1 a. Finansministeriet skal hermed orientere Finansudvalget om ...

Finansministeriet. København, den 12. juni 2003.
1
180
a. Finansministeriet skal hermed orientere Finansudvalget om udviklingen i de statslige aktiebesiddelser
samt den selvstændige offentlige virksomhed DSB.
b. Staten ejede pr. 31. december 2002 aktier i 25 aktieselskaber, hvoraf statens engagement
er under afvikling i ét, to er under konkurs og ét er under likvidation. Hertil kommer den selvstændige
offentlige virksomhed DSB, som virker på aktieselskabslignende vilkår.
Af de 25 helt eller delvis statsligt ejede aktieselskaber er 13 statslige aktieselskaber, jf. tabel
1. Statslige aktieselskaber er kendetegnet ved, at staten har bestemmende indflydelse i selskabet.
I de øvrige 12 aktieselskaber er staten minoritetsaktionær.
Som udgangspunkt følger et statsligt aktieselskab de samme regler som andre aktieselskaber.
Ved ændringerne af aktieselskabsloven i 1995 og 1996 blev statslige aktieselskaber herudover
pålagt en række særlige forpligtelser, som på relevante områder har ligestillet statslige
aktieselskaber med børsnoterede selskaber. Statslige aktieselskaber er blandt andet omfattet af
skærpede offentlighedsbestemmelser.
Tabel 1. Statens aktiebesiddelser pr. 31. december 2002
Selskab
Statslige aktieselskaber
Ressort Ejerandel
AB Carl Gram ....................................................... Trafik 1) ............................... 100 pct.
Aktieselskabet Stekua i likvidation ....................... Finans ................................. 100 pct.
Dansk Jagtforsikring A/S ...................................... Miljø 2) ................................ 51 pct.
Dansk Tipstjeneste A/S ......................................... Finans .................................. 80 pct.
Det Danske Klasselotteri A/S................................. Finans .................................. 100 pct.
DONG A/S ............................................................ Finans ................................. 100 pct.
ETA Danmark A/S ................................................ Økonomi- og Erhverv ......... 100 pct.
Københavns Havn A/S .......................................... Trafik .................................. 100 pct.
Post Danmark A/S.................................................. Trafik .................................. 100 pct.
Statens Ejendomssalg A/S ..................................... Finans ................................. 100 pct.
Statens Konfektion under konkurs ........................ Forsvar ................................ 100 pct.
Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S .... Finans 3) ................................ 55 pct.
Sund & Bælt Holding A/S .....................................
Øvrige aktieselskaber med statslig ejerandel
Trafik .................................. 100 pct.
Air Greenland A/S ................................................. Finans .................................. 25 pct.
Bella Center A/S .................................................... Finans .................................. 15 pct.
Dan Hua A/S ......................................................... Trafik 4) ................................ 13 pct.
Dansk Bibliotekscenter A/S .................................. Kultur .................................. 29 pct.

*) Børsnoterede selskaber.
1) Bornholmstrafikken.
2) Skov- og Naturstyrelsen.
3) Økonomistyrelsen.
4) Vejdirektoratet. Statens engagement er under afvikling.
5) Banestyrelsen.
6) Københavns Universitet, Handelshøjskolen i København, Danmarks Farmaceutiske
Højskole og Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole.
2
Selskab Ressort Ejerandel
Danske Telecom A/S ............................................. Trafik 5) ................................ 27 pct.
Det Danske Stålvalseværk A/S under konkurs ...... Finans .................................. 30 pct.
Københavns Lufthavne A/S *) ................................. Finans .................................. 34 pct.
NORDUnet A/S ..................................................... Videnskab ........................... 22 pct.
Orange Holding A/S............................................... Finans ................................. 10 pct.
SAS AB *) ................................................................ Finans ................................. 14 pct.
Scandlines AG ....................................................... Trafik .................................. 50 pct.
Symbion A/S ......................................................... Videnskab 6) ......................... 3 pct.
Ændringer i statens aktiebesiddelser
I juni 2002 blev Post Danmark omdannet til aktieselskab i medfør af Lov nr. 406 af 6. juni
2002. Formålet med omdannelsen til aktieselskab er at skabe et mere hensigtsmæssigt grundlag
for, at Post Danmark kan agere på et marked præget af liberalisering, konkurrence, internationalisering,
brancheglidning og konsolidering.
Den 25. juni 2002 erhvervede staten i henhold til Akt nr. 205 af 25. juni 2002 – ved apportindskud
af brugsrettigheder til en del af den ledige kapacitet i Banestyrelsens teletransmissionsnetværk
– en ejerandel på 30,7 pct. af Danske Telecom A/S. De øvrige aktionærer er det
af Bank Invest-Gruppen ejede selskab P/S BI IT Venture samt Elsegi Aps.
Aftalen kombinerer Banestyrelsens landsdækkende fibernet, adgang til bygningsinstallationer
samt mastepositioner langs jernbanenettet med Danske Telecom A/S’ to trådløse højhastighedslicenser.
Efter at P/S BI IT Venture har indskudt yderligere 12 mio. kr. i selskabet, udgør statens
ejerandel 26,7 pct. af aktiekapitalen. P/S BI IT har herudover forpligtet sig til at indskyde yderligere
kapital i løbet af 1. halvår 2003, hvorfor statens ejerandel forventes reduceret yderligere.
I medfør af Lov nr. 1075 af 17. december 2002 er trafikministeren bemyndiget til, efter forelæggelse
for Folketingets Finansudvalg, at omdanne statsvirksomheden Bornholmstrafikken til
aktieselskab. I henhold til den politiske aftale herom skal der foretages et udbud af den samfundsbegrundede
færgebetjening af Bornholm, det vil sige den del af færgebetjeningen, der udføres
som offentlig service. En omdannelse af Bornholmstrafikken vil først skulle ske, hvis
Bornholmstrafikken vinder udbuddet vedrørende færgebetjeningen.
I 2002 blev aktiekapitalen i Orange Holding A/S udvidet i to omgange. Kapitaludvidelsen
indebar, at majoritetsaktionæren dels indskød ny kapital, dels fik konverteret en del af sine lån
til selskabet til aktiekapital. Hverken staten eller de øvrige mindretalsaktionærer bidrog til kapitaludvidelsen,
og statens ejerandel blev som konsekvens heraf reduceret fra 14 pct. til ca. 9,9
pct. Der pågår for nærværende drøftelser i aktionærkredsen om yderligere kapitaludvidelser.
Staten forventes ikke at deltage heri.
Folketinget har i forlængelse af medieaftalen af 3. juni 2002 mellem regeringen og Dansk
Folkeparti vedtaget lov om omdannelse af TV2/DANMARK til et aktieselskab. I loven bemyndiges
kulturministeren samtidig til efter forelæggelse for Folketingets Finansudvalg at privatisere
TV2/DANMARK. En omdannelse til aktieselskab ventes at ske i sensommeren.

3
Som oplyst i det orienterende aktstykke sidste år gik Det Danske Stålvalseværk A/S, hvor
staten ejede 30 pct. af aktiekapitalen, i betalingsstandsning den 24. maj 2002. Den 28. juni 2002
valgte selskabets bestyrelse at indgive konkursbegæring, og advokat Claus Høeg Madsen, Advokatfirmaet
Jonas Bruun, blev af skifteretten udpeget som kurator. Konkursbehandlingen er
ikke afsluttet, men kurator forventer, at de simple kreditorer kun vil få udbetalt en beskeden
dividende. Dermed må såvel aktiekapitalen som det ansvarlige lån på 117 mio. kr., som staten
havde ydet selskabet, anses som tabt, jf. i øvrigt finansministerens orientering af Finansudvalget
af 3. juni 2002 (folketingssamlingen 2001-02, 2. samling, § 7 – bilag 126).
Hovedtal for 2002
De statslige aktieselskaber (eksklusive Statens Konfektion under konkurs) samt DSB havde
i 2002 en samlet nettoomsætning på 43 mia. kr., jf. tabel 2. Heraf omsatte DONG A/S for
13,7 mia. kr., Post Danmark A/S for 10,8 mia. kr., DSB for 7,9 mia. kr. og Dansk Tipstjeneste
A/S for 6,6 mia. kr. Tilsammen repræsenterer disse selskaber 75 pct. af den samlede nettoomsætning
i de statslige aktieselskaber.
Tabel 2. Hovedtal 1) for statslige aktieselskaber og DSB, 2002
Selskab
Nettoomsætning
Årets
resultat
efter skat
Samlede
aktiver
Egenkapital
Medarbejdere
----------------- mio. kr. ----------------- Antal
AB Carl Gram
1) Koncerntal.
2) Omregnet til DKK ved brug af kursen på SEK pr. 31. december 2002.
3) Præmieindtægter.
4) Tal fra regnskabsåret 1. april 2001 til 31. marts 2002.
5) Resultat af ejendomsvirksomhed.
2) ......................
Aktieselskabet Stekua i likvida-
6 0 4 0 21
tion ......................................... 0 1 26 26 1
Dansk Jagtforsikring A/S ........ 2 3) 1 34 28 1
Dansk Tipstjeneste A/S ........... 6.628 1.414 912 197 252
Det Danske Klasselotteri A/S 4) 302 27 215 83 109
DONG A/S ............................. 13.699 1.476 28.930 14.655 829
ETA Danmark A/S ................... 6 1 8 6 7
Københavns Havn A/S ............ 358 117 3.177 2.001 520
Post Danmark A/S ................... 10.799 96 6.657 1.872 23.203
Statens Ejendomssalg A/S........ 1885) Statens og Kommunernes Ind-
136 1.037 544 17
købs Service A/S .................... 36 -6 19 12 34
Sund & Bælt Holding A/S ........ 3.148 -1.005 64.412 -5.850 233
Statslige aktieselskaber i alt .... 35.173 2.257 105.431 13.574 25.227
DSB ....................................... 7.876 774 18.636 7.759 7.774
Statslige aktieselskaber samt DSB 43.049 3.031 124.067 21.333 33.001
Det samlede resultat for selskaberne i 2002 var ca. 3 mia. kr., inklusive et underskud på
ca. 1 mia. kr. i Sund & Bælt Holding A/S.
De samlede aktiver i selskaberne udgjorde pr. 31. december 2002 124 mia. kr. Heraf tegnede
Sund & Bælt Holding A/S sig for 64,4 mia. kr., DONG A/S sig for 28,9 mia. kr., DSB sig for

