kapitel 1

”Jeg har siddet og ventet på dig.
Men jeg har ikke spildt tiden.
Jeg har fundet ud af, hvorfor jeg isolerer mig.
Meget af min indadvendthed skyldes, at min forskning stjæler
al min opmærksomhed. Jeg kan ikke både være selskabsløve
og samtidig arbejde koncentreret med Biblen.
Jeg må vælge.
Nu skal det være slut med at forske i Biblen.
Nu skal verdenen opleve en anden Martin. En udadvendt Martin.
Fra nu af vil jeg kunne deltage i et talkshow uden at gå i sort.
Næste gang du giver et interview, så vil jeg gerne med.”
”Jeg gider altså ikke have dig med til mine interviews.
William DeLoake var af samme opfattelse.
Han kaldte dig for en klods om benet på mig.
Han spurgte, hvorfor jeg ikke fandt mig en mere
taktfuld verdensborger – og jeg gav ham ret.
Du må lære at acceptere dine begrænsninger,
ellers er der andre, der står parat i kulissen,” truede Sandra.
”Ak ja. Du hoverer og føler dig usårlig, men du glemmer,
at du selv har et ømt punkt. Du er ligeså sårbar, som jeg er.
Du har også en akilleshæl. Jeg var sammen med dig efter
din fars død. Jeg så, hvordan du pludselig gik i sort.
Normalt er du udadvendt og frygtløs, men da der blev gravet
i din fortid, så murede du dig inde og undgik alle mennesker.
Du skammede dig over din fortid.
Her i New York føler du dig usårlig. Men hvor længe ?
Din fortid vil også indhente dig her i New York.
Pludselig bliver der gravet i din fortid for åben skærm.
Pludselig vil du gå i stå for øjnene af millioner af seere.
Ville det så ikke være godt, hvis jeg var der og kunne forsvare dig ?”
Den svada havde Sandra ikke forventet.
I timevis sad hun og stirrede tomt ud i luften, mens tårerne
trillede ned af hendes kinder.
191