kapitel 1

KAPITEL 66
Martin var så uheldig, at han havde fået lektor Ravlund som censor.
Hun gik også under navnet: »Slagter Røvlund«. Navnet havde hun
fået, fordi hun yndede at slagte de elever, der modsagde hende.
Hun var kendt for at være morgensur hele dagen – og det gjorde ikke
hendes humør bedre, at kæden på hendes cykel var sprunget af midt i
et vejkryds. Hun mødte op med hænderne smurt ind i olie og vrissede:
”Da jeg var ung, så stod mændene i kø for at lov til at sætte kæden på.
Men sådan er det ikke længere.
Nu råber de: »Flyt røven, gamle smatso !«
Mage til uforskammethed skal man lede længe efter.
Der var engang, hvor dette fakultet underviste i kristne værdier.
Men nu skal det hele sovses ind i pladderhumanisme og tolerance.
Det er ikke så underligt, at ungdommen er uforskammet.
Hvis vi skal gøre os håb om at vinde ungdommen tilbage, så skal de
gode gamle kristne dyder genoplives – og det kan ikke gå stærkt nok.”
Professor Nekskov var ikke i bedre humør.
Han kiggede vredt på Martin og spurgte:
”Advarede jeg dig ikke imod at forsvare onani i dit speciale ?”
”Jo. Jeg fulgte dit råd og slettede alle de kapitler, der omhandlede
onani – men jeg glemte at skrive sammendraget om.”
”Er du ude på at begå fagligt selvmord ?” vrissede Nekskov,
”nu er der ingen, der vil tage dit speciale seriøst.
Det har jeg forklaret dig så mange gange.
Der er ingen, der bakker op om en fiasko
– og en person, der onanerer, er en fiasko.”
”Onani er en harmløs nødløsning,” dristede Martin sig til at sige.
”Onani er ikke en harmløs nødløsning.
Det er en kristen synd !” råbte lektor Ravlund forarget.
”Livet er fuldt af nødløsninger,” svarede Martin lavmælt,
”pulverkaffe er også en nødløsning.
Nogle nødløsninger er harmløse – andre ikke.
134