Det Tjekkiske Sprog - Dansk-Tjekkisk Forening

More documents

Recommendations

Info

Dansk Tjekkisk Forening - Dialog Ellidshøj - Vysoke Myto - Ellidshøj Eller historien om H.C.Andersen på cykeltur. Holger C. Andersen er en skolelærer fra Ellidshøj skole, med stor interesse for cykling. Han har kørt turen til Tjekkiet og retur. Undervejs førte Holger dagbog, og efterfølgende bliver det så til en føljeton her i Dialog… Dag 11- Tirsdag den 27 .juni 2000 Vysoke Myto - Adrspasske- Vysoke Myto 199 km. Total 1727 km "In spite of ourselves we'll end up sitting on a rainbow" Jeg vågnede med betragtelige maveproblemer og ondt i hovedet. Det var ikke så smart, for vi skulle den dag køre 200 km til Adrsprachstenene. Jeg håbede inderligt, at Jaroslav ville sove over, men han var der 6.02, frisk som en havørn. Det var jeg slet ikke. For anden gang måtte jeg melde fra til et morgenmåltid. Første gang var i forbindelse med hakket hvidløg på franskbrød. Det klarede jeg ikke. Denne dag gik det heller ikke. Jeg måtte melde pas. Men vi kom skam af sted til tiden, og som det ofte sker, hjalp det at komme på nakken af cyklen. Som altid var der voldsomme stigninger, der skulle besejres. De fleste er såmænd ikke stejlere end i Danmark. Forskellen er, at de aldrig slutter, hvor de ville have gjort det i Danmark. Skulle man finde på at forcere kan det blive fatalt, hvis der stadig mangler 500 m af bjerget. Vi kom derop på ca. fire timer og var undervejs på en café, hvor vi fik kager og the. Jaroslav er begyndt at vænne sig til, at jeg vil ind forskellige steder på vores lange ture. Det hjælper måske også, at jeg hver gang optræder som den glade giver. Det synes jeg kun er rimeligt. Da vi ankom til Adrsprach, syntes jeg, at vi var sultne. Det mente Jaros- lav også. På et cafeteria fik vi hver en pølse og en cola. Vi blev enige om, at det unge menneske, der serverede for os var en ubehagelig ung mand. På toilettet opdagede jeg noget morsomt. Der var ikke noget papir. Det var nu ikke det, der var morsomt. Det morsomme var, at der sad en ældre mand ( meget ældre end mig) ved et bord og solgte papir. Det kostede 2 KC for kvinder og 3 KC for mænd (?). Jeg gav ham 5 KC og han talte omhyggeligt op, stykke for stykke, hvor meget jeg havde erhvervet mig retten til at drage af sted med. Vi låste cyklerne sammen og gik ind. Det drejer sig om nogle fantastiske sandstensformationer, som man finder på en rute, det tager en times tid at gå igennem. Det kostede 40 KC for hver at komme ind. Det chokerede Jaroslav lidt, men det lille problem blev klaret. Det var virkelig en attraktion, der ville noget. Hver formation havde navn efter det, den nu lignede, og de var vildt flotte. Men der var altså også 400 trin, der skulle bestiges. Ikke lige min livret. Men det gik da. Til alt held var cyklerne der stadig, da vi kom tilbage, og vi kastede os over de sidste 100 km. Vi blev lidt trætte til sidst, men via et ophold med ferskner, bananer og lidt andet guf, klarede vi det i fin stil. Hjemme ventede Ludmilla med en herreret - igen. Vi er nu ved at forberede os lidt på morgendagens eventyr, turen til Nysa i Polen. Der skal vi besøge min ven Wietold Tomaszewski og hans famille. Jeg besøgte Wietold i 1994, og vi har skrevet sammen siden. Han og hans sejlervenner har også været på besøg i min verden. Jeg spørger lige Jaroslav om, hvornår vi skal køre i morgen ….. ….han siger, at vi skal køre 6.30. Det gør vi så. Puha, der var jeg altså kommet lidt bagud med dagbogen. Det skal man aldrig gøre. Man tror, man kan huske, hvad der er sket, men det kan man aldrig. Datoer, stednavne og distancer bliver blandet sammen i løbet af forbløffende kort tid. Klokken er nu 21.30, og jeg har seriøse planer om at gå til ro inden længe. Lige nu er Jaroslav i sine gemmer efter billeder fra dengang han besøgte Nysa i 1988. Han fandt dem aldrig. Dag 12 - Onsdag den 28 .juni 2000 Vysoke Myto - Nysa 156 km. Total 1883 km "In spite of ourselves we'll end up sitting on a rainbow" Vi kom af sted til den aftalte tid, og det blev igen en tur med rigtig mange 14
