kapitel 1

KAPITEL 76
”Det er ikke mig, du skal rette skytset imod,” påstod Sandra, ”jeg
gør kun min kristne pligt, når jeg prædiker imod homoseksualitet.
Problemet er medierne. Prøv at se på en typisk kyssescene i en
amerikansk tv-film. Den mangler ømhed og kærlighed.
De elskende kaster sig over hinanden som to kannibaler, der ikke
har fået noget at spise i dagevis. Jeg hader at kysse på den måde,
men Janus henviste til, at det er sådan, man skal kysse, hvis man
oprigtigt elsker hinanden.
Han påstod, at det var udtryk for engagement. Det kan jeg ikke
udelukke. Hvis en nørd ikke har haft sex i årevis, så vil han også
kysse ligeså inderligt, men hvad sker der, når han har tømt sin pik ?
Hvor er hans engagement så henne ?
Jeg tror, at denne teatralske måde at kysse på, er et spil for galleriet.
Det er et tomt skuespil, som skal demonstrere, hvor dybt kærligheden
stikker. Det samme gælder for al den prusten og stønnen, som bliver
eftersynkroniseret i pornofilmene.
Når Janus kneppede, så brølede han uafbrudt som en brunstig tyr.
Det gik mig på nerverne. Jeg bad ham om at lukke arret, men
han forklarede, at det er sådan, man skal lyde, når man nyder sex.
Jeg gav ham igen med samme mønt.
Når vi spiste, så smaskede jeg, så højt jeg kunne.
Det gik ham så meget på nerverne, at han kritiserede min dannelse.
Men så forklarede jeg ham, at det er sådan, man skal lyde, når man
nyder maden. Det syntes han ikke var spor sjovt, men han holdt i det
mindste op med at pruste og stønne, når han voldtog mig.
Der er intet potentiale i Janus. Han har haft hundredvis af
kvinder – og næppe været i stand til at tilfredsstille en eneste af dem.
Han er udenfor pædagogisk rækkevidde. Så er jeg bedre tjent med dig.
Du forstår at lytte og være blid. Der er potentiale i dig – også selvom
du er et pjok.”
154