4
18,6 mia. kr. og Post Danmark A/S sig for 6,7 mia. kr. I disse fire selskaber befinder sig således
96 pct. af de samlede aktiver.
Egenkapitalen i selskaberne er opgjort til 21,3 mia. kr. og 27,2 mia. kr., hvis der ses bort
fra Sund & Bælt Holding A/S, der har en negativ egenkapital. Heraf vedrører 14,7 mia. kr.
DONG A/S, 7,8 mia. kr. DSB, 2,0 mia. kr. Københavns Havn A/S og 1,9 mia. kr. Post Danmark
A/S.
Der var i 2002 beskæftiget 33.001 medarbejdere i selskaberne (omregnet til gennemsnitlige
heltidsansatte). 23.203 var ansat i Post Danmark A/S og 7.774 i DSB, der således tegnede sig
for knap 94 pct. af medarbejderne i de statslige selskaber.
Ud over de statslige aktieselskaber ejer staten også minoritetsaktieposter i en række selskaber,
jf. tabel 3.
Tabel 3. Hovedtal 1) for andre væsentlige aktiebesiddelser, 2002
Selskab
Netto-
Årets resulomsætningtat
efter
skat
--------------------- mio. kr. --------------------- Antal
Air Greenland A/S............... 677 27 737 191 526
Bella Center A/S .................
Københavns Lufthavne
433 53 840 307 237
A/S ..................................... 2.145 348 8.516 3.234 1.347
Orange Holding A/S ........... 1.713 -813 4.533 -1.325 1.084
SAS AB
1)
Koncerntal.
2)
Omregnet til DKK ved brug af kursen på SEK pr. 31. december 2002.
3)
Omregnet til DKK ved brug af kursen på EUR pr. 31. december 2002.
2) ............................ 52.480 -107 53.988 12.273 35.506
Scandlines AG 3) .................. 3.345 469 3.563 2.497 2.415
Udbytte
Statens udbytteindtægter i 2003 forventes at udgøre 1.239 mio. kr. mod 636 mio. kr. i 2002,
jf. tabel 4. Ændringen skyldes først og fremmest DSB, hvor principperne for udbetaling af udbytte
er ændret, samt en beslutning om ekstraordinær udbyttebetaling på 200 mio. kr. Derudover
har Post Danmark A/S og Scandlines AG udbetalt henholdsvis 91 mio. kr. og 37 mio. kr. i udbytte,
hvor der ikke blev udbetalt udbytte i 2002.
Tabel 4. Statens udbytteindtægter i finansåret 1)
Samlede
aktiver
Egenkapital
Medarbejdere
Selskab 1999 2000 2001 2002 2003
-------------------- mio. kr. -------------------
Air Greenland A/S .......................................... 0 0 - - -
Dansk Jagtforsikring A/S ............................... 0 0 0 0 0
Dansk Tipstjeneste A/S .................................. 0 0 0 0 0
Det Danske Klasselotteri A/S ......................... 11 10 20 27 20 2)
DONG A/S ..................................................... - 191 1.257 475 440
Københavns Lufthavne A/S ........................... 39 42 29 31 41
Post Danmark A/S........................................... 198 170 171 - 91
SAS AB .......................................................... 74 82 89 - -
Scandlines AG ................................................ - - - - 37

5
Statens Ejendomssalg A/S .............................. - - 45 - -
Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S 1 1 1 - -
Aktieselskaber i alt ......................................... 323 497 1.612 533 629
DSB ................................................................ - 135 268 103 610
Udbytteindtægter i alt ..................................... 323 632 1.880 636 1.239
1)
Udbytteindtægterne i de enkelte finansår vedrører selskabernes regnskab i året før. ”0” angiver,
at udbytteindtægten er mindre end 0,5 mio.kr., og ”-” angiver, at der ikke er udbetalt
udbytte.
2)
Baseret på skøn, jf. finanslov for finansåret 2003, da der endnu ikke er afholdt generalforsamling.
I 2002 er der ikke udbetalt udbytte i Air Greenland A/S, SAS AB, Statens Ejendomssalg
A/S og Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S.
Udbyttet for de statslige aktieselskaber er ca. 60 mio. kr. lavere end forventet ved udarbejdelsen
af finanslov 2003, hvilket primært skyldes lavere realiserede udbyttebetalinger i Post
Danmark A/S og DONG A/S.
Konkurrenceforhold
Statslige aktieselskaber er underlagt konkurrencelovens regler på lige fod med privatejede
selskaber. Konkurrencestyrelsen har løbende kontakter af uformel og rådgivende karakter med
offentlige såvel som private selskaber. Det følgende er således ikke en udtømmende opgørelse
over sager, hvori aktieselskaber med statslig deltagelse indgår, men en kort beskrivelse af de
vigtigste sager.
Konkurrencestyrelsen anmeldte den 24. maj 2000 Scandlines AG til Statsadvokaten for
Særlig Økonomisk Kriminalitet (SØK) med krav om idømmelse af bøde i henhold til konkurrencelovens
§ 23, stk. 1, for med eksklusive leveringsaftaler indgået med et stort antal turistvognmænd
og busselskaber at have overtrådt forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler
i konkurrencelovens § 6, stk. 1. SØK er i færd med at behandle sagen.
Konkurrencestyrelsen gennemførte august 2001 en kontrolundersøgelse hos Scandlines AG
og Easy Line. Kontrolundersøgelsen klarlagde forhold, som indikerer, at Scandlines AG og
Easy Line havde indgået en konkurrencebegrænsende aftale i strid med konkurrencelovens § 6,
stk. 1, hvorved Easy Line mod betaling ophørte med at konkurrere med Scandlines på Gedser
– Rostock-ruten. Konkurrencestyrelsen har i december 2001 oversendt sagen til SØK, som fortsat
behandler denne.
Konkurrencestyrelsen oversendte i 2000 en anmeldelse af Dansk Tipstjeneste A/S til SØK
med krav om idømmelse af bøde. Sagen blev i 2002 behandlet ved Østre Landsret, som gav
styrelsen medhold i, at Dansk Tipstjeneste A/S’ eksklusivaftale med en producent af skrabelodder
udelukkede andre fra at komme ind på markedet i strid med forbuddet mod konkurrencebegrænsende
aftaler i konkurrencelovens § 6, stk. 1. Dansk Tipstjeneste A/S idømtes en bøde
på 50.000 kr. Sagen er hermed afsluttet.
Dansk Transport og Logistik (DTL) har i juni 2000 klaget over, at Storebæltsforbindelsens
takster indebærer krydssubsidiering mellem broens vej- og banedel, hvilket indebærer en risiko
for konkurrenceforvridning til fordel for transport af gods på skinner på bekostning af transport
med lastbil. Konkurrencerådet tog stilling til sagen februar 2002 og fandt ikke, at der forelå
konkurrenceforvridende krydssubsidiering, idet lastbil og godstog kun i meget begrænset omfang
konkurrerer om de samme transporter på Storebæltsforbindelsen.
Dansk Undergrunds Consortium (DUC) 1) og Dansk Naturgas A/S (nu DONG Naturgas
A/S) anmeldte den 29. juni 1998 til Konkurrencestyrelsen deres aftaler om salg henholdsvis
1) DUC er et arbejdsfællesskab mellem A.P. Møller, Shell Olie- og Gasudvinding og Texaco Denmark.

