Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
4 Klima, risikotræer og god drift<br />
14 Når landskabet er en golfbane<br />
18 Golfbanens nye klima<br />
24 Ud på nye eventyr<br />
30 Færdig have er kommet for at blive<br />
36 Skolens og børnehavens gode legeplads<br />
40 Grønne tage er et spørgsmål om tid<br />
48 De grå kæmper er sluppet fri<br />
62 Zarens haver i vinduet mod vest<br />
58 Bygenerationen og den lette have<br />
70 I tv bygges haven på en halv time<br />
9 NOVEMBER<br />
2008<br />
<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong><br />
GRØNT MILJØ 9/2008 1
2<br />
Kommandantens Gaard, København<br />
Inspirerende udemiljøer<br />
anlægges og vedligeholdes<br />
BIRKHOLM PLANTESKOLE<br />
FARREMOSEN<br />
3450 ALLERØD<br />
TLF. 48 17 31 26<br />
FAX 48 14 09 86<br />
birk-holm@internet.dk<br />
www.birk-holm.dk<br />
leverandør af alle<br />
planteskoleartikler<br />
produktion af træer,<br />
buske og bunddækkeplanter<br />
i alle sorter<br />
og størrelser<br />
rekvirér vort katalog<br />
og aflæg besøg i<br />
planteskolen<br />
tilbud gives på alle<br />
leverancer<br />
Torve & Veje<br />
Skolegårde & Sportsanlæg<br />
Boligområder<br />
Firmadomiciler<br />
Slotsparker<br />
Med base på Midtsjælland er vores<br />
100 engagerede medarbejdere klar til<br />
at rykke ud og gøre dine omgivelser<br />
grønnere. Læs mere på www.ok- as.dk<br />
OK grøn anlæg as<br />
Tlf.: 57 53 75 09<br />
www.ok-as.dk<br />
kontakt@skag.dk<br />
www.skag.dk<br />
„Vi vil være<br />
Danmarks bedste<br />
anlægsgartnerfirma.<br />
Prøv at teste os!“<br />
Medarbejderne i Lars Aarup A/S<br />
Anlægsgartnermester<br />
Dragsmøllevej 24, 4534 Hørve<br />
Tlf. 59 65 66 39<br />
E-mail: info@lars-aarup.dk.<br />
homepage: www.lars-aarup.dk<br />
Fra villahaver til slotsparker.<br />
Fra planlægning til sidste sten.<br />
Toptunet ledelse og 300 medarbejdere.<br />
58 16 47 00<br />
SKÆLSKØR: T 58 16 47 00 - F 58 19 00 81 - Teglværksvej 2B, Tystofte - 4230 Skælskør<br />
ØLSTYKKE: T 47 17 47 00 - F 47 17 43 53 - Frederikssundsvej 235 - 3650 Ølstykke<br />
GRØNT MILJØ 9/2008
RUL DIN<br />
GRÆSPLÆNE UD<br />
ÅRET RUNDT<br />
SMÅ RULLER:<br />
40 x 250 x 1,5 cm<br />
= 1m 2 pr. rulle<br />
STORE RULLER:<br />
Bredde 50-81 cm.<br />
Længde op til 35 meter.<br />
Dansk<br />
Produceret<br />
1-24 m2 ..................................................... kr. 30,-<br />
25-99 m2 .................................................. kr. 25,-<br />
100-299 m2 ........................................... kr. 18,-<br />
300-999 m2 ........................................... kr. 15,-<br />
1000-2999 m2 ..................................... kr. 13,-<br />
Over 3000 m2 ..................................... kr. 12,-<br />
Græstage, 1-39 m2 ....................... kr. 40,-<br />
Græstage, over 40 m2 Priser pr. m<br />
............... kr. 30,-<br />
2 excl. moms & transport:<br />
4100 Ringsted Tlf. 56 87 00 95<br />
www.leopolds-rullegraes.dk info@leopolds-rullegraes.dk<br />
KOMMENTAR<br />
FORENINGENS KONFERENCE<br />
Dansk Træplejeforening holdt den 9. oktober ‘Bytræseminar<br />
2008’. Måneden før holdt Kommunale Park- og Naturforvaltere<br />
‘Danske Parkdage’. I marts holdt Foreningen af<br />
Danske Kirkegårdsledere og Landsforeningen af Menighedsråd<br />
‘Kirkegårdskonferencen 2008’. I alle tilfælde var<br />
det stærkt faglige foreningsarrangementer tilpasset målgruppens<br />
behov og i alle tilfælde blev de til i samarbejde<br />
med Skov & Landskab. I de to første tilfælde var foreningens<br />
generalforsamling samtidig en del af arrangementet.<br />
I alle tilfælde var det forbløffende velbesøgte arrangementer,<br />
især på grund af medlemmernes egen interesse. Sådan<br />
har det været i flere år. En sådan stabilitet er ikke hverdagskost<br />
på kursus- og konferencemarkedet. Mange udbydere<br />
må aflyse eller flytte deres arrangementer. Men altså ikke<br />
de snævre foreningssbaserede konferencer - både fordi de<br />
er faglige, foreningsbaserede og fordi Skov & Landskab er<br />
en effektiv samarbejdspartner. De er som konferenceflagskibe<br />
en definerende og identitetsskabende del af foreningerne<br />
og et vindue mod omverdenen. Og fine anledninger<br />
til at uddele alle de priser og legater som enhver organisation<br />
med respekt for sig selv har indtil flere af.<br />
Danske Anlægsgartneres tilsvarende arrangement er januar<br />
måneds delegeretmøde der førhen også var delvist fagligt<br />
og henvendt til verden uden for. Nu er det blevet rent socialt<br />
