kapitel 1

KAPITEL 56
”Jeg forestiller mig Ødipus, som et modigt og handlekraftigt mandfolk,”
filosoferede Martin, ”han overtog faderens kongedømme i en ung alder
– og han blev en god konge. Kvinderne må have stået i kø for at blive
gift med ham. Alligevel gifter han sig med sin mor – men hvorfor ?”
”Ødipus havde intet motiv,” forklarede Mona, ”det havde hans mor
derimod. Hvis hun skulle forblive dronningen af Theben, så måtte
hun enten hindre sin søn i at blive gift – eller også måtte hun selv
gifte sig med ham.
Jokaste har støttet Ødipus, så han karrieremæssigt kunne erstatte
faderen, men når det drejede sig om kvinder og ægteskab, så har hun
skræmt alle andre kvinder bort for selv at blive siddende på tronen.
Jokaste er præcis som en primadonna på et teater, der ikke frivilligt vil
forlade rampelyset. Hun vil ikke overlade sin plads til nogen anden.
Det er forkert at tale om et Ødipus-kompleks. Man burde snarere tale
om et Jokaste-kompleks. Det er moderen Jokaste, der har brug for en
psykolog – ikke Ødipus.”
”Det lyder logisk, at pædofile omklamrer deres børn, men der er noget
andet, som mangler logik,” sagde Martin, ”sagnet fortæller, at Ødipus
var en god konge, indtil guderne straffede Theben. Befolkningen blev
straffet, fordi der var en fadermorder og moderknepper blandt dem.
Det kan ikke have været kongemordet, der udløste gudernes straf.
Kongeriget blomstrede faktisk op efter faderens død. Det må have
været incesten, der udløste gudernes straf – men hvorfor ?”
”Det kan virke meningsløst, at befolkningen blev straffet, men der er en
skjult logik. En mor, der gifter sig med sin egen søn for at blive siddende
på tronen, må være syg i hovedet. Hvis Ødipus var i lommen på sin mor,
så fik hans kongerige en tyran ind af bagdøren. Ødipus ville det gode,
men hans mor har tvunget ham til det onde. Da Ødipus blev tvangsgiftet
med sin mor, så forvandledes hans kongerige til et diktatur. I et diktatur
findes der ingen retfærdighed. Befolkningen bliver straffet, selvom den er
uden skyld. Befolkningen lider uretmæssigt nød. Tyrannen stjæler alt.
Magthaverne lever i sus og dus, mens befolkningen betaler gildet.
114