6
køb af naturgas. Europa-Kommissionens konkurrencedirektorat tog juli 2001 sagen op af
egen drift og har sammen med Konkurrencestyrelsen forhandlet med parterne om at fjerne
konkurrencebegrænsende elementer fra aftalerne. Parterne har givet tilsagn om en række ændringer,
som især betyder, at DONG A/S’ de facto-monopol på at aftage gas fra Nordsøen vil
blive brudt, og at A.P. Møller, Shell og Texaco ikke vil samarbejde ved salg af yderligere
gasmængder eller genforhandling af priser. På baggrund af tilsagnene fra parterne findes aftalerne
ikke at være i strid med forbuddet imod konkurrencebegrænsende aftaler i konkurrencelovens
§ 6.
Beskrivelse af udvalgte selskaber
I det følgende gives en mere detaljeret beskrivelse af følgende selskaber: Dansk Tipstjeneste
A/S, Det Danske Klasselotteri A/S, DONG A/S, DSB, Københavns Havn A/S, Københavns
Lufthavne A/S, Post Danmark A/S, SAS AB, Statens Ejendomssalg A/S og Sund & Bælt Holding
A/S.
Dansk Tipstjeneste A/S
Dansk Tipstjeneste-koncernen har følgende forretningsområder: talspil, sportsspil og skrabespil
(Dansk Tipstjeneste A/S), spil på heste- og hundevæddeløb (DanToto A/S) samt spilleautomater
(Dansk Automatspil A/S).
Staten ejer 80 pct. af aktierne i Dansk Tipstjeneste A/S. De resterende 20 pct. af aktierne
er ligeligt fordelt mellem Danmarks Idræts-Forbund (DIF) og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger
(DGI).
Dansk Tipstjeneste A/S ledes af en bestyrelse på 15 medlemmer, heraf fem medarbejdervalgte.
Bestyrelsesformand er advokat Niels Oluf Kyed. Næstformand er formand for Danmarks
Idræts-Forbund Kai Holm.
Antallet af beskæftigede i Dansk Tipstjeneste-koncernen i 2002 svarer til 252 fuldtidsmedarbejdere.
Resultater
Koncernen omsatte i 2002 for knap 7,7 mia. kr., hvilket var 17 pct. mere end året før, jf.
tabel 5. Efter statsafgifter på godt 1 mia. kr. udgjorde nettoomsætningen 6,6 mia. kr.
Tabel 5. Udvalgte regnskabs- og nøgletal *) for Dansk Tipstjeneste-koncernen
Koncernen
1998
2. halvår 1999 2000 2001 2002
-----------------------mio. kr.-----------------------
Indtægter ..................................... 2.842 5.636 6.222 6.582 7.677
Statsafgifter ................................. 445 888 952 964 1.049
Nettoomsætning .......................... 2.397 4.748 5.270 5.618 6.628
Årets resultat
*)
Definitioner af nøgletal er angivet sidst i aktstykket.
1) Dansk Tipstjeneste A/S er i henhold til § 8 i tips- og lottoloven fritaget for at svare selskabsskat til
stat og kommune.
1) ............................. 663 1.312 1.330 1.311 1.414
Samlede aktiver ........................... 1.331 1.271 1.319 934 912
Egenkapital .................................. 487 352 220 197 197
Antal medarbejdere ..................... 198 206 228 260 252
--------------------------pct.--------------------------
Overskudsgrad ............................ 26 27 25 23 21
Soliditetsgrad .............................. 37 28 17 21 22

7
Årets resultat udgjorde 1,4 mia. kr. mod 1,3 mia. kr. i forudgående regnskabsår. Dermed
blev de senere års tendens til stagnation i overskuddet vendt i gunstig retning. Overskuddet udloddes
næsten fuldt ud til Dansk Tipstjeneste A/S’ overskudsmodtagere, mens staten, ud over
den omsætningsafhængige statsafgift på ca. 1 mia. kr., modtager et udbytte på 24.000 kr.
Forretningsmæssig udvikling
Omsætningsfremgangen kan primært tilskrives Dansk Automatspil A/S, der i 2002 nåede
en omsætning på 930 mio. kr., hvilket er en seksdobling i forhold til året før. Ved udgangen
af 2002 har Dansk Automatspil etableret over 2.000 spilleautomater.
Moderselskabet Dansk Tipstjeneste A/S havde en omsætningsfremgang på 282 mio. kr.,
svarende til knap 5 pct. Stigningen dækker over en fremgang inden for både tal-, skrabe- og
sportsspil.
Datterselskabet DanToto A/S havde en omsætningsfremgang på 28 mio. kr., svarende til
6 pct. Stigningen dækker over en pæn fremgang i spil på udenlandske baner, mens spillet på
de indenlandske baner har været faldende.
Dansk Tipstjeneste A/S har i løbet af 2002 lanceret en række sports- og talspil på internettet.
Formålet har været dels at imødekomme spillernes ønsker, dels at etablere et legalt dansk modstykke
til de udenlandske spilleudbydere, der udbyder spil til danskerne over internettet.
Rigsrevisionen har i 2002 gennemført en undersøgelse af Dansk Tipstjeneste A/S, jf. Beretning
nr. 6/2002. Rigsrevisionen konkluderer bl.a., at der ikke er fundet tegn på, at administrationsomkostningerne
i Dansk Tipstjeneste A/S afviger væsentligt fra de øvrige danske lotterier,
og at der uanset Dansk Tipstjeneste A/S’ og DanToto A/S’ faktiske monopolstilling
ikke er fundet forhold hos selskaberne, der indikerer, at de har undladt at tage skyldige økonomiske
hensyn ved den løbende forvaltning. Det konkluderes, at økonomien i Dansk Tipstjeneste
A/S og Dansk Automatspil A/S hviler på et sundt økonomisk grundlag.
Rigsrevisionen har desuden hæftet sig ved en række forhold vedrørende Dansk Tipstjeneste
A/S’ overtagelse af DanToto A/S. Således kunne Dansk Tipstjeneste A/S’ deltagelse i ledelsen
hos en samarbejdspartner efter Rigsrevisionens opfattelse medføre risiko for interessekonflikter.
Umiddelbart efter beretningens offentliggørelse valgte Dansk Tipstjeneste A/S derfor at udtræde
af ledelsen af det pågældende selskab. Rigsrevisionen finder det endvidere hensigtsmæssigt,
at bestyrelsen i januar 2003 har truffet beslutning om, at der udarbejdes et regelsæt, der
redegør for bestyrelsesmedlemmers habilitet i relation til hverv og leverandørforhold til Dansk
Tipstjeneste A/S, og at bestyrelsen har taget til efterretning, at advokatfirmaet, som bestyrelsesformanden
er medejer af, og som selskabet hidtil har anvendt, ikke fremover vil påtage sig
opgaver for Dansk Tipstjeneste A/S eller datterselskaber.
Endelig har Rigsrevisionens undersøgelse vist, at Dansk Tipstjeneste A/S de seneste to år
har overført midler til Hestesportens Finansieringsfond i et væsentligt større omfang, end det
var forudsat i bemærkningerne til lov om væddemål i forbindelse med heste- og hundevæddeløb.
Statsrevisorerne har på den baggrund i deres bemærkninger udtrykt forventning om, at skatteministeren
i sin redegørelse til beretningen forholder sig yderligere til dette forhold.
Folketinget gennemførte i marts 2003 en ændring af tips- og lottoloven (L 204), der har
som konsekvens, at hestevæddeløbssporten fremover modtager tipsmidler i lighed med de øvrige
organisationer, der fremgår af tips- og lottolovens fordelingsnøgle. Med lovændringen er
støtten til hestesporten i Danmark således ikke længere direkte afhængig af den økonomiske
udvikling i DanToto A/S. Endvidere betyder ændringen, at det set fra overskudsmodtagernes
side nu er uden betydning, om et overskud skabes i moderselskabet eller i et af datterselskaberne.
Lovændringen har endvidere til formål at modvirke en udhulning af Dansk Tipstjeneste
A/S’ spillegrundlag gennem en modernisering af forbudsbestemmelserne om udbud og mar-

8
kedsføring af spil i Danmark fra udbydere, som ikke har licens hertil, herunder spilleselskaber,
der udbyder spil over internettet.
Selskabet forventer i 2003 en omsætning på 8,2 mia. kr. og et overskud efter betaling af
afgifter til staten på knap 1,4 mia. kr.
Det Danske Klasselotteri A/S
Det Danske Klasselotteri A/S har eneret til at drive klasselotteri i Danmark. Klasselotteriet
var tidligere organiseret som et direktorat under Skatteministeriet, men blev i 1992 omdannet
til et 100 pct. statsejet aktieselskab.
Det Danske Klasselotteri A/S ledes af en bestyrelse på seks personer, hvoraf to er medarbejdervalgte.
Bestyrelsens formand er adm. direktør Fritz H. Schur.
I 2002 var der 21 ansatte i Det Danske Klasselotteri A/S, hvortil kommer 270 forhandlere.
Resultater
Det Danske Klasselotteri A/S har haft en omsætningsfremgang på 20 mio. kr., svarende til
en stigning på 7 pct. i forhold til foregående regnskabsår, jf. tabel 6. Omsætningsfremgangen
skyldes en stigende efterspørgsel efter lodder, der blandt andet kan tilskrives muligheden for
at bestille lodder via selskabets hjemmeside.
Tabel 6. Udvalgte regnskabs- og nøgletal *) for Det Danske Klasselotteri A/S 1)
Koncernen 1997/98 1998/99 1999/00 2000/01 2001/02
---------------------------mio. kr.---------------------------
Nettoomsætning ........................... 237 255 243 282 302
Årets resultat ................................ 18 21 14 28 27
Samlede aktiver............................. 146 167 184 195 215
Egenkapital .................................. 60 70 75 83 83
-----------------------------pct.------------------------------
Overskudsgrad ............................. 10 10 8 11 11
Egenkapitalens forrentning .......... 34 32 20 36 33
Soliditetsgrad ................................ 41 42 41 43 39
*)
Definitioner af nøgletal er angivet sidst i aktstykket.
1) Det Danske Klasselotteri A/S’ regnskabsår løber fra 1. april til 31. marts.
Det Danske Klasselotteri A/S’ resultat efter skat var på 27 mio. kr. Sammenholdt med resultatet
i 2000/2001 er der tale om et fald på knap 1 mio. kr.
Af årets resultat er der i 2002 betalt 27 mio. kr. i udbytte.
Forretningsmæssig udvikling
Det Danske Klasselotteri A/S har de sidste fem år gennemgået en positiv forretningsmæssig
udvikling, hvilket kan tilskrives øget markedsføring og anvendelsen af internettet som salgsog
distributionskanal. Selskabet har endvidere haft succes med at udvikle en betalingsserviceordning,
hvor spillerne automatisk kan forny deres lodder og samtidig få overført gevinster til
deres bankkonti.
Den økonomiske udvikling skal ses i lyset af den stigende konkurrence på det danske spillemarked.
Det Danske Klasselotteri A/S er ikke alene udsat for konkurrence fra indenlandske
spiludbydere (Dansk Tipstjeneste A/S, Landbrugslotteriet, Dansk Vare- og Industrilotteri mv.),
men også i stigende grad konkurrence fra udenlandske spiludbydere, der udbyder spil til danskerne
over internettet.