og internt. Fint nok, men hvorfor? Er det fordi anlægsgartnerne<br />
overrender andre faglige kurser og konferencer?<br />
Næppe. Er anlægsgartnerne mere optaget af at netværke<br />
end at lytte på foredrag? Formentligt. Og det virker tilsyneladende.<br />
Hver kultur har sin berettigelse. Foreningen Danske<br />
Landskabsarkitekter har ligeledes sin der bl.a. er præget<br />
af både uformelle møder og international kontakt.<br />
Det grønne fagområde er trods sin lidenhed meget organisatorisk<br />
varieret og sammensat. Det kan udnyttes som en<br />
styrke hvis man skeler til hinanden og lader sig inspirere af<br />
de forskellige foreningskulturer. Måske til at justere sine arrangementer.<br />
Måske også til at deltage mere i hinandens så<br />
vidt det er muligt. De seneste to jeg har besøgt - Danske<br />
Parkdage og Bytræseminar 2008 - har været ren fornøjelse.<br />
Kan klart anbefales.<br />
FORSIDEN<br />
Skellet mellem det nye elefantanlæg og Frederiksberg Have<br />
er elegant svunget. Det lave rækværk og vådområdet er<br />
den eneste grænse mellem elefanternes bassin og gæsterne<br />
på stien, men under vandet er en tre meter lodret flade,<br />
som elefanterne ikke kan forcere. Den lille tråd som ses<br />
mellem voldgraven og sivbeplantningen er elektrisk og tilføjet<br />
senere for at forhindre elefanterne i at rive det hele<br />
op hvilket de gjorde i starten. Foto: Lars Norman Hestbæk.<br />
GRØNT MILJØ<br />
Sankt Knuds Vej 25, 1903 Frederiksberg C<br />
Tlf. 3386 0860. Fax 3386 0850. www.grontmiljo.dk<br />
Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). sh@dag.dk. Tlf. 2065 1507.<br />
Lars Lindegaard Thorsen, (sign. llt). llt@dag.dk. Tlf. 2065 4507.<br />
Annoncer: Steen Lykke Madsen. SL@b2b-press.dk. Tlf. 3035 7797.<br />
Adr.: B2B Press, Sydvestvej 110, 1. sal, 2600 Glostrup. Tlf. 4613 9000.<br />
Udgiver: ProVerte A/S - et selskab ejet af Danske Anlægsgartnere.<br />
Tryk: Jørn Thomsen A/S. Trykoplag: 5.200.<br />
Distribueret: 1.7.07-30.6.08: 4.321 jf. Fagpressens Medie Kontrol.<br />
Abonnement: 425 kr. pr. år med moms. Udgives 10 gange pr. år.<br />
Medlem af Dansk Fagpresse. 26. årgang. ISSN 0108-4755.<br />
GRØNT MILJØ 9/2008 3
Klima, risikotræer og god drift<br />
Bytræseminar 2008 bød på en blandet buket af emner. Og navr blev kåret som årets bytræ.<br />
Bytræet kan spille en aktiv<br />
rolle når byerne skal afbøde<br />
fremtidens klimaforandringer.<br />
være med til at afbøde<br />
klimaforandringer, men<br />
det skal måske være med nye<br />
provenienser og arter. Hvilke<br />
ved vi bare endnu ikke.<br />
Det fremgik af det årlige bytræseminar<br />
som Skov & Landskab<br />
og Dansk Træplejeforening<br />
holdt på Frederiksberg<br />
den 9. oktober for 109 deltagere.<br />
De kunne også høre om<br />
risikotræer, hvordan man styrer<br />
dem, måler råddet og hvordan<br />
man i det hele taget ‘drifter’<br />
gade- og vejtræer, især i<br />
opbygningsbeskæring. Ud<br />
med de tykke bundgrene. Og<br />
så blev navr kåret som ‘årets<br />
bytræ’ af plantelegenden Poul<br />
Erik Brander.<br />
Bedre grøn tilpasning<br />
Klimaet har allerede forandret<br />
sig. Men det vil sig ændre sig<br />
4<br />
meget mere hvis fremtidsbillederne<br />
fra FN’s klimapanel IPCC<br />
mod år 2100 holder. Professor<br />
Stephan Pauleit, Skov & Landskab,<br />
opsummerede: I Danmark<br />
får vi det 3-4 grader varmere<br />
med flere ekstreme regnskyl<br />
og storme. Havspejlet stiger<br />
45 til 105 cm. Det grønne<br />
får forlænget vækstperioden<br />
22 til 55 dage. Hedebølgerne<br />
giver sundhedsproblemer og i<br />
byen vil vandafstrømningen<br />
forstærkes.<br />
Basalt er der to strategier: at<br />
tilpasse sig klimaændringerne<br />
eller begrænse dem. De fleste<br />
kommuner prøver så småt det<br />
sidste, viser en ny rapport fra<br />
Kommunernes Landsforening.<br />
F.eks. ved at nedsætte CO 2-udslippet.<br />
Kun 23 kommuner arbejder<br />
med tilpasning. Det er<br />
problematisk. For det første<br />
fordi bytræernes kapacitet til<br />
at optage CO 2 betyder uendeligt<br />
lidt i forhold til byens ud-<br />
slip. I en engelsk undersøgelse<br />
er målt en optagelse på 1-17<br />
tons pr. ha i fire boligområder<br />
i Liverpool. Under én procent<br />
af udslippet. Samtidig bidrager<br />
træer til CO 2 når de nedbrydes<br />
og i forbindelse med den motoriserede<br />
drift der følger med<br />
træet, fastslog Pauleit.<br />
Derimod har det grønne i<br />
byen stor kapacitet når man vil<br />
tilpasse sig klimaændringer.<br />
