Telefonreferat af 15. juni 2012 - Økonomi- og Indenrigsministeriet

More documents

Recommendations

Info

Side 4 Henvendelsen vedrører bl.a. spørgsmålet om, hvorvidt et flertal i kommunalbestyrelsen kan beslutte at sende en sag, som i medfør af § 23 er bragt op i kommunalbestyrelsen, tilbage til det stående udvalg. Det fremgår af telefonreferatet, at det er meddelt den kommune, der har stillet ministeriet spørgsmålet, at ”en sag, der er standset i medfør af § 23, indbringes til afgørelse af kommunalbestyrelsen, hvorfor kommunalbestyrelsen må træffe (realitets-)beslutning i sagen.” Der er i referatet henvist til, at ordlyden af bestemmelsen i ksl. § 23 understøtter det i bet. 894/1980 anførte om, at det er kommunalbestyrelsen, der træffer realitetsafgørelse i sagen, når standsningsretten er udnyttet. Vurdering a) Kan kommunalbestyrelsen overhovedet sende en sag, som i medfør af ksl. § 23 er bragt op i kommunalbestyrelsen, tilbage til fornyet behandling i det stående udvalg? Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt kommunalbestyrelsen overhovedet kan beslutte at sende en sag, som i medfør af ksl. § 23 er bragt op i kommunalbestyrelsen, tilbage til det stående udvalg, må ovennævnte telefonreferat af 28. januar 2010 – i lyset at det da stillede spørgsmål – nærmest læses således at, at det har været opfattelsen, at dette ikke er muligt. Ministeriet har dog hverken i referatets begrundelsesdel eller i referatets forslag til kommunikationslinje udtrykkeligt forholdt sig hertil. Efter ministeriets opfattelse lægger en fortolkning af bestemmelsen, herunder i lyset af det ovenfor citerede fra bet. 894 s. 39 og s. 55 f. om bestemmelsen, imidlertid ikke op til, at det skulle være udelukket, at kommunalbestyrelsen sender en sag, som i medfør af ksl. § 23 er bragt op i kommunalbestyrelsen, tilbage til det stående udvalg. Ksl. § 23 giver ikke krav på, at kommunalbestyrelsen træffer afgørelse i sagen, jf. bet.894 s. 55 f., idet det antages, at udvalget, hvis sag er blevet standset i medfør af ksl. § 23, kan vælge enten 1.) at opgive beslutningen, hvorefter der ikke er nogen sag at forelægge, jf. også ovennævnte udtalelse fra 1998, 1. citerede afsnit, 3. pkt. eller 2.) at indstille til kommunalbestyrelsen, hvorledes sagen efter udvalgets opfattelse bør afgøres, jf. også ovennævnte udtalelse fra 1998, 2. citerede afsnit (der dog vedrørte spørgsmålet om udvalgets stilling, inden sagen blev behandlet i amtsrådet). Blot kan udvalget ikke afgøre sagen. Af bestemmelsen må således alene følge, at hvis der træffes afgørelse i sagen, skal dette ske i kommunalbestyrelsen, jf. bet.894 s. 39 samt ovennævnte udtalelse fra 1998,1. citerede afsnit, 2. pkt. (”En afgørelse i sagen kan, når standsningsretten er gjort gældende, kun træffes af kommunalbestyrelsen”). Det forhold, at kommunalbestyrelsen vælger at sende en sag, som i medfør af ksl. § 23 er bragt op i kommunalbestyrelsen, tilbage til det stående udvalg, er således ikke udtryk for, at kommunalbestyrelsen i strid med ksl § 23 opgiver at træffe realitetsbeslutning i sagen, men alene en beslutning om kommunalbestyrelsens forberedelse af sagen, inden kommunalbestyrelsen træffer en sådan beslutning.
Side 5 Til støtte for en sådan fortolkning af bestemmelsen kan endvidere anføres, at der kan være situationer, hvor en sådan fremgangsmåde kan være velbegrundet. Hvis forholdet således f.eks. er det, at kommunalbestyrelsen finder, at en sag, der er bragt op i kommunalbestyrelsen i medfør af ksl. § 23, ikke er tilstrækkeligt oplyst, kan der være god grund til, at sagen (først) udvalgsbehandles på ny på baggrund af en fornyet sagsoplysning. b) Hvorledes kan det stående udvalg, der har fået den i udvalget tidligere standsede sag tilbagesendt, behandle sagen? Som nævnt i afsnit a), antages det i ministeriets udtalelse fra 1998, at udvalget, hvis sag er blevet standset i medfør af ksl. § 23, kan vælge enten 1.) at opgive beslutningen, hvorefter der ikke er nogen sag eller 2.) at indstille til kommunalbestyrelsen, hvorledes sagen efter udvalgets opfattelse bør afgøres. Der ses ikke at være holdepunkter for at antage, at ovennævnte to alternative fremgangsmåder skulle være begrænset til situationer, hvor sagen endnu ikke har været behandlet af kommunalbestyrelsen. Såfremt situationen er den, at sagen har været behandlet i kommunalbestyrelsen og herefter på ny udvalgsbehandles, vil udvalget blot heller ikke i denne situation kunne afgøre sagen, men må vælge enten 1.) at opgive beslutningen eller 2.) at indstille til kommunalbestyrelsen, hvorledes sagen efter udvalgets opfattelse bør afgøres. Udvalget er ikke bundet af sin tidligere indstilling, jf. udtalelsen fra 1998, sidst citerede afsnit. På denne baggrund har ministeriet meddelt Statsforvaltningen Syddanmark, at det er ministeriets opfattelse, at bestemmelsen i ksl. § 23 ikke er til hinder for, at en kommunalbestyrelse kan beslutte at sende en sag, som i medfør af ksl. § 23 er bragt op i kommunalbestyrelsen, tilbage til det stående udvalg, men at sagen ikke kan afgøres af udvalget, der således enten må ophæve sin beslutning i sagen eller afgive indstilling til kommunalbestyrelsen om sagens afgørelse.
Page 1 and 2: Økonomi- og Indenrigsministeriet E
Page 3: Side 3 b.) Ministeriets udtalelse a

Telefonreferat af 15. juni 2012 - Økonomi- og Indenrigsministeriet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?