9
Folketinget gennemførte i marts 2003 en lovændring, der indebærer en modernisering og
præcisering af forbuddet mod udbud og formidling af deltagelse i ulovlige spil.
Halvårsregnskabet for 1. halvår 2002/03 viser en fremgang i såvel nettoomsætning som
overskuddet i forhold til samme periode året før. Der forventes på den baggrund et resultat efter
skat for regnskabsåret 2002/03 som helhed i størrelsesordenen 30-35 mio. kr.
DONG A/S
DONG A/S’ primære forretningsområder, såvel i Danmark som i udlandet, er efterforskning
og produktion, transport, lagring samt handel med energiprodukter. DONG A/S er 100 pct. ejet
af den danske stat.
DONG A/S ledes af en bestyrelse på ni medlemmer, heraf tre medarbejdervalgte. Formand
er direktør Sven Riskær, og næstformand er koncernchef Lars Nørby Johansen. Dele af DONG
A/S’ infrastrukturaktiviteter er samlet i DONG Energi-Service med selvstændig bestyrelse med
direktør Gerhardt Albrechtsen som formand.
Der er i henhold til lov om Dansk Olie og Naturgas A/S mv. oprettet et repræsentantskab,
som fører tilsyn med bestyrelsens og direktionens forvaltning af selskabets anliggender. Formand
for repræsentantskabet er Kirsten Stallknecht.
Det gennemsnitlige antal beskæftigede i DONG A/S steg fra 730 i 2001 til 829 medarbejdere
i 2002. Stigningen skyldes først og fremmest øgede efterforsknings- og produktionsaktiviteter
og personaleudvidelser som følge af kravet om selskabsmæssig opsplitning af naturgasaktiviteterne.
Resultater
I 2002 blev nettoomsætningen 13.699 mio. kr., hvilket var ca. 8 pct. mere end året før, jf.
tabel 7. Koncernresultatet efter skat i 2002 var 1.476 mio. kr. mod 1.657 mio. kr. i 2001, blandt
andet som følge af lavere oliepris og dollarkurs samt mindre gassalg. Faldet i resultatet efter
skat skete på trods af en stigning i resultatet før skat. Koncernens skattebetalinger steg således
– blandt andet på grund af det høje norske skatteniveau – med knap 70 pct. til 1.250 mio. kr.
i 2002.
Tabel 7. Udvalgte regnskabs- og nøgletal *) for DONG A/S
Koncernen 1998 1999 2000 2001 2002
-----------------------mio. kr.-----------------------
Nettoomsætning....................................... 6.204 6.802 11.673 12.723 13.699
Årets resultat ........................................... 656 651 2.528 1.657 1.476
Samlede aktiver ....................................... 10.930 26.030 30.413 29.970 28.930
Egenkapital ............................................. 4.891 10.683 13.088 13.403 14.655
Antal medarbejdere ................................. 418 495 610 730 829
-------------------------pct.-------------------------
Overskudsgrad ......................................... 16 17 31 19 19
Afkastningsgrad....................................... 9 6 13 8 9
Egenkapitalens forrentning...................... 14 8 21 13 11
Soliditetsgrad ........................................... 45 41 43 45 51
*) Definitioner af nøgletal er angivet sidst i aktstykket.
Af årets resultat udbetaler DONG A/S 440 mio. kr. i udbytte, svarende til 30 pct. Endvidere
har DONG A/S i 2002 betalt et ekstraordinært afdrag på 500 mio. kr. på det lån, som staten
ydede selskabet i forbindelse med købet af Naturgas Syd i 1999. I 2003 har DONG A/S ekstraordinært
afdraget yderligere 400 mio. kr., hvorved lånet er endeligt afviklet.

10
I datterselskabet DONG Naturgas A/S blev resultatet i 2002 et overskud efter skat på 1.018
mio. kr. ud af en omsætning på 9.621 mio. kr. Den samlede afsætning i 2002 var på 7,4 mia.
m 3 gas mod 7,5 mia. m 3 i 2001. Godt 40 pct. af den samlede afsætning gik til eksport. I DONG
Efterforskning og Produktion A/S faldt overskuddet i 2002 til 343 mio. kr., mens omsætningen
mere end fordobledes til 3.741 mio. kr. i 2002. Olietransporten gav et overskud efter skat i 2002
på 37 mio. kr., ud af en omsætning på 1.374 mio. kr.
Forretningsmæssig udvikling
DONG A/S er ved at gennemføre en spaltning af DONG Naturgas A/S, hvorved aktiviteterne
i overensstemmelse med naturgasforsyningsloven er blevet overført til syv selvstændige
datterselskaber. Spaltningen vil have regnskabsmæssig virkning fra 1. januar 2003. Hermed er
der gennemført en klar adskillelse mellem koncernens kommercielle og regulerede aktiviteter.
Der er dermed taget et vigtigt skridt i forberedelsen af den fuldstændige liberalisering af gasmarkedet
fra 1. januar 2004.
Markedsåbningen vil have betydelige konsekvenser for selskabet og gasmarkedet generelt.
DONG A/S vil uundgåeligt miste markedsandele på det danske gasmarked. Selskabet forsøger
blandt andet at tilpasse sig de nye markedsvilkår ved at markedsføre nye produkter i forhold
til energiområdet og ved at erhverve nye kunder inden for andre energiprodukter. DONG A/S
har således af Herning Kommune i januar 2003 købt en majoritetsaktiepost i EnergiGruppen
Jylland A/S, der blandt andet varetager eldistribution til ca. 40.000 kunder i Herning-området.
I 2002 erhvervede DONG A/S endvidere en aktiepost på ca. 13 pct. i NESA A/S, der forsyner
godt 500.000 elkunder på Sjælland.
DONG A/S’ strategi indebærer, at samarbejdet med elsektoren øges i de kommende år gennem
opkøb af eller indgåelse af samarbejde med et begrænset antal elselskaber. DONG A/S
vil dermed medvirke til konsolideringen af den meget fragmenterede danske elsektor. Ved at
samle en større kundemasse forventer selskabet at blive bedre i stand til at levere konkurrencedygtige
ydelser i overensstemmelse med kundernes ønsker og realisere synergier i salg og
engroshandel.
På naturgasområdet har DONG A/S i marts 2003 indgået aftale med de regionale gasselskaber
HNG og Midt-Nord. Aftalen, der løber frem til 2009, indebærer, at DONG A/S også
efter markedsåbningen vil levere gas til HNG og Midt-Nord.
Endvidere har DONG A/S sammen med DUC-partnerne fået Energistyrelsens godkendelse
af etableringen af en sørørledning fra Tyra-platformen til en af de nord-syd-gående ledninger
i Nordsøen. Rørledningen forventes at være klar til drift senest 1. januar 2005. Etableringen
af rørledningen betyder, at det danske gasmarked bindes tættere sammen med de øvrige nordeuropæiske
gasmarkeder, og giver samtidig DONG A/S en vigtig alternativ afsætningskanal
for de gasmængder, som selskabet måtte miste afsætning for i Danmark. Såvel aftalen med
HNG og Midt-Nord som gasledningen til Holland er vigtige skridt i retning af at sikre den fremtidige
afsætning af den gas, som DONG A/S er forpligtet til at aftage fra DUC-partnerne frem
til 2012.
DONG A/S har sammen med DUC-partnerne i april 2003 indgået aftale med Europa-Kommissionen
og Konkurrencerådet, jf. afsnittet om konkurrenceforhold. DONG A/S har blandt andet
givet tilsagn om inden årets udgang at udforme et regelsæt for adgangen til sørørledningerne.
Det nye regelsæt vil sikre ikke-diskriminerende adgang for alle til at transportere gas i
rørene.
Inden for opstrømsområdet overtog DONG Efterforskning og Produktion A/S i 2002 Statoils
danske efterforsknings- og produktionsaktiviteter, herunder operatørskabet på Siri-feltet.
I forlængelse heraf er der truffet beslutning om udbygning af felterne Nini, Cecilie og Stine
på dansk sokkel. Endelig er der gennemført efterforskningsboringer i Storbritannien, gjort fund
i to danske boringer og erhvervet yderligere feltandele og licenser i Norge.

