komplette salsprogram her (PDF) - Concerto Copenhagen

For det første er messen blevet til lidt ad gangen over en
periode på et kvart århundrede. ’Sanctus’ blev komponeret
allerede i 1724, mens Bach så sent som i 1749 var
i gang med at gøre sin messe komplet ved at omarbejde
satser fra sine kantater og inddrage dem, ligesom han har
gjort i sit »Juleoratorium«. Således kan »Crucifixus« som
den ældste del spores tilbage til en korsats fra kantaten
»Weinen, klagen, sorgen, zagen«. Et værk Bach skrev allerede
i 1714, da han var i slutningen af tyverne.
Undervejs i forløbet brugte Bach i 1733 en del af h-molmessen
som anbefaling i forbindelse med en ansøgning
om at få titel af hofkomponist ved det saksiske hof i
Dresden, der på det tidspunkt var forbundet til det katolske
Polen. Men vi ved, Bach selv aldrig gav værket en
samlet titel. Til gengæld sørgede han for at få det skrevet
rent og samlet på en måde, der viser os, at han af den ene
eller anden grund ønskede værket overleveret som den
helhed, vi kender i dag.
Den ene af Bachs sønner, Carl Philipp Emanuel Bach,
arvede manuskriptetet, og i hans efterladenskaber har
messen fået betegnelsen »Stor katolsk messe«.
At kalde de samlede satser for h-mol-messen, var noget,
man først begyndte på i 1800-tallet, da tyskerne igen begyndte
at interessere sig for Bachs musik, og musikken
begyndte at blive opført.
Det var Mendelssohns spektakulære opførelse af ’Matthäuspassionen’
i 1829, der blev den kendte begivenhed
i dén renæssance, men flere havde allerede forinden
bemærket storheden og de usædvanlige dybder i Bachs
messe, og i Wien arbejdede Beethoven på en afskrift af
værket.
I Berlin holdt den tyske komponist og professor Carl
Friedrich Zelter prøver med byens korforening Sing-
Akademie zu Berlin på dele af messen. Det var i 1811
– og det var netop det berlinske Sing-Akademie, der 18
år senere under ledelse af en 20 år gammel Mendelssohn
blæste støvet af »Matthäuspassionen«. I forbindelse med
sine prøver på messen noterede Carl Friedrich Zelter, at
denne musik ganske enkelt var »det største kunstværk,
verden nogensinde har set«.
Den første komplette offentlige opførelse – ganske vist i
to adskilte dele – stod Carl Friedrich Zelters elev og efterfølger,
Carl Friedrich Rungenhagen, for i 1834 og 1835.
Selvfølgelig igen i Berlin med Singakademie. Den efter
alt at dømme første samlede opførelse fandt sted i 1859,
og siden har Bachs h-mol-messe været betragtet som et
monument i vesteuropæisk musik. Messen er blevet stadig
hyppigere opført og indspillet.
Betegnelsen »h-mol-messen« er i øvrigt halvvejs misvisende.
Selv om det enorme værk begynder i h-mol og
også berører tonearten nogle gange til i sit videre forløb,
finder musikken undervejs et andet tyngdepunkt, og hmol
er hverken den dominerende toneart eller den, hvori
værket slutter.
For så vidt ville betegnelsen »D-dur-messen« være
mindst lige så nærliggende.
Thomas Michelsen,
Musikredaktør ved Dagbladet Politiken
»En flamme slår op fra hvert sår i mit hjerte, oplyser min vej gennem livet
og leder mig i retning af målet«
Hazrat Inayat Khan, Nirtan
Læs mere om Concerto Copenhagen på www.coco.dk
Følg Concerto Copenhagen på www.facebook.com/concertocopenhagen
Skriv din kommentar til koncerten:
www.coco.dk/b-minor-mass-cph
Vores nyhedsmail udkommer 8-12 gange årligt. Abonnér via www.coco.dk
Meld dig ind i Foreningen Concerto Copenhagens Venner og få medlemsfordele! www.cocosvenner.dk
Concerto Copenhagen støttes af: Statens Kunstråds Musikudvalg, Augustinus Fonden, Den Obelske Familiefond,
OAK Foundation Denmark, Beckett Fonden, Oticon Fonden, Léonie Sonnings Musikfond.
Mediepartner:
Læs mere om de spændende optaktsarrangementer,
der fandt sted:
www.coco.dk/category/blog/bachs-ecco