NIWAs planteforslag - Foreningen Japanske Haver

FORENINGEN JAPANSKE HAVER
NIWA
20. ÅRGANG NR. 1 VINTER 2011

2
NIWA udkommer 4 gange årligt:
i januar, april, juli og oktober.
Artiklernes indhold og mening dækker ikke
nødvendigvis foreningens/redaktionens
synspunkter.
Eftertryk kun tilladt med indhentet tilladelse
og tydelig kildeangivelse.
Udgiver:
Foreningen Japanske Haver
Formand:
Gert Priegel
Skovlunden 9, Strib, 5500 Middelfart
E-mail: priegel@mail.dk
Tlf.: 26 30 25 26
Redaktør:
Berit Mathisen
E-mail: berit@gh-service.dk
Tlf.: 75 15 08 23
Annoncer/Annonce-ansvarlig:
Ludvig Kaas
Uhrevej 34, Kølvrå, 7470 Karup J
E-mail: ludvigkaas@yahoo.dk
Tlf.: 20 95 29 45
Annoncepriser: Deadline:
1/1 side 1000 kr. NIWA jan.: 15. nov.
½ side 650 kr. NIWA apr.: 15. feb.
NIWA jul.: 15. maj.
NIWA okt.: 15. aug.
Hjemmeside: www.niwa.dk
Webmaster:
Ejvind Johansen
E-mail: ejvind@post6.tele.dk
Tlf.: 86 65 85 81
Indmeldelse (indmeldelsesgebyr: 125 kr.)
Vera Friis
E-mail: vera@friis.mail.dk
Tlf.: 97 14 99 66
Kontingent årligt: 375 kr.
Bankkonto, reg. nr.: 0996 - Konto 7 778 287
Layout:
GoKom
E-mail: tf@hjertingposten.dk
Tlf.: 75 47 09 99
Tryk Oplag
one2one 800 stk.
5220 Odense Ø
ISSN: 0909-4245
Redaktionen forbeholder sig ret til at
redigere i indsendte artikler/billeder.
Deadline NIWA 2011-2: 15. februar 2011
Forside: Japonská Zahrada, Prag
Foto: Berit Mathisen
Artikler:
Midtersider: Efterårsløv i te-haven
Foto: Jørgen Lund
Indhold
4 NIWAs planteforslag: Nandina domestica
7 En oase i Nordjylland
13 GØR DET SELV: Et hegn i Nordjylland
16 Sten i en japansk have
26 Den japanske te-have
31 Workshop haven
36 GØR DET SELV: Udskiftning af rispapir
Rubrikker:
Formandens side 3
Aktiviteter VEST & ØST 38
Referat af bestyrelsesmøde 42
Annoncer 44
Nye medlemmer 46
Bestyrelse mv. 47
Bagside: Indgangsparti, Axel Frandsens have
Foto: Berit Mathisen
NIWA 2011-1

Alle medlemmer ønskes et godt nytår.
Vinteren er over os og kan jo til tider være
en lang periode for en del af os. De fleste
ser nok med længsel frem til igen at komme
i gang med vores store interesse - vores
have.
På bestyrelsesmødet i oktober måned blev
alle bestyrelsesmedlemmer enige om, at
foreningen skal have en ny hjemmeside.
Der er selvfølgelig en hel del praktiske og
tekniske ting, der skal på plads, inden en ny
hjemmeside er klar til en præsentation for
medlemmerne. Den nye webgruppe arbejder
med et oplæg, som bliver præsenteret
på bestyrelsesmødet i januar 2011. Afhængig
af, hvor meget den nye hjemmeside skal
indeholde af faciliteter, så håber jeg, at den
nye hjemmeside kan blive igangsat i løbet af
første kvartal 2011.
Foreningens to største økonomiske poster
er henholdsvis tryk og layout af NIWA, samt
forsendelsen af NIWA. Bestyrelsen har
undersøgt markedet for trykning af NIWA,
og det er lykkedes os at finde et trykkeri, der
kan levere de samme ydelser og kvalitet til
en mere attraktiv pris. Bestyrelsen besluttede
derfor at skifte trykkeri. Du sidder nu
med resultatet i hånden. Det er ikke lykkedes
bestyrelsen at finde synlige besparelser
på forsendelsesomkostningerne.
Redaktionsgruppen er siden sidste NIWA
blevet mindre, idet to personer efter eget
ønske er udtrådt.
To i gruppen til at lave NIWA er for lidt. Vi
har derfor brug for flere kræfter med interes-
Formandens side
se og lyst til dette arbejde. Jeg vil derfor på
det kraftigste opfordre til, at interesserede
medlemmer, der kunne tænke sig at være
med i dette så vigtige foreningsarbejde,
kontakter Berit eller undertegnede enten via
mail eller en telefonopringning. Jeg tror på,
at alle medlemmer har en stor interesse i
fortsat at modtage NIWA, så derfor denne
opfordring.
I det sidste NIWA opfordrede jeg foreningens
medlemmer til enten at bidrage med
billeder og artikler, gerne med hjælp fra
redaktionsgruppen, eller være med til at
præge indholdet i NIWA. Jeg må desværre
konstatere, at ikke et eneste medlem indtil
nu har henvendt sig i den forbindelse.
Interessen for at tilmelde sig med mailadresse
har også været yderst beskeden. Der
er indtil nu syv personer, der har tilmeldt sig.
Det giver da grund til at tænke, er medlemmerne
meget passive, gør bestyrelsen
deres arbejde tilfredsstillende, eller skal der
helt andre tiltag til. Bestyrelsen modtager
gerne kommentarer.
Gert Priegel
3

Tekst og fotos: Jens Bräuner
I engelsktalende lande kendt som ”Heavenly
bamboo” eller bare som Nandina.
Familiemæssigt tilhører planten Berberidaceae
(Berberis).
4
NIWAs planteforslag
Planten har en flot opret vækst og kræver normalt
ikke meget vedligeholdelse, men en let beskæring
gør planten mere elegant.
Nandina domestica
Nandina domestica vokser vildt i Kina og
Japan, foretrækker en god muldjord, men
ellers er den ikke vanskelig, bliver ikke angrebet
af sygdomme eller insekter.
Nandina er en elegant plante, men ikke ofte
set i vore japanske haver, hvilket sandsynligvis
skyldes, at den ikke udvikler sig specielt
godt udendørs, i vores kolde og vindige
klima.
Selv om englændere og amerikanere kalder
Nandina for ”Heavenly Bamboo” er den
overhovedet ikke i familie med bambus,
men derimod berberisfamilien.
Vores eksemplar købte vi for en 5 – 6 år
siden hos Orangeriet Nandina, en lille hobbyplanteskole
beliggende idyllisk i Gravlev,
lige ved foden af Rebild Bakker og med
Poul Erik Brander som indehaver. Poul Erik
Brander er en kendt hortonom, der har foretaget
mange rejser til Japan, hvor han har
indsamlet og formeret mange af de træer
og planter, som vi nu glæder os over i vores
haver.
Vores Nandina blev plantet i en stor krukke,
der de første år i sommertiden kom udendørs,
men da det sarte løv absolut ikke
elsker den stride nordjyske vind, besluttede
vi i foråret 2010, at den skulle blive inde i
udestuen.
Plante og
beskæringsbeskrivelse:
Nandina domestica er en stedsegrøn plante
med spredte, flere gange sammensatte
blade med stilkede afsnit og underafsnit;

Det var svært at finde en vejledning i klipning af planten, men på hjemmesiden
http://easttexasgardening.tamu.edu/tips/nandinaprune.html fandt vi en vejledning, der ændrede vores
Nandina fra ”en grim ælling” til en smuk svane.
småbladene bredt lancetformede. Planten
har en flot opret vækst med en højde op til
1,8 – 2,4 meter. Den blomstrer om foråret
med små hvide blomster, der udvikler sig til
små grønne bær, som modner til røde bær.
Gamle plantebeskrivelser siger, at bærrene
er spiselige. Wikipedia skriver dog, at hele
planten er giftig. Bærrene skulle dog være
ufarlige for fugle. Nandina skulle kunne
tåle ned til -10 grader. Kræver normalt ikke
meget vedligeholdelse, men en let beskæring
gør planten mere elegant. Vores
Nandina var i flere år med to til tre enkelte
tynde stammer. Umiddelbart kunne jeg ikke
finde vejledning i klipning af planten, men på
en hjemmeside: http://easttexasgardening.
tamu.edu/tips/nandinaprune.html fandt jeg
en vejledning, der ændrede vores Nandina
fra ”en ret grim ælling” til en smuk svane.
Man beskærer ca. en fjerdedel af stammerne
helt ned til jordhøjde. En fjerdedel af
det resterende beskæres ned til 2/3 del af
højden, en anden fjerdel af det resterende
5

eskæres ned til 1/3 del højde, og resten af
planten bevares ubeskåret. En sådan beskæring
vil give en flot iøjnefaldende plante.
Beskæring foretages bedst i det tidlige
forår, vi har dog hvert år beskåret planten
i højden, når vi fandt det påkrævet, hvilket
har medført, at vi ikke har haft nævneværdig
blomstring eller bær, men må nøjes med at
nyde det smukke løv.
På amerikanske
hjemmesider i stater
som Florida og Texas
advares der mod
plantning af Nandina i
den frie natur, da den
i disse stater vokser
vildt og uhæmmet
og truer med at tage
magten fra mange
af de lokale bevoksninger.
Danmarks klima gør,
at vi ikke behøver sådanne
forholdsregler.
6
Hvor anvendes Nandina
domestica i den japanske
have?
Bør plantes på beskyttet plads - eller som
hos os indendørs i en udestue.
Veddet fra planten anvendes efter sigende
i Kina og Japan til fremstilling af engangsspisepinde.