11
Inden for vedvarende energi har DONG A/S udvidet aktiviteterne blandt andet gennem køb
af otte vindmøller på Overgaard ved Mariager Fjord. I 2003 er der endvidere forventet produktionsstart
på Nysted Havmøllepark, hvor DONG VE A/S deltager med en andel på 30 pct.
I marts 2002 traf Energitilsynet som omtalt i sidste års orienterende aktstykke en afgørelse,
der indebærer en reduktion af transporttarifferne i DONG A/S’ transmissionsnet med ca. 12
pct. og nødforsyningstarifferne med ca. 5 pct. Udfaldet af DONG Naturgas’ anke af afgørelsen
til Energiklagenævnet foreligger endnu ikke. Der er derfor fortsat betydelig usikkerhed om værdien
af transmissionsnettet.
DONG A/S har i løbet af 2002 intensiveret arbejdet med risikostyring, hvilket blandt andet
har ført til en øget afdækning af udsving i oliepriser og dollarkurs. På trods af den reducerede
eksponering er DONG A/S’ resultat dog fortsat stærkt afhængigt af udviklingen i oliepriser og
dollarkurs. Med forbehold for denne usikkerhed forventer selskabet, at resultatet for 2003 bliver
af samme størrelsesorden som resultatet for 2002.
DSB
DSB blev etableret som selvstændig offentlig virksomhed pr. 1. januar 1999. DSB er 100
pct. ejet af staten. S-togs-delen er udskilt fra DSB i et helejet datterselskab DSB S-tog A/S.
DSB har til formål at drive jernbanevirksomhed i medfør af lov om jernbanevirksomhed
mv. samt anden virksomhed, som ligger i naturlig forlængelse heraf.
DSB ledes af en bestyrelse på ni medlemmer, heraf tre medarbejdervalgte. Formand for bestyrelsen
er koncerndirektør Mogens Granborg, og næstformand er direktør Steen Gede.
I 2002 beskæftigede DSB 7.774 fuldtidsansatte.
Resultater
Nettoomsætningen i 2002 var på knap 7,9 mia. kr., hvilket er en fremgang på 267 mio. kr.
i forhold til 2001, jf. tabel 8. Omsætningsfremgangen skyldes primært overtagelsen af DSB Restauranter
og Kiosker A/S (nu DSB Detail A/S), der bidrog til omsætningen med 339 mio. kr.
Tabel 8. Udvalgte regnskabs- og nøgletal *) for DSB
Koncernen 1999 2000 2001 2002
------------------mio. kr.------------------
Nettoomsætning ................................................. 7.592 7.866 7.609 7.876
Årets resultat ...................................................... 405 501 846 774
Samlede aktiver ................................................. 13.107 14.612 15.754 18.636
Egenkapital ........................................................ 6.270 6.597 7.147 7.759
Antal medarbejdere
*) Definitioner af nøgletal er angivet sidst i aktstykket.
1) Antal medarbejdere er ekskl. jobbørs.
1) ......................................... 10.380 9.523 7.932 7.774
--------------------pct.--------------------
Den statslige kontraktbetalings andel af nettoomsætningen
.......................................................... 43 44 50 46
Overskudsgrad ................................................... 9 11 18 16
Egenkapitalens forrentning ................................ 7 8 12 10
Soliditetsgrad ..................................................... 48 45 45 42
DSB’s resultat efter skat i 2002 var på 774 mio. kr. mod 846 mio. kr. i 2001.
Resultatet før skat var i 2002 på 1.093 mio. kr., hvilket er et fald på 129 mio. kr. i forhold
til 2001. Hertil kan det bemærkes, at der er foretaget reduktion af kontraktbetalingen fra staten

12
på 1 mia. kr. i perioden 2002-2004, hvoraf reduktionen i 2002 udgør 500 mio. kr. Korrigeres
regnskabet herfor, ville DSB’s resultat før skat have udvist en stigning på 371 mio. kr. i forhold
til 2001. Resultatet er endvidere påvirket af engangsindtægter af positiv karakter, der samlet
set er 24 mio. kr. højere end i 2001.
Statens kontraktbetaling til DSB efter reduktionen på 500 mio. kr. udgjorde 3.642 mio. kr.,
svarende til 46 pct. af nettoomsætningen.
For regnskabsåret 2002 udbetaler DSB et udbytte til staten på 610 mio. kr. mod 103 mio.
kr. i 2001. Udbyttet dækker over, at DSB fra og med 2002 som udgangspunkt betaler halvdelen
af overskuddet efter skat i udbytte, dog mindst 2 pct. af egenkapitalen, men højst hele overskuddet
efter skat. Det ordinære udbytte udgør således 387 mio. kr. Hertil kommer et ekstraordinært
udbytte på 200 mio. kr. til staten som følge af DSB’s gunstige økonomiske udvikling
og et ekstraordinært udbytte på 23 mio. kr. til finansiering af et udtræksspor, som DSB har ønsket
i forbindelse med LOKO-projektet.
Forretningsmæssig udvikling
Den positive udvikling i DSB’s økonomi i de senere år i forhold til det
forudsatte i DSB’s 10-års-budget fra 1999 er fortsat i 2002. Men hvor udviklingen i de senere
år blandt andet har kunne henføres til stigende passagerantal, er antallet af passagerer rejsende
med DSB i 2002 faldet med ca. 2 pct. til ca. 151 mio. rejser.
Udviklingen dækker over en passagerfremgang i Vestdanmark og i øst-vest-trafikken over
Storebælt, men et fald i Østdanmark, der blandt andet kan henføres til problemerne på Kystbanen
og de omfattende anlægs-, renoverings- og sporarbejder på S-togs-nettet.
DSB fik i foråret 2002 ved Akt nr. 181 af 25. juni 2002 udvidede rammer for sine udlandsaktiviteter,
der blandt andet indebar en hævet forelæggelsesgrænse for Finansudvalget i forbindelse
med deltagelse i tilbudsgivning på passagertrafik i udlandet.
Det er DSB’s mål at hente 20 pct. af omsætningen i udlandet inden udgangen af 2007. Første
internationale opgave vandt DSB sammen med den lokale partner Svenska Tågkompaniet AB
i august 2002 efter udbud. Opgaven består i at drive Roslansbanan ved Stockholm i en femårig
periode, og betalingen udgør ca. 157 mio. SEK om året.
DSB forventer i 2003 et resultat før skat på 500-600 mio. kr.
Københavns Havn A/S
Københavns Havn A/S har eksisteret siden 1. november 2000, hvor selskabet overtog driften
af den offentlige, selvejende institution Københavns Havn.
Københavns Havn A/S fører retssag mod Trafikministeriet med påstand om, at staten ikke
havde ret til at omdanne institutionen Københavns Havn til et statsligt aktieselskab. Østre
Landsret afsagde dom i sagen den 10. april 2002, hvor Trafikministeriet blev frifundet. Dommen
er anket til Højesteret, og der forventes dom medio 2004.
Bestyrelsen består af 15 medlemmer, hvoraf fem er medarbejdervalgte. Overborgmester i
Københavns Kommune Jens Kramer Mikkelsen er formand for bestyrelsen, og næstformand
er afdelingschef i Finansministeriet Jacob Heinsen.
Koncernens aktiviteter er koncentreret omkring to opgaver: havnedrift og arealudvikling.
Den traditionelle havnedrift foregår gennem joint venture-selskabet Copenhagen-Malmo Port
AB, der drives sammen med Malmö Hamn AB, mens arealudviklingen både foregår gennem
moderselskabet og en række datter- og associerede selskaber.
I 2002 var der i gennemsnit 520 fuldtidsbeskæftigede i koncernen.
Resultater
Koncernen havde i 2002 en nettoomsætning 358 mio. kr., hvilket er en stigning på ca. 1
pct. i forhold til 2001, jf. tabel 9.

Tabel 9. Udvalgte regnskabs- og nøgletal *) for Københavns Havn A/S
13
Koncernen 2000 2001 2002
----------mio. kr.----------
Nettoomsætning ..................................................................... 339 354 358
Årets resultat ......................................................................... 88 84 117
Samlede aktiver ..................................................................... 2.815 2.992 3.177
Egenkapital ........................................................................... 1.792 1.874 2.001
Antal medarbejdere ............................................................... 370 524 520
------------pct.------------
Overskudsgrad ...................................................................... 30 39 46
Egenkapitalens forrentning ................................................... 5 5 6
Soliditetsgrad ......................................................................... 64 63 63
Afkastningsgrad .................................................................... 4 5 5
*) Definitioner af nøgletal er angivet sidst i aktstykket.
Årets resultat efter skat blev på 117 mio. kr., hvilket i forhold til 2001 er en forbedring på
ca. 40 pct. Det skal dog bemærkes, at knap halvdelen af fremgangen kan tilskrives ikke-realiserede
værdireguleringer på investeringsejendomme som følge af den nye årsregnskabslov.
Koncernen havde ultimo 2002 aktiver for 3.177 mio. kr., hvilket modsvares af en egenkapital
på 2.001 mio. kr. og gældsforpligtigelser på 1.075 mio. kr., hvoraf de 687 mio. kr. er den
skønnede kapitalværdi af stiftertilgodehavendet på 750 mio. kr. Afviklingen af tilgodehavendet
afventer afslutningen på ovennævnte retssag.
Forretningsmæssig udvikling
Den fremgang i resultatet, som ikke kan tilskrives værdireguleringer på investeringsejendomme,
kan henføres til større indtægter fra arealudvikling, mens bidraget fra havnedriften er
faldet marginalt sammenholdt med 2001. Bidraget til resultatet af primær drift fra havnedrift
var således 5,2 mio. kr, mens arealudvikling bidrog med 159,4 mio. kr.
Hvad angår arealudviklingen, udgjorde det største enkeltsalg et kontorhøjhus, som opføres
ved Nordhavn Station i et samarbejde med et privat udviklingsselskab. Højhuset blev ultimo
2002 solgt til en tysk investeringsfond. Den generelle afmatning, som det øvrige københavnske
ejendomsmarked har oplevet i 2002, har ikke i nævneværdigt omfang påvirket Københavns
Havn A/S.
Hvor koncernens samlede investeringer i 2002 udgjorde 178 mio. kr., ventes der i 2003 investeringer
på ca. 300 mio. kr. Størstedelen af investeringerne vedrører etableringen af en ny
færgeterminal i Søndre Frihavn. Færgeterminalen ventes indviet i april 2004 og skal give bedre
forhold for de rejsende til Oslo og Gdansk. Udvidelsen af havnearealerne ved Prøvestenen og
boligbyggeriet i Sydhavnen vil være blandt de øvrige kapitalkrævende opgaver i 2003.
For 2003 forventer koncernen en halvering af resultatet før skat til 84 mio. kr., hvilket primært
kan tilskrives en forventning om lavere værdireguleringer.
Københavns Lufthavne A/S
Københavns Lufthavne A/S blev i 1990 skabt gennem omdannelsen af statsvirksomheden
Københavns Lufthavnsvæsen. Staten har siden 1994 løbende nedbragt sin ejerandel, og ejerandelen
udgør i dag 33,8 pct.
Koncernens virksomhed er altovervejende koncentreret omkring drift af trafikfaciliteter og
funktioner i de to danske lufthavne samt koncessions- og lejeindtægter vedr. forretningscenter,

