kapitel 1

Det eneste, han kunne se, var mængden af mennesker omkring
hende – og han vidste, at hun morede sig, for hun elskede at være
i centrum.
Tiden gik uendeligt langsomt.
Han var ved at dø af bar kulde.
Til sidst kom Sandra ud.
Hun havde hans frakke med.
Martin var lykkelig ved synet, men lykken varede kort.
”Hvad i alverden gik der af dig !” råbte hun harmdirrende, ”jeg havde
lige fået kringlet et interview med William DeLoake. Og dum som jeg
er, så fortæller jeg ham, at du er medforfatter til bogen. Han går over
til dig for at invitere dig med til interviewet, og så siger du: »Fuck off !«
Det krævede al min charme og veltalenhed at redde aftalen med ham.
Jeg var nødt til at love ham, at jeg ikke tog dig med.
Og hvorfor skulle jeg også det ?
Du ødelægger alt.
Fra nu af bliver du på hotelværelset.
Det er slemt nok at have dig med, når du aldrig siger en lyd, men det er
utilgiveligt, at du er uforskammet, når du endelig får munden på gled.”
”Jeg er ikke uforskammet af natur. Jeg er ikke vant til at omgås
kultur-eliten. Jeg er vokset op på en bondegård. Jeg føler mig ikke
hjemme blandt disse kultur-pinger. Jeg blev usikker og gik i panik,”
forklarede Martin.
187