kapitel 1

Rygter om de kongelige har altid været godt stof. Hvis en konge adopterede
en søn, så ville det rygtes som en lyn-ild. Og hvis drengen bar
præg af mishandling, så ville det også rygtes. I dette tilfælde må det
være rygtedes, at der var skåret huller i drengens akilleshæle.
Afstanden mellem Korinth og Theben er ikke stor. Det er derfor muligt,
at Jokaste og Laios har hørt dette rygte. Ja, måske har de oven i købet
besøgt kong Polybus for at få et glimt af deres søn. Hvis de har ventet,
indtil Ødipus var så gammel, at han havde glemt sin tidligste barndom,
så kunne de besøge ham uden at blive genkendt.”
”Du kan ikke bygge en teori på, at der kan have været et rygte om
Ødipus. Loyaliteten overfor kong Polybus kan have været så stor, at
alle implicerede holdt mund,” indvendte Martin.
”Selv uden et eneste rygte, så burde Jokaste have gættet, at Ødipus var
hendes søn. Alarmklokkerne burde have bimlet, da den første halvdel
af profetien var gået i opfyldelse, men hvis hun var pædofil, så har hun
glædet sig til den sidste del af profetien.
Jeg har svært ved at forestille mig, at Ødipus har fortiet sin alder eller
årsagen til, at han blev kaldt Ødipus. Alene hans navn giver et vink med
en vognstang om, at han var hendes søn. Ødipus betyder: »Svullen fod«.
Navnet fik han, fordi han havde opsvulmede fødder, da han blev adopteret.
Der må være gået betændelse i de huller, som blev snittet i hans
akilleshæle – og denne betændelse har fået hans fødder til at svulme op.
Ødipus havde ar på begge sine akilleshæle. Jokaste burde have gættet,
at han var hendes søn, da hun så disse ar – og alligevel så fik hun fire
børn sammen med ham.
Da sandheden endelig kommer for dagen, så vender Ødipus sin mor
ryggen. Hun begår derefter selvmord. Vi ved ikke, hvorfor hun tog sit
eget liv. En udbredt teori er, at hun gjorde det af skam, men jeg tror ikke,
at hun havde nogen skam i livet. Jeg tror, at hun var en magtsyg pædofil.
Jeg tror, at hun begik selvmord af græmmelse over at have mistet
magten over sin søn.”
Martin lyttede interesseret, men han var ikke overbevist.
113