Kartofler og frøgræs langt mod nord

Bedriftsbesøg
4
Kartofler og frøgræs
langt mod nord
Baggesvogn gods tager konkurrencen op med sine kolleger længere sydpå, som har bedre klimatiske og jordbundsmæssige
betingelser for planteavl. Et hurtigt opslag i ”driftsanalyser 2011/2012” fra Patriotisk selskab viser, at økonomien sagtens kan
måle sig med gennemsnittet. dB 2 er således 78 pct. bedre end gennemsnittet for høsten 2011 (bedrifter på 250-500 ha).
de to afgrøder, der trækker gennemsnittet op, er kartofler og alm. rajgræs
Baggesvogn Gods ejes af finansmanden Ole T. Krogsgaard, som
blandt andet er tidligere formand for bestyrelsen i Nellemann Holding
(John Deere, Jaguar og Kia). Mejetærskerens og traktorernes farve
bærer noget præg af ejerens tidligere bestyrelsespost hos Nellemann
Holding. Det er således John Deere, der er det gennemgående mærke
på bedriften.
Driftsleder på 25. år
Ole Møgelmose, som selv ejer 40 ha frijord, står for
den daglige drift af godset. Desuden er Sven Clausen
ansat som fast medhjælper og herudover er der lidt
sæsonhjælp i høsten. Ole tog driftslederuddannelsen
på Bygholm Landbrugsskole, og han er delegeret
i DLF. Han blev ansat af den tidligere ejer Anne
Margrethe Goth (”Muddi”) i 1988 og bor i nordfløjen af hovedbygningen
sammen med børnene Morten, Nanna og Mads. Der er fast arbejde
til drengene med at slå de store græsplæner rundt om bygningerne,
så de er også allerede med i bedriften.
Få dage efter Ole blev ansat nedbrændte hovedparten af de gamle og
utidssvarende driftsbygninger. Efter branden blev der opført en
rummelig T bygning med planlager og maskinhus.
Efter mange forhandlinger med myndighederne blev endnu en lagerhal
bygget i 2011. Her er der plads til 2.000 tons raps/korn, men
lagerhallen bruges mest til at huse maskiner samt stivelseskartofler,
inden de fragtes til Langholt Kartoffelmelsfabrik.
Areal og markplan
Baggesvogn Gods har et samlet areal på 581 ha inklusiv den tilkøbte
gård ”Vaaen” ved Mosbjerg.
Tidsskrift for Frøavl 5/2013
Arne Blichfelt-Sørensen
Frøavlskonsulent Vendsyssel
Erling Christoffersen
Avlschef Vestdanmark
Godset drives som et traditionelt planteavlsbrug plus skovdrift på
150 ha, hvor hugsten hovedsageligt sælges som brænde og tømmer.
Boniteten er meget svingende fra Jb 2-3 til Jb 6-7, hvilket afspejler
afgrødevalgt.
”Vi har rigtig meget let sandjord, idet ca. 80 pct. af jorden er JB 2-3,
som egentlig burde vandes. Desværre er det aldrig lykkedes os at få
vandingstilladelse, så i de tørre somre kan det være hårdt at se afgrøderne
gro nedad i perioder,” fortæller Ole.
”Vi har i år tilsået syv ha med randzoner, som ligger op af Uggerby å.
Vi har undladt at søge tilskud til dem, så vi ikke bliver bundet op på
noget, hvis der senere sker ændringer i loven.”
Markplanen 2013
Stivelseskartofler 83 ha
Pil til energi 7 ha
Alm. rajgræs Capri 22 ha
Alm. rajgræs Mathilde 21 ha
Alm. rajgræs Mathilde renbestand 16 ha
Hø på fredet engareal 14 ha
Hvede 70 ha
Vinterraps 35 ha
Rug 69 ha
Vårbyg 90 ha
Randzoner 7 ha
Brak 5 ha
I alt 439 ha

Et kik ind i Maskinhuset afslører en
præference for grønne maskiner
Faktaboks
Baggesvogn Gods ligger 5 km nord-
vest for Sindal i Vendsyssel. Historisk
set kan herregården føres tilbage til
det 15. århundrede, men den nuvær-
ende hovedbygning stammer fra året
1744. Bygningen, som i løbet af de
seneste år er blevet renoveret, er fre-
det. Lige i nærheden ligger Bagges-
vogn Skov, som er en af Europas nord-
ligst beliggende naturlige bøgeskove.