Tekst og fotos: Berit Mathisen
En oase i Nordjylland
En meget varm dag i juli besøger vi Axel og
Inger Frandsen i Ålborg. Der er langt derop,
men som Axel siger: Der er jo ikke længere
op til dem, end der er for dem, når de skal
deltage i foreningens arrangementer rundt
om i landet – og det er jo ganske rigtigt.
Axel er udlært smed, men kan også arbejde
med træ, hvilket havelågen, hegn, ventebænk
etc. vidner om. Havelågen og hegnet
er bygget efter samme model, men indtil
videre er det kun havelågepartiet, der er
blevet malet sort.
Engang rododendronhave
Haven blev i sin tid anlagt, som en rododendronhave.
Storbladede rododendron og
forskellige azalier, men der blev også plantet
træer, bl. a. sydbøg og et hjertetræ. Den
lokale planteskoleejer var med til at tegne
de første skitser til haven.
Et foredrag om japanske haver i den lokale
afdeling af haveforeningen satte nye
projekter i gang, og i 1995 blev der tegnet
medlemskab til foreningen. Begge deltog
i havearrangementer og var grebet af det
7

japanske. Ved et havearrangement i 1996
mødte de Ruth Iranzad og Jan Halager, som
tilbød at lave et forslag til anlæg af japansk
have i forhaven. Betalingen for skitsen var
en kraftig sækkevogn, specialfremstillet af
Axel.
Forslaget indebar en flytning af carporten,
hvilket de aldrig har fortrudt, selv om det var
en svær beslutning.
Der er et enkelt træ, der er gået ud og erstattet
af en stensætning, men ellers er der
ikke sket ændringer i forhaven.
Oprindeligt var der bambushegn i forhaven,
men det er gået til og blevet erstattet af et
nyt meget smukt hegn, der er lavet efter
inspiration fra bogen ”A Japanese Touch for
Garden”. En bog, som Axel købte for mange
år siden, da Jan Halager sagde, at det var
”biblen” til japanske haver og ikke til at undvære.
Axel nævner også bogen ”Creating
Japanese Gardens”, som har været til stor
inspiration.
8
Havevandring
Turen i starter i forhaven, hvor vi følger stien
med trædestenene og går videre ind i haven
ved hegnet i hjørnet med lygten. En grøn
oase, hvor store træer (en Abies Koreana
og en Magnolia x Soulangeana) danner
”loft”. Her er ventebænken og en tsukobai,
hvor vandet stille risler. Tsukobaien bliver
smukt prydet med en Acer Palmatum, ”Dissentum”.
Rundt om hjørnet og videre hen til terrassen.
For få år siden blev der i forbindelse med
terrassen anlagt en tørhave, og i 2009 blev
der efter inspiration fra en have i Esbjerg
placeret 2 høje sten! Bag stenene ses en
lille ahorn – Acer Palmatum ”Otohime”.
Vi følger trædestene og går forbi havens
ældste ahorntræ Acer, ”Hogyoku” – ikke det
største, idet træet i en del år var placeret i
en potte på terrassen.
Haven er frodig, med store rododendron,
azalier, ahorn og høje træer af forskellig
sort. Den har langsomt gennemgået en forandring
fra rododendronhave til en japansk
have. Der kommer hele tiden nye forandringer,
planter bliver gravet op og måske
erstattet af nye, idet der hele tiden søges
efter forenklinger i haveopbygningen.

En gang var det hovedsagelig vinterglans,
der blev brugt til bunddække. Nu er en stor
del gravet op og erstattet af andre typer
bunddække, som trædebregner, gummipuder
og ikke mindst timian i forskellige arter.
Midt i det grønne bunddækket, står et grønt
træ – en gleditsia ”Sunburst”.
I et af havens mange ”rum” kan jeg overtale
Axel og Inger til at blive fotograferet. Lidt i
baggrunden, så det mest er haven, der kan
ses!
Denne hyggekrog er anlagt i rododendronperioden,
og hjertetræet i baggrunden er
plantet i begyndelsen af 1990. På samme
tid som den store sydbøg, som vi møder på
turen videre. Der er arbejdet meget med
havens rum, hvilket man klart fornemmer på
turen rundt i haven.
Sydbøgen væltede i en storm for år tilbage,
men på grund af andre gøremål fik træet lov
til at vokse videre. Træet søgte atter opad
og fik både en vandret og lodret stamme.
Sydbøgen ligner nu en kombination af en
krybende og en almindelig sydbøg, og med
Axels fortsatte klipning bliver det et ganske
9

sjovt træ.
Den nyere del af haven
Trædestien fører os videre til den nyere del
af haven. Først åløbet, som blev lavet i fuld
længde i 2008, og i 2009 inddrages staudebedet
til japansk have.
Haven bliver mere enkel, med færre træer
og mange ens planter bl. a. hosta (Hosta
tardiana ”Halcyon”), der danner ens flader
og giver ro. Planterne er smukt afstemt i
grågrønne farver, som matcher godt til de
sorte sten i åløbet, i midten af billedet en
Acer shirasawanum ”Aureum”.
Tæt på
stensætningen
er plantet
azalier (R.
calostrotm
”Rock
Form”).
Tidligere
blev
10
azalierne ikke klippet, det kunne de ikke
nænne, men nu bliver saksen også brugt
her, og de store planter er klippet i smukke
pudeformer.
Der står fortsat et enkelt æbletræ, som
generer Axel – men det må han ikke fælde,
for der skal være æbler i haven til børnebørnene.
Fyr nr. 1.
På turen længere rundt møder vi ”fyr nr. 1”,
placeret på en god plads, hvor der er mulighed
for at vokse og udvikle sig til et markant
træ i haven.
Axel og Inger var med på klippekurset i
Esbjerg, og her fik Inger mod på at begynde
at klippe fyr – så dette træ er hendes!
Fyrren blev kraftigt beskåret og havde det
lidt svært i begyndelsen, men nu kommer
der nye skud.
Der er brugt timian som bunddække, som
det meste af året danner en ensartet grøn

und. Den er meget hårdfør og klarer mere
sol end anden bunddække.
Der er ca. 4 meters højdeforskel i haven, og
den store niveauforskel er godt udnyttet til
bl. a. åløbet, der får et naturligt løb og ender
i en sø foran endnu en terrasse.
Fra haven og ned til terrassen er der lavet
en trappe af jernbanesveller, bygget op
asymmetrisk og efter instruktion af Jan. Til
venstre for trappen står endnu et af havens
store træer – en formklippet fem-nålsfyr
(Pinus Parviflora ”Glauca”).
Inden vi når helt ned, runder vi lige et særligt
træ - en Stewartia ”Serrata”, som Axel
har bestilt hjem fra en special-planteskole
i Tånum. Træet er nu afblomstret, og den
sidste blomst ligger stadig ved træet. Der
har endnu ikke været så mange blomster på
træet, men de der var - var smukke.
Axel har styr på navnene på de forskellige
planter både på dansk og latin. Skulle et
enkelt glippe, er de noteret i gemmerne.
11

Husets ”vagthund” Nougat, har fulgt os
rundt i haven og har nu taget plads ved
søen og holder øje med de fisk, der er tilbage.
Søen er ikke ret dyb, og fuglene kan nå
fiskene fra kanten eller ligefrem dykke ned i
søen og fange fiskene. Så i vinterens løb er
bestanden af karper svundet ind.
Havevandringen er ved at være slut, og vi
sidder på en af havens mange bænke og
kikker ud over søen.
Vi forlader haven af samme gangsti, som vi
kom ind, og tager et sidste kik på en nyklippet
taks og det smukke hegn, som Axel har
lovet at lave en ”gør det selv” beskrivelse til
dem, der har lyst til at gøre det efter.
Tak for en spændende eftermiddag i det
nordjyske. I tasken har jeg nu billeder til
endnu en, måske flere artikler, og udsigt til
et tættere samarbejde med en gruppe haveentusiaster
i Nordjylland.
12
Den sidste blomst
fra Stewartia ”Serrata”
ligger stadig
på jorden.

Tekst og fotos: Axel Frandsen
Valget faldt på lærketræ til det nye hegn i forhaven.
Da vi stod for at skulle udskifte bambushegnet
i forhaven, ledte vi efter inspiration
i forskellige bøger om japanske haver. Det
stod klart, at det ikke skulle være bambus
igen, for det havde krævet en del arbejde
bare at holde det nogenlunde pænt.
I bogen “Creating Japanese Garden” fandt
vi det, vi søgte. (Foreningens bibliotek har
bogen).
Man kan fint klare sig med den illustration,
der er i bogen, jeg vil dog her beskrive,
Gør det selv
Et hegn i Nordjylland
hvordan jeg gik frem.
Jeg valgte at lave hegnet i lærketræ, som
blev anskaffet som ru træ fra tømmerhandlen.
Det blev så høvlet ved en tømmermester
til de mål, der er angivet på skitsen.
Stolperne kan dog fås på det færdige mål,
det vil være til stor hjælp at have en god
afkortersav og en stærk bore/skruemaskine
til det videre arbejde.
Efter at alt træet var afkortet og pudset, fik
det et par gange Cedertræsolie, man kan
13

uge den samme olie til alt hårdt udendørstræ,
så slipper man for at stå med flere
forskellige slags.
Der skal blot knyttes nogle få kommentarer
til skitsen, da det jo er individuelt, hvor store
de enkelte fag i hegnet skal være.
Jeg har valgt at lave de enkelte fag uens i
størrelse, det giver asymmetri. Ligeledes er
Skitse over hegnet.
14
pos. 5 ikke anbragt midt i faget for at understrege
asymmetrien.
Hullerne i pos.5 er opmærket efter en skabelon,
så er der boret et 5mm. hul i de fire
hjørner (her vil en søjleboremaskine sikre,
at der bores lige), herefter er det stemmejernsarbejde.
Pos.8 er løs i pos.5, i den anden ende er
den banket ind over en rustfri stift, hvor
hovedet er nappet af.
I den nederste pos.3
er der i midten boret
et 15mm. hul pr. 25
cm til at aflede vand,
det er af samme
grund, at pos.2 er
15mm kortere end
den indvendige
afstand mellem de to
pos.3
Afstanden imellem
pos.2 er 8mm.
I lærketræ er det
vigtigt at bore for,
for ikke at træet skal
flække, ligeledes
skal der bruges
rustfri skruer for ikke
at få misfarvning af
træet Jeg har brugt
undersænkede terrasseskruer
(Biltema
er rimelig med prisen)
Efter en del drøftelse
af farven på hegnet
- natur eller sort -
blev det malet sort
i september i år og
passer nu med farven
på det øvrige hegn i

