kapitel 1

”Jeg er ikke noget pjok.
Det er dig, der er et pjok.
Du længes efter en selvsikker fyr, som du kan klamre dig til.
Du er barnlig og umoden.”
”Det er vi begge to. Der er ingen af os, der tør tage initiativet.
Vi mangler begge modet til at tage føringen i et parforhold.
Hvis du skal have en chance hos mig, så skal du mande dig op.
Jeg vil ikke giftes med et pjok.”
”Du vil ikke giftes med et pjok, men du vil heller ikke giftes med
et rigtigt mandfolk. Hvad er det egentlig, du vil ?”
”Jeg drømmer stadig om et rigtigt mandfolk – men årsagen er
nu en anden. Nu er det ikke længere på grund af sex. Det er
fordi, jeg frygter, at hvis jeg får et barn med et pjok, så vil hele
børneopdragelsen hvile på mig. Du må se at træde i karakter
og blive voksen. Du må lære at sætte grænser og slå i bordet.
Jeg skal nok give dig den selvtillid, som du mangler.”
”Ak-ja.
Du lægger planer, men dine planer er dømt til at mislykkes.
Du tror, at jeg har savnet dig, men du tager fejl.
Jeg elsker dig ikke mere.
Dit sidespring fik mig til at indse, at du aldrig har elsket mig.”
”Men mit sidespring fik mig til at indse, at jeg aldrig skulle have
svigtet dig. Kan vi ikke slå en streg over det skete og komme
sammen igen ?” bønfaldt Sandra.
Martin tog sig til hovedet.
Han overvejede at sige:
”Frankly, I don’t give a damn !” og gå sin vej, men . . . . .
155