kapitel 1

KAPITEL 69
Martin vendte tilbage til sit hotelværelse. Han ringede til sine forældre,
men kunne ikke få et ord indført. De havde lige købt en ny mejetærsker
– og den snakkede de som et vandfald om. Til sidst opgav han at
komme til orde og afsluttede skuffet samtalen.
Han købte en flaske billig whisky og fejrede sin eksamen i ensomt
selskab med sig selv. Udenfor skinnede solen.
Janus og Sandra var sikkert i fuldt sving med at bolle
– med mindre de var på vej til stranden i Ferrarien.
”Alle morer sig – undtagen mig,” sukkede Martin.
På naboværelset var en luder i gang med at tilfredsstille en kunde.
Larmen blev for meget for Martin. Han besluttede sig for at gå en tur.
Af en eller anden uforklarlig grund kom turen til at gå forbi Julie.
Martin hadede Julie, men da han ingen venner havde, så var hun
alligevel bedre end ingenting. Han ønskede inderligt, at bare ét menneske
i verden ville blive glad på hans vegne. Han ringede på døren.
”Jeg er ude i haven !” råbte Julie.
Martin gik om i baghaven.
Julie svømmede fornøjet rundt i swimmingpoolen.
”Hej – Tarzan !” råbte hun, ”smid tøjet og hop i !”
Martin parerede ordre og svømmede hen til hende.
”Jeg bestod. Jeg fik oven i købet topkarakter og lovning på
et forsknings-stipendium,” pralede han.
Julie blev glad på hans vegne og hentede straks en flaske dyr
champagne. Martin havde allerede fået rigeligt at drikke, men når
det drejede sig om at fejre hans egen eksamen, så var det svært
at afslå et glas eller ti.
Faktisk blev han så fuld, at han hurtigt faldt i søvn i en liggestol.
Således sov han trygt i flere timer.
Da han vågnede, følte han en brændende smerte over hele kroppen.
140