I lærketræ er det vigtigt at bore
for, så træet ikke flækker.
forhaven.
Ring blot, jeg hjælper gerne
med spørgsmål. Jeg har tlf.
nr.: 9818 3549.
God Arbejdslyst! En flot afslutning.
15

Tekst: Jørgen Lund
Illustration: Ingrid de Fries
Foto: Jørgen Lund
De fem stentyper i svensk granit.
16
Sten til en japansk have
Min artikel om sten til en japansk have tager
udgangspunkt i en tidligere artikel om sten,
bragt i NIWA 2-2004. Uanset hvad man
beskæftiger sig med inden for det japanske,
kommer man ikke uden om, at jo mere man
går i dybden med stoffet, desto mere kompliceret
og omfangsrigt bliver det.
Det kan næsten ingen grænse tage, hvis
altså det der “japanske“ har bidt sig fast i en.
Den japanske havekunst er ingen undtagelse,
selv når det ”bare” gælder at finde sten
til en japansk have.
Sten er ikke bare sten
Når man skal til at anskaffe sig sten, og
især vælge sten til sin japanske have, er
det nødvendigt på forhånd at have sat sig
grundigt ind i de forskellige former for japanske
havetyper, der eksisterer. Dersom de
forskellige havetyper kan indeholde forskellige
stentyper. Så et grundigt forarbejde må
påregnes, inden man vælger havetype, og

deraf efterfølgende sine sten.
Store sten i den japanske have er et af de
tre bærende elementer i den japanske have.
Planter og vand er de to andre elementer,
der sammen med stenene gør det muligt at
udføre japansk havekunst.
Guderne
I et af de gamle japanske sagn forlyder det:
at når guderne valgte at lande på jorden, så
landede de på de højeste bjergtinder. Så
derfor betragter japanerne bjerge, klipper og
sten som guddommelige og hellige, ja nogle
mener endog, at stenene har sin egen sjæl.
Derfor er det utroligt vigtigt at implementere
nogle rigtigt store sten i sin have, således
at guderne har mulighed for også at lande i
din have.
Den japanske natur
For ca. 65 mio. år siden blev Japan skabt.
Der hvor den eurasiske kontinentalplade
støder op mod stillehavspladen, ligger
Japan i dag. Japan løsrev sig fra fastlandet
og gled ud i Stillehavet. Således betegnes
Japan som et yngre land.
Det japanske landskab er skabt gennem
kontinentalpladebevægelser, jordskælv og
vulkanudbrud. Den japanske ø-bue, som
landet benævnes i disse sammenhænge,
kommer fra, at landet indgår i det, der
kaldes jordens ild bælte, hvor de fleste af
verdens vulkaner, og især de japanske,
indgår. Dette har været medvirkende til
at udløse forkastninger og foldninger i de
øverste lag samt forskydninger og landskabssænkninger.
Hævet havbund er blevet
til land, og sunket land er blevet til et utal af
mindre klippeøer.
Alt sammen noget der har været medvirkende
til at skabe en uberørt storslået vild
natur.
De mange bjerge og klippepartier, med de
vindblæste forvredne fyrretræer, der sammen
med bjergsøerne og de rislende bække
og vandløb, er med til at give den rustikke
natur. En natur, enhver japaner med respekt
for sig selv vil gøre alt for at få i sin egen
have, i mindre målestok.
Den japanske stenmasse er ofte udbrudsmateriale
fra vulkaner samt stenarter fra
jordens tilblivelse. De ses næsten altid i
farveskalaen, fra gråhvide nuance og til
næsten helt sortnuancerede sten, med alt
hvad der derimellem kan forekomme. Så det
er helt klart, at vil man udføre japansk havekunst
og kopiere den japanske natur i så høj
grad så mulig, så må man anskaffe sig sine
sten inden for disse kategorier.
Konjunkturer
- former og farver
Den japanske have er en efterligning af
den japanske natur. En slags genbrug og
kopiering af naturen - bare i mindre format.
Når man skal i gang med at anlægge en
japansk have, er det utroligt vigtigt konstant
at have for øje, at det er den japanske natur,
man forsøger at minimere, i og til sin egen
japanske have.
Ofte når vi skal udføre japansk havekunst
herhjemme, er der taget udgangspunkt i et
par billeder fra en japansk havebog og ikke
i den japanske natur. Dette er selvfølgelig
forståeligt nok, for hvem tager lige en tur
til Japan for at studere den japanske natur,
inden man påbegynder sit japanske haveprojekt?
Ubetinget ville det måske være en fordel,
men nogle ville måske allerede her standse
op, i erkendelse af at opgaven er for
uoverskuelig og umulig at føre ud i livet i sin
egen have. Dette gælder både det fysiske
17

arbejde, og ligeledes den økonomiske del
af projektet, for ikke at glemme den respekt
for hvad japanerne har lagt i den japanske
havekunst gennem mange hundrede år.
Så det er måske meget godt at starte sit
japanske haveprojekt, når lysten melder sig.
Så kan man altid foretage de rettelser, der
uvilkårligt vil opstå på et senere tidspunkt.
Hvis interessen fortsætter, vil det være
givtigt at foretage en rejse til Japan, med
formålet at se så mange haver så muligt.
Der kan man i hvert fald blive bekræftet,
om det man selv har lavet, ligger inden for
det brede spekter, som de japanske haver
i Japan spænder over. Husk, at Japan har
så uendeligt meget andet at byde på, tænk
bare på hele den kulturelle del.
Valg af sten.
Når man skal til at vælge sten til sin japanske
have, er der nogle meget nemme praktiske
retningslinjer, der er nemme at huske:
• kuglerunde sten er ubrugelige i en japansk
have.
• anvend kun sten med særligt rustikt
udseende, sten med mange kanter, fuger
og sprækker.
Så vil det være nemmere at fremkalde den
rustikke japanske natur i sin egen japanske
have.
18
De forskellige landskabstyper
For at gøre det lidt mere overskueligt,
kan man med fordel inddele det japanske
landskab i nogle forskellige landskabstyper.
Derved bliver det lettere, når der skal
findes sten til den japanske natur, man har
påtænkt sig at udføre i sin egen have. De
tre landskabstyper opdeles i sten til bjerglandskaber,
sten til bakketoppe, og sten i og
ved vand.
Bjerglandskaber
Sten, der anvendes til at skabe og gengive
bjerglandskaber med, skal have en meget
grov struktur, eftersom de er de højeste
punkter. De har aldrig været i berøring med
andre sten og repræsenterer de højeste
uberørte bjerge, lige der hvor guderne
lander. Disse allerøverste sten bærer ikke
præg af slitage og afrundede kanter, som
stenene længere nede som eksempelvis
bakketoppene.
Bjerglandskaber er som regel altid stenmasse,
der er blevet presset op gennem
de øverste lag, eller skabt ved foldninger
(foldebjerg), altså sten der bærer præg af
uberørthed.
Bakketoppe
Til de mindre høje landskaber, hvor bakketoppene
indgår, skal der anvendes sten
med en mindre grov struktur. Mindre fuger
og sprækker og begyndende slitage på de
skarpe kanter præger disse sten. Disse
sten bærer ligeledes præg af, at andre sten
har været medvirkende til at slide og forme
dem.
Sten i og ved vand
Når der anvendes sten i og ved vand,
eksempelvis vandfald, å-løb og søer, så
anvendes der sten, der kendetegner sig ved

en vis form for slitage og glatslebenhed. Alle
skarpe kanter er borteroderet af vand, vind
eller is. Disse sten er til tider svære at finde,
og mindst ligeså svært er det at placere
disse sten rigtigt, så det ser naturligt ud.
Har man eksempelvis et vandfald i flere
etager, vil det være optimalt at anvende
lidt grovere sten øverst, for længere nede
at anvende lidt mere slidte sten der, hvor
vandet har været med til at forme dem. Til
sidst i forløbet sluttes der med at anvende
de mest eroderede sten, man kan finde, der
med fordel også kan anvendes i et efterfølgende
å-løb.
Den høje opretstående sten
Denne sten er to til tre gange højere end dens brede.
Denne sten kan placeres alene, som en solitærsten. Ofte er
den havens største og bærer navnet vogterstenen. Vogterstenen
passer på haven og dens ejer. Den skal være af
særlig dominerende og karakterfuld kvalitet for at kunne
leve op til navnet vogterstenen og skal gerne kunne ses fra
det meste af haven.
Denne sten er rigtig god sammen med andre stentyper og
ses ofte sammen med den lave opretstående sten, som en
to-stens kombination. Den indgår ligeledes i en af de mest
kendte stenopsætninger, bestående af tre sten, der symboliserer
himlen - mennesket og jorden. Den kan ses i et utal
af variationer.
Den lave opretstående sten
Denne sten ses ofte sammen med andre sten, især
i flerstenskombinationer med den høje opretstående
sten. Denne sten forekommer i flere forskellige størrelser,
men altid afpasset de andre sten. Dens højde
skal ligeledes være højere end dens brede, fra en halv
til en hel gang højere.
De fem stentyper
Når man skal til at vælge sten til sin japanske
have, er der flere ting at tage højde for.
Eksempelvis ovenstående, set i forholdet
til hvilken havetype man har valgt. Et andet
vigtigt valg er stenarten. Hvilken stenart
skal det være, det kan spænde sig lige fra
svensk brudgranit, norsk og til bornholmsk
granit. Dertil kommer grusgravssten, marksten
og natursten.
Ens for alle typer sten er, at når de anvendes
i det samme haverum, opnås der bedst
enkelthed, harmoni og ro ved at anvende
sten i samme nuancer, og med samme
karakteristika. Dette for at fremkalde det
naturlige fra naturen.
19

