Det Tjekkiske Sprog - Dansk-Tjekkisk Forening

Dansk Tjekkisk Forening - Dialog
le vende tilbage, og dette ritual havde
jeg tænkt mig at gentage. Og denne
gang skulle det gøres ordentligt, så
jeg smed 5 mønter i. Ganske vist var
der tjekkiske imellem, men det går
vel nok.
Vi var også lige gennem den utrolig
smukke domkirke i midtbyen, inden
vi tog tilbage til lejligheden. Inden vi
skulle af sted, skulle vi have et måltid,
der ligesom brønden nærmest
havde rituel karakter.
For 6 år siden stiftede jeg bekendtskab
med en herlig polsk ret
"Gwaampki" (Absolut ingen garanti
for stavningen). Det er kål, rullet om
kød, majs med mere. Det er bare så
godt. Det kunne Maria sandelig huske,
og nu kom denne ret endnu engang
på bordet.
Det kan være svært at sige farvel,
men det behøver man jo heller ikke,
så derfor sagde jeg på gensyn til mine
polske venner, inden vi begav os ud
på rejsen til Vysoke Myto.
Click picture to enlarge.
Det var et herligt besøg, og jeg vil
blive meget skuffet, hvis jeg har set
Nysa for sidste gang.
Så var der som sagt det med hjemturen.
Den kom til at vare ca. 9 timer,
og den første del blev en usædvanlig
kold omgang. Desuden præsterede vi
at køre den forkerte vej ud af Nysa og
var derfor nødsaget til sluttelig at
skrive 15 km ekstra i bogen. Vi var i
Vysoke Myto ved 20.30 tiden godt
stegte.
Det var oprindelig planen, at jeg denne
aften skulle have inviteret Ludmilla
og Jaroslav ud at spise på en restaurant,
men nu var det blevet alt for
sent, og Ludmilla havde desuden aftensmad
parat til os. Vi blev derfor
enige om at gå på restaurant omkring
frokosttid den følgende dag.
Dag 14 - Fredag den 30.juni 2000
Vysoke Myto - Vysoke Myto
80 km. Total 2129 km
"In spite of ourselves we'll end up
sitting on a rainbow"
Det var min sidste dag i Vysoke Myto,
og vi blev enige om, at vi ikke
ville cykle ret langt. Jeg fik 2 valg af
Jaroslav. Jeg kunne vælge mellem at
øve mig på morgendagens rute mod
Usobi eller et besøg i Jaroslavs fødeby.
Jeg valgte det sidste.
Vi kom over de sædvanlige lede stigninger,
inden vi kom til landsbyen. Vi
kiggede indenfor i kirken, standsede
ved Jaroslavs gamle skole og aflagde
et kort besøg ved hans forældres grav.
Nu ville Jaroslav gerne besøge sin
fætter, der boede på en gård i udkanten
af byen. Som det har været karakteristisk
for de steder, jeg har været i
Tjekkiet, fik vi også her en hjertelig
modtagelse. Vi blev budt indenfor til
en kop the og et stykke kage. Imens
forhørte fætteren og hans kone sig
om, hvad jeg var for en størrelse.
Inden vi cyklede videre stak fruen en
lille plade chokolade til hver af os.
Et rigtig hyggeligt besøg var det.
Jeg bliver altid så glad, når jeg møder
mennesker, der er så rare som fætteren
og hans kone.
Nu satte vi kursen direkte mod Vysoke
Myto.
Vi pyntede os, for nu skulle vi ud og
spise fint. Jaroslav var noget i tvivl
om, hvilken restaurant, der var byens
bedste. De snakkede noget frem og
tilbage. De vaklede lidt mellem No-
pek og Optimal. Det endte med, at vi
gik på Optimal, hvor jeg først bestilte
en flaske rødvin til maden.
Jaroslav bestilte en ret, der formelig
dampede af chili, hvidløg og ild. Han
elsker hvidløg. Ludmilla bestille en
kødret, efter nogen overvejelse. Jeg
selv fik en fiskeret.
Det var en stor glæde for mig at kunne
invitere dem ud denne dag.
Efter middagen fandt jeg på noget
meget smart.
Jeg foreslog, at vi fik kaffe og dessert
på Nopek, så havde vi været begge
steder. Det blev besluttet.
Vi havde svært ved at få plads på Nopek,
fordi det var sidste skoledag i
CZ og man fejrer gerne sin eksamen
ved at spise ude, så alle borde var
optaget. Vi lovede kun at blive et
kvarter og fik så et bord. Nu blev Jaroslav
og Ludmilla ernige om, at Nopek
var det bedste af de to steder. De
mente, at Optimal bar præg af, at stegeosen
fra køkkenet kunne mærkes i
restauranten.
Nu tog vi afsked med Ludmilla, der
skulle hjem for at forberede aftenens
"Havekoncert". Jaroslavs kollega Karel,
skulle komme og underholde med
sang og guitarspil, og der var inviteret
nogle få gode venner.
Vi havde forinden afleveret min cykel
hos Jaroslav Bendl til kontrol. Den
var helt ok. Men det var Hr. Bendl
ikke. Han havde fået et hekseskud og
var blevet indlagt på sygehuset. Dobbelt
ærgerligt, fordi hans og hans familie
også var inviteret til havefesten.
Nu måtte de naturligvis melde fra.
Jeg havde tidligere luftet tanken om
at købe en lokal cykel trøje, men det
kunne de ikke klare. Imidlertid havde
hr. Bendl fremskaffet en af sine gamle
trøjer, som de nu forærede mig.
Det blev jeg rigtig glad for. Et herligt
minde.
Jeg insisterede på at shoppe lidt. Det
er ikke noget, Jaroslav normalt fordriver
tiden med, men han gik da med.
16