Tegnetavlen

Tegnetavlen 

Kursus: Introduktion til Interaktionsdesign – Efterår 2011 

Michael Berg Nielsen – (26 10 90) 

mibe@itu.dk 

Gruppe nr. 4 

Antal tegn: 19.198 

Link til E-portfolio: miberg.dk/2011/12/interaction-design-final-reflective-paper/

Tegnetavlen Side 1 af 16 

Indholdsfortegnelse 

Abstract 3 

Keywords 3 

Problemformulering 3 

Konceptpræsentation 3 

Empiri og Etnografi 5 

Idegenerering 5 

Den Gode Dag 5 

Krydsmetoden 7 

Gruppeproces 7 

Sketching 9 

Enactment 9 

Designvalg 11 

Tangible 11 

’Location, location, location’ 11 

Feedback 13 

Konklusion og vurdering 15 

Perspektivering 15 

Litteraturliste 16 

Bilagsliste 16 

Michael Berg Nielsen BIID-E2011 

mibe@itu.dk 19-12-2011

Side 2 af 16 Tegnetalven 

(Fig.1) Prototype model. 

(Fig.2) Prototype i park omgivelser


Abstract 

Through extensive use of sketching and other ideation methods we have designed a concept to 

engage elders in social interaction. The design is based on empirical and ethnographical data and 

this paper accounts for the process from ethnographic observation to a standalone design 

concept. A concept that incorporates the sketch as a social tool and the fact engaging in a social 

and creative activity with others is a brilliant way to enrich the life of the user. This paper reflects 

the final design concept, the process of getting there and what I have learned underway. 

Keywords 

Sketching 

Elders 

Social interaction 

Tangibility 

Ethnography 

Problemformulering 

Hvordan kan vi med interaktionsdesign og med udgangspunkt i hverdagslivet bevare og forstærke 

social interaktion blandt ældre (+60), således at den ældre oplever øget livskvalitet? 

Konceptpræsentation 

Konceptet bygger på skitsen, som socialt værktøj og udspringer af empiriske og etnografiske 

observationer og interviews. Konceptets formål er at skabe en ny form for social interaktion i de 

ældres hverdag, som er baseret på at skabe noget kreativt sammen. Konceptets fysiske 

udformning er en fem meter lang og to meter høj gennemsigtig tavle som går ud i et halvtag på 

hver side, så den kan placeres i haver og parker som tilhører ældrecentre.(Fig.1) På hver side af 

tavlen er placeret 4 paletter med et par tilhørende pensler til at male på tavlen. De fire paletter er 

placeret ved fire stole på hver side, således at de ældre kan sidde ned hvis de vil male i længere 

tid. Den gennemsigtige tavle er digital og det samme er paletterne, så man vælger farver på 

paletten og maler med penslen, men der er ingen våd maling. Malerier som bliver skabt på tavlen 

bliver vist digitalt, så det er nemt og renligt. Tavlen er gennemsigtigt for at forstærke den sociale 

interaktion man har med den person som står overfor en og som man skaber noget kreativt 

sammen med. Man kan altså male på begge sider af tavlen på samme tid og derved bruge den 

modsatte sides maleri som baggrund i ens eget.(Fig.2) 

Konceptet kaldes for ’Tegnetavlen’. 




(Fig.3) ”Så sad der så en mand med et barn på sit knæ og så spurgte jeg så om jeg måtte tegne 

ham […] så faldt vi vældigt i snak” – Kristina Kudsk viser sin skitse frem.


Empiri og Etnografi 

Selvom al empiri vi har observeret og indsamlet har været en del af idegenereringen, så har vi ikke 

anvendt de første observationer af tilfældige ældre til specielt meget i processen. 

Derimod har vores informant haft en meget central rolle i udviklingen af vores design. Vi har 

snakket med Kristina Kudsk, som er en ellers meget frisk ældre i midten af 60’erne, men for tiden 

er hun ved at komme ovenpå efter at have brækket ryggen. Selvom hun er ved at genoptrænes er 

hun meget aktiv og går flere ture dagligt med sin skitsebog. Kristina er nemlig kunstner og nyder at 

opsøge de gode oplevelser ved at tage på gåture og møde forskellige folk, som hun indimellem 

tegner. Kristina bruger altså bogstaveligt talt skitsen som et socialt værktøj.(Fig.3) Kristina lever sit 

liv efter en overbevisning af man skal være opsøgende hele tiden for at få nogle gode oplevelser. 

