kapitel 1

Jeg er nødt til at stille et ultimatum til dig.
Hvis du vil gøre sig håb om at overtage Neudorfs professorat,
så må du holde inde med din vranglære.
Nøgenhed er en synd. Det fremgår utvetydigt af Biblen.
Den klareste formulering findes i den fortælling, som hedder:
»Noah som vindyrker«.
(gendigtning og synopse - bilag 9/ side 251)
Fortællingen er ikke til at misforstå. Noah har drukket sig fuld
og blotter sig i sit telt. Kam ser det og får sine to brødre til at
gå ind i teltet. De to brødre vender blikket bort og går baglæns
hen til Noah. Da de kommer hen til Noah, så dækker de hans
køn med en kappe.”
Det var en indvending, som Martin tog imod med kyshånd.
Fortællingen var nemlig hovedemnet i hans afgangsspeciale.
”Der er en detalje i den fortælling, som burde undre dig,” sagde
han, ”og det er, at Noah omtaler Kana'an som sin yngste søn,
men Kana'an er ikke Noahs yngste søn. Han er Kams søn og
derved Noahs barnebarn. Noget andet, som også burde undre
dig, er, at Noah forbander Kana'an – og det til trods for at Kana'an
er uden skyld i det skete. Har du ikke undret dig over, hvorfor
Noah forbander Kana'an ?”
”Efter Syndfloden begyndte Noah at drikke, og så er det jo ikke
usandsynligt, at han derved mistede sin berømte retfærdighedssans.
Og når Kana'an bliver omtalt som Noahs yngste søn, og
ikke som Noahs barnebarn, så er det blot en fejl i den mundtlige
overlevering. Der er ingen grund til at spilde tid på den slags
detaljer. Nøgenhed er en synd. Der er intet at diskutere,”
fastholdt Lindrose.
195