kapitel 1

KAPITEL 64
”Jeg er skuffet over, at du er til salg for en Ferrari,” sukkede Martin.
”Spar mig for dine prædikener. Alle har vel en pris.
Ville du ikke have gjort ligesom mig ?”
”Jo, men jeg ville også levere den tilbage, hvis den stod i vejen for vores
kærlighed.”
”Så gør det. Ferrarien er din. Du kan beholde den. Du kan levere den
tilbage, eller du kan sælge den og bruge alle pengene på dig selv.
Er det det, du vil ?” spurgte Sandra vredt og smed nøglerne på bordet.
Martin snuppede resolut nøglerne og løb ned ad trappen.
Sandra råbte: ”Vent på mig. Jeg skal først have min nederdel på !”
Men Martin ville ikke vente og fortsatte i fuld galop ned til bilen.
Sandra gik i panik og løb halvnøgen efter ham.
”Stands, stands !” skreg hun, ”det er min bil. Du holder fingrene fra den !”
Sandra nåede lige at hoppe ind i Ferrarien, inden Martin kørte af sted
med speederen i bund.
”Det er da bare noget, vi leger ?” spurgte Sandra stakåndet.
Martin ignorerede hende demonstrativt. Han kørte tavst hen til Julie og
parkerede bilen i indkørslen. Så gik han hen til brevkassen og stak bilnøglen
halvvejs ind i brevsprækken.
”Sandra . . . . . elsker du mig ?”
”Ja, sæt dig tilbage i bilen og lad os køre hjem. Det er ikke sjovt længere.”
”Hvis du elsker mig, så har du vel ikke noget imod, at jeg leverer Ferrarien
tilbage ?”
Sandra åbnede bildøren og skreg: ”Bilen er min ! . . . Giv mig den nøgle !”
Martin stak nøglen helt ind i brevkassen.
”Bliv hvor du er – eller jeg giver slip !” truede han.
Men Sandra ville ikke lytte og løb hen mod brevkassen.
”Det er min bil ! . . . . . Det er min bil !”
130