kapitel 1

KAPITEL 103
Martin forlod mødelokalet i en løftet stemning.
Han kom dog hurtigt ned på jorden igen.
Julie ventede udenfor mødelokalet.
”Nå, der har vi den lille forræder,” sagde hun spydigt,
”du tror måske, at du kan blive professor uden min hjælp ?”
”Rend og hop !” svarede Martin vredt.
”Sandra var til samtale i går. Hun bliver den perfekte professor.
Hun er populær. Hun er alt det, som du ikke er. Jeg tror, at jeg vil
støtte hende i hendes kandidatur. Fagligt er hun måske intet
at råbe hurra for, men jeg er parat til at gå meget langt for at få
hævn over dig.”
”Sandra var ikke til samtale i går. Hun var på indkøb.”
”Fik hun købt noget ?” spurgte Julie sukkersødt.
Martin kiggede skrækslagen på Julie.
Sandra havde ikke fået købt noget.
”Men den ansættelsessamtale, som hun aflyste,
skulle først være afholdt i morgen,” indvendte han.
”Først ringede hun til fakultetet og aflyste samtalen, men så ringede
hun et stykke tid senere og flyttede samtalen til i går. Du kan selv
spørge medlemmerne af ansættelsesudvalget.”
”Hvad er du ude på ?” spurgte Martin.
”Vores aftale er ikke helt død, men sidste gang svigtede du mig.
Det vil jeg ikke acceptere igen. Dengang vendte jeg stemningen på
fakultetet. Det kostede mig en Ferrari – og hvad fik jeg til gengæld ?”
Martin kiggede skamfuldt ned i gulvet.
”Svar mig !” råbte Julie,
”hvad fik jeg til gengæld ?
Skammer du dig ikke ?
208