kapitel 1

Det var nu tydeligt for enhver, at Martin ville dumpe. Han tog en hurtig
beslutning. Hvis han skulle dumpe, så kunne han ligeså godt gøre det
for fuld musik. Nu skulle der vanke råt for usødet.
”Livsangste mennesker har rigeligt at trækkes med,” indvendte Martin,
”du øger deres hjælpeløshed, når du læsser unødig skam ud over dem.
Al unødig skam tærer på sjælen – og denne unødige ballast gør det
vanskeligere for usikre mennesker at komme videre i deres liv.”
”Vissevasse. Hvis man pakker livsangste mennesker ind i vat, så
kommer de aldrig videre i deres liv,” hævdede Lektor Ravlund, ”der
er kun én løsning. Det er at få dem til at skamme sig over at onanere.
Det vil motivere dem til at blive gift.”
”Bør et ægteskab ikke bygge på kærlighed ?” spurgte Martin,
”hvis et ægteskab kun bygger på sex, så bliver samlivet vel derefter ?
Og hvis kærligheden mangler . . . . . er det så ikke bedre, at man
onanerer, end at man tvinger ægtefællen til frigid sex ?”
Det spørgsmål udløste en vred knurren fra Ravlund, men Martin
lod sig ikke skræmme.
Han fortsatte:
”Der er reaktionære præster, som ikke vil indrømme, at der var en
fejl i den første oversættelse af fortællingen om Onan.
De frygter, at en sådan indrømmelse vil skabe mistillid til Biblen
Jeg læser ikke teologi for at holde hånden over fortidens fejl.
Jeg læser teologi for at rydde op i nogle misforståelser, som vi
godt kan være foruden.”
(bilag 6/ side 248)
”Jeg kan ikke lide den tone, du taler til mig i,” vrissede Ravlund,
”hvis du skal gøre dig håb om at få din eksamen, så må udvise
ydmyghed og loyalitet overfor Kirken. Hvis du er illoyal, så er der
ingen grund til at fortsætte dette sejpineri. Så kan vi ligeså godt
afslutte eksaminationen her og nu.”
137