kapitel 1

KAPITEL 95
Den næste morgen begyndte Sandra at pakke sin kuffert.
Martin kiggede undrende på hende.
”Der var to ledige pladser på flyet hjem. Dem har jeg reserveret,”
sagde hun lavmælt. Martin accepterede stil-tiende hendes beslutning,
og de forlod New York samme dag. Sandra fik ikke sovet på flyet og
ankom til København som en skygge af sig selv.
Da de gik gennem ankomsthallen, så stirrede alle på hende.
Ude på taxaholdepladsen bukkede en taxachauffør ærbødigt og
holdt døren, mens han leflede:
”Det vil være mig en ære, hvis Søren Kierkegaard ville vælge min taxa.”
”Jeg hedder ikke Søren Kierkegaard,” svarede Martin tørt.
”Det var heller ikke dig, jeg spurgte, men Sandra,” sagde taxachaufføren,
”men I har måske ikke læst dagens avis ?”
Sandra og Martin kiggede undrende på hinanden. Taxachaufføren rakte
dem en nybagt frokostavis. Sandra var chokeret. Et foto fra hendes pornofilm
fyldte hele forsiden. Fotoet var ikke ligefrem flatterende.
Hun blev kneppet af to laskefede mænd.
Hun lignede mest af alt en lyserød skinke klemt inde i en kridhvid bolle.
Hen over fotoet stod der med store bogstaver:
”DEN NYE SØREN KIERKEGAARD !”
William DeLoake havde i en helsides-artikel skamrost Sandra.
Han havde trukket en lige linie fra Søren Kierkegaard til hende.
Han spåede, at hun ville være i stand til at løfte den filosofiske arv
efter Kierkegaard. Det lød som noget urealistisk vås for dem, der
kendte Sandra, men William DeLoake var forblændet af hende.
Artiklen vakte genlyd i de danske medier – og nu kunne anmelderne
ikke få hænderne ned. Der var næppe nogen af dem, der havde
læst hendes og Martins bog, men det betød ikke så meget.
Det vigtigste var, at William DeLoake havde skamrost Sandra.
Mange danske kulturpersonligheder havde drømt om at blive interviewet
af William DeLoake, men deres drømme var forgæves. Sandra
var den første dansker, som han havde fundet værdig til et interview.
192