Manchester-undersøgelsen<br />
2003-06, som Pauleit var med<br />
til, viser hvordan en hel storby<br />
kan tilpasse sig. Den peger på<br />
at en stor grøn arealandel holder<br />
lufttemperaturen nede. Så<br />
meget at 10% mere grønt areal<br />
helt kan afbøde temperaturstigningerne<br />
- det værste scenarie<br />
undtaget. Og kun hvis<br />
alle byens grønne områder tages<br />
i betragtning, også de 40%<br />
der ligger i boligområderne.<br />
Træer er bedre end græs da<br />
deres effekt ikke kun skyldes<br />
■ Ole Sejr Jacobsen, Skov & Landskab,<br />
demonstrerer hvordan rådmåling<br />
kan ske med Sonic Picus<br />
Tomograph. Princippet er akustisk.<br />
Sundt ved leder lyden anderledes<br />
end råddent. Et antal søm forbundet<br />
til sensorer fastgøres rundt om<br />
stammen. Med en hammer slås på<br />
sømmene. Lyden opfattes af sensorene<br />
og behandles i den bærbare<br />
computer. Resultatet ses som<br />
et stammetværsnit herover. Yderpunkterne<br />
er mørkebrunt som<br />
kendetegner sundt ved, og blåt<br />
der kendetegner total råd eller<br />
hulhed. Der er råd fra side til side.<br />
Træet - en Rhus chinensis, galæblegiftsumak<br />
- bør fældes.<br />
GRØNT MILJØ 9/2008
fordampning, men også skygge.<br />
Træernes skygge og læ reducerer<br />
samtidig energiforbruget<br />
både sommer (ventilering)<br />
og vinter (opvarmning). En kalifornisk<br />
undersøgelse viser<br />
f.eks. at øget trædække mindsker<br />
energiforbruget til nedkøling<br />
med 24%. Træers kølingsevne<br />
bevares også bedre i tørke<br />
som græs gør. „Så man bør<br />
overveje om det ikke er bedre<br />
med flere træer i stedet for<br />
græs,“ vurderede Pauleit.<br />
Det grønne kan også spille<br />
en rolle i forhold til den øgede<br />
afstrømning i byerne der både<br />
kan tilskrives kraftigere regn<br />
og den stigende forsegling af<br />
overfladen der følger med mere<br />
bebyggelse og nye vaner<br />
som f.eks. at belægge parcelhushaver.<br />
I Manchester-undersøgelsen<br />
beregnes afstrømningen<br />
at stige med op til 79%.<br />
Det kan afbødes med mere<br />
grønt, især træer der har stor<br />
tilbageholdelseseffekt under<br />
styrtregn. Regnvandet kan<br />
samtidig udnyttes rekreativt i<br />
f.eks. kanaler og søer for til<br />
sidst at ende i nedsivningsområder,<br />
men her forudsættes en<br />
høj infiltrationskapacitet som<br />
ikke altid vil være til stede.<br />
Der er behov for robuste<br />
grønne områder og udvikling<br />
af tilpasningsstrategier. Og<br />
eventuelt behov for instrumenter<br />
som biotopfaktor med<br />
krav om et vist grønt areal,<br />
konkluderede Pauleit. Og det<br />
kan godt forenes med regeringens<br />
ønske om kompakte byer,<br />
bare man er kløgtig nok.<br />
Udnyt racedannelse<br />
Vi får nye kombinationer af<br />
temperaturer og dagslængde,<br />
fastslog professor Erik Dahl<br />
Kjær, Skov & Landskab. Den<br />
større mængde CO 2 kan samtidig<br />
dæmpe fordampningen<br />
fra bladene fordi spalteåbningerne<br />
ikke skal være lige så<br />
længe åbne.<br />
De kommende vilkår er<br />
usikre, og de findes ikke nødvendigvis<br />
andre steder. Derfor<br />
kan vi ikke regne med at vi bare<br />
får den flora som nu findes<br />
et sted længere mod syd. Det<br />
perfekte træ kan ikke findes.<br />
Derfor må man satse på en<br />
bred genetisk variation. Udnytte<br />
træarternes evne til at<br />
danne provenienser (racer)<br />
som kan passe til nye vilkår.<br />
Den evne har mange arter,<br />
f.eks. eg, bøg og skovfyr.<br />
Hvad med lind? I 1998 blev 106<br />
kloner af Tilia cordata fra hele<br />
landet plantet på Møn. Klonerne<br />
har vist sig at være meget<br />
forskellige i udspring og<br />
afmodning. „Så selv i et så lille<br />
område som Danmark en betydelig<br />
genetisk variation i fænologi,“<br />
fastslog Kjær. En genetisk<br />
variation som kan bruges<br />
målrettet.<br />
Det er også en fordel set i<br />
forhold til sygdomme og skadedyr.<br />
Se bare på ask hvor asketoptørre<br />
breder sig epidemiske.<br />
Danske klonforsøg fra<br />
1997 med 40 kloner viser enorme<br />
klonforskelle. Nogle angribes<br />
fuldstændig af asketoptørre,<br />
andre næsten ikke.<br />
Træers genetiske variation og evne til at danne racer afsløres bl.a. af<br />
hvordan forskellige askekloner reagerer på asketoptørre. Foto: Erik Kjær.<br />
Tunge bundgrene som på træet til<br />
højre gør det svært at stamme<br />
træet op. Det er meget nemmere<br />
når bindgrenene er små som på<br />