For at gøre det hele lidt mere enkelt og
overskueligt, inddeles stenene i følgende
fem grupper. Hver stengruppe, der med sit
eget navn forklarer dens udseende og anvendelsesmulighed,
gør, at det bliver både
betydeligt nemmere at finde stenene, og
absolut også at placere dem i sin have.
For alle stenopsætninger gælder der, at
ingen sten må stå på lige linje, gældende
horisontalt, vertikalt samt diagonalt, og
ingen sten må være lige store. Ellers bliver
det umuligt at opretholde de asymmetriske
trekanter, der skal være til stede mellem alle
de anvendte elementer.
Lidt regler,
skrevne som uskrevne
Det kan i starten være en rigtig god hjælp,
når man skal til det store aftenarbejde, med
lidt regler, både de skrevne og de uskrevne,
samt andres gode erfaringer:
• Samme sten og samme farve er lig med
samme bjerg eller egn. Når der anvendes
flere sten i samme stenopsætning, eller i
20
Den tilbagelænende sten
Denne sten ses oftest, som en asymmetrisk trekantet sten. Den ligner mest af alt
et bjerg, der læner sig bagud, fra lav i front, stigende til høj i bagkant. Denne sten
kan placeres på et utal af måder, men ses også mange steder som en solitær sten.
Stenen er rigtig god til de andre stentyper og passer fint til anvendelse i bjerg og
bakkelandskaber.
Stenen kræver lidt øvelse i at placere og
er utrolig spændende at sætte planter
til, store som små. Denne sten benævnes
ofte, grundet dens specielle udseende,
“ den lænende okse “. Sten skal
klæde hinanden og være i balance med
hinanden, samtidig skal de indgå i de så
vigtige asymmetriske trekanter, ja - det
kan ikke siges for mange gange.
samme haverum eller afsnit, er det vigtigt
at have den japanske natur for øje. Dette
for at skabe den japanske naturs, former
og farvenuancer i mindre målestok. Lige
med undtagelse af te-haven, der jo er
udført i naturlig størrelse og er et helt
særligt kapitel for sig selv.
• Stenene bør være af samme type og
inddeles i brudgranit, grusgravssten og
marksten, dette er, hvad vi har at gøre
godt med. De anvendte sten skal ligeledes
være i samme ende af farveskalaen
og have de samme skavanker som fuger
og sprækker, og med så mange kanter så
muligt. Det vil sige sten fra samme brud,
grusgrav eller mark.
• Det er vigtigt, når stenene skal placeres
og sættes på plads, enten ved hjælp af
stenløfter eller håndkraft, at tage ordentligt
bestik af stenens facon. Derefter skal
stenens forside, den side der har mest
unika og særpræg, findes, så den kan
vende mod beskueren, ligeledes skal

højden på stenen fastsættes i forhold til
de andre sten i gruppen.
• Stenens højde afgøres ofte af stenens
facon. For når stenen skal graves ned,
gøres det ved at finde stenens tykkeste
sted, man kunne kalde det for stenens
bæltested. Dette bæltested skal være
på linje med jordoverfladen, således at
man fornemmer, at stenen kommer op
nedefra, lige som et rigtigt bjerg, det er
også altid tykkest eller bredest ved jordoverfladen.
Denne måde at placere sten
på gør, at man fornemmer, at grundfjeldet
er skudt op gennem jorden lige som ude i
den rigtige natur.
Den buede hvælvede sten
Her er der tale om en af de vanskeligste sten,
både at finde, men så sandelig også at placere
rigtigt, grundet dens specielle buede og
kileformede top. Den kan være næsten umulig
at finde blandt almindelige mark og grusgravssten,
men betydelig lettere at finde i brudgranit.
Det besværlige i denne sten ligger i placeringen,
grundet dens besynderlige top. Den er
buet, hvælvet eller kileformet. Man kan nærmest
sige, at stenens top buer til en af siderne,
som en pil der gerne vil sige et eller andet,
eller pege på et eller andet.
Denne sten bruges meget bevidst til at fortælle
beskueren, at hvis man kigger i spidsens
retning, ja så vil der være noget ganske særligt at beskue. Det kan være en granitlampe,
et flot klippet træ eller noget helt andet, mulighederne er mange.
Den flade sten
Vel nok den mest kendte og almindeligste sten i den japanske have. Her kunne man
måske komme på den tanke, at der er tale om en trædesten. Men det er den absolut
ikke.
Der skal ikke være tvivl om stenens udseende, den flade sten kan sagtens have en
højde på op til 40-50 cm. Og
med en meget flad overflade.
Denne sten findes overalt i de
japanske haver, hvor det ofte
siges, at flade sten skal være i
overtal.
21

• En anden regel siger, at der skal være
overtal af flade sten. - Alligevel ses der
i de japanske haver i Japan, at der er
anvendt andre stentyper i overtal. Så
ingen regel uden undtagelser. Dette er
uvilkårligt medvirkende til, at man kan
blive noget så forvirret, hvis man kun tror
på billederne i de fine japanske havebøger
og ikke har kendskab til de mere små
og private haver.
• Et andet er, hvad det er, man gerne vil
vise med sin japanske havekunst i sin
egen have. Man kan jo kun udføre det,
man nu engang kan, med den til enhver
tid tilegnede viden. Ens viden bliver
måske større med tiden, derfor er der
mange af os, der hele tiden laver om og
laver om, og laver om i en uendelighed.
Lige indtil vi igen bliver tilfredse med
resultatet.
• Det er ligeledes nødvendigt at skabe de
asymmetriske trekanter mellem alle anvendte
elementer i sin have for at skabe
japansk natur. Det være sig mellem alle
sten, mellem alle sten og anvendte planter,
store som små. Ligeledes mellem anvendte
hegn, låger og porte, og hvad der
sættes op mod dette af sten og planter.
De hyppigste
forekommende fejl
For at undgå at starte med at lave en masse
begynderfejl, som vi andre har været igennem,
kan det være på sin plads at nævne
nogle af de hyppigst sete fejl, når der laves
japansk have uden for Japans grænser.
• At stenene ikke er placeret langt nok
nede i jorden.
• Forskellige upassende stentyper i sam-
22
me have rum, f. eks. brudgranit blandet
med grusgravssten eller marksten.
• For få rigtig store sten (den guderne
skal lande på)
• At der er benyttet sten i for mange
forskellige nuancer.
• At der er anvendt for dårlige sten,
eksempelvis kuglerunde sten og sten
uden karakteristika.
• At der er benyttet for mange og for små
sten.
• At der ikke er asymmetri mellem stenene.
Øvelse gør mester
Prøv eksempelvis at anskaffe dig de fem
forskellige stentyper, i mindre målestok.
Lav derefter en lille sandkasse, hvor du
kan øve dig i at sætte sten, både enkeltvis,
men også i grupperinger. Du kan ligeledes,
hver gang du ser en sten i naturen, forsøge
at indtænke og placere den i en af de fem
stengrupper.
Står man overfor en sten, man simpelthen
ikke kan få placeret i en af grupperne, så lad
endelig være med at bruge den, den duer
ikke til en japansk have. Måske kan den i
stedet anvendes som trædesten.
Husk! Alle anvendte sten skal have en eller
anden form for forside, der bevidst vendes
mod beskueren. Vend og drej stenen for
måske at opdage, at stenen har flere stentyper
gemt i sig.
Træn med et par småsten, det vil måske
gøre det virkelige stenarbejde ude i din japanske
have væsentligt lettere. Så - øvelse,
øvelse, øvelse.
Uanset at det kan være svært at vælge en
at de gamle traditionelle havetyper som
forbillede til sin egen have, er det alligevel
vigtigt at have et vist kendskab til deres

