kapitel 1

Han havde glemt at smøre sig ind i sol-olie.
Gennem hele foråret havde han siddet inden døre og puklet med sit
afgangs-speciale. Dette var hans første dag i solen siden forrige
sommer. Nu var han rød som en hummer overalt.
”Jeg smører noget after-sun lotion på dine forbrændinger. Så får
du det meget bedre,” sagde Julie og smurte ham ind. Selvom hun
var meget forsigtig, så smertede det alligevel. Der ville tydeligvis gå
lang tid, førend følgerne af solskoldningen ville fortage sig.
”Sandra har svigtet mig,” sukkede Martin, ”hun har også svigtet dig.
Du forærede hende en Ferrari på betingelse af, at hun holdt fingrene fra
mig. Det løfte har hun brudt. Du er i din fulde ret til at kræve Ferrarien
tilbage. Det er ikke rimeligt, at Sandra har den bil. Nu er det hende og
Janus, der kører rundt i den. Sandra har holdt mig for nar. Nu har jeg
ingen venner. Nu har jeg intet sted at bo. Alle foragter mig.”
”Jeg foragter dig ikke. Du kan sagtens bo hos mig.”
Martin havde ikke den store lyst til at bo hos Julie, men havde svært
ved at få øje på et bedre alternativ. Han tog derfor imod hendes tilbud.
Den næste dag hentede de hans ting på hotellet. Martin flyttede ind
på Victors gamle arbejdsværelse og begyndte straks at arbejde.
”Har du en USB-stik med dit afgangs-speciale på ?” spurgte Julie,
”jeg skal til et bestyrelsesmøde i eftermiddag. Der kommer en forlægger
til mødet. Han vil sikkert gerne udgive dit afgangs-speciale.”
Martin tog en USB-stik op af computertasken og gav den til Julie.
”Jeg vidste ikke, at du var medlem af en bestyrelse,” sagde han.
”Jeg sidder ikke bare i en enkelt bestyrelse. Jeg sidder i alle bestyrelserne
i min fars koncern. En dag skal jeg overtage koncernen. Der vil
sikkert blive nogle bestyrelsesposter til dig til den tid. De giver godt.
På en måned tjener jeg mere, end Victor kunne tjene på et helt år.”
Nu var penge ikke noget Martin interesserede sig for – og dog.
Måske var det ikke så dumt at satse på Julie.
141