kapitel 1

”Jeg har allerede søgt stillingen, men mest på grund af trods.
Julie påstår, at det er hende, der sidder med magten. Hvis jeg
får professoratet, så vil det være et slag i ansigtet på hende
– og hvis jeg ikke får professoratet, så kan jeg bruge hende
som syndebuk.”
”Du behøver ikke at forsvare, at du har søgt stillingen.
Jeg har også søgt den.”
”Vil du ikke være sød at trække din ansøgning tilbage ?”
bønfaldt Martin, ”jeg har ikke en chance, hvis du også søger.”
Sandra sukkede. En sådan beslutning ville blive svær at tage.
Hun kunne godt se, at hun burde overlade en del af rampelyset til
Martin, men han havde ikke en jordisk chance for at blive professor.
Han var en drømmer.
Hun følte, at det var urimeligt, at hun skulle opgive sin professordrøm
til ingen verdens nytte. Det ville ikke øge Martins chancer,
hvis hun trak sig. Professoratet ville blot gå til en ældre og mere
erfaren kandidat.
Martin var alt for ung og uerfaren. Det var Sandra også.
Men sådan så hun ikke på det. Hun havde været en af de mest
magtfulde personer på fakultetet indtil hendes famøse tv-debut.
Hun bildte sig ind, at hun sagtens kunne genvinde det tabte, men
hendes chance var ligeså spinkel som Martins.
Der var ingen af dem, der havde en PhD-grad – og uden en PhD-grad
så kan man ikke blive professor. Hvis hun havde haft lidt realitetssans,
så havde hun trukket sig uden sværdslag.
”Der er ingen grund til, at jeg trækker mig allerede nu,” sagde hun,
”lad os vente og se. Måske bliver du slet ikke inviteret til ansættelsessamtale
– og så ville det jo være dumt, hvis jeg trak mig allerede nu.”
Og sådan blev det.
189