kapitel 1

KAPITEL 78
Martin begyndte at pakke sine ting.
Sandra kiggede måbende på.
Så mumlede hun:
”Jeg ser ikke ned på dig. Jeg er angst for at knytte mig til dig.
Jeg er angst for den dybe kærlighed, som tager magten . . . . . ”
Pludselig gik hun i stå.
Efter en pause forsatte hun lavmælt og indtrængende:
”Gift dig med mig. Vil du ikke godt gifte dig med mig ?
Du er den eneste mand, jeg tænder på. Vi kunne blive så lykkelige.
Vi kunne flytte ind i en gammel præstegård og få et barn eller to.”
”Du er ikke moden nok til at påtage dig ansvaret for et barn.
Du er alt for overfladisk og går hele tiden efter de lette løsninger.”
”Jeg skal nok ændre mig,” bedyrede Sandra,
”du må ikke svigte mig.
Hvis du svigter mig, så bliver jeg aldrig gift.
Har jeg virkelig fortjent en så hård straf ?
Jeg ved godt, at jeg er en lille luder.
Jeg ved godt, at jeg har opført mig egoistisk.
Jeg forstår godt, at du er skuffet over mig, men løbet er endnu ikke kørt.
Jeg kan sagtens nå at forbedre mig.
Er der noget, jeg kan gøre få at genvinde din kærlighed ?”
”Det er for sent.
Jeg har fundet mig en ny kæreste, som ikke tager mig for givet.”
”Jeg tager dig ikke for givet,” forsikrede Sandra, ”du har givet mig den
røvfuld, som jeg længe har fortjent. Du er den eneste, der kan finde
ud af at være hård, når jeg har brug for en far – og blid, når jeg har
brug for en elsker. Du er den eneste, jeg ikke kan trække rundt ved
næsen med lidt sex – eller for den sags skyld skræmme væk ved
hjælp af sex. Det kan godt virke som om, at jeg ser ned på dig, men
i virkeligheden så elsker jeg dig højere end nogen anden.”
158