Kartoflerne kræver stor arbejdsindsats
Hovedafgrøden er stivelseskartofler og kræver omkring halvdelen af
arbejdsindsatsen, som også omfatter produktionen af egne læggekartofler.
Kartoffeludbyttet har i 2011 bidraget med 488 tdr. pr. ha og et DB2
på 12.142 kr. pr. ha.
”Efter sidste hypning kører vi mellem rækkene med Agrisem Culitplowen
i ca. 50 cm dybde,” fortæller Ole.
”Afstanden mellem grubetænderne passer med rækkeafstanden, så
vi kan løsne jorden mellem kammene, som af og til kan blive lidt fast
ved hypningen. Vi har hævet vores udbytte med 50 hkg pr. ha med
denne undergrundsløsning,” konstaterer Ole.
Alm. rajgræs kommer ind på en flot 2. plads
Næste hovedafgrøde er alm. rajgræs, som i 2011 har bidraget med
et DB2 på 8.361 kr./ha. Resultatet af de enkelte driftsgrene bliver
opgjort af Patriotisk Selskab.
Den grubesåede vinterraps ser ud til at have overlevet vinterens strabadser
” Vi
har rigtig meget let sandjord,
. . . i de tørre somre kan det være
hårdt at se afgrøderne gro nedad ”
Agrisem Cultiplowen med et hjemmekonstrueret
så- og gødningsudstyr
Udbyttet i rajgræs ligger pænt over femårsgennemsnittet, som i
Mathilde er på 1.525 kg/ha og Capri på 1.222 kg/ha.
Grubesåning af vinterraps
Vinterrapsen sås med en påmonteret selvkonstrueret såmaskine
med rulleskær på Agrisem Cultiplowen. Efter rulleskæret lidt på skrå
fra den såede række er der monteret en dyse til flydende gødning.
Opfindelsen blev afprøvet i efteråret 2012 med 50 kg flydende N
gødning og 2,5 kg rapsudsæd med et meget fint resultat. Rapsen har
været sat på en hård prøve med barfrosten i marts måned, men ser
ud til at klare sig. Udbyttet i vinterraps svinger mellem 35 og 40 hkg
pr. ha.
Hvede og vårbyg
Økonomisk set kommer hvede ind på en 4. plads efter kartofler, frøgræs
og raps. Udbyttet i hveden har i flere år svinget omkring 70 hkg
pr. ha. Vårbyg ligger typisk på godt 50 hkg pr. ha. Det er således ikke
kornet, der trækker økonomien op, men afgrøderne er svære at undvære
i sædskiftet.
Jordforbedring er foretaget i mange år
Stort set alt halm bliver snittet for at forbedre jordstrukturen og øge
kulstofindholdet på både den lettere og tungere jordtype. Også halmen
fra frøgræsmarkerne bliver snittet og nedpløjet næste forår
forud for kartoflerne. Det har sammen med en stor andel af græsfrø i
sædskiftet forbedret jorden mærkbart igennem årene. Pløjefri dyrkning
praktiseres ikke, men efter vinterraps og kartofler pløjes normalt
ikke.
fortsættes næste side
5
Tidsskrift for Frøavl 5/2013

Bedriftsbesøg
6
– fortsat fra side 5
Synergi mellem kartofler
og græsfrø i sædskiftet
frøgræs forud for kartofler er en fordel for kartoflerne. omvendt er kartofler en fordel i frøgræssædskiftet, da kartoflerne er
meget sanerende for græsukrudt, f. eks. enårig rapgræs. kvik er heller ikke et problem i sædskiftet
Driftsleder Ole Møgelmose og frøavlskonsulent Arne Blichfelt-Sørensen i
rajgræsset, som har klaret vinteren fint
”Vi har i mange år dyrket rajgræssorterne Capri og Mathilde. Vi etablerer
både udlæg i vårbyg og i renbestand, og vi høster som regel
100-200 kg mere pr. ha i renbestandsudlæg. Økonomisk er der ikke
meget forskel, da omkostningerne til etablering er større ved såning
i renbestand,” fortæller Ole.
Såning af frøet sker med en specielfremstillet såmaskine, som Ole
selv har bygget. Den kobles sammen med Amazone såmaskinen, så
frøet bliver sået i samme arbejdsgang som kornet, men i den rigtige
sådybde på 2 cm. Det resulterer i en mere ensartet fremspiring i forhold
til tidligere, hvor frøet blev drysset ud på jordoverfladen. Græsfrøene
placeres imellem kornrækkerne.