forskelligheder. Ikke alle vælger en af de
gamle traditionelle haver som forbillede,
forståeligt nok. Vi vælger oftest lidt fra
dem allesammen. Derved er der skabt en
ny form for japansk have, som man kunne
kalde “Danskerhaven”.
”Danskerhaven”
- er haven, hvor den enkelte havekunstner
eksperimenterer med lidt af det hele, altså
tager elementer fra de forskellige havetyper,
der findes interessante og spændende.
Disse elementer forsøges derefter at sættes
sammen til vores drømmehave, der skal
placeres i resterne af en Dansk villahave.
Noget af det sværeste er nok at skabe rammen
om haver.
Ikke alle har lånt landskab, naboernes
forstyrrende carporte og hustage, for ikke at
glemme flagstangen, alt sammen med til at
vanskeliggøre det totale japanske look. Men
alligevel ser vi i foreningens medlemshaver
mange rigtig gode og fantastiske japanske
haver, så giv endelig ikke op!
De unge japanske havedesignere glemmer
ikke, hvad deres forfædre har skabt for
mange hundrede år siden, de værdsættes
og respekteres for deres kunnen. De gamle
havetraditioner bliver i dag anvendt, ofte
sammen med den unge generation af havedesigneres
nytænkning. Dette kan sammenlignes
med, at vi finder nogle billeder af en
gammel traditionel japansk have og tager
de væsentligste elementer, som vi forsøger
at sætte sammen med vores tanker og ideer
mm.
Det er nøjagtigt det samme mønster man
ser, når man får lov til at kigge ind i de
mere små private haver i Japan. Så vil man
opleve, at de faktisk ligner en hel del af det,
vi selv går og skaber, de indeholder ligesom
mange af vore haver også uvedkommende
elementer. Det er alt sammen et spørgsmål
om smag og behag, og den er heldigvis
forskellig, så vi kan allesammen være med,
med de nu engang til rådighed værende
evner og midler.
Her er det på plads lige at nævne en af de
yngre havedesignere i Japan, om hvem der
kan læses om i NIWA 2-2010. Mirei Shigemori
er en af de nyere havearkitekter, der
med stor omhu blander gamle traditioner
sammen med nytænkning, og har således
skabt nogle fantastiske respekterede resultater.
Noget vi alle kan lære noget af.
Afslutning
Det er kun ens egen viden, erfaring og
indsats, der sammen med lyst og fantasi til
at arbejde med sten, der er medvirkende til
et tilfredsstillende resultat.
Tid og penge er ligeledes et af de vigtige
elementer, ofte er det sådan, at jo mere man
bruger af det ene, jo mere skal der også
bruges af det andet.
Husk - det er ikke mængden af anvendte
sten, der udgør resultatet, men alene valget
af stenene, samt måden hvorpå de er
placeret.
Så hellere lidt for få store sten - end lidt
for mange små!
God fornøjelse med jeres sten
23

Tekst: Jørgen Lund
Fotos: Jørgen Lund og Berit Mathisen
26
Den japanske te-have
Tilbedelse af
det skønne i hverdagen
Te-haven har sin oprindelse fra det 15.
århundrede, hvor selve te-ceremonien nærmest
blev ophøjet til en æstetisk religion.
Denne te-isme er nærmest en kult, der
tilbeder det skønne i hverdagen. Te-haven
indgår som en utrolig vigtig bestanddel af
te-ceremonien, haven skal være med til at
forberede gæsten, således at det åndelige i
og te-huset
I den ydre have er der opsat en ventebænk, hvor gæsten kan nyde haven, indtil han bliver kaldt til tehuset
af værten.
selve te-ceremonien opnås bedst muligt.
Haver er opdelt i to haver, en indre te-have
og en ydre te-have. I den indre te-have er
der opstillet en beskeden te-hytte, bygget i
materialer der virker enkle, spartanske og
ikke prangende.
Den indre og den ydre have
I den ydre te-have er der opsat en ventebænk,
et lille halvtag med en bænk, hvor

gæsten kan nyde haven, indtil han bliver
kaldt til te-huset af værten. Haverne er
adskilt fra hinanden med et bambushegn, i
selve bambushegnet er der en låge, eller en
port med et lille halvtag, man skal igennem.
Dette sted symboliserer stedet, hvor gæsten
Trædestien fører gæsten gennem den ydre te-have.
forlader den fortravlede hverdags stress og
jag, for at indtræde i den rolige afstressede
bekymringsfrie verden.
Ved indtræden i den indre te-have fralægger
man alle sine spekulationer uden for
lågen, således at man mentalt er klar til at
forberede sig til selve te-ceremonien.
Der er forskel på beplantningen i den indre
te-have og den ydre te-have, og hvorledes
den sammensættes i forhold til de anvendte
virkemidler. I den ydre te-have forekommer
der mere dristige stenopsætninger, og
kontrasterne er mere synlige. Hvorimod det i
den indre te-have er den absolutte rolige afdæmpede
og ikke forstyrrende beplantning,
der dominerer, uden at virke overfyldt.
Te-havernes beplantning kan virke lige fra
27

Blomsternes dæmpede farver griber ikke forstyrrende ind i forberedelsen til te-cermonien.
tæt og kratagtig til let gennemsigtig, med et
utal af forskellige variationer.
Havens stemning
Trædestien fører gæsten gennem den
ydre te-have. Ofte snor stien sig således,
at de onde ånder, der kun bevæger sig i
lige retning, ikke indhenter den, der går ad
stien. Stien snor sig også, for at man ikke
fokuserer på det samme sted hele tiden.
En japansk have skal opleves i små bidder
ad gangen. Stien går gennem lågen eller
porten ind i selve den indre te-have, for til
sidst at slutte ved selve te-huset.
I te-haven er der benyttet en blanding af
træer og buske for at skabe en stemning,
der minder om en skov. Denne havetype
kan umiddelbart godt virke lidt rodet og
uden sammenhæng. Ved nærmere gen-
28
nemgang af de enkelte elementer og
kompositioner, fremkommer der nærmest
en stemning i retning af noget, naturen selv
har skabt. Haven betoner i øvrigt ro, renhed
og enkelhed.
Te-havens beplantning
Enkelhed fremkommer ved, at der er benyttet
mange ahorntræer i haven, samt at der
er anvendt stedsegrønne træer for at give
ballast, når ahorntræerne smider bladene. I
haven er der anvendt stedsegrønne buske
for at give modvægt til de store træer, som
oftest i kompositioner med nogle særligt
udvalgte sten. Små bregner og andre
småplanter placeret på ulogiske steder giver
en fantastisk stemning af ”selvsåethed”.
For slet ikke at tale om mosset, dette vil jeg
betegne som guldet i haverne, og for os

nordboere noget af det vanskeligste at efterligne.
Træernes stammer giver en utrolig
kontrast i haverummet, samtidig tilfører de
haven alder. Buske med blanke blade ses
ofte benyttet omkring stenvasken, ”tsukobaien”.
Når der vælges planter til te-haven, der har
blomster, bør de være i dæmpede farver for
ikke at gribe forstyrrende ind i forberedelsen
til te-ceremonien. Stærke blomsterfarver
skal undgås for ikke at bryde med naturligheden,
og for ikke at ødelægge den sindsstemning
der opnås inden te-ceremonien.
Te-havens belysning
Da te-haven har en utrolig vigtig funktion,
gøres der meget ud af belysningen i haven.
Selve te-ceremonien foregår stille og roligt,
og for at tilføre den rette sindsstemning, må
det foregå i en dæmpet belysning, absolut
ikke i stærkt sollys, da det vil virke uharmonisk
og forstyrrende. De store ahorntræer
klippes til på en sådan måde, at der kun kan
passere en smule sollys gennem løvet, som
derved samtidigt giver et fantastisk skyggespil
i bunddækket.
Slidt, brugt
og forfinet
skønhed
Te-haven er en
brugshave, i modsætning
til nogle af
de andre havetyper,
der kun er beregnet
til. at man skal kigge
ud over sceneriet.
Te-haven er absolut
ikke prangende,
ej heller te-husets
materialer. Det skal
gerne se slidt og
brugt ud, en slags forfinet skønhed, som vi
vesterlændinge nok har lidt svært ved at få
øje på. En stemning, der er utrolig, på det
nærmeste ubeskrivelig.
I te-haven er det ganske tydeligt at bemærke,
intet ligner på nogen måde noget,
der er menneskeskabt, men i sig selv på det
nærmeste naturskabt.
Det er bevidst, at der undlades kæmpemæssige
vandfald, kæmpe sten arrangementer,
samt kraftig kompakt beplantning.
Den beskedne hytte
I bogen ”Den japanske te-bog” af Okakura
Kakuzo står der om te-huset, at selve terummet,
der hedder sukiya kun giver sig ud
for at være en beskeden hytte. Japanerne
har givet den navnet ”en stråhytte ”. Det
oprindelige skrifttegn for sukiya betyder fantasiens
bolig. Navne som tomhedens bolig
og asymmetriens bolig er kommet til senere.
Te-hytten er fantasiens bolig, da den er
en nødtørftig bygning lavet for at huse en
poetisk indskydelse.
Den er tomhedens bolig, når den er blottet
29

for al anden udsmykning end den, som
er særligt udvalgt for at imødekomme det
givne øjebliks krav.
Den er asymmetriens bolig, når den er viet
Tehuset skal ikke være prangende men gerne se slidt og brugt ud.
30
tilbedelsen af det ufuldkomne, og man med
fuldt overlæg har ladt noget være ufærdigt,
for at fantasien kan fornøje sig med at gøre
den færdig.
Standard te-rummet er 4,5 tatami måtte,
eller ca. 270 x 270 cm. Skabt for at imødekomme
individuelle kunstneriske krav, skabt
af te-mesteren og ikke omvendt.
En slurk af teen
et strøg af hånden
hen over den varme skål
giver nyt liv.

