kapitel 1

Der blev pinligt stille. Alle kiggede forundret på hinanden. Julies onkel
rejste sig svært beruset op og foreslog, at de skålede for brudeparret.
Der blev skålet, men uden den store begejstring. Festen fortsatte,
men der var en ubehagelig undertone, som var svær at ignorere.
Professor Nekskov hældte den ene whisky ned efter den anden.
Da klokken nærmede sig midnat, vraltede han døddrukken over til Martin.
”Du aner ikke, hvor hårdt jeg har kæmpet for dit professorat,” sagde
han, ”men du husker vel vores lille aftale om at give Biblen et kritisk
eftersyn med hensyn til – ja, du ved godt hvad . . . .
Hvis det ikke havde været for mig, så var du aldrig blevet professor.
Først var der ingen i udvalget, der ville invitere dig til ansættelsessamtale.
De syntes, at du var alt for ung og revolutionær.
Sandra derimod – hende ville de gerne invitere.
Hun har trods alt stjernestatus.
Det kan man ikke påstå, at du har.
Men så slog jeg i bordet og sagde, at hvis vi inviterede Sandra,
så skulle vi også invitere dig. Du er trods alt hjernen i jeres team.
Det holdt hårdt, men til sidst lykkedes det. Heldigvis for os to, så
aflyste Sandra sin samtale.”
”Var Sandra ikke til samtale ?”
”Hun aflyste,” svarede Nekskov, ”og ingen forstod hvorfor.
Stemningen var ellers helt på hendes side. Hun kunne have
fået det professorat så let som ingenting. Du havde ikke haft
en chance imod en kandidat af hendes kaliber.”
225