kapitel 1

Julie truede boganmelderne til at haste-anmelde din bog. De troede, at
hun ønskede en rosende anmeldelse og kvitterede med det modsatte.
Talkshowet var også hendes idé. Du skulle ydmyges på landsdækkende
tv. Det var hende, der fik Asmus Hjort til at kontakte dig. Det var hende,
der fik Asmus Hjort til at starte talkshowet med en bemærkning, der var
så ond, at den tog pippet fra dig.
Vi vidste, at hun havde mishandlet forsiden på dit speciale. Vi vidste, at
udgivelsen var sket uden dit samtykke. Hendes svinestreg havde derfor
ingen effekt. Tværtimod. Den overbeviste os om, at hun ikke støttede dig.
Det kom derfor som et chok for os, da hun bekendte kulør og kæmpede
for din udnævnelse. Vi frygtede, at du var endt i lommen på hende.
Julie bombarderede os ubønhørligt. Til sidst var vi så irriterede over
hendes indblanding, at vi enedes om en kandidat, som med sikkerhed
ikke var Julies bugtaler-dukke. Det fornemmede vi, at du var blevet.”
”Det er slemt nok, at du kalder mig for Julies stik-i-rend dreng, men
at kalde mig for Julies bugtaler-dukke er utilgiveligt,” vrissede Martin.
”Fej foran din egen dør !
Det, du har gjort mod Sandra og fakultetet, er langt værre. Havde jeg
vidst, at du ville svigte Sandra og gifte dig med Julie, så havde jeg
ikke kæmpet for din udnævnelse. Jeg er skuffet over dig. Jeg troede,
at du havde en forbilledlig moral. På det punkt minder du om Victor.
Han havde også en forbilledlig moral – indtil han faldt i kløerne på Julie.
Victor var desværre så forelsket, at hans kritiske sans gik af fløjten.
Han påtog sig gladelig rollen som hendes lakaj. Hun fik ham til at
sætte lus i skindpelsen på os alle. Lærerværelset blev til en krigszone.
Vi følte det faktisk som en befrielse, da Victor døde. Da det skete, så
blomstrede fakultetet op igen, og vi fik vores arbejdsglæde tilbage.
Julie havde forvandlet Victor til en ond intrigemager. Så slemt behøver
det ikke at gå for dig. Jeg har et fif, som du kan bruge. Jeg har klemmen
på Julie. Det er en hemmelighed, som jeg godt vil indvie dig i, men du
skal love at holde tæt. Vil du det ?”
Det lovede Martin.
227