Hent MBA nyhedsbrev nr. 14 her. - Malerfagets ...

mba NYHEDSBREV
Lukning mellem
forskellige bygningsdele
Forskellen mellem en malerfuge og en bygningsfuge
Tekst: Allan Brohus
Indimellem hersker der blandt udbydere og udførere af malerarbejde
tvivl om, hvor store revner/mellemrum malerne skal
udfylde med fugemasse eller et andet egnet materiale. I det
følgende vil forskellen på en malerfuge og en typisk bygningsfuge
blive præciseret.
Det har vist sig, at der i alt for mange tilfælde er meget store
revner/mellemrum mellem f.eks. samlinger i loftselementer af
beton, samlinger mellem lofter/vægge og selvfølgelig samlinger
mellem vægge/træværk af forskellige typer.
Desværre er det ligeledes stort set blevet en almindelig forventning
eller norm, at malerne kan og skal udfylde alle forskellige
typer af revner/mellemrum med acrylfugemasse.
Malerfagets
Behandlingsanvisninger
Nyhedsbrev 14 / Feb. 09 ISSN: 1901-9955
Det gør sig – som nævnt – gældende mellem alle mulige forskellige
typer af underlag; og hvad der er endnu mere væsentligt er,
at der hersker en udbredt forventning om, at det er ligegyldigt,
hvor brede og dybe disse revner må og kan være, når de skal
udfyldes af malerentreprenøren med ”maler”-acrylfugemasse.
Fagligt tekniske overvejelser
Begrebet ”en fuge” kan defineres ved, at det er et mellemrum
af varierende størrelse og bredde mellem forskellige byggekomponenter,
som for eksempel mellemrummet mellem facadedøre
og udvendigt murværk, samlinger af loftselementer af beton eller
mellemrummet mellem indvendigt træværk og vægge.

Lukning mellem
forskellige bygningsdele
>
Nogle af disse fuger er kraftoverførende, og
som oftest udfyldes disse fuger af murerentreprenøren,
andre fuger er ikke kraftoverførende
men ”optager” i stedet de bevægelser,
der uvægerligt opstår i bygninger opført
af forskellige byggematerialer.
En stor del af denne type fuger kan malerne
i princippet godt udfylde, det skal dog
bemærkes, at det absolut intet har at gøre
med den type af fuger, malerfaget normalt
kan og skal udfylde med ”maler”- acrylfugemasse.
Til udfyldelsen af disse fuger, der er beregnet
til at optage bevægelserne i de forskellige
bygningsdele, er der nogle væsentlige forhold,
der skal vurderes, inden man som
malerentreprenør begynder med arbejdet. For
det første skal der selvfølgelig vælges den
rigtige type fugemasse til den aktuelle opgave.
Skal der anvendes fugebånd, skal dette
dimensioneres korrekt, dimensionering af
fugen skal også afpasses, idet både dybden
og bredden på fugen er afgørende for den
maksimale procentmæssige bevægelse, fugemassen
kan optage.
Denne type opgave kan sagtens varetages
af malerfaget, det er dog selvsagt klart, at
man skal sætte sig godt ind i den konkrete
opgave og ikke mindst søge relevante fyldestgørende
oplysninger.
Malerne er jo allerede eksperter i at udfylde
fuger, der skal udføres med en ”maler”acrylfugemasse.
Denne type fuger er typisk
revner, sprækker og åbninger mellem forskellige
typer af underlag, og de udføres normalt
ved, at produktet påføres med en fugepistol,
hvorefter der efterglittes.
Denne type fuge bør under ingen omstændigheder
overstige en bredde på maksimalt
2 mm, da fugeproduktet svinder forholdsvist
meget – ca.12-15 %. Desuden kan denne
type fugemasse kun ”følge” mindre bevægelser
på op til 5-8 % af fugebredden, hvorfor
der selvsagt ikke skal opstå særlig meget
bevægelse mellem kontaktpladerne, inden
der opstår revnedannelser.
Alt i alt er formålet med at udfylde mindre
revner og mellemrum med en såkaldt
”maler”-acrylfugemasse primært af æstetiske
årsager, og skal der udføres fugning mellem
flader, hvor der må formodes større
bevægelser end ovennævnte, bør de altid
udføres med et mere egnet fugeprodukt end
”maler”-fugemassen.
