kapitel 1

”Jeg ved mere, end du tror . . . . .
Jeg har arbejdet som call-girl i over 8 år – og uanset hvor venlig
kunden har været, så har det altid været en ydmygende oplevelse.
Jeg har også haft en masse psykopater som kunder. Den værste
var en pæn forretningsmand, der bandt mig til sengen og brugte
min kusse som askebæger.
Da han var færdig med at torturere mig, så truede han mig til at
betale pengene tilbage. Jeg havde intet andet valg end at gøre,
som han forlangte.
Politikerne gør ikke nok for at standse disse traumatiserende
overgreb. Undskyldningen er, at det er svært at lave en effektiv
lovgivning, men det er kun den halve sandhed. Når det drejer sig
om sex-slaveri, så er det muligt at lave en effektiv lovgivning.
Hvis alle ludere bliver returneret til deres hjemlande, så bliver
det en økonomisk bet for menneskesmuglerne og bagmændene.
Lovforslaget går i al sin enkelhed ud på, at alle prostituerede skal
sendes tilbage til deres respektive hjemlande.
Ordningen vil derfor ikke berøre danske statsborgere.
Hvis den bliver gennemført, så vil den nedbringe antallet
af ludere til 1980’er niveau.
Sex-slaver lever i evig frygt for bagmændene: De ønsker derfor ikke
at blive sendt retur til deres hjemlande. Men bagmændene hævner
sig kun på de kvinder, der videregiver informationer til politiet.
Vi bør derfor vende det blinde øje til og undlade at retsforfølge de
udenlandske bagmænd. Vi bør kun bekæmpe dem ved at hindre
dem i at tjene penge. Slavehandel hører ikke hjemme i vor tid.”
Asmus Hjort nikkede anerkendende og sagde så:
”Og efter denne feministiske opsang, så er det blevet tid til en
reklamepause og efter den, så fortsætter vi med at provokere
alle jer, der mener, at sex ikke hører hjemme på tv.
Så bliv hængende her på kanalen.”
177