træet til venstre. Foto: Palle<br />
Kristoffersen.<br />
„Eksemplet fra ask tyder på<br />
at det alt andet lige er vigtigt<br />
at opretholde genetisk variation<br />
og ikke satse på én eller få<br />
kloner,“ fastslog Kjær. I øvrigt<br />
er det kun almindelig ask der<br />
angribes, ikke Fraxinus ornus<br />
eller americana. Hvor længe<br />
de stærke kloners resistens holder,<br />
er også uvist.<br />
Vi skal heller ikke kun satse<br />
på hjemmehørende arter, understregede<br />
Kjær. Dem har vi<br />
ret få af takket være istiden og<br />
de øst-vestgående bjergkæder<br />
der har hæmmet spredningen.<br />
På Arboretet er kun 100 ud af<br />
2000 arter hjemmehørende.<br />
Hele spektret bør udnyttes.<br />
Det ny klima kan dog betyde<br />
at op til 30% af plantearterne<br />
forsvinder, men helt nye muligheder<br />
kan til gengæld vise<br />
sig fra syd, f.eks. ægte kastanie,<br />
strandfyr og steneg, mens<br />
stilkeg, vintereg, almindelig<br />
bøg og almindelig avnbøg stadig<br />
vil være tilpassede.<br />
Så strategien er alt i alt større<br />
diversitet, nye racer og nye<br />
arter - indført gradvist da man<br />
ikke kender forudsætningerne.<br />
Forskerne har endnu kun<br />
vage svar på hvad vi skal bruge<br />
af arter og provenienser i forhold<br />
til klimaændringerne.<br />
Men de arbejder på det.<br />
Nej til tykke bundgrene<br />
Tykke bundgrene på vej- og<br />
gadetræer har fanden skabt.<br />
Seniorrådgiver Palle Kristoffersen,<br />
Skov & Landskab, vil gerne<br />
danne en folkebevægelse<br />
mod dem fordi de gør det<br />
nærmest umuligt at stamme<br />
træet op uden at det både<br />
svækkes og bliver grimt. Gennem<br />
en etableringsbeskæring<br />
skal man derfor sørge for at<br />
bundgrenene er så tilpas små<br />
at de løbende kan fjernes<br />
uden problemer for træet.<br />
Og en opstamning er nødvendig<br />
for et vej- og gadetræ.<br />
Ideelt skal det være stammet<br />
op til en tredjedel af totalhøjden,<br />
mens den gennemgående<br />
stamme fortsætter yderligere<br />
en tredjedel op. I praksis skal<br />
opstamningen (frihøjden) væ-<br />
GRØNT MILJØ 9/2008 5
e fem meter svarende til en<br />
træhøjde på 15 meter. Og indtil<br />
træet når denne højde, skal<br />
det være så smalt at det ikke<br />
generer trafikken. Af begge<br />
grunde skal grenene være ensartede<br />
og små. Også de nederste<br />
der ellers har tendens til at<br />
blive meget kraftige. Problemet<br />
er også æstetisk, mente<br />
Kristoffersen. Hvis der er god<br />
plads og man derfor ikke stammer<br />
træet ret højt op, kommer<br />
det til at se plumpt ud.<br />
Det gælder om at tænke<br />
langsigtet når man skal forholde<br />
sig til vækst, udfald, drift og<br />
afvikling. Han introducerede<br />
en udviklingsstrategi for alléer,<br />
trærækker og andre systemplantninger.<br />
Strategien kan<br />
være bevarende, dynamisk eller<br />
afviklende. Ledreborg Allé<br />
er ensartet og trives godt. Her<br />
bør man bruge den bevarende<br />
strategi. Vigerslev Allé i Kø-<br />
6<br />
UDVIKLINGSSTRATEGIER<br />
BEVARENDE DYNAMISK AFVIKLENDE<br />
Udtryk, kort sigt Ensartet Uensartet<br />
Ensartet<br />
Udtryk, lang sigt Uensartet<br />
Ensartet<br />
Ensartet spredt<br />
Aldersfordeling En aldersklasse Flere aldersklasser En aldersklasse<br />
Efterplantning Længst muligt med Regelmæssigt hver Aldrig ud over<br />
stigende størrelser 5.-10. år. Samme størrelse. etableringsperioden.<br />
Antal træer Samme antal Samme antal Faldende antal<br />
Afvikling Når funktion ikke opfyldes Aldrig Løbende fra etablering<br />
Eksempel<br />
benhavn er meget mere uensartet.<br />
Her bør stretegien være<br />
dynamisk. Vejtræerne på Roskilde-Ringsted<br />
landevej er ensartet,<br />
men står spredt. Her kan<br />
man bruge den afviklende<br />
strategi. ikke fordi træerne<br />
skal helt væk, men systemplantningen<br />
kan gradvis afløses<br />
af mere spredte vejtræer.<br />
Risikotræer i Århus<br />
Risikotræerne skal forvaltes på<br />
en acceptabel måde. Det er<br />
udgangspunktet for et system<br />
Århus Kommune i år har udviklet<br />
i samarbejde med Skov &<br />
Landskab. Man kan ikke holde<br />
øje med alle træer. Princippet<br />
er derfor at inddele byen i områder<br />
efter træalder og trafik<br />
og fokusere på de steder hvor<br />
træerne er gamle og står tæt<br />
på trafikårer med meget trafik.<br />
Som specialestuderende Berit<br />
Land Nielsen, Skov & Land-<br />
Ledreborg Allé Vigerslev Allé<br />
skab, forklarede, blev 2840 bevoksninger<br />