14
parkering mv. Herudover har koncernen hotelvirksomhed og en række internationale investeringer.
Koncernen ledes af en bestyrelse på ni medlemmer, heraf tre medarbejdervalgte. Bestyrelsens
formand er direktør Kurt Bligaard Pedersen, og næstformand er adm. direktør Ole Rendbæk.
I 2002 var der gennemsnitligt 1.347 ansatte i Københavns Lufthavne A/S, hvoraf 116 havde
status som tjenestemænd. Københavns Lufthavn er desuden arbejdsplads for ca. 22.000 beskæftigede
og dermed en af landets største arbejdspladser.
Resultater
Koncernen havde i 2002 en nettoomsætning på godt 2,1 mia. kr., hvilket er en stigning på
ca. 5 pct. i forhold til 2001, jf. tabel 10. Udviklingen mellem de forskellige indtægtskilder varierer
dog. Således faldt trafikindtægterne i 2002 med knap 3 pct., mens koncessionsindtægterne
steg med ca. 14 pct. Dermed udgjorde koncessionsindtægterne ca. 29 pct. af koncernens samlede
indtægter, svarende til niveauet før bortfaldet af det toldfri salg i 1999.
Tabel 10. Udvalgte regnskabs- og nøgletal *) for Københavns Lufthavne A/S.
Koncernen 1998 1999 2000 2001 2002
----------------------mio. kr.----------------------
Nettoomsætning .................................... 1.675 1.801 1.908 2.041 2.145
Årets resultat ......................................... 389 370 436 344 348
Samlede aktiver..................................... 6.094 6.890 7.448 8.834 8.516
Egenkapital .......................................... 2.271 2.594 2.966 3.261 3.234
Antal medarbejdere .............................. 1.356 1.449 1.399 1.388 1.347
------------------------pct.------------------------
Overskudsgrad ..................................... 38 36 37 32 34
Afkastningsgrad ................................... 10
*)
Definitioner af nøgletal er angivet sidst i aktstykket.
1)
Afkastningsgraden for 1998 er beregnet på baggrund af samlede aktiver ultimo.
1) 10 10 8 9
Egenkapitalens forrentning .................. 18 15 16 11 11
Soliditetsgrad ....................................... 37 38 40 37 38
Årets resultat efter skat steg marginalt til 348 mio. kr., hvilket bestyrelsen i lyset af konjunkturforløbet
vurderer til at være tilfredsstillende.
For regnskabsåret 2002 udbetales 35 pct. af årets resultat i udbytte, hvilket betyder, at staten
modtager ca. 41 mio. kr.
Kursudvikling
Københavns Lufthavne A/S’ aktiekurs har været ramt af det generelle kursfald på aktiemarkedet,
men har dog klaret sig noget bedre end KFX-indekset siden 1. januar 2002, jf. figur 1.

15
Figur 1. Kursudvikling for Københavns Lufthavne A/S
Den 30. maj 2003 var kursen 548 kr., hvilket stort set svarede til kursen primo 2002. Den
danske stats aktiepost har med det nuværende kursniveau en værdi på knap 1,7 mia. kr.
Forretningsmæssig udvikling
Mens kerneforretningen i Kastrup har udviklet sig stabilt, er selskabets udenlandske aktiviteter
i 2002 blevet yderligere udbygget. Københavns Lufthavne A/S erhvervede i efteråret
2002 20 pct. af aktierne i den kinesiske Meilan-lufthavn for 341 mio. kr. Dermed har Københavns
Lufthavne A/S på nuværende tidspunkt med aktiviteter i England, Mexico og Kina bundet
næsten 2 mia. kr. i internationale projekter.
Københavns Lufthavne A/S forventer i de kommende år at udvide de udenlandske aktiviteter
og dermed kapitalisere den ekspertise og knowhow, som Københavns Lufthavne A/S besidder.
I selskabets årsrapport for 2002 forventes resultatet før skat at stige med i størrelsesorden
50 mio. kr. i forhold til resultatet før skat i 2002.
Post Danmark A/S
Post Danmark A/S blev i 2002 omdannet fra selvstændig offentlig virksomhed til aktieselskab,
jf. Lov nr. 406 af 6. juni 2002. Staten ejer 100 pct. af aktierne i Post Danmark A/S, men
loven bemyndiger trafikministeren til at sælge op til 25 pct. af aktiekapitalen.
Selskabet ledes af en bestyrelse på ni medlemmer, heraf tre medarbejdervalgte. I forbindelse
med stiftelsen af Post Danmark A/S valgtes adm. direktør Fritz H. Schur som ny bestyrelsesformand.
Næstformand for bestyrelsen er adm. direktør Mogens Bundgaard-Nielsen.

16
I 2002 var der 23.203 fuldtidsbeskæftigede i Post Danmark A/S, hvoraf de 500 er tjenestemænd,
der efter omdannelsen er udlånt til Post Danmark A/S fra staten.
Resultater
I 2002 oplevede Post Danmark A/S ligesom i 2001 et lille fald i omsætningen, jf. tabel 11.
Tabel 11. Udvalgte regnskabs- og nøgletal *) for Post Danmark A/S
Koncernen 1998 1999 2000 2001 2002
*)
1)
Definitioner af nøgletal er angivet sidst i aktstykket.
Koncerntal er kun tilgængelige for 2002. For 1998-2001 er der tale om moderselskabstal (Post Danmark
SOV).
1)
-----------------------mio. kr.-----------------------
Nettoomsætning ................................ 10.097 10.817 10.936 10.832 10.799
Årets resultat ...................................... 278 285 313 -167 96
Samlede aktiver ................................. 7.235 7.470 7.449 7.678 6.657
Egenkapital ........................................ 3.235 3.404 3.245 3.076 1.872
Antal medarbejdere ............................ 25.472 25.714 24.867 23.895 23.203
-------------------------pct.-------------------------
Overskudsgrad .................................. 5 5 4 4 6
Egenkapitalens forrentning ............... 9 9 9 -5 5
Soliditetsgrad .................................... 45 46 44 40 28
Afkastningsgrad ................................ 7 7 7 6 8
Årets resultat var på 96 mio. kr. og var ligesom i 2001 væsentligt påvirket af ekstraordinære
poster. I 2002 blev der således foretaget hensættelser på 466 mio. kr. til omkostninger ved afskedigelse
og indgåelse af fratrædelsesaftaler og en indtægt på 87 mio. kr. i forbindelse med
en omstødelse af en tidligere skatteafgørelse.
I forbindelse med omdannelsen til aktieselskab har Post Danmark A/S mod betaling af 1.738
mio. kr. til staten frikøbt en del af pensionsforpligtelsen vedrørende nuværende og tidligere tjenestemænd.
Finansieringsomkostningerne ved frikøbet modsvares af et fald i det løbende pensionsbidrag
til staten fra 20 pct. til 12 pct. af den pensionsgivende løn. Frikøbet er indregnet i
åbningsbalancen for Post Danmark A/S og påvirker således ikke resultatet for 2002.
Af årets resultat er 91 mio. kr. udbetalt som udbytte til staten.
Forretningsmæssig udvikling
De seneste par års fald i omsætningen kan tilskrives svag markedsvækst, forøget konkurrence
samt en øget anvendelse af elektroniske kommunikationsformer, der påvirker især brevområdet,
som er Post Danmarks A/S’ største forretningsområde.
Fra 1. januar 2003 gennemførtes en yderligere liberalisering af brevmarkedet, således at
eneretsområdet nu alene omfatter indenlandsk distribuerede breve indtil 100 gram. Hovedparten
af brevmarkedet består af breve under 50 gram, og Post Danmark A/S har fortsat en markedsandel
tæt på 100 pct. af markedet for breve distribueret i Danmark.
Post Danmark A/S er også under pres på de øvrige forretningsområder, herunder på de delmarkeder,
hvor selskabet ikke har eneret. Dette gælder blandt andet pakkeområdet, markedet
for adresseløse forsendelser samt filialprodukter, herunder især ind- og udbetalinger.
De lovgivningsmæssige rammer, som Post Danmark A/S’ aktiviteter i dag er underlagt, er
baseret på, at selskabets eneret på brevområdet finansierer de særlige service- og befordringsforpligtelser.
Presset på Post Danmark A/S’ indtægter på brevområdet som følge af den tek-