Under samme overbevisning tager Kristina på rejse ud i verden alene, fordi så møder hun mange 

flere mennesker. Kristina har også et par børnebørn, som hun nyder at få besøg af og bruge tid 

sammen med. Kristina beskriver sin tekniske kunnen som værende begrænset, men at hun godt 

kan finde ud af at sende og læse e-mails for eksempel. 

Vores design udspringer af det positive og opsøgende syn på livet Kristina har. Målgruppen for 

designet er derfor friske ældre, som er i fysisk og psykisk stand til at gå ud i haven eller parken og 

anvende et produkt, som det vores design lægger op til. Vi har også valgt at tilpasse vores design 

til personer med begrænset teknisk kunnen, da både vi og Kristina mener at dette sandsynligvis er 

en generel tendens for ældre. Denne tendens bakkes også op af Britt Östlund (2005), som 

definerer ældre ud fra det som hun kalder for ”technical illiteracy”. 

Den første gang vi besøgte Kristina fik vi selvfølgeligt også samtykke til at bruge billeder og 

citationer i forbindelse med vores projekt, kun efter godkendelse af Kristina selv. Se 

samtykkeerklæring her. 

Idégenerering 

Den Gode Dag 

Ovenstående etnografi har som sagt været afgørende for idegenereringen og alt denne empiri 

tager udgangspunkt i udarbejdelsen af værdikurven, som beskriver en god dag for Kristina. Dette 

giver et overblik over hvilke aktiviteter, som man kan lægge vægt på under idegenereringen. For 

mig er det vigtigt at man kan se hvor man kom fra, dette er netop denne metode god til, da det er 

overskueligt opsat empiri. Se resultatet her. 

Denne måde at udarbejde og kortlægge etnografiske observationer kaldes for ”Experience 

Models”. (Blomberg, Burrell og Guest, 2003 s.974) 




(Fig.4) Empiri overblik 

(Fig.5) Krydsmetoden med stemmer.


Krydsmetoden 

Det var netop her at idéen til Tegnetavlen først blev til. Inden vi gik i gang med denne metode 

lavede vi et Empiri overblik, som vi kunne tage udgangspunkt i. Vi var fast besluttet fra starten på 

at holde et tæt samspil mellem empiri og idégenerering, derfor tog vi udgangspunkt i dette ved 

idégenerering.(Fig.4) 

Krydsmetoden går ud på at skrive nogle idéer om forskellige ting ned på post-its, blandt disse ting 

skal man inkludere følgende: 

Tendenser i samfundet 

Teknologi 

Interaktions former 

Ældre 

Herefter skal man blande alle post-its og kombinere de fire elementer på forskellige måder. Herfra 

udspringer en masse idéer, hvor mange er nonsens, men et par stykker kan anvendes og 

videreudvikles. Selv idéer som virker som nonsens kan inspirerer til nye idéer, som kan bruges. Når 

man får så mange idéer, skal man eliminere alle man ikke synes om og koncentrerer sig om de 

gode. Derfor udvalgte vi idéer ved at man kunne sætte to stemmer på idéer og selvfølgeligt 

begrunde valgene, hvorefter alle idéer uden en stemme bliver elimineret. Vi sørgede for at 

diskutere de tilbageværende idéer, inden vi gik i gang med runde to hvor alle havde 1 stemme og 

derudover gentages processen fra første runde. Da vi var færdige med anden runde havde vi kun 

få idéer tilbage og herefter diskuterede og argumenterede vi for hver enkelt idé og blev enig om 

en bestemt.(Fig.5) I sidste ende stod vi tilbage med det, som var en usleben diamant, nemlig 

Tegnetavle idéen i dens tidligste stadie. Der skulle endnu meget arbejde til at raffinere designet. 

Gruppeproces 

Gruppeproces er som sådan ikke en kreativ proces i sig selv, men jeg har fornemmet at 

modsætninger mødes i vores gruppearbejde sommetider. Dette har både været med til at skabe 

anspændte situationer, men det har også været med til at give idéudviklingen mange forskellige 

synspunkter. Det er også derfor at vi gjorde det meget klart i idégenereringen at vi ikke skulle 

binde os til en bestemt ide. 

“It is better to have your preliminary work critiqued by your colleagues while there is still time to do 

something about it – no matter how difficult the criticism might be – than to have the finished 

project torn apart by strangers in the public.” (Buxton, 2007 s.202) 

Dette ledede til nogle ophedede diskussioner, men det var relevant at få diskuteret da det er 

bedre at gennemgå det tidligt nok til at der kan gøres noget ved det. Dermed er jeg også sikker på 

at vi har fået et bedre design ud af det end hvis det havde været rygklapperi hele vejen igennem. 