derved til 135 hvor<br />
træerne er over 100 år og højst<br />
står 30 meter fra trafik. 11.644<br />
vejtræer blev til 1079 træer der<br />
er over 30 eller 40 år og højst<br />
står 20 meter fra trafik.<br />
Man kunne nu nøjes med at<br />
måle 3573 træer. Det skete ved<br />
hjælp af gps - en metode der<br />
bedømmes som god langs veje<br />
og ‘acceptabel’ i skove. Træerne<br />
blev samtidig vurderet og<br />
placeret i enten en fældeliste<br />
(risikotræer), en observationsliste<br />
(symptomtræer) eller en<br />
tilsynsliste (resten). 86% endte<br />
på tilsynslisten hvor der er tilsyn<br />
hver tredje eller femte år.<br />
90 træer (2,5%) skulle fældes<br />
enten straks eller i år.<br />
Generelt blev træerne vurderet<br />
i forhold til struktur (især<br />
tveger), kronesymptomer (især<br />
toptørhed), sår, svampe og<br />
voksested. Synlig svamp på<br />
Roskilde-Ringsted landevej<br />
flere sider af træet medfører<br />
øjeblikkelig fældning, mens<br />
kombineret svampeangreb,<br />
kronesymptomer og store sår<br />
indebærer fældning samme år.<br />
Baggrunden for projektet er<br />
ikke mindst at der generelt ses<br />
stadig flere erstatningssager i<br />
forbindelse med væltende træer<br />
og styrtende grene - ofte i<br />
sager hvor forsikringsselskabet<br />
har dækket skaden, men bagefter<br />
gør regres over for kommunen<br />
eller andre træejere.<br />
Det har skærpet behovet for<br />
god drift og godt tilsyn - og<br />
for at dokumentere det. Nu er<br />
det muligt at undgå de forudsigelige<br />
uheld, forklarede seniorkonsulent<br />
Simon Skov, Skov<br />
& Landskab. Tilbage er risikoen<br />
for hændelige uheld som man<br />
ikke har ansvar for.<br />
Som Søren Dalsgaard, driftsansvarlig<br />
for kommunens<br />
grønne områder forklarede,<br />
skal initiativet også ses i lyset<br />
af den stigende brug af de<br />
grønne områder, kommunens<br />
mange gamle træer, det stigende<br />
behov for at overskue<br />
og prioritere arbejdet samt<br />
omstruktureringer og udbud<br />
der ellers kan udhule lokalkendskab<br />
og kontinuitet.<br />
Ingen store motorsave<br />
Borgerne ser ser os ikke med<br />
store motorsave, men med små<br />
save og sakse. Lars Christensen<br />
fra Københavns Kommune,<br />
gjorde rede for hvordan man<br />
plejer de 8850 gadetræer kom-<br />
■ Skandinavisk Forskningsfond for<br />
Bytræer uddelte på bytræseminaret<br />
en pris til Anne Wille Lunde for<br />
hendes bachelorprojekt om planteskoletræer.<br />
„Vi håber du vil forsætte<br />
inden for forskningen. Her<br />
har du vist åbenlyst talent,“ sagde<br />
professor Thomas B. Randrup ved<br />
overrækkelsen. Prisen er lille i sin<br />
kontante sum på 3000 kr., men<br />
stor i sin anerkendelse.<br />
Lundes undersøgelse omfattede<br />
tfire lindesorter på fire planteskoler.<br />
Hun målte bl.a. totalhøjde,<br />
grental, stammerethed, grenhøjde,<br />
grendiameter, vinkel mellem<br />
gren og stamme og grenes kompasretning.<br />
Hun konkluderede at<br />
plantestandarden ikke sikrer ensartethed<br />
i planteskoletræers kronestruktur.<br />
Projektet omtales i artiklen<br />
‘Planteskolens fingeraftryk’,<br />
<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> 3/2007.<br />
Efter prisen blev besluttet er<br />
Skandinavisk Forskningsfond for<br />
Bytræer fusioneret med Nordisk<br />
Anlægsgartnerlegat under navnet<br />
Nordisk Fond for Bytræer.<br />
GRØNT MILJØ 9/2008
Platanen på Østerbrogade er plantet i 2001. Grenene er ensartede. Der<br />
er ingen tunge bundgrene der vanskeliggør opstamningen. Grenene<br />
beskæres korrekt, rettidigt og tilpas meget. Højst 20% af løvmassen.<br />
„Det er et træ vi har totalt styr på,“ konkluderede Lars Christensen.<br />
munen har plantet de sidste 20<br />
år og derfor må opbygningsbeskæres.<br />
Så unge er næsten<br />
hver andet af alle kommunens<br />
18.535 gadetræer - i høj grad<br />
en følge af elmesygen der tog<br />
4500 gadeelme. 3000 gadetræer<br />
er endda højst fem år.<br />
Både virakken om elmesygen<br />
og senere omstruktureringer<br />
med deling af bestiller og<br />
udfører fjernede fokus fra beskæringen.<br />
Men nu opbygningsbeskæres<br />
gadetræerne<br />
efter bogen, forklarede Christensen.<br />
På grund af et beskæringsefterslæb<br />
står man dog tit<br />
med for tykke grene. Er sidegrenen<br />
8 cm tyk, skal stammen<br />
ifølge beskæringsnormen være<br />
24 cm. Det besværliggør nu<br />
arbejdet.<br />
På grund af efterslæbet er<br />
man også nødt til at prioritere.<br />