17
nologiske udvikling samt yderligere liberalisering vil stille store krav til selskabet i de kommende
år.
Med omdannelsen til aktieselskab har Post Danmark A/S fået større frihed til at handle på
kommercielle vilkår og til at agere på et stadig mere liberaliseret marked præget af brancheglidning,
internationalisering og fusioner.
Selskabet forventer et resultat før skat i 2003 på niveau med resultatet i 2002, og der forudses
ikke særlige engangsposter.
SAS AB
SAS-koncernens aktiviteter omfatter altovervejende luftfartsvirksomhed, tilknyttet virksomhed
til luftfart og hotelvirksomhed. Staten ejer 14,3 pct. af aktiekapitalen i SAS AB. Den
norske og den svenske stat ejer henholdsvis 14,3 pct. og 21,4 pct. af aktierne.
Bestyrelsen for SAS AB består af ni medlemmer, heraf tre medarbejdervalgte. Formand for
bestyrelsen er bestyrelsesformand i Norsk Hydro ASA Eigil Myklebust, og næstformand er bestyrelsesformand
i SEB Jacob Wallenberg.
Antallet af beskæftigede i SAS-koncernen steg i 2002 fra 31.035 til 35.506 medarbejdere,
hvilket skyldes konsolideringen i koncernen af flyselskaberne Braathens og Spanair, mens antallet
af medarbejdere inden for de traditionelle aktiviteter reduceredes. Antallet af ansatte i
Danmark faldt fra 10.099 til 9.192 ansatte.
Resultater
SAS-koncernens omsætning var i 2002 64,9 mia. SEK, hvilket var ca. 26 pct. mere end i
2001. Stigningen skyldes hovedsagelig, at Braathens og Spanair er konsolideret ind i regnskabet
for 2002, jf. tabel 12. For sammenlignelige enheder faldt omsætningen med 1 pct.
Tabel 12. Udvalgte regnskabs- og nøgletal *) for SAS AB 1) .
Koncernen 1998 1999 2000 2001 2002
----------------------mio. SEK----------------------
Nettoomsætning ................................. 40.946 43.746 47.540 51.433 64.944
Resultat før skat.................................. 2.921 1.885 2.829 -1.140 -450
Årets resultat ..................................... - - 2.135 -1.064 -132
Samlede aktiver ................................. 40.473 44.215 49.425 62.762 66.810
Egenkapital ........................................ 15.340 16.011 17.520 15.544 15.188
Antal medarbejdere............................. 27.071 30.310 30.943 31.035 35.506
-------------------------pct.-------------------------
Overskudsgrad
*)
1)
Definitioner af nøgletal er angivet sidst i aktstykket.
For 1998-2000 er der tale om proformaregnskabstal, da selskabet først med oprettelsen af SAS AB i
2)
2001 er begyndt at udarbejde koncernregnskab.
Regnskabsposterne Resultatandele i associerede selskaber, Resultat ved salg af aktier i datter- og associerede
selskaber samt Resultat ved salg af fly og bygninger er ved udregningen af overskudsgraden
3)
blevet klassificeret som finansielle poster og indgår derfor ikke i resultat af primær drift.
Tallene er baseret på selskabets egne oplysninger.
2) ................................ 4,8 1,5 3,2 -3,3 0,9
Forretning af investeret kapital 3) ......... 13,4 8,7 10,9 0,0 3,7
Egenkapitalens forrentning ................. - - 12,7 -6,4 -0,9
Soliditetsgrad ..................................... 37,9 36,2 35,5 24,8 22,7
Årets resultat gav et underskud på 132 mio. SEK. Resultatet var påvirket negativt af den
internationale økonomiske afmatning samt konkurrencen fra lavprisselskaberne, hvilket har sat
SAS AB under stort pres for at reducere omkostningerne.

Der udbetales ikke udbytte for 2002.
18
Kursudvikling
SAS AB er noteret på børserne i København, Oslo og Stockholm. SAS AB’s aktiekurs har
ligesom kursen for andre traditionelle flyselskaber udviklet sig negativt i årets løb, jf. figur 2.
Den 30. maj 2003 var kursen ca. 32 kr., hvilket svarer til en værdi af den danske stats aktiepost
på ca. 750 mio. kr.
Figur 2. Kursudvikling for SAS AB
Forretningsmæssig udvikling
I lighed med andre traditionelle luftfartselskaber står SAS AB over for store udfordringer
blandt andet som følge af konkurrencen fra lavprisselskaberne, hvortil kommer, at 1. halvår
2003 har været påvirket af krigen i Irak og fremkomsten af SARS. Selv om underskuddet i 2002
således var mindre end i 2001, forværredes den økonomiske udvikling i 4. kvartal 2002. Dette
fortsatte ind i 1. kvartal 2003, hvor SAS AB realiserede et underskud før skat på ca. 1,9 mia.
SEK.
SAS AB har på baggrund af den svigtende lønsomhed iværksat to omkostningsreduktionsprogrammer
(plan A og B), der i 2005, hvor begge programmer har fuldt effekt, samlet set skal
reducere omkostningerne med 12,6 mia. SEK. Programmerne har blandt andet indebåret nedlæggelser
af ikke-lønsomme destinationer samt personalenedskæringer.
Dette – sammenholdt med, at trafiktallene for 1. kvartal 2003 peger på fortsat tilbagegang
– har ført til, at SAS-ledelsen den 10. april 2003 offentliggjorde yderligere omkostningsbesparelser
(plan C) på 6-8 mia. SEK. Plan C indeholder blandt andet lønstop i 2003 og øget pro-

19
duktivitet. Som følge heraf forventes yderligere 4.000 ansatte afskediget. Det vurderes som afgørende,
at de resultatforbedrende tiltag gennemføres som planlagt for at sikre SAS AB’s langsigtede
økonomiske holdbarhed.
Samtidig vil SAS AB i højere grad tilbyde lavere priser og har tillige oprettet sit eget lavprisselskab,
Snowflake, der fra henholdsvis København og Stockholm flyver til 13 europæiske
byer.
I marts 2002 godkendte Europa-Kommissionen SAS-koncernens øgede ejerandel i Spanair
på 74 pct. Spanair indgår herefter som datterselskab i SAS-koncernen. Endvidere øgedes SASkoncernens
ejerandel i Widerøe til 99,4 pct. Sammen med Braathens, der erhvervedes i 2001,
står disse flyselskaber for 34 pct. af koncernens samlede passagerandel, mens flyselskabet Scandinavian
Airlines står for de resterende 66 pct.
Datterselskabet SMART, der driver elektronisk handel og distribution af rejser og rejserelaterede
tjenester, blev solgt, hvilket gav en realisationsgevinst på 811 mio. SEK
På baggrund af usikkerhederne om den fremtidige udvikling afstod SAS-ledelsen i forbindelse
med offentliggørelsen af årsrapporten for 2002 fra at komme med sine forventninger til
resultatet for 2003.
Statens Ejendomssalg A/S (Freja ejendomme A/S)
Statens Ejendomssalg A/S (Freja ejendomme A/S) blev stiftet i 1997 med det formål at
videresælge statslige ejendomme til tredjepart med størst mulig fortjeneste. Freja ejendomme
A/S ejes 100 pct. af staten.
Freja ejendomme A/S ledes af en bestyrelse på fem medlemmer. Formand for bestyrelsen
er Hans Ejvind Hansen, og næstformand er Lise Friis.
Selskabet har til formål at erhverve ejendomme, som ikke længere finder anvendelse i staten,
for dernæst at videresælge disse ejendomme til tredjepart med det sigte at opnå det størst
mulige provenu til staten. Ved at samordne og effektivisere salget af statslige ejendomme samt
ved at specialisere sig i salg af udviklingsejendomme har Freja ejendomme A/S bedre muligheder
for at skabe værdiforøgelse end de enkelte statslige institutioner.
Siden 1997 har staten indskudt i alt 128 større og mindre ejendomme i selskabet, og ultimo
2002 ejer selskabet 31 ejendomme. I løbet af 2002 indskød Finansministeriet 13 ejendomme
i selskabet, heraf syv mindre ejendomme, som blev indskudt uden forudgående forelæggelse
for Finansudvalget i medfør af den bemyndigelse, der er indeholdt i Akt nr. 159 af 29. maj 2002.
Resultater
Årets resultat blev på 136 mio. kr. mod 107 mio. kr. i 2001, jf. tabel 13. Selskabets bestyrelse
betegner årets resultat som særdeles tilfredsstillende.