Dansk Tjekkisk Forening - Dialog bakker. Det var temmelig anstrengende. Ved 65 km var vi inde et sted for at få kylling og stegte kartofler. Så gik det lidt igen. Der var ingen regn, men der var heller ikke særlig varmt. Vi passerede grænsen ca. 20 km før Nysa, og her oplevede jeg heldigvis, at grænsevagten var meget interesseret i mit pas. Han løb væk med det i 5 minutter men det var alt det sjove, der kom ud af det. Så kom de bare og gav mig det igen. Yderst skuffende. Vi havde et kort, så det gik forholdsvis nemt med at finde adressen. Det viste sig nu, at tjekker og polakker forstår hinanden. Det vidste jeg slet ikke. Da jeg passerede Nysa floden, var det lidt lige som at komme "hjem" efter mit besøg 6 år forinden. Jeg ringede på, og Wietold kom susende ned. Vi fik en hjertelig modtagelse af hele familien. De havde ventet os noget før, men vi havde altså kørt så stærkt, vi kunne. Familien var blevet lidt større siden sidst, idet David havde fået en veninde. En rigtig sød pige. Det var morsomt at se, hvordan børnene havde udviklet sig på de 6 år. Justyna var nu ikke længere en lille pige, men en ung dame. Det glædede mig at erfare, at hun var blevet særdeles god til at tale engelsk. David havde nu bil, og vi kørte ned til Nysa søen og kiggede lidt. Det blev også til et interessant besøg på Wietolds skole. Da vi kom tilbage til lejligheden, var den allerede fyldt med gæster. Det var de fleste af de sejlsportsfolk, jeg havde mødt 6 år tidligere, nu suppleret med koner og børn. De havde forberedt en lille leg til mig. Vi legede en del selskabslege, da de besøgte Danmark, og det skulle vi nu igen. Jeg skulle finde ud af, hvilke mænd, koner og børn, der hørte sammen. Det gik nemt med børnene, for de lignede deres fædre, og det lykkedes mig at gætte rigtigt med konerne. Så var det tid til det helt store festmåltid. Der var sat et kæmpebord ind i stuen, og det er ikke for meget at sige, at bordet næsten flød over med lækkerier. At tømme bordet på én aften ville være en umulig opgave. Der var højt humør, og snakken gik. Naturligvis mest på polsk, som Jaroslav kunne følge med i. Mateusz var rigtig flink til at sørge for, at jeg blev orienteret om, hvad de snakkede om. Ham mødte jeg også for 6 år siden, og han er nu blevet rigtig dygtig til engelsk. Festen fortsatte til omkring kl.. 23, hvor vi gik til ro. Jaroslav og jeg sov i børnenes værelse, mens hele familien Tomaszewski overnattede i stuen. En herlig dag var til ende. Dag 13 - Torsdag den 29 .juni 2000 Nysa - Vysoke Myto 166 km. Total 2049 km "In spite of ourselves we'll end up sitting on a rainbow" Vi havde aftalt, at vi skulle stå op ved 8-tiden, så vi holdt os i ro indtil dette tidspunkt, selv om det var usandsynligt svært både for Jaroslav og mig selv. Mens jeg lå der og ventede på liv i stuen ved siden af, lå jeg og tænkte på dagen i går. Jeg glemte at skrive i går, at vi også lige var på et kort besøg hos Wietolds forældre, der var et par søde og rare ældre mennesker. Da jeg stod op havde Wietold travlt i køkkenet og vi fik os en snak imens. Det varede ikke længe inden bordet var dækket til morgenmad. Igen med et utal af lækkerier. Vi ville tage af sted ved 12 tiden, men inden da havde jeg et nærmest rituelt ærinde på torvet i Nysa. For 6 år siden havde jeg smidt en mønt i brønden på torvet som tegn på, at jeg skul- 15
Page 1 and 2: Dialog Dansk Tjekkisk Forening - Di
Page 3 and 4: Dansk Tjekkisk Forening - Dialog FO
Page 5 and 6: Dansk Tjekkisk Forening - Dialog Sp
Page 7 and 8: Dansk Tjekkisk Forening - Dialog ud
Page 9 and 10: Dansk Tjekkisk Forening - Dialog So
Page 11 and 12: Dansk Tjekkisk Forening - Dialog ti
Page 13: Dansk Tjekkisk Forening - Dialog 13
Page 17 and 18: Dansk Tjekkisk Forening - Dialog Vi
Page 19 and 20: Dansk Tjekkisk Forening - Dialog 19

Det Tjekkiske Sprog - Dansk-Tjekkisk Forening

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?