Alléer og trærækker der er<br />
plantet i de seneste fem år har<br />
førsteprioritet. Uden opbygningsbeskæring<br />
fra starten bliver<br />
de ikke ens. „Og det siger<br />
vores landskabsarkitekter at de<br />
skal. Ellers er der ingen mening<br />
med dem,“ bemærkede Christensen.<br />
Alléer og trærækker<br />
af platan, robinie og ask kommer<br />
dog før andre arter.<br />
Som anden prioritet følger<br />
alléer og trærækker med 6-20<br />
årige træer. Formålet er her<br />
primært at opnå en stabil krone,<br />
sekundært at stamme højere<br />
op. Som tredje prioritet<br />
følger alle øvrige enkelttræer<br />
under 20 år. Først derefter følger<br />
træer over 20 år, først alléer<br />
og trærækker hvor formålet<br />
er at få gjort dem så ensartede<br />
som muligt. I 2007-2008<br />
nåede man første og anden<br />
prioritet, noget af tredje og<br />
lidt af fjerde. I alt 3500 træer.<br />
Alle uden lift, men med stangsave-<br />
og sakse der kan nå 7-8<br />
meter op fra jorden.<br />
Arbejdet hviler på en træregistrant<br />
og en træbeskæringsplan<br />
og er oftest vinterarbejde.<br />
Men det udføres ikke mere af<br />
tilfældige folk der skal have<br />
Asketræerne langs kanalen i Sluseholmen blev valgt i 2003 før<br />
asketoptørre kom på dagsordenen. I den senere del af projektet er<br />
asken erstattet af lind. Træernes rodvolumen er suppleret ved anvendelse<br />
af rodvenlig befæstelser. Foto: Marian Lyshøj.<br />
fyldt tidshuller op, men af folk<br />
der er instrueret, bl.a. gennem<br />
prøvebeskæringer og som har<br />
ordentligt værktøj.<br />
Uden planlægning ville arbejdet<br />
være for ineffektivt, og<br />
uden organisering ville kvaliteten<br />
være for ringe og arbejdet<br />
spildt, konkluderede Christensen.<br />
„Korrekt, rettidig og tilpas<br />
træbeskæring betyder at træbeskæring<br />
går hurtigt, kan udføres<br />
hvert år og uden afspærring<br />
på vej. Og grenaffaldet<br />
kan være i madpakken efter<br />
frokost.“<br />
Træerne i sydhavnen<br />
Industrihavnen Sluseholmen<br />
og Teglholmen i Københavns<br />
sydhavn er ved at blive bebygget<br />
med 1300 boliger og noget<br />
byggeri til erhverv, institutioner<br />
og butikker. Med kanaler<br />
og træer som i de gamle<br />
kanalbyer bebyggelsen er inspireret<br />
af. Og inspireret af de<br />
industrielle levn i beton, støbejern<br />
og asfalt. Her har vi tilfø-<br />
jet det grønne, forklarede Mariann<br />
Lyshøj, Arkitema Plan &<br />
Landskab.<br />
Langs kanaler og havneløb<br />
blev der i 2003 valgt ask og<br />
sølvløn. På havnepromenaden<br />
hvor der er mere plads, er der<br />
brugt sølvpil og i parkbåndet<br />
der løber gennem bebyggelsen,<br />
er der brugt fuglekirsebær.<br />
Asken blev dog kun<br />
brugt på de to første øer og er<br />
derefter - på grund af asketoptørre<br />
- erstattet af lind. For at<br />
udvide træernes rodvolumen<br />
er der brugt rodvenlige befæstelser.<br />
Inde i de enkelte karréøer<br />
er træer med til at give<br />
hver ø karakter og navn: Egholm,<br />
Askholm, Birkholm, Bøgholm,<br />
Fyrholm, Lindholm. Der<br />
er dog parkeringskældre under<br />
gårdene med kun én<br />
‘bundløs kumme’ i hver.<br />
Det ser godt ud hidtil, forklarede<br />
Lyshøj, men da hendes<br />
firma var hyret i totalentreprise<br />
har hun ikke selv haft tilsyn<br />
eller lavet en driftsplan. sh<br />
GRØNT MILJØ 9/2008 7
NAVR<br />
På årets bytræseminar blev<br />
Acer campestre kåret<br />
som ‘Årets bytræ 2008’<br />
Af Poul Erik Brander og Signe Moos Andersen<br />
Acer campestre, navr, er<br />
hjemmehørende i Danmark.<br />
I nutiden er den naturlige<br />
udbredelse dog begrænset<br />
til den sydøstlige del af landet.<br />
Dyrkning viser at navr kan<br />
trives overalt i Danmark, og arten<br />
har både stor jordbundsog<br />
klimatolerance, herunder<br />
stor tolerance over for byklima.<br />
Arten er generelt sund og<br />
angribes kun sjældent alvorligt<br />
af sygdomme og skadedyr.<br />
Navr bliver normalt 10-15<br />
meter høj, men i Østdanmark<br />
helt optil 20 meter. Træet har<br />
oftest én gennemgående<br />
stamme, men kan også være<br />
flerstammet. Væksten hos unge<br />
træer er typisk flerstammet<br />
og buskagtig. Først efter 10-15<br />
år udvikles en af grenene til<br />
den egentlige hovedstamme.<br />
Som solitært træ kan navr<br />
blive bredkronet med en tæt<br />
forgrening. Som ung er kroneformen<br />
typisk ellipsoid, senere<br />
omvendt ægformet til kuppelformet.<br />
Barken på unge træer<br />
