kapitel 1

”God aften alle sammen. Jeg hedder Trine Wiezelski. Jeg vil på det
kraftigste fraråde, at man lytter til disse unge præster. Hvis man lytter til
disse djævle, så skal man ikke forvente nogen hjælp fra Gud – tværtimod.
Gud kunne ikke drømme om at hjælpe dem, der spytter på alt, hvad der
er helligt. I stedet for hjælp, så vil man få Guds straf at føle. Hvis ikke det
sker i dette liv, så vil det ske på Dommens dag.
Der var engang, hvor præster kæmpede for at hæve den kristne moral.
Sådan er det ikke længere. Nu går præster efter laveste fællesnævner.
De prædiker ikke længere imod prævention. De prædiker ikke længere
imod før-ægteskabelig sex. De prædiker ikke længere imod nøgenhed
og pornografi. De leder unge i fordærv. De burde skamme sig !”
”Jeg har ingen grund til at skamme mig,” vrissede Sandra, ”jeg påstår
ikke, at jeg udtaler mig på Guds vegne. Det er Trine Wiezelski, der bør
skamme sig. Hun påstår, at hun udtaler sig på Guds vegne. Hun fordømmer
andre, men det har hun ingen ret til. Når hun fordømmer
andre, så skaber hun en unødig skamfølelse.
Hvis Trine Wiezelski vidste, hvor mange mennesker, der griber til
trøstespisning og druk, fordi der bliver prædiket skam, hvor der ikke
er noget at skamme sig over, så ville hun tie stille.
Hvis jeg var Gud, så ville jeg være skuffet over alle dem, der pynter
sig med lånte fjer og prædiker på vegne af Gud. Vi er ikke vikarer for
Gud. Når vi diskuterer Biblen, så skal vi kende vores plads og lægge
al frelsthed bag os.”
Trine Wiezelski svarede igen ved at kalde Sandra de værste navne.
Det fik Asmus Hjort til at slukke for hendes mikrofon.
”Vi accepterer meget i mit talk-show, men der må være en grænse,”
vrissede han, ”jeg har en advarsel til jer selvudnævnte Jesus’er.
Hvis I ikke allerede har fået hjertestop, så må I hellere finde jeres
hjertemedicin frem. Talkshowet bliver nemlig endnu vildere efter
reklamepausen – og den kommer nu.”
165