(Fig.8) Skitsering som kreativ proces (Buxton, 2007 s.114) 

(Fig.6) Tidlig skitsering af Tegnetavle 

konceptet. 

(Fig.7) Simpel model skitse af konceptet.


Sketching 

I idéudviklingen er skitsering blevet anvendt meget flittigt. Hver gang en ny idé blev præsenteret 

blev det nærmest obligatorisk at man viste det med en skitse. Det gør det en del nemmere for 

resten af gruppen at få et indtryk af idéen, selvom skitser ikke er detaljeret. Skitser gør det 

nemmere for alle i gruppen at foreslå og udforske idéer, som kan inspirerer ikke kun resten af 

gruppen, men også en selv. Man laver en skitse for at læse den, reflektere over den og for til sidst 

at skabe en ny idé.(Fig.8) 

Ved dette design har vi brugt flere forskellige typer skitser til at udforske vores design. Det første 

eksempel er traditionelle skitser med papir og blyant, som nemt kan afbillede en idé og dette er 

bestemt også den mest anvendte skitsemetode i vores designudvikling.(Fig.6) Det andet eksempel 

er den hurtige model, som er blevet lavet af hverdagsting. I dette tilfælde er to stykker tape sat på 

to kuglepenne til at illustrere den gennemsigtige tavle.(Fig.7) Udover disse to eksempler har vi 

lavet en video sketch, som kan ses her. 

Ens for alle disse skitser er at ingen af dem er detaljeret og har store huller med manglende 

information. Tvetydighed og uklarhed i en skitse giver rum til videreudvikling og giver alle 

mulighed for at fortolke skitsen på forskellige måder. Formålet med skitsen er at provokere, 

foreslå, udforske og fremkalde en reaktion, uden at være forpligtende. 

”If you want to get the most out of a sketch, you need to leave big enough holes.” (Buxton, 2007 

s.115) 

Skitsering af idéerne har bestemt været den metode, som har givet størst udbytte af forskellige 

idéer. Skitseringen har også haft en central rolle i at fastlægge det endelige design. Skitsering er en 

metode, som jeg personligt har taget op i forbindelse med andre kurser og projekter, fordi at vi 

har haft så stor succes med den i dette projekt. 

Enactment 

”Stories, and more importantly, story-telling and play, are a critical part of design.” (Buxton, 2007 

s.263) 

Enactment er en metode, som vi har brugt i den forstand at vi har lavet et dukkespil med en 

prototype og nogle hurtigt lavede dukker. Dette dukkespil er også en type skitse, da vi har brugt 

teateret til at udforske idéen og sætte spørgsmål ved forskellige aspekter i designet. Hver enkelt 

medlem af gruppen lavede en karakter med dukke og opdigtede en mini-persona, for at beskrive 

deres personlighed og leve sig ind i rollen. Vi gennemspillede et par forskellige scenarier, med 

forskellige karakterer for at udforske forskellige problemstillinger. Til sidste fremviste vi et scenarie 

for vores opponentgruppe for at få feedback fra et publikum, som vi var i stand til at bearbejde. Se 

video af enactment her. 



Side 10 af 16 Tegnetalven


Designvalg 

Tangible 

I håb om at opnå det som Dourish (2004) kalder for ’Embodied Interaction’ er valget af vores 

design meget baseret på at det skal være så åbenlyst håndgribeligt, som muligt. Designet skal 

være en løsning som henvender sig til ældre, som vi gennem empiri har konstateret sandsynligvis 

har en nedsat teknisk kunnen og derfor svært ved at sætte sig ind i nye systemer. Derfor er 

designet udformet så håndgribeligt som muligt, uden traditionelle menuer eller valgmuligheder. 

Dette hjælper de ældre til at klare det på egen hånd. Dette er en positiv ting da de ældre oplever 

det at blive behandlet som ældre og ”technically illiterate” som diskrimination (Östlund, 2005 

s.32). Det er absolut ikke hensigten med designet, så vi har gjort vores bedste for at de kan finde 

ud af det på egen hånd for at komme uden om den diskrimination. 