Tekst: Aktivitetsgruppe øst samt andre deltagere
Foto: Jeanett Correll, Annelise Larsen, Jørgen Lund
Den annoncerede aktivitet i Niwa nr. 2, foråret
2010 – bestod i, at Jagro Planter og Koi
havde afsat et stykke jord på ca. 30m2 på
planteskolen, som foreningens medlemmer
kunne komme og anlægge et stykke bestående
have på. Projektet startede lørdag den
24. april.
Efter anlægningen skal haven passes af
dem, der har anlagt den og den skal fremstå
som en reklame for foreningen så ikkemedlemmer
kan få lyst til at melde sig ind.
De første streger i gruset blev sat ved et
aktivitetsmøde, hvor vi overordnet gennemgik
idéen, samt så på sten, hegn og andre
Workshop haven
- sådan blev den!
materialer. Alle materialer og planter er
sponsoreret af Jagro.
Denne lille have, vi ville lave, kunne lige så
godt være en forhave, eller en have langs
siden af et hus og ligge hvor som helst.
Dag 1:
Der mødte ca. 15 medlemmer op – og startede
i drivhuset med kaffe.
Efter omtale af indledende forslag til haven
og skitse på whiteboarden, var det tid til at
løsrive sig fra det solbeskinnede drivhus
og tage bestik af mulighederne med det
udvalgte areal.
31

Der blev gennemgået nogle forskellige
muligheder. Det blev hurtigt afklaret at
det skulle være en to-delt have, hvor den
første del af haven skulle være en tørhave
med granitskærver som bund. Den anden
efterfølgende have skulle være grøn. De to
samlede haver skulle adskilles med bambushegn,
og der skulle ligge trædesten gennem
begge haver således at det ville være
muligt at kunne gå gennem haverne.
Slutteligt skulle der laves et tsukubai anlæg,
der skulle munde ud i et å løb der skulle sno
sig gennem haven. 3 kæmpe store sten blev
anbragt med stenløfter, og der blev plantet
et stort fyrretræ bag stengruppen. Som
afslutning skulle der opsættes forskellige
hegn omkring den samlede have
Dagen gik også med at udgrave til diverse
32
elementer, samt at finde dem. Der blev
sat afmærknings pæle til hegn pæle mm,
samt lagt en del trædesten. Udgravning til
tsukubai anlæg blev også færdigt. Det blev
hurtigt klart at vi ikke kunne nå at lave haven
færdig på en lørdag, så vi aftalte at de
der kunne mødtes førstkommende tirsdag
for at fortsætte arbejdet.
Åholdet fandt ud af hvor åløbet skulle bevæge
sig og fik gravet spanden ned.
Dag 2:
Fortsatte hvor førstedagen sluttede, der
blev boret huller til stolperne, der senere
skulle bære alle de forskellige hegn.
Planen med haven blev løbende revideret.
Tanken med haven var, at den skulle kunne
ses fra afstand, men blev ændret således
at kun den første del af haven kunne ses fra

afstand.
Den anden del af haven opdager man først,
når man står i den første halvdel, en rigtig
snedig detalje syntes vi selv.
Åholdet fik udlagt fiberdugen, placeret dobbeltdug
under de store sten og gik i gang
med at få lagt gummidugen ud og fik denne
klippet groft til. Desuden fik vi sat palisaderne
op langs vandløbet og fik både lavet og
sat vandposten, samt placeret vandstenen
og fik den til at løbe rigtigt
Dag 3:
Blev hegnenes dag, hvor der blev arbejdet
meget aktivt og intenst. Trædestenene
blev justeret i forhold til de to store sten der
skulle gå gennem å-løbet. Der blev ligeledes
plantet bunddækkeplanter til den store
guldmedalje.
Åholdet fandt ud af at vi havde klippet
forkert i gummidugen - vi havde været for
sparsommelige. Se næste blad, hvordan vi
fandt en løsning herpå. Og så fik vi lagt de
store trædesten over åløbet rigtigt. Desuden
arbejdede vi med tilpasning af åbredden og
beplantning af bunddække i hele arealet
Dag 4:
Blev ligeledes en stor hegns dag. Det tager
alligevel længere tid en først antaget, men
pyt, det har været alle anstrengelserne
værd, og ret så hyggeligt at gå så mange
mennesker sammen om den samme interesse.
Denne dag blev der arbejdet lidt langsommere,
da vi opdagede at, set at være 4
dage om at lave en have var upassende, da
tegnet for 4 kan betyde død, ja så måtte vi
hellere aftale endnu en tirsdag til de sidste
justeringer, og således blev hele projektet
afsluttet på en ordentlig måde.
Dag 5:
Sidste hånd blev lagt på haven og de sidste
hegn kom op. Fyrretræet blev diskuteret og
let beskåret. Derefter endte vi dagen med at
grille og hygge.
Rammen:
Hegn er brugt til omkransning af arealet og
til opdeling af haverummet. I begge tilfælde
33

er der lagt vægt på at undgå symmetri og
planlægge vinkler, der ikke alle er rette.
F.eks. skaber det lille åbne hegn mellem
havedelene et rumhjørne med plads til
tsukubaianlæg i den ene havedel, mens den
anden side af hegnet bliver baggrund for
sten i den anden havedel.
Det omkransende hegn er på tre sider valgt
forholdsvis højt og tæt, der afskærmer for
vind og aktiviteter uden for havearealet.
”Forsiden” som de fleste besøgende vil se
først, består af 4-øjehegn og et lavere tæt
hegn. Også hegnet mellem havedelene er
et 4-øjehegn, der er et af de hyppigt anvendte
hegn i Japan især i te-haverne.
Hegnene viser eksempler på tre principielt
forskellige måder at lave hegn på. Alle for-
34
holdsvis enkle.
Hegnet til venstre ud mod de åbne marker
er lavet af enkle bambusstokke, der er lagt
oven på hinanden. Ved ihærdig indsats
fra fire personer blev hegnet færdigt på
4-5 timer. De andre hegn blev bygget de
følgende workshopdage.
De øvrige tætte hegn er lavet af hegnmateriale
bestående af flækket bambus og
bambuskviste i metermål, der er opsat på
trærammer. Bambushegn dekoreres ofte
med knob i sort naturfibersnor. 4-øjehegnets
knob er i haven varieret med længden
af snorender.
Hegnene er blevet til med flere forskelliges
medvirken – et ægte samarbejdsprojekt –
og arbejdet med bambus og tilpasning, når
naturmaterialet bambus varierer eller når

en stok blev skåret lidt kort af, har det hver
gang været muligt at finde en præsentabel
løsning på. Nogle fik mod på selv at gå i
gang. Inspiration om hegn findes i flere
bøger – her i artiklen omtales 2 af de bøger,
vi har fundet supplerer hinanden godt.
Referencer
Kiyoshi Seike et. al.:
A Japanese Touch for Your Garden. 1992.
(bl.a. p.76 om knob til 4-øjehegn)
Isao Yoshikawa:
Building Bamboo Fences. 2001.
Betragtninger fra deltagerne:
Undervejs i hele projektet, blev der løbende
diskuteret, ændret og lavet om i projektet,
hvilket har været medvirkende til en utrolig
inspirerende dialog til alle deltagernes fælles
glæde og gavn.
Efter 5 eftermiddage og aftener, er vi så nu
færdige med dette medrivende projekt, der
har medført mange positive diskussioner og
reaktioner undervejs. Det har været sjovt,
spændende og meget inspirerende at være
sammen med engagerede mennesker med
hver sit vidensområde og erfaringsgrundlag.
Det er nu slut - og så alligevel ikke, for der
er stor enighed om, dels at haven naturligvis
skal vedligeholdes af os med passende
mellemrum, dels at fortsætte det fine
samarbejde og hyggen i forbindelse med
aktiviteterne. Vi har således besluttet - efter
behov - at fortsætte vores indsats som et
”udrykningshold” med råd og dåd omkring
gruppens eventuelle individuelle hjemlige
projekter.
Vi håber, at mange vil lægge vejen forbi
Jagro og se det flotte resultat - og blive
inspireret.
Opfølgning:
I de næste numre af NIWA vil der komme
artikler, der går i dybden med de enkelte
elementer i havens opbygning.
Opfordring:
Vi vil fra aktivitetsgruppens side gerne
opfordre medlemmerne til at danne nogle
grupper, hvor man kan få glæde af at hjælpe
hinanden i haverne og sammen få den meget
givtige dialog, der kan komme af at dele
sin lyst til - og viden om - japanske haver
med andre.
Hvis du gerne vil i en gruppe vil aktivitetsgruppen
gerne have en mail fra dig med
dine informationer, samt mail adresse – så
vi kan koble medlemmerne sammen. Du/i
kan maile til b.larsen@adr.dk
Dette er et nyt initiativ, så vi håber meget på
jeres opbakning til at søsætte dette.
35

