kapitel 1

Kort efter midnat kom en kurér med morgendagens aviser. Martin
turde ikke læse anmeldelserne. Han fik Julie til at læse dem højt:
”Martin Nesum fik afgang som teolog for 4 dage siden. Han bestod
med topkarakter. Nu kan hans afgangs-speciale købes i bogform.
Det er et mysterium for mig, at nogen vil udgive dette makværk.
Martin Nesum er tydeligvis en menneskesky pikspiller – og hans
bog er nok den mest uinteressante udgivelse i nyere tid.
I et desperat forsøg på at peppe bogen op, så har han vedhæftet
sin korrespondance med skattevæsenet, men det gør kun bogen
endnu mere pinlig.”
Julie standsede oplæsningen.
De kiggede undrende på hinanden.
Martin tog med bange anelser bogen frem og bladrede den igennem.
Bagerst i bogen var alle hans personlige breve vedhæftet som bilag.
”Er der ingen, der har læst korrektur på bogen ?” spurgte han
ligblegt, ”den USB-stik, som jeg gav dig, indeholdt ikke blot mit
afgangs-speciale. Den indeholdt også alle mine personlige breve.
Hvorfor har ingen spurgt mig, om brevene var en del af mit speciale ?
Er du ude på at ødelægge min karriere ?
Der ligger adskillige års studier bag den bog.
Nu er de spildt, fordi du har alt for meget fart på.”
”Du er da også en torsk !
Hvad er det for noget, at give mig en USB-stik, som er fyldt med alt
muligt mellem himmel og jord ?
Hvordan skulle forlaget vide, at brevene ikke var en del af dit speciale ?”
Martin stod fast på, at Julie skulle trække bogen tilbage, men Julie
lod sig ikke rokke. Til sidst enedes de om et kompromisforslag.
Julie slap med skrækken. Hun lovede til gengæld at blande sig
udenom hans næste bog og blot nøjes med at finansiere den.
Det var ikke et kompromisforslag, der fik Martin til at juble af fryd,
men Julie var hverken til at hugge eller stikke i.
143