kapitel 1

”Du behøver ikke at lede længere.
Det er din søn, der er i gang med at kneppe dig.”
”Gud,” udbrød Laila,
”hvor skønt . . . . .
Han ligner jo Victor som ung.”
Martin standsede brat.
”Sig, at det er en joke,” sagde han forfærdet.
”Nej, det er ej,” sagde Mona,
”smut lige ned og køb en flaske kirsebærvin, så vi kan fejre det.”
”Ja, det er da det mindste, du kan gøre for din gamle mor,”
istemte Laila.
Martin var chokeret.
Tanken om, at han havde bollet sin biologiske mor, fyldte ham med
så stor væmmelse, at han brækkede sig på stedet. Heldigvis nåede
han at dreje hovedet, så han ikke ramte Laila.
Han løb skrækslagen sin vej, mens han græd indvendigt.
”Jeg skulle aldrig have overladt kommandoen til min pik,”
bebrejdede han sig selv, ”nu har jeg tabt væddemålet – og
det kun en uge førend jeg skal mødes med den gamle mand.
Jeg havde med vilje ikke fortalt Mona, at jeg mistænker professor
Neudorf for at være min biologiske far – og alligevel så gættede
hun sammenhængen.
Hvor skal jeg dog skaffe 100.000kr fra – og på så kort tid ?”
215