Alle valgmulighederne man har brug for er på paletten og i form af pensler og et viskelæder. På 

paletten er flere forskellige farver som man vælger ved at røre farvefeltet med en pensel. Hver 

enkelt palet har 3 tilhørende pensler i forskellige størrelser, så valgmulighederne kommer 

automatisk i form af artefakter. Alle artefakter er sandsynligvis sat fast til tavlen på en måde, for 

at sikre at de ikke fjernes fra tavlen. Alle artefakterne ligger i en slags tavlerende ud for hver enkelt 

stol på hver side, så alle har deres eget sæt af artefakter at arbejde med. Artefakterne gør det 

håndgribeligt og nemt for brugere, som kommer hen til tavlen, at samle palet og pensel op og med 

det samme vide hvad de skal gøre. 

”We interact directly through physical artifacts rather than traditional graphical interfaces and 

interface devices such as mice.” (Dourish, 2004 s.16) 

‘Location, location, location’ 

Designet kan som sådan anvendes af hvem som helst og ville derfor ikke henvende sig specielt 

meget til ældre hvis det blev opstillet i en tilfældig park. Selvom flere aspekter i designet er 

tiltænkt ældre, bl.a. stolene og håndgribelige artefakter, vil placeringen af designet have en enorm 

betydning for målgruppen. Den ønskede målgruppe er selvfølgeligt ældre, da det er blandt disse 

mennesker at vi håber at skabe og styrke social interaktion. Derfor har vi udvalgt en location, som 

eksempel på en oplagt placering for designet. 

Eksemplet er Lions Park i Søllerød, som er et plejehjem med flere ældreboliger tilknyttet. Vi har 

læst os frem til at der sker flere aktiviteter i løbet af en uge på Lions Park og det giver et indtryk af 

at her bor nogle mennesker som er oplagte til at anvende et design som vores. Desuden har 

centeret en stor have hvor det ville være oplagt at placere Tegnetavlen. 




(Fig.9) Originale artefakter. 

(Fig.10) Design tragt med koncept generering og koncept konvergens. (Pugh, 1990 som vist i 

Buxton, 2007 s.146)


Feedback 

Gennem idégenerering og udviklings processen har vi flere gange modtaget feedback fra vores 

opponentgruppe, undervisere, vores informant og ekspertpanelet ved et præsentationsseminar. 

Flere gange har vi fået bekræftet noget som vi har diskuteret, men hver gang har vi taget alt 

feedback op til diskussion og besluttet om designet skulle rettes til eller ej. Mange gange har 

feedback ledt til et ”Kill your darlings” møde på gruppen hvor vi har elimineret elementer og 

gennemtænkt hvordan designet skal være anderledes. 

”Design is a Compromise” (Buxton, 2007 s. 149) 

Eksempelvis, inden præsentationsseminaret havde tavlen flere forskellige artefakter, som gjorde 

det muligt at spille skak eller quizze på tavlen.(Fig.9) Se video sketch her. Ved 

præsentationsseminaret blev der stillet spørgsmål ved hvorfor det var bedre at spille skak på 

tavlen end på et almindeligt skakbræt og det kunne vi ikke svare på. Derfor genovervejede vi alle 

artefakter, hvoraf nogle blev elimineret og vi stod tilbage med paletten, pensler og viskelæder. 

Dette forenklede designet en del og det er jeg personligt godt tilfreds med da det var ”skitsen som 

socialt værktøj” hele idéen udsprang fra og dette er blevet vedholdt og den unødvendige 

kompleksitet er blevet fjernet. Ekspertpanelet lagde meget vægt på at placeringen af tavlen var en 

stor faktor, som vi i princippet var klar over, men det pressede os til at finde et bestemt eksempel 

på hvor tavlen kan stå (Lions Park). 

Ekspertpanelet nævnte også at vi burde tænke over hvad et medie som vores gennemsigtige 

digitale tavle kan. Inden da havde vi diskuteret om glasset skulle være mat, så det var nemmere at 

tegne. Men med feedback fra ekspertpanelet og en snak med vores informant hvor hun gav udtryk 

for at det ville begrænse det kreative, blev vi enige om at det skulle være klart og gennemsigtig. At 

gøre tavlen ugennemsigtig ville også have reduceret den sociale interaktion man får ud af at stå 

overfor andre mennesker mens man maler. Det havde bestemt ikke været at foretrække da det er 

den sociale interaktion som er i hovedsædet i dette design. Det er altså netop det som mediet kan, 

at man kan stå overfor det man maler eller den person maler sammen med. 