20
Tabel 13. Regnskabs- og nøgletal *) for Statens Ejendomssalg A/S
1998 1999 2000 2001 2002
-------------------mio. kr.------------------
Nettoomsætning1) ........................................... 54 244 115 149 188
Årets resultat ................................................... 32 184 79 107 136
Samlede aktiver ............................................... 766 1.093 1.337 1.581 1.037
Egenkapital ..................................................... 143 327 406 458 544
Antal medarbejdere ......................................... 10 14 19 19 17
---------------------pct.---------------------
Overskudsgrad ................................................ 86 95 88 91 93
Egenkapitalens forrentning ............................. 26 78 21 25 27
Soliditetsgrad .................................................. 19 30 30 29 52
*) Definitioner af nøgletal er angivet sidst i aktstykket.
1) Resultat af ejendomsvirksomhed.
Selskabets finansielle beredskab blev i løbet af 2002 betydeligt forbedret, og selskabet indfriede
ultimo 2002 med 70 mio. kr. statens stiftertilgodehavende.
Der udbetales ikke udbytte for regnskabsåret 2002, da indskud af en række større ejendomme
i 2003 forventes at kunne påvirke selskabets likviditet negativt.
Forretningsmæssig udvikling
Freja ejendomme A/S indgik i 2002 14 aftaler om salg af ejendomme og byggeretter for i
alt 208 mio. kr. 11 af disse salgsaftaler var endelige, mens tre var betingede salg. Selskabets
balance er betydeligt reduceret i forhold til 2001 som følge af, at en række betingede salg af
ejendomme er blevet endelige.
Der blev også i 2002 indskudt færre ejendomme i selskabet, end der blev helt eller delvis
solgt. I takt med, at Freja ejendomme A/S sælger flere ejendomme, end der indskydes, bliver
det stadig mere vanskeligt at opretholde en kritisk masse af ejendomme i selskabets portefølje.
Det skal dog bemærkes, at Freja ejendomme A/S’ faste driftsomkostninger er relativt beskedne,
da en række opgaver løses af eksterne konsulenter. Desuden arbejder Finansministeriet løbende
på at indskyde større ejendomme med udviklingspotentiale.
Selskabet forventer et resultat på ca. 50 mio. kr. for 2003, hvilket er mindre end de foregående
år. Dette skyldes, at en række af de udviklingsejendomme, som selskabet fortsat ejer,
ikke umiddelbart vil kunne sælges, men må undergå salgsmodning mv.
Sund & Bælt Holding A/S
Sund & Bælt Holding A/S blev oprettet ved Lov nr. 590 af 19. august 1991 om anlæg af
fast forbindelse over Øresund.
Sund & Bælt Holding A/S ejer 100 pct. af aktierne i A/S Storebælt og A/S Øresund. Gennem
A/S Øresund, der står for driften af de danske landanlæg til Øresundsforbindelsen, ejes 50 pct.
af Øresundsbro Konsortiet, der driver den faste forbindelse over Øresund.
Sund & Bælt A/S ledes af en bestyrelse på ni medlemmer, heraf tre medarbejdervalgte. Formand
er direktør Jens Kampmann. Adm. direktør Hans Skov Christensen erstatter adm. direktør
Michael Pram Rasmussen, der har ønsket af fratræde, som næstformand på en ekstraordinær
generalforsamling den 19. juni 2003.
Sund & Bælt-koncernen beskæftigede i 2002 i 233 personer, hvoraf de 75 var ansat i moderselskabet
og de øvrige i Øresundsbro Konsortiet.

21
Resultater
Sund & Bælt-koncernens nettoomsætning i 2002 var 3,1 mia. kr., hvilket er en stigning på
godt 6 pct. fra 2001, jf. tabel 14. Indtjeningen i koncernen er forbedret som følge af den fortsatte
trafikvækst på Storebælt samt den væsentlige trafikstigning på Øresundsbron.
Tabel 14. Udvalgte regnskabs- og nøgletal *) for Sund & Bælt-koncernen
Koncernen 1998 1999 2000 2001 2002
*)
1)
Definitioner af nøgletal er angivet sidst i aktstykket.
I udregningen er resultatet af ordinær drift korrigeret for 140 mio. kr., der udgør en engangsindtægt
2)
ved arealsalg i A/S Øresund.
Tal for 2001 og 2002 er tilpasset i henhold til den nye årsregnskabslov, hvor blandt andet finansielle
aktiver og passiver værdiansættes til dagsværdi.
2)
------------------------mio. kr.------------------------
Nettoomsætning ..............................
Årets resultat før dagværdiregule-
920 2.147 2.669 2.965 3.148
ring .................................................. -1.439 -1.521 -986 -807 -356
Årets resultat.................................... -1.439 -1.521 -986 -661 -1.005
Samlede aktiver .............................. 55.128 58.143 61.134 70.352 64.412
Egenkapital ..................................... -1.905 -3.426 -4.412 -4.845 -5.850
Antal medarbejdere ......................... 241 194 240 208 233
--------------------------pct.--------------------------
Overskudsgrad ................................ 37 63 64 62 1) 65
Afkastningsgrad .............................. 0,6 2,4 2,9 2,81) 3,0
Årets resultat i 2002 udviste et underskud på 1 mia. kr. for Sund & Bælt-koncernen. Resultatet
er påvirket af effekten af den nye årsregnskabslov, hvormed finansielle aktiver og passiver
opgøres til dagsværdi, og ændringer i det generelle renteniveau vil fremover påvirke resultatopgørelsen.
Opgøres årets resultat før dagsværdiregulering, havde koncernen et underskud
på 356 mio. kr., hvilket er bedre end budgetteret og 451 mio. kr. bedre end i 2001.
Tabel 15. Udvalgte regnskabstal for datterselskaber.
A/S Storebælt Øresundskoncernen
1) Øresundskoncernen består af A/S Øresund og 50 pct. af Øresundsbro Konsortiet.
2) I udregningen af afkastningsgraden i 2001 er resultatet af ordinær drift korrigeret for 140 mio. kr., der
udgør en engangsindtægt ved arealsalg i A/S Øresund.
1)
2001 2002 2001 2002
----------------------mio. kr.----------------------
Nettoomsætning .................................... 2.435 2.585 525 559
Heraf fra vejtrafik ................................. 1.858 1.994 251 278
Resultat af ordinær drift ........................ 1.716 1.868 266 169
Finansielle poster .................................. -1.978 -1.643 -823 -764
Årets resultat før dagværdiregulering ... -262 225 -557 -595
Årets resultat ......................................... -183 -297 -486 -717
Samlede aktiver ..................................... 46.912 43.026 23.540 21.447
Egenkapital ........................................... -3.157 -3.454 -1.707 -2.425
------------------------pct.------------------------
Afkastningsgrad .................................... 3,9 4,1 0,6 2) 0,8

22
Forretningsmæssig udvikling
Mere end 8 mio. køretøjer passerede Storebæltsbroen i løbet af 2002. Det svarer i gennemsnit
til ca. 22.120 køretøjer dagligt og er en stigning på 4 pct. i forhold til 2001. Den gennemsnitlige
trafikvækst i 2001 var på 3 pct.
Samlet er finansieringsudgiften og indtjeningen fra biltrafikken de betydeligste parametre
for A/S Storebælts økonomi. Selskabet forventer i 2003 en trafikvækst på ca. 4 pct., hvormed
selskabets gæld forventes tilbagebetalt ca. 28 år fra ibrugtagningen, når der tages hensyn til
sambeskatningen med koncernens øvrige selskaber. Dette er en forbedring på godt 1 år i forhold
til 2001, men økonomien i A/S Storebælt er i de kommende år fortsat særdeles følsom over
for en eventuel rentestigning eller et fald i trafikken.
Godt 3,4 mio. køretøjer passerede dagligt Øresundsbron i 2002, hvilket er ca. 16 pct. mere
end året før. Øresundsbrons trafikindtægter i 2002 er dog ca. 4,8 pct. lavere i forhold til budgettet,
hvilket primært skyldes lavere indtjening end forventet fra lastbilmarkedet.
Et udvalg bestående af repræsentanter for Trafikministeriet, Finansministeriet, Øresundsbro
Konsortiet og Sund & Bælt Holding A/S har beskrevet den faktuelle udvikling i A/S Øresunds
økonomi og forventningerne til den fremtidige udvikling. Udredningen blev færdiggjort i foråret
2002.
I udredningen konkluderes, at økonomien i selskabet bag kyst til kyst-projektet (Øresundsbro
Konsortiet) er relativt robust med en tilbagebetalingstid på ca. 35 år. For A/S Øresund er
økonomien mere usikker med en forventet tilbagebetalingstid på 56-59 år som følge af sambeskatningen
med A/S Storebælt. Selskabets økonomi er således meget følsom over for negative
ændringer i de økonomiske forudsætninger. Økonomien i A/S Øresund vil blive fulgt nøje
i de kommende år for at se, om de opstilede forudsætninger opfyldes.
I 2003 ventes der for Øresundsbron en stigning i vejtrafikken på 10 pct. Første kvartal 2003
indebar en stigning i vejtrafikken på 12 pct.
Definitioner af nøgletal
Nedenfor redegøres for de i aktstykket anvendte definitioner af nøgletal. Det bemærkes, at
der i forhold til selskabernes årsrapporter kan forekomme afvigelser i med hensyn til nøgletallene
som følge af forskellige definitioner.
Overskudsgrad
Overskudsgraden beregnes som resultat af primær drift (dvs. før finansielle poster og eventuelle
ekstraordinære poster) i procent af nettoomsætningen. Dette nøgletal viser, hvor stor en
del af omsætningen der bliver til indtjening i virksomheden og dermed bidrager til årets resultat.
Afkastningsgrad
Afkastningsgraden beregnes som resultat af primær drift (dvs. før finansielle poster og eventuelle
ekstraordinære poster) i procent af de samlede gennemsnitlige aktiver. Nøgletallet udtrykker
således forrentningen af den samlede kapital (egenkapital og fremmedkapital), der er
bundet i virksomheden.
Forrentning af investeret kapital
Forrentning af investeret kapital (ROCE) beregnes som summen af resultat af primær drift
og årets finansielle indtægter i forhold til gennemsnitlig investeret kapital (totale kapital på balance
fratrukket rentefri gæld). Af de i dette aktstykke omtalte selskaber er det kun SAS AB,
der offentliggør dette nøgletal.

23
Egenkapitalens forrentning
Egenkapitalens forrentning beregnes som årets regnskabsresultat efter skat i procent af den
gennemsnitlige egenkapital. Nøgletallet angiver således forrentningen af de værdier, ejerne har
bundet i virksomheden.
Soliditetsgrad
Soliditetsgraden udregnes som egenkapitalens andel af de samlede aktiver ultimo, det vil
sige, hvor stor en del af aktiverne der er finansieret af ejerne.
Til Finansudvalget.
THOR PEDERSEN
/ Peter Brixen