Dyrkningen af rajgræsset følger generelt DLFs normale dyrkningsanvisninger.
Der gødes med omkring 150 kg N pr. ha, og svampebehandling
foretages efter behov. Da dyrkningen sker på let jord uden vandingsmulighed
i marker, der generelt er vindudsatte, foretages
vækstregulering med forsigtighed med 0,2-0,4 l Moddus M pr. ha.
Høst og tørring af frøgræsset
Som det ses i tabel 1, er svindprocenterne i frøgræsset meget lave.
Rajgræsset høstes med en John Deere 9680 Hillmaster rystermaskine.
De meget lave renseprocenter i græsfrøet er forholdsvis lette at
opnå uden markspild, da soldene er meget lange og starter tæt på
tærskecylinderen på denne mejetærsker.
”Jeg sværger nok lidt til rystermaskinen, når det drejer sig om frø.
Kapaciteten er måske ikke i top, men jeg synes, vi kan lave en god
råvare,” fortæller Ole. ”Det er vigtigt for os at holde renseomkostningerne
nede, men tørring og håndtering lettes også, når råvaren er
god. Jo mindre støv og ”snulder”, der er i varen, jo nemmere er det at
gennemblæse varen, og jo hurtigere går tørringen.”
Græsfrøet tørres først på planlagre på Baggesvogn i fire til fem dage
med uafbrudt kold luft og derefter tilsættes varme. Kapaciteten er
Tidsskrift for Frøavl 5/2013
stor på tørreriet, og det betyder, at det ikke er nødvendigt at indlægge
i mere end 1,2 meters højde. Frøet nedtørres til 11 pct. vand, og
det nedtørrede græsfrø flyttes derefter til et planlager på ejendommen
”Vaaen” og stakkes i 1,8 m. En hurtig og omhyggelig nedtørring
og den efterfølgende flytning er godt for frøet, hvilket også ses på de
meget flotte spireevner.
Rajgræs som efterafgrøde – herefter kartofler
Den høstede rajgræsmark anvendes som lovpligtig efterafgrøde,
hvorefter den bliver behandlet med Roundup. Den nedvisnede rajgræsmark
tilføres gylle om foråret og pløjes forud for lægningen af
kartoflerne. Baggesvogn har tre gylleaftaler, hvoraf to tredjedele er
afgasset.
”Når vi efterlader marken urørt efter høst af frø, bliver der ikke problemer
med spildfrø, idet dette spirer eller ødelægges i løbet af efteråret.
Kvik og anden græs bliver bekæmpet med Roundup, fastslår Ole. ”Vi er
rigtig glade for at tildele gylle forud for kartoflerne. Gyllen fremmer omsætningen
af den gamle græsmåtte og den snittede frøgræshalm, og
vi har aldrig problemer med græstuer, når vi tager kartoflerne op.”
Frøgræs forud for kartofler er derfor en fordel for kartoflerne. Omvendt
er fordelen ved kartofler i frøgræssædskiftet, at kartoflerne er
meget sanerende for græsukrudt, f. eks. enårig rapgræs. Kvik er heller
ikke et problem i sædskiftet.
Veldrevet planteavl med god økonomi
Besøget på Baggesvogn Gods efterlader et indtryk af en yderst veldrevet
ejendom, hvor afgrødernes udbytter optimeres på trods af
meget svingende boniteter. Desuden er det synsmæssige indtryk af
ejendommen meget positivt, idet alle bygninger samt park og øvrige
omgivelser fremstår meget velholdte.
Der er tid og overskud til at producere små maskinopfindelser såsom
såmaskine til frø og raps, og skulle der være tid i overskud, er der altid
arbejde at finde ved save- og kløvemaskinen til brænde.
Den velorganiserede tilrettelæggelse af arbejdsindsatsen ses af, at
bedriften er meget økonomisk i forhold til andre bedrifter af samme
størrelse.
Tabel 1. Udbytte, rensesvind og spireevne i alm. rajgræs
Renvare
pr. ha, kg
Rense-
svind, pct.
Spireevne,
pct.
2010 Mathilde 2. års 1.630 5,7 95
2010 Capri 1.592 12,1 95
2011 Capri 1.427 8,7 93
2012 Capri 1.379 9,2 96
2012 Capri renbestand 1.477 8,9 96