“It is better to learn something new than to be right” (Buxton, 2007 s.147) 

Vi har flere gange lært noget nyt som har fået os til at generer nye idéer til vores koncept eller 

konvergere konceptet, ved at eliminere nogle elementer.(Fig.10) Dog har alt feedback og alle 

beslutninger gjort at vi er kommet tættere på det endelige design. 




(Fig.11) Væggen af Københavns Museum 

(Fig.12) Wrap Lab af U.L.K.


Konklusion og vurdering 

Designprocessen har givet mig nogle gode redskaber til at kæde empiri og etnografi sammen med 

idégenerering og designudvikling. Desuden har jeg opdaget værdien i sketching og har forsøgt at 

overføre dette til flere andre igangværende projekter. Jeg har også lært at kompromis er en del af 

en hvilken som helst designproces og i en sådan proces handler det ikke om at få ret. Alt denne 

viden har været med til at gøre det muligt at skabe designkonceptet Tegnetavlen. 

Jeg vurderer designet til at være innovativt og nytænkende. Designet tager trods alt gennemsigtig 

skærmteknologi i brug, som også stadig er i koncept stadiet. Jeg er personligt godt tilfreds med 

udfaldet af vores designproces. Da idéen først blev præsenteret for gruppen, var vi alle meget 

begejstre for idéen og havde alle et ønske om at prøve tavlen selv. Processen i at udvikle designet 

har gjort mig sikker på at det er et godt koncept da vi flere gange har set tilbage og genovervejet 

de beslutninger som vi har taget. Vi har inddraget den kritik og feedback vi har fået og det har 

gjort designet gennemtænkt på flere præmisser end blot vore egne. 

Jeg vurderer også at designet har potentiale til at blive taget i brug af målgruppen, hvis det bliver 

implementeret på en passende placering og målgruppen muligvis bliver aktiveret en smule i 

starten. 

Perspektivering 

I starten blev designet kaldet for ’Væggen’, da ingen af os indså den åbenlyst sammenligning der 

var til Københavns Museums projekt på Rådhuspladsen, under samme navn. ’Væggen’ er en 

interaktiv væg, som viser billeder fra København som borgerer har mulighed for at uploade til 

væggen. Jeg mener dog at Københavns Museums projekt ligger ret langt fra vores efterhånden, 

men jeg mener også at man kan se udviklingsmuligheder hvis man kigger på de to i forhold til 

hinanden.(Fig.11)(Københavns Museum, 2011) 

Perspektiveringen bringer mig også til et projekt som ULK fra Statens Museum for Kunst stablede 

på benene under Roskilde Festival 2011. Projektet hedder Wrap Lab og går kort sagt ud på at der 

bliver stillet gennemsigtige vægge op på en plads, som man herefter frit kan male på. Dette 

kunstprojekt spiller på de samme kunstneriske interaktionselementer som vores design, selvom 

projektet henvender sig til unge.(Fig.12)(Tarby, 2011) 

Designet har også potential i forhold til demente ældre. Demente kan somme tider aktivere deres 

sind og udtrykke sig bedre på andre måder, her i blandt tegning og leg.(Nielsen, 2011) Dette 

potential så Kristina også da vi præsenterede projektet for hende. 




Litteraturliste 

Buxton, B., 2007. Sketching User Experiences: getting the design right and the right design. 

San Francisco: Morgan Kauffman. 

Dourish, P., 2004. Where the Action Is: The Foundation of Embodied Interaction. 

Cambridge og London: The MIT Press 

Blomberg, J., Burrell, M. og Guest, G., 2003. An ethnographic approach to design. 

Mahwah, NJ: Lawrence Erlbaum Ass. 

Östlund, B., 2005. Design Paradigms and Misunderstood Technology: The case of the Older Users. 

Young Technolgies in Old Hands. København: DJØF s.25-39. 

Tarby, S., 2011. Evaluering af U.L.K. Wrap Lab. 

Københavns Museum, 2011. VÆGGEN. 

Nielsen, B., 2011. Demens ekspert konsulent. 

Bilagsliste 

Den Gode Dag (Etnografi) 

http://miberg.dk/2011/10/a-good-day-for-kristina 

Billeder 

http://miberg.dk/2011/12/interaction-design-final-reflective-paper/ 

Informant samtykke 

http://miberg.dk/wp-content/uploads/2011/12/1-Samtykke.jpg 

Video Sketch og Enactment video 

http://miberg.dk/2011/11/biid-wall-presentation/

Tegnetavlen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?