You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
KAPITEL 102

Nekskov kiggede opgivende på Martin. Det så ud til, at løbet var kørt.

Professor Lindrose kunne ikke dy sig for at strø salt i såret.

Hun spurgte Martin, om han havde forstået alvoren i hendes

indvending – og han svarede:

”Problemet er ikke mig, men derimod de kristne, som tror, at de kan

snakke en hvid væg sort. De tror, at deres talestrøm styrker tilliden

til kristendommen, men resultatet bliver let det modsatte.

Ligesom en tom politisk talestrøm skaber politiker-lede, så skaber en

tom religiøs talestrøm noget, man kunne kalde præste-lede. Hvis vi

skal genskabe tilliden, så må vi tage al kritik alvorlig. Vi bliver nødt til

at indrømme, at der er skriftsteder, der er blevet mistolket.

I middelalderen kunne Kirken klare frisag ved at beskylde sine kritikere

for kætteri, men Kirkens monopol er for længst blevet brudt. Min opgave

som professor vil være at lære eleverne, hvordan de vender tvivl til tro.”

”Hvordan vil du vende tvivl til tro, hvis et tv-program hævder, at Jesu

død og genopstandelse er fup ?” spurgte professor Nekskov.

”Det professorat, som jeg søger, er begrænset til Det gamle Testamente.

Jeg vil ikke bevæge mig ind på jeres fagområder. Vi får et dårligt arbejdsklima,

hvis jeg blander mig i jeres fagområder.”

”Men hvis der nu bliver rejst tvivl om de mirakler, som Moses udførte.

Hvordan vil du så vende denne tvivl til tro ?” spurgte professor Nekskov.

”Der findes historiske begivenheder, som er centrale i kristendommen

– og der findes historiske begivenheder, som ikke er det. Jeg tvivler

på, at der er kristne, der vil miste troen, fordi der bliver rejst tvivl om

de mirakler, som Moses udførte. Vi skal passe på, at vi ikke overlader

det til ateisterne at bestemme spillereglerne.”

”Det kan jeg kun bakke dig op i,” udbrød Stenholz, ”jeg synes, at vi skal

være åbne overfor professor Nekskovs argument. Vi skal fokusere på

dine kvalifikationer – og se bort fra din unge alder og din manglende

PhD-grad. Jeg mener ikke, at løbet er kørt endnu.”

206