kapitel 1

KAPITEL 104
Sandra kom sent hjem fra London. Hun var træt og opstemt på samme
tid. Interviewet var gået over al forventning. Hun snakkede i et væk.
Hun gik ud fra, at Martins sorte humør skyldes, at han var sluppet
dårligt fra sin ansættelsessamtale. Hun undlod derfor at spørge til den.
Det gjorde kun Martin endnu mere rasende.
”Pis og papir !” råbte han lige pludselig, ”hvor jeg dog hader dig. Du er så
løgnagtigt og falsk, at det halve kunne være nok. Du lovede, at du ville
aflyse din ansættelses-samtale – og så flyttede du blot samtalen til i går.
Mig narrer du ikke. Men nu kommer der andre boller på suppen. Jeg gifter
mig med Julie i morgen kl. 11.00 på Københavns Rådhus – og så er det
mig, der bliver professor.”
”Er du blevet splitter ravende sindssyg ?
Jeg har ikke været til nogen samtale i går.
Jeg var på indkøb. Det ved du da godt.
Du skal ikke tro på alt, hvad Julie siger.
Det er vel hende, der har bildt dig ind, at jeg har været til samtale ?”
”Hun har ikke bildt mig noget som helst ind,” sagde Martin,
”hun er den eneste, jeg kan stole på.”
”Sikke noget pladder !
Hvorfor har I to så travlt med at blive gift ?
Har det noget at gøre med den pagt, I engang indgik ?
Tror du virkelig, at hun kan gøre dig til professor ?
Tror du, at man kan købe et professorat, ligesom man køber et juletræ ?”
”Julies far er en af landets rigeste og mægtigste mænd. Han har magt.
Han kan gøre hvem som helst til professor. Hvis du tror, at der findes
retfærdighed, så er du naiv. Du aner ikke, hvad der foregår bag facaden.
De rige er gode til at kamuflere deres spil. Det ser ud, som om de altid
udnævner den bedst kvalificerede, men det er bare tom snak.
Vi danskere praler af, at alle har de samme muligheder. Vi praler af,
at vores land ikke er plaget af korruption og nepotisme. Men det er
bare et røgslør. Når det kommer til stykket, så står de rige sammen
og hjælper hinanden.
210