre. Hvis du har sex med
hende, så risikerer jeg at miste dig. I ville få børn, og jeg ville føle
mig til overs. Du aner ikke, hvor hårdt det er at føle sig til overs.”
”Du skal ikke regne med nogen medlidenhed fra min side. Du har
ødelagt mit liv. Jeg forlader dig for evigt. Jeg opgiver mit professorat.
Fra nu af vil jeg leve som en eneboer i fattigdom. Jeg er uden skyld
i det skete. Jeg havde intet valg. Du havde magten, og du misbrugte
den. Farvel – vi ses aldrig mere.”
”Hvis du forlader mig,” klynkede Julie, ”så ønsker jeg ikke at leve mere.”
”Her !” sagde Martin og rakte hende en kniv fra knivblokken, ”gør en
ende på dit liv, mens du har viljen til det. Du skaber kun ulykker og
elendighed på din vej. Skynd dig. Jeg har ikke hele natten for mig.”
Julie tog kniven og begik harakiri for øjnene af Martin.
”Pengene,” tænkte han, ”pengene til den gamle mand. Jeg skulle have
fået hende til at skrive den check, før hun begik selvmord. Jeg må
hellere se at komme væk i en fart, inden den gamle mand dukker op.”
Martin løb gennem huset, så hurtigt han kunne. Da han nåede ud
på fortrappen, så kørte baronens limousine op foran huset.
Den gamle mand steg ud af bilen.
Martin løb hen til ham og faldt ham grædende om halsen.
”Du skal nok få dine penge,” hulkede Martin,
men den gamle mand ville allerhelst have tabt væddemålet.
231