er korkagtig. Nogle typer har<br />
endda korkvinger. Der forekommer<br />
både enkønnede og<br />
Herover sorten ‘Nana’, et lille træ<br />
med en kugleformet krone.<br />
Til højre sorten ‘Elsrijk’. Træet er 6<br />
meter højt og nok cirka 20 år.<br />
Tegninger: Signe Moos Andersen.<br />
8<br />
tvekønnede gulgrønne blomster.<br />
De sidder i oprette til<br />
hængende stande hvor frugterne<br />
sidder vinkelret i forhold<br />
til frugtstilken.<br />
Navr er generelt meget vindfør<br />
- dog mindre vindfør i vestkystzonen<br />
- men i andre udsatte<br />
egne som i Nord- og Vestjylland<br />
kan navr vokse og udvikle<br />
sig. Arten er egnet til plantninger<br />
i det åbne land hvor den<br />
primært tjener en praktisk<br />
funktion f.eks. i læhegn. Samtidig<br />
er den velegnet som by -<br />
og gadetræ hvor den primært<br />
har en arkitektonisk, æstetisk<br />
funktion. Anvendt som arkitektonisk<br />
element i f.eks. soli-<br />
tært eller i trærække, fremstår<br />
træet med en harmonisk kroneform<br />
upåvirket af vindtryk.<br />
Skal navr lykkes som veludviklet,<br />
kronefast bytræ, er det<br />
vigtigt at de bedst egnede frøkilder<br />
anvendes. Frostførheden<br />
hos danske frøkilder vurderes<br />
som middel i ungsomsfasen,<br />
senere stor.<br />
Arten har moderat skyggetolerance<br />
og tåler skygge under<br />
store træer som f.eks. eg.<br />
Artens egen skyggegivning er<br />
tilsvarende moderat. Navr kan<br />
f.eks. bruges hvor man ønsker<br />
træer nær bygninger uden for<br />
tung skygge. Den moderate<br />
skygge åbner også mulighed<br />
for anvendelse i kombination<br />
med urter. Omvendt giver træet<br />
ikke skygge nok til at reducere<br />
fremspiring af ukrudt.<br />
Jordbundstolerancen hos<br />
navr er stor. Arten udvikles<br />
bedst på næringsrige muldjorder<br />
og kan klare sig ved Limfjorden<br />
hvor der forekommer<br />
kalkrige jorder. På tørre sandjorder<br />
med lav pH, f.eks. omkring<br />
den jyske hedeslette, trives<br />
den mindre godt.<br />
Arten kan også trives i byklima<br />
under ringe vækstbetingelser<br />
med forstyrrede jordbundsforhold,<br />
moderat salt i jorden,<br />
kastevinde og luftforurening.<br />
Dertil kommer at arten er meget<br />
tørketolerant og synes at<br />
have stor tilpasningsevne ved<br />
ændringer i klimaforhold. Alle<br />
egenskaber gør arten egnet<br />
som bytræ.<br />
Navr udmærker sig også ved<br />
at have stor beskæringstole-<br />
Navr i Auning. 10-12 meter høj.<br />
Har nok været stynet. Tegning af<br />
Signe Moos Andersen.<br />
rance. Arten er meget formningsegnet<br />
og er dermed også<br />
meget anvendelig som strukturgivende<br />
arkitektonisk element,<br />
f.eks. som stramt klippede<br />
hække eller pur i vore uderum.<br />
Hos navr sker saftstigningen<br />
allerede i det tidlige forår.<br />
Det bør haves in mente ved<br />
beskæring af større træer.<br />
Desværre findes kun få sorter<br />
af navr, og der savnes især<br />
danske sorter af dansk oprindelse.<br />
’Elsrijk’ er en hollandsk<br />
sort, 6-8 meter høj med gennemgående<br />
stamme. Hos unge<br />
træer er kronen kegleformet,<br />
senere mere ægformet krone<br />
med tæt forgrening og regelmæssig<br />
opbygning.<br />
’Nana’ er et lille træ med<br />
bred kugleformet vækst og<br />
særdeles tæt forgrening, særlig<br />
egnet til små haver.<br />
Der er flere udpegede danske<br />
frøkilder. På baggrund af<br />
en selektion i danske økotyper<br />
er der udvalgt kloner ved Danmarks<br />
Jordbrugsforskning. Klonerne<br />
er plantet i en frøplantage<br />
anlagt af HedeDanmark.<br />
Forsøg viser at klimatilpassede<br />
frøkilder - helst danske - er<br />
afgørende for at få gode resultater<br />
og veludviklede træer.<br />
Frøkilder der ikke er klimatilpassede<br />
får flere sygdomme<br />
som meldug og grendød forårsaget<br />
af kransskimmel. ❏<br />
Poul Erik Brander er tidligere forskningsleder<br />
ved Danmarks Jordbrugsforskning,<br />
nu freelance produktudvikler<br />
for planteskoler. Signe Moos Andersen<br />
er landskabsarkitekt og partner<br />
i moos+looft aps have- og landskabsarkitekter<br />
MDL PLR.<br />
GRØNT MILJØ 9/2008
GRØNT MILJØ 9/2008 9
Træets hovedpinepille<br />
Stressede træer laver deres egen medicin,<br />
bekræftes af amerikansk forskning<br />
Stressede træer laver deres<br />
egen medicin når de bliver<br />
stressede af sygdom, insektangreb,<br />
tørke og kulde. Forskere<br />
fra The National Center for<br />
Atmospheric Research i USA<br />