Anbefaling
De såkaldte bygningsfuger kan i princippet
ganske udmærket udføres af malerfaget,
dog er det yderst vigtigt, at der indhentes
relevante oplysninger om fugeprodukter,
dimensionering, praktisk udførelse m.m.,
inden arbejdet påbegyndes.
Desuden skal man være yderst opmærksom
på at beskrive det korrekte fugearbejde i
udbudsmaterialet, idet der desværre ofte er
set eksempler på, at der fejlagtigt er beskrevet
en ”malerfuge”, som i stedet burde have
været en bygningsfuge. Ligeledes skal det
præciseres, at en ”malerfuge” maksimalt er
2 mm bred. Skal der udføres andet, skal
der anvendes og honoreres for, at arbejdet
udføres med et andet egnet materiale med
heraf følgende ekstra arbejde.
Endelig skal det bemærkes, at når man som
udbyder beskriver malerarbejde i Malerfagets
Behandlingsanvisninger (MBA), kan
der nu tilvælges: ”Lukning mellem forskellige
bygningsdele” med en maksimal bredde på
2 mm. Lukningen udføres med overmalbar
fugemasse og udføres udelukkende af
æstetiske grunde og må ikke forveksles med
nogen som helst form for bygningsfuge,
der er udført med henblik på at undgå
revnedannelser.
Kilde: FSO - Fugebranchens Samarbejdsog
Oplysningsråd

Visuel vurdering
af malerarbejde
Tekst: Ole Støvring Larsen, Illustration: Pernille Mühlback
Pjecen “Visuel bedømmelse af malerarbejde”
er godt på vej til at blive den succes, der var
håbet på, da den udkom. Ideen til den og
samarbejdet mellem Dansk Teknologisk
Institut, Maletektisk Rådgivning, Dansk
Byggeri og Danske Malermestre om pjecen var
netop at få lavet et værktøj, som kunne give
alle, der har brug for at kunne vurdere malerarbejde,
mulighed for at gøre det ud fra et
ensartet grundlag.
Fra pjecens udgivelse, har vi i Danske
Malermestre ført statistik over, hvor mange der
er blevet uddelt, og ikke mindst til hvilke brancher.
Ifølge statistikken har vi derfor med
glæde kunnet konstatere, at den udover malere,
også er kommet ud til leverandører, synsog
skønsmænd, tekniske skoler, arkitekter og
ingeniører, hovedentreprenører, boligforeninger
og fagforbund.
Der har været stor efterspørgsel, og vi er i
skrivende stund oppe på at have uddelt
ca. 35.000 eksemplarer, og stadig bliver vi
jævnligt bedt om at sende nye ud. Et tydeligt
tegn på nødvendigheden af pjecen.
Vi oplever altså i større og større omfang,
at man bruger pjecen og har taget den til
sig som netop det hjælpeværktøj, man stod
og manglede, noget vi både er glade for og
stolte af.
Lidt malurt er der dog også, idet nogen har
den opfattelse, at de skal tage pjecens skrevne
ord helt bogstaveligt. Pjecen er, som der
står skrevet på både forsiden og under forordet:
”en anvisning på hvordan man bedømmer
malerarbejde udført på et givent underlag”
ud fra et ensartet grundlag.
Når der i pjecen for eksempel under afsnittet
jern & metal skrives: “Emnet vurderes i en
afstand på min. 0,8 m ved at kigge lige på
emnet”, så skal det selvfølgelig alligevel konstateres,
at f.eks. rør også er blevet malet på
bagsiden.
Til gengæld har vi med pjecens hjælp flere
gange opnået enighed mellem to parter,
om udfaldskravet til det udførte malerarbejde
er opnået, og det er lige netop det, der
er tanken bag.
Vi oplever dog stadigvæk på nogle byggesager,
at malerens arbejde bliver studeret
med lup og halogenlamper, og at der opstår
uenighed omkring fejl og mangler, der er så
små, at de ikke kan ses.
Når så pjecen bliver taget op i den enkelte
byggesag, kan de implicerede parter godt
finde fælles fodslag og nå til enighed.
Opfordringen til alle, der udbyder malerarbejde,
og derfor også skal gennemgå det ved
aflevering, er derfor at gøre brug af pjecen, så
vi som malere i fremtiden kan blive vurderet
ensartet og med faglig stolthed og ansvar
kan aflevere vores arbejde og både bibeholde
og højne kvaliteten.