Tekst og fotos: Jørgen Lund
De japanske skydedøre og tremmevinduer,
der på Japansk hedder shoji, er monteret
med japansk rispapir. Med tiden bliver
rispapiret nusset, og edderkopper og andre
insekter bruger nærmest rispapiret som
toiletpapir. Så er det, at vi skal til at udskifte
rispapiret, jeg skifter selv rispapir i mine
skydedøre og vinduer i mit te-hus ca. hvert
2 år. Heldigvis har mine skydedøre aftagelige
rammer,der gør det noget nemmere,
end hvis de var fastmonteret.
36
Gør det selv
Udskiftning af rispapir
Papirrammerne udtages,
og gammel
rispapir fjernes.
Er der tilbagebleven
rispapir på
trærammen, kan
det fjernes ved at
benytte lidt lunkent
vand og vaske
forsigtigt med en
køkkensvamp.
Når rammen er tør,
skærer man det
nødvendige antal
stykker rispapir,
ca. 2 cm for stort
på alle sider. Dette
for når man montere rispapiret, at kunne
trække lidt hele vejen rundt, så man undgår
at det buler og krøller.
Derefter røres der lidt limpulver op i en smule
vand, kommer man vand i limpulveret,
klumper det med det samme og er uanvendeligt,
forsøg med så lidt som muligt. Lad
limen stå et øjeblik, det bliver hurtigt tykt, og
der kan røres lidt mere vand i. Limen er på
det nærmeste det, vi kender som tapetkli-

ster, men meget finere, og vi anvender det i
meget mindre portioner.
Når rammen er nogenlunde tør, påføres
rammen limen med en lille fin pensel, på
som her øverste halvdel af rammen. Spar
ikke på limen, der skal være nok til, at det
kan suge ind i rispapiret. For meget lim tørrer
bare ind. Læg derefter som her det første
stykke rispapir, så det følger underkanten
af midterste liste, således at rispapiret
går ca. 2 cm ud over siderne og overkant.
Påfør derefter lim på den anden og nederste
halvdel, også der hvor det øverste rispapir
er limet på den midterste liste. Læg derefter
det nederste stykke rispapir på, startende
på midterlisten, således at øverste og nederste
stykke rispapir overlapper hinanden.
Derefter glattes der med en finger forsigtigt,
for nu er rispapiret vådt, og her er det meget
skrøbeligt. Har man fornemmelse for, at der
enkelte steder ikke er kommet nok lim på,
kan man tage limpenslen og påføre noget
mere lim på rispapiret, indtil man ser, at det
bliver vådt, derefter glatter man færdigt med
fingeren, sammen med at man forsigtigt
trækker i overskudspapiret for at fjerne
eventuelle ujævnheder i rispapiret. Øvelse
gør mester.
Når rispapiret er tørt, skæres det overskydende
rispapir bort med en hobbykniv, helst
med originale japanske knivblade, så bliver
det rigtigt fint.
Jeg køber mit rispapir
inde i “BOU-
TIQUE TAEKO”
Godthersgade 17 i
København. En forretning
der virkelig
er et besøg værd. Hun forhandler japansk
keramik i alle afskygninger fra risskåle til
sushi tallerkner og tekrus.
I en lille rulle rispapir er der 19 meter i 28
cm. bredde. Der findes også andre mål.
Rispapiret forefindes med forskellige skyggemønstre,
eksempelvis ahorn blade eller
fyrretræsgrene. Denne gang valgte jeg
rispapir uden skyggemønster, for at det ikke
skal virke forstyrrende når der afholdes teceremoni
i te-huset. Det er jo “ Tomhedens
bolig”, vi er i.
Samme rispapir har jeg anvendt, da jeg
lavede vores skydedørspartier, der kan skydes
hen foran vores stuevinduer, med skyggemønster
af fyrretræsgrene. Lidt Japansk
har man da lov at være.
37

Generalforsamling
38
VEST
Øvrige aktiviteter
Aktiviteter
VEST: Jylland & Fyn. ØST: Sjælland
Lørdag den 14. maj kl. 14.30 afholdes generalforsamling
- i De Japanske Haver i Nr. Broby, Vøjstrupvej 43, 5672 Nr. Broby
Reserver weekenden allerede nu.
Der vil blive arrangeret havebesøg i den smukke omegn søndag, den 15.maj – nærmere
om dette i næste blad.
Der serveres kaffe/the og kage under generalforsamlingen.
De Japanske Haver kan tilbyde at lave japansk mad til os om aftenen – nærmere om dette i
næste blad.
Overnatning kan findes på www.ferie-sydfyn.dk - klik ind på overnatning.
Tættest på ligger:
Ørskov Bed & Breakfast, Nr. Broby
torbenorskov@hotmail.com
tlf. 66 12 45 85 - 50 54 58 47
Lørdag den 5. marts kl. 13.00 – 16.00
Et PR arrangement for foreningen og åbent for alle
– både medlemmer og ikke medlemmer.
- af Vera Friis og Gert Knudsen
Mødested: HaveOasen,
Vejlevej 13, Lind, 7400 Herning
Introduktion til den japanske have – hvordan adskiller den
japanske have sig fra den danske!
- se hele programmet på vores hjemmeside under aktiviteter!
Tilmelding ikke nødvendig.

Lørdag den 12. marts kl. 11.00
Aktivitets- og interessedag
Emne: Havens anlæg
Mødested: Orla Højmark, Birkefredsvej 14, 9460 Brovst
I det nordjyske er der nedsat en interessegruppe blandt foreningens medlemmer.
Formål: Udbredelse af, kendskabet til foreningen og ved workshops at hjælpe både nye og
gamle medlemmer, med det at have en japansk inspireret have.
Orla fortæller, hvordan deres arbejde med havens anlæggelse er foregået. Medbring madkurv
til en hyggelig og spændende dag. Medlemmer, der har venner eller bekendte med
interesse i etablering af en japansk have er også velkomne.
Søndag den 20. marts kl. 14.00
Foredrag om Japan ved Vera Friis og Gert Knudsen
Mødested: TEKO Center Danmark, Birk Centerpark, 7400 Herning
Vi vil fortælle om vore ture til Japan samt vise nogle af de fantastiske billeder vi har taget.
Der vil blive serveret kaffe og the i pausen.
Tilmelding: senest den 22. februar på mail: vera@friis.mail.dk
Der vil umiddelbart inden foredraget blive oplyst hvilket lokale, det vil foregå i.
39

40
Nyt fra biblioteket
Vi overtog biblioteket den 1. maj 2010, og der er ved at være godt gang i udlån af bøger,
men vi vil gerne låne flere bøger ud. Der er mange fine bøger med mange flotte
billeder og gode tekster.
Så opfordring til alle – gå ind på www.niwa.dk under bibliotek. Læs om bøgerne og
bliv inspireret til et nyt tiltag i haven. Bøgerne er lagt på hjemmesiden med billeder af
forsiden og beskrivelse.
Vi vil i fremtiden bestræbe os på, at der vil være mulighed for at låne bøger til arrangementer
i foreningen Japanske Haver.
Vi kan kontaktes på tlf.: 23 96 80 82, på mail: morbaervej@gmail.com eller kik forbi
Morbærvej 5 i Vejen, men ring lige i forvejen.
Hilsen bibliotekarerne Bente og Verner Jensen
ØST
Øvrige aktiviteter
Torsdag den 24. februar kl. 19.00-22.00
Japanrejse med Birgit og Vagn
Mødested: Herlev Gammel Skole, Herlev Bygade 92 B, 2730 Herlev
Birgit og Vagn har haft deres første rejse til Japan.
De har rejst meget rundt på egen hånd, og vil
denne aften dele deres rejseoplevelser med andre
foreningsmedlemmer. Påtænker du selv en rejse
til Japan vil denne aften være oplagt, da der kan
stilles alle de spørgsmål man kan have om emnet.
Kom og vær med og få alle de gode råd med i
håndbagagen.
Der er kaffe og kage denne aften – vel mødt

Søndag den 20. marts kl. 10.00-15.00
Hvordan gør jeg min japansk inspirerede have mere japansk?
Mødested: Herlev Gammel Skole, Herlev Bygade 92 B, 2730 Herlev
Aktivitetsgruppe øst vil denne dag, sammensætte et program, der handler om at komme
videre med haven. Mange medlemmer har jo arbejdet nogle år og kan stå i en fase af, om
man nu har opnået det man gerne vil, eller næste proces er at gøre det bedre man allerede
har lavet. Medlemmerne kan tage billeder med og alt er åbent for snak og diskussion.
Denne dag kan bruges til at gøre klart for nogle af medlemmerne hvad der kan arbejdes
videre med.
Tilmelding til Bo Larsen – senest 10. marts på b.larsen@adr.dk
Vi påtænker at arrangere noget frokost – kaffe m.m.
Under et besøg hos Axel Frandsen i Aalborg
gik snakken omkring japanske haver,
planter, aktiviteter, og hvordan foreningen
kan få flere tilbud til medlemmerne i det
nordjyske. Så kom ideen med en kaffeklub,
og efter en længere snak om hvordan, hvem
og hvad, ja så fik Axel lyst til at være initia-
tivtager til at få noget sat i gang. gang.
Der blev ringet og skrevet rundt til
de medlemmer, Axel havde
mødt ved åbne haver i
det nordjyske, og der blev
indkaldt til første møde, som
afholdtes hos Axel i Aalborg
den 12. september 2010.
Næste møde er planlagt til 19.
februar 2011 – ringe til Axel og
spørg til tid og sted.
Mødet gik godt, og der er nu
etableret en kaffeklub med
Ny kaffeklub i Nordjylland
Tekst og fotos: Berit Mathisen, Axel Frandsen og Jens Bräuner
foreløbig 4 + ægtefæller og med plads til
flere. Første aktivitet er en: Interesse- og
aktivitetsdag den 12. marts 2011 hos Orla
Højmark i Brovst (læs nærmere under aktiviteter),
og flere er i støbeskeen.
Har du lyst til at deltage i det japanske havefællesskab
så kontakt:
Axel Frandsen på mail:
axelfrandsen@gmail.com
eller tlf.: 98 18 35 49
41

