kapitel 1

KAPITEL 110
Han vendte atter om og løb ind til Københavns Rådhus. Han frygtede
at komme for sent, men det lykkedes ham at nå frem i sidste sekund.
Han havde ikke svært ved at få øje på Julie. Hun var klædt i en eksklusiv
kjole, som kunne bruges både til hverdag og borgerlig vielse.
”Julie,” sagde Martin med bedende stemme, ”jeg har noget, jeg må
spørge dig om, inden vi bliver gift. Jeg indgik et væddemål for et år
siden. Det væddemål har jeg tabt. Natten til næste lørdag skal jeg
betale 100.000kr til en gammel galning.
Jeg tør ikke tænke på, hvad han finder på, hvis jeg ikke betaler.
Han har overnaturlige kræfter. Han kan få mig til at gøre de mest
sindssyge ting. Du har så mange penge – kan du ikke betale for mig ?”
”Hvad gik væddemålet ud på ?”
”Han påstod, at jeg ville forvolde en andens død i løbet af et år – og
det gik som bekendt i opfyldelse. Ja faktisk, så var der en vis dame,
der havde en finger med i spillet.”
”Det kender jeg intet til,” svarede Julie vredt, ”men selvfølgelig
vil jeg gerne hjælpe dig. Men du må love mig aldrig mere at indgå
nogen form for væddemål eller spil.”
”Det lover jeg,” forsikrede Martin hende, ”men der er en anden ting,
som vi skal snakke om – og det er vores aftale. Hvis jeg ikke bliver
udnævnt til professor på fredag, så vil jeg skilles umiddelbart efter.
Det vil derfor være bedst, hvis vi venter med at offentliggøre vores
bryllup til efter min udnævnelse. Og hvis jeg ikke bliver udnævnt,
så skal vores ægteskab og den efterfølgende skilsmisse forblive
en hemmelighed mellem os.”
Den tyggede Julie en del på.
”Jeg arrangerer en stor fest på fredag,” sagde hun så, ”jeg fortæller
ikke nogen, hvorfor vi fester, blot at der venter alle en stor overraskelse.
Åh – jeg elsker overraskelser.”
222