Malerfagets Behandlingsanvisninger / Nyhedsbrev 14 / Feb. 09
Flere nye
artikler i MBA
Afsnittet med tekniske artikler i MBA leksikon er
igen blevet udvidet. Denne gang med seks nye
spændende artikler. Emnerne omhandler vigtige
forhold som:
Konstruktioner, hvor vindueslysningerne er
opbygget af MDF-plader.
Fordele og ulemper ved at anvende forgrundet
filt.
Opsætning og malerbehandling af fibergipsplader.
Er det vigtigt at forebygge, at indvendigt jern
og metal ruster?
Hvad er en malerfuge, udføres den af æstetiske
hensyn eller for at holde bygningsdele
sammen?
Kan man penselmale aluminiumsvinduer?
Alt sammen yderst spændende og oplysende
informationer om nogle meget aktuelle problemstillinger,
når der skal udføres malerarbejde.
Sekretariatet bag mba
Lilian Bech: Afdelingslederen af den Faglig
Tekniske Afdeling. Uddannet bygningsmaler,
malerfagets videregående uddannelse fra
Odense og har været tilknyttet malerbranchens
forskellige grene siden 1977.
Allan Brohus: Ansat i Faglig Teknisk
Afdeling i Århus. Uddannet bygningsmaler,
malerfagets videregående uddannelse fra
Århus og har været tilknyttet malerfaget
siden 1983.
Ole Støvring Larsen: Konsulent i Faglig
Teknisk Afdeling. Uddannet bygningsmaler,
malerfagets videregående uddannelse fra
Odense. Han har en baggrund som malermester
og beregner i malerfaget, som han
har været tilknyttet siden 1983.
Selv finanskrisen
er godt for noget!
Tekst: Allan Brohus
Selvom byggebranchen generelt er meget
påvirket af den omtalte finanskrise, så er
der som bekendt ikke noget der er så
skidt, at det ikke er godt for noget andet.
For når der ikke er så meget at lave
rundt på landets arkitektkontorer,
hos bygningskonstruktørerne og andre
udbydere af malerarbejder, så er der
jo også mere tid til efteruddannelse.
Og netop derfor har sekretariatet
bag Malerfagets Behandlingsanvisninger
(MBA) indbudt de ledige arkitekter via
Arkitektforbundet, ti af landets førende
arkitektkontorer og bygningskonstruktørerne
til seancer i brugen af MBA.
Her vil der blive undervist i, hvor let
og hurtigt det er at udarbejde malerbeskrivelser
i MBA, hvordan man opbygger
sin sagsstyring på den mest hensigts-
Sekretariatet tog allerede i 1999 initiativet
til et nyt beskrivelsesværktøj til vedligehold
og renovering af malerarbejde. Baggrunden
for dette tiltag var, at det gang på gang
viste sig, at anvisninger til egentlige renoveringsopgaver
ikke fandtes.
Udbydere af malerarbejde var henvist til
selv at forsøge at bygge nogle systemer op,
som i mange tilfælde ikke levede op til det
forventede, hvilket ret ofte gav anledning til
tvister udbydere og udøvere imellem. Siden
viste det sig, at en del udbydere efterspurgte
nybehandlingsanvisninger opbygget efter
samme princip. Det har Malerfagets
Oplysningsråd nu fået udarbejdet i en virtuel
udgave MBA, hvor malearbejde beskrives
på en let, hurtig og præcis måde, så det er
blevet let at undgå fejl i malebeskrivelser.
Beskrivelsesværktøjet vedligeholdes og
udbygges af MBA-sekretariatet og eventuelle
spørgsmål og ideer kan stilles til Lilian
Dysted, Allan Brohus og Ole Støvring Larsen.
Danske Malermestre / Islands Brygge 26 / Postboks 1989 / 2300 København S / www.malermestre.dk
mæssige måde, og hvordan man via
MBA formidler sine maleropgaver til de
bydende på den hurtigste og letteste
måde.
Selvfølgelig vil der også blive undervist
i brugen af MBA-leksikon, der som
bekendt indeholder alle de oplysninger
udbydere af malerarbejde og malermestre
måtte have brug for, i forbindelse
med udførelsen af selve projektet.
Sekretariatet forventer, at der vil være
stor interesse for disse undervisningsseancer,
og skulle der være nogle af
læserne, der måtte have interesse i at
deltage, kontakt da venligst sekretariatet
for nærmere aftale.
Lilian Bech
Allan Brohus
Ole Støvring Larsen