Dagsorden:
Kort introduktion af alle i bestyrelsen.
1. Godkendelse af sidste referat.
Godkendt med følgende indsigelse fra
VF vedr. ”historiesættene” ved Niwa. 1
sæt ved GP og VF, samt ved bibliotekerne.
2. Godkendelse af dagsorden.
Godkendt med følgende indsigelse vedr.
Birgit’s afgang. BL mener det burde
fremgå af dagsordenen, valg af bestyrelsesmedlem.
TN indtræder som bestyrelsesmedlem.
3. Status/nyt fra formanden.
GP fremlagde webgruppens rapport vedr.
oplæg til en evt. ny hjemmeside. Efterfølgende
debat. Alle i bestyrelsen var enige
om at indføre en ny hjemmeside, under
forudsætning af, at de givne tilsagn bliver
overholdt, samt den oplyste pris.
JM webansvarlig - webgruppen arbejder
videre med emnet.
Webgruppen præsenterer et oplæg på
næste møde.
Trykkeri: der kan spares en del penge
ved overgang til nyt trykkeri.
Alle i bestyrelsen var enige om at overgå
til nyt trykkeri, under forudsætning af, at
de givne tilsagn bliver overholdt. Vi bibeholder
nuværende layouter. GP arbejder
videre vedrørende skriftligt aftalegrundlag.
4. Status/nyt fra kassereren.
JK fremlagde regnskab der pt. viser et
42
Referat af bestyrelsesmøde
- i JH den 9. oktober 2010 hos Helen Holck
Tilstede: Gert Priegel (GP), Jens Kjeldstrup (JK), Ludvig Kaas (LK), Vera Friis (VF), Ingrid
de Fries (IdF), Jette Møller (JM), Tonni Nørgaard (TN), Berit Mathisen (BM), Bo Larsen
(BL), Helen Holck (HH), Stiig Ørndrup (SØ).
overskud på kr. 33.000.-. Antal medlemmer
pt. 450. Inventarfortegnelse er under
udarbejdelse.
5. Status/nyt vedr. ansvarsområder fra
bestyrelsesmedlemmer.
VF har kontakt til Jordbrugets uddannelsescenter,
der kunne tænkes at ville have
blade m.v. i deres bibliotek.
VF flag og vimpler drøftes internt i aktivitetsgrupperne
om behov. BL undersøger
pris. Medlemslistens nyeste medlemmer
sendes til aktivitetsgrupperne.
JM vedr. bibliotekerne Vest. Bente og
Verner vil også lave en ordning, hvor nogen
tager bøger med til arrangementer.
GP efterlyste formularer omkring ophavsret
mv. JM tager aktion.
6. Status/nyt fra aktivitetsgruppe Vest.
HH oplyste at planlægning 2011 haltede
lidt, idet det var svært at få medlemmer til
at åbne deres haver for havebesøg.
VF vil holder foredrag med visning af billeder
fra Japan på Teko.
Der prøves oprettet interessegrupper i
området. Evt. oprettelse af satellitbiblioteker.
GP forespurgte om kontakt til nye medlemmer.
Ingen har gjort tiltag til dette.
GP spurgte om ”Bambusstafetten”. BM
mener stadig at den bør ligge i redaktionsgruppen.
Evt. emner opfordres til at
skrive et indlæg under emnet. Kontakt
BM.
GP udstillingsmateriale bør måske for-

nyes, ligesom hvordan vi afholder udstillingerne.
Nytænkning. Akt. Vest og Øst
kommer med oplæg til nytænkning på
udstillinger. Generalforsamlingen ligger
under Vest. Intet nyt pt.
7. Status/nyt fra aktivitetsgruppe Øst.
BL oplyste at Workshoppen har ført til en
”kaffeklub”, hvor medlemmerne stadig
mødes og hjælper hinanden.
Møde med Ikebana international om
emner, der kan være til fælles nytte. Referater
bør sendes alle grupper imellem.
F.eks. mellem webgruppe, redaktionsgruppe
m.v.
8. Status/nyt fra redaktionsgruppen.
BM oplyste, at man arbejder med et arbejdspapir
med planer for hvad, der skal i
bladet.
PLAKATKONKURRENCE
Bestyrelsen udskriver plakatkonkurrence.
Vær med og vind et års gratis
medlemskab af foreningen.
Alle foreningens medlemmer opfordres
til at deltage, og det vindende plakatforslag
findes ved en afstemning blandt
foreningens medlemmer på generalforsamlingen
i 2011.
Præmie: Et års gratis medlemskab af
foreningen.
Send dit forslag til formand Gert Priegel
inden den 31. marts 2011 på mail:
priegel@mail.dk eller med post til:
Gert Priegel, Skovlunden 9, Strib,
5500 Middelfart.
Plakaten skal bruges i foreningens ”markedsføring”.
Alle rettigheder på plakaten
overgår til foreningen.
God tilgang af artikler til sidste NIWA. En
artikel fra aktivitetsgruppe Øst, der efter
redaktionsgruppens opfattelse ikke var
færdig, kom ikke med i bladet.
GP laver fremover referat på gruppens
vegne.
9. Status/nyt fra webgruppen.
Behandlet under pkt. 3.
10.Næste møde.
8. januar 2011 kl. 10.00 hos JK.
11.Eventuelt.
GP orienterede om priser på plakater,
henholdsvis A2 og A3. Introduktionshæfte
hvem skal sidde i gruppen? Afventer til
næste bestyrelsesmøde.
Ref.
Stiig Ørndrup
FORENINGEN
JAPANSKE HAVER
Medlem af foreningen?
Find yderligere information på
www.niwa.dk
NIWA
43

Osaka 1 uge
Arkitektur, shopping & fortryllende mad!
Oplev de mange muligheder i den afslappende
storby Osaka - den har alt fra
shopping og førsteklasses restauranter til
forlystelsesparker og moderne arkitektur.
fra 10.650 dkk
de japanske haver
15 dages rundrejse på egen hånd. Oplev
de perfekte japanske haver - nyd de
smukkeste haver i Japan på nært hold. På
denne rundrejse har du muligheden for at
komme helt tæt på både de traditionsrige
gamle haver og de nytænkende haver, fra
den nye generation af havearkitekter.
fra 17.195 dkk
NTS
Oplev TOkyO 1 uge
Tokyo er en storby udover det sædvanlige.
Et land med dybe traditioner og en stærk
kultur, sammensat med det nyeste indenfor
innovativt design, niche-butikker og
Michelin-restauranter.
fra 9.295 dkk
deT bedsTe af japan
10 dages rundrejse med rejseleder til
Tokyo, de varme kilder ved Mt. Fuji, de
historiske templer i Kyoto og den mindeværdige
by Hiroshima. Vi rejser med
højhastighedstoget Shinkansen mellem
byerne, og oplever lokale restauranter.
fra 15.450 dkk
Japanspecialisten
Vester Voldgade 94 | 1552 København V | Tel: 3345 4000 | info@japanspecialisten.dk
45

46
Nye medlemmer
Følgende bydes velkommen:
1412 Merethe og John Kunz 6430 Nordborg
1413 Lisbeth og Kaj Ove Hansen 7200 Grindsted
Opfordring til medlemmerne
Det er muligt for såvel nye medlemmer af Japansk inspirerede Haver som for
øvrige medlemmer, som endnu ikke er tilmeldt Betalingsservice, at foretage
tilmelding af kontingentbetaling på vores hjemmeside www.niwa.dk.

Bestyrelse mv.
Formand Gert Priegel Skovlunden 9, Strib, 5500 Middelfart 26 30 25 26
Næstformand Vera Friis Bjørneklovej 44, 7400 Herning 97 14 99 66
Kasserer Jens Kjeldstrup Ålborgvej 14, 6700 Esbjerg 28 55 87 04
Sekretær Stiig Ørndrup Frejasvej 2, 3400 Hillerød 48 25 58 99
Best. medlem Ludvig Kaas Uhrevej 34, Kølvrå, 7470 Karup J. 20 95 29 45
Best. medlem Jette Møller Georg Brandes vej 6, 6000 Kolding 75 50 22 45
Best. medlem Tonni Nørgaard Ravnbjerg Krat 1, 7400 Herning 97 11 66 80
Suppleant Ingrid de Fries Ålborgvej 14, 6700 Esbjerg 75 13 88 04
Revisor Jørn Buur Thuesen Dorphs Allé 2C, 2630 Tåstrup 43 71 86 82
Revisor Gert Knudsen Bjørneklovej 44, 7400 Herning 97 14 99 66
Rev. suppleant Carsten Glavind Drongstrup Mark 7, 7280 Sdr. Felding 97 19 98 77
Rev. suppleant Helen Holck Nordvang 17, 6000 Kolding 75 52 68 87
Redaktionsgruppen:
Gert Priegel (ansvarshavende), Berit Mathisen (redaktør)
Aktivitetsgruppe VEST
Formand Helen Holck Nordvang 17, 6000 Kolding 75 52 68 87
Jens Bräuner Kong Haralds Vej 21, 9600 Aars 98 62 20 15
Vera Friis Bjørneklovej 44, 7400 Herning 97 14 99 66
Berit Mathisen Bogøvej 4, 6710 Esbjerg 75 15 08 23
Birthe Priegel Skovlunden 9, Strib, 5500 Middelfart 22 67 72 76
”Sigga” Hauksdottir Åsumvej 547, 5240 Odense NØ 30 13 15 53
Aktivitetsgruppe ØST
Formand Bo Larsen Gl. Bregnerødvej 13, 3520 Farum 44 95 23 21
Jeanett Correll Gl. Bregnerødvej 13, 3520 Farum 44 95 23 21
Olé Sjøland-Handest Bragesvej 2B, 1, 3000 Helsingør 20 70 46 82
Kiirsten Sørensen Høje Tåstr. Boulev.11, st. tv. 2630 Tåstrup 56 82 01 70
Stiig Ørndrup Frejasvej 2, 3400 Hillerød 48 25 58 99
Annelise Larsen Skovbakkevej 4, 2920 Charlottenlund 39 63 93 76
Birgit Franzen Mosevænget 7, 2990 Nivå 30 20 03 13
Bibliotekarer:
VEST: Bente og Verner Jensen Morbærvej 5, 6600 Vejen 23 96 80 82
ØST: Olé Sjøland-Handest Bragesvej 2B, 1, 3000 Helsingør 20 70 46 82
Webgruppe:
Ejvind Johansen(webmaster), Hans Olav Nymand, Ludvig Kaas, Johnny Fevre
Foreningens hjemmeside: www.niwa.dk
47