har med nye målinger fået bekræftet<br />
at træer reagerer mod<br />
stress ved at danne stoffet methylsalicylat.<br />
Det minder meget<br />
om acetylsalicylsyre som bruges<br />
i hovedpinepiller.<br />
Det var ellers noget andet<br />
forskerne skulle måle. De<br />
havde sat udstyr op i 30 meters<br />
højde for at måle den lokale<br />
luftforurening over en lund af<br />
valnøddetræer i Kalifornien.<br />
Det meget følsomme udstyr afslørede<br />
dog også at luften var<br />
fuld af methylsalicylat, f.eks.<br />
når det var særligt tørt og når<br />
hede dage fulgte særligt kolde<br />
nætter. Altså når træerne var<br />
udsat for stress. Forskellen var<br />
vel at mærke statistisk signifikante,<br />
understreger Thomas<br />
Karl der ledte undersøgelsen.<br />
10<br />
Instrumenterne der var anbragt<br />
omkring 30 meter over<br />
jordoverfladen målte op til<br />
0,025 milligram methylsalicylat<br />
pr. kvadratfod pr. time.<br />
Forskerne kender ikke stoffets<br />
funktion, men har flere<br />
forslag. Stoffet kan måske stimulere<br />
træet til at danne proteiner<br />
der beskytter træer lige<br />
som menneskets immunforsvar<br />
beskytter mod sygdomme. En<br />
anden mulig funktion kan være<br />
at træet sender signaler<br />
gennem luften. Det kan være<br />
hurtigere end at sende signalerne<br />
gennem træet. På den<br />
måde er hele træet hurtigt advaret<br />
imod de stressende forhold.<br />
Desuden gætter forskerne<br />
på at træerne via stofferne<br />
kan kommunikere over længere<br />
afstande. Dermed kan de<br />
advare nabotræer mod tørketrusler<br />
og andre farer allerede<br />
før de begynder at tørre ud.<br />
Opdagelsen åbner for den<br />
mulighed at træforvaltere kan<br />
På en bølget græsflade er der i et flydende forløb placeret 44<br />
hækomkransede kolonihaver, hver på cirka 25 x 15 meter.<br />
En oval kolonihave bliver kulturarv<br />
Nr. 28 blandt de 44 fritliggende<br />
ovale kolonihaver i Kolonihaveforeningen<br />
for Nærum og<br />
Omegn bliver mønsterhave.<br />
Det usædvanlige stykke landskabsarkitektur<br />
tegnede havearkitekten<br />
C.Th. Sørensen for<br />
60 år siden. Hele området blev<br />
fredet i 1991, men området<br />
har alligevel ændret sig. Kulturarvsstyrelsen<br />
laver derfor en<br />
af haverne til mønsterhave ud<br />
fra C. Th. Sørensens oprindelige<br />
planforslag. Det forfaldne<br />
hus sættes samtidig i stand, så<br />
det indgår i den fredede helhed.<br />
Samtidig laves en manual<br />
med praktiske retningslinjer<br />
som grundlag for at fastholde<br />
fredningsværdierne og retablere<br />
mistede eller svækkede<br />
værdier. Kulturarvsstyrelsen<br />
samarbejder med Rudersdal<br />
Kommune og Rudersdal Museer<br />
om drift og fremvisning af<br />
den kommende udstillingshave<br />
og hele den fredede havekoloni.<br />
Forsker ved NCAR i Californien undersøger det aspirinlignende stof der<br />
produceres når træer bliver stressede. Foto fra www.sciencedaily.com.<br />
holde øje med planternes helbred<br />
ved blot at måle på luftens<br />
niveau af methylsalicylat.<br />
Det kan være mere effektivt<br />
end at kigge på træerne for at<br />
fastslå deres sundhed. Man<br />
kan også forestille sig at man<br />
kan komme træerne til undsætning<br />
før en eventuel sygdom<br />
kommer i fuldt udbrud,<br />
måske med insektmidler.<br />
Opdagelsen giver også et<br />
fingerpeg om hvad der bliver<br />
af atmosfærens indhold af organiske<br />
molekyler, de såkaldte<br />
VOC (Volatile Organic Com-<br />
pounds) der bl.a. indgår i dannelsen<br />
af skyer og jordnær<br />
ozon, en vigtig forureningskilde.<br />
I teorien er der mere VOC i<br />
atmosfæren end man hidtil<br />
har kunne finde, men måske<br />
gemmer det sig i planternes<br />
hovedpinemedicin og andre<br />
plantehormoner. Det var for at<br />
måle VOC at måleudstyret<br />
egentligt blev sat op i valnøddelunden.<br />
Man fik et resultat,<br />
bare ikke det ventede. sh<br />
KILDER<br />
Træ er <strong>Miljø</strong>. www.trae.dk.<br />
Science Daily. www.sciencedaily.com<br />
Nyt system vil sænke herbicidforbrug<br />
Med et sensorisk sprøjtesystem<br />
kan man reducere forbruget af<br />
plantegifte med op til 80%,<br />
oplyser Ingeniøren (www.ing.<br />
dk, 26.9.08). Systemet er en<br />
avanceret pletsprøjtning hvor<br />
man kun sprøjter lige der hvor<br />
de kimbladede ukrudtsplanter<br />
titter frem. Foreløbig findes systemet<br />
kun som en prototype<br />
udviklet af Det Jordbrugsvidenskabelige<br />
Fakultet og<br />