kapitel 1

”Til lykke med brylluppet,” fremstammede Martin, ”men det er
måske professor Neudorf, som jeg skal ønske mest til lykke.
Han har virkelig gjort et kup. Gid jeg var så heldig. Alle kvinder
går en stor bue udenom mig. Ja, lige med undtagelse af det
vrøvlehoved, som jeg har lejet værelse hos. Hun hedder Mona Mira.”
”Hende har jeg hørt om,” sagde Julie, ”hun skulle være byens
største nymfoman – men det behøver jeg næppe at fortælle dig.
Det er vel derfor, at du har lejet værelse hos hende.”
Martin rødmede: ”Jeg er kun til kvinder på min egen alder.”
”Victor påstår noget andet. Han kalder dig for en menneskesky
pikspiller. Han siger, at du er bange for kvinder.”
”Jeg er ikke bange for kvinder. Jeg har valgt at leve i cølibat, indtil
jeg møder den eneste ene – og indtil det sker, så vil jeg koncentrere
mig om mit studium. Jeg har en ambition om at bekæmpe hykleriet
på den kristne højrefløj.”
”Hvad er det for et hykleri, som du vil bekæmpe ?” spurgte Julie.
”Jeg vil lukke munden på alle dem, der hykler over nøgenhed
på tv – og jeg vil lukke munden på alle dem, der forarges over
førægteskabelig . . . . . . . øh . . . . . . . . . . . . . . coitus.”
”Coitus ? . . . . . Er det ikke et japansk bilmærke ?” fnisede Julie.
Martin rødmede helt ud i tåspidserne:
”Normalt anvender jeg ikke lægelatin, men jeg er lidt usikker på,
hvad der er god tone i en professorbolig.”
”Det er god tone at sige samleje,” belærte Julie ham,
”og dårlig tone at glo på mine bryster.”
Det var en bemærkning, der udløste et latterbrøl fra de andre.
Martin kunne være sunket i jorden. Hans hoved var tæt på at
eksplodere af bar skam. Han fandt på en dårlig undskyldning
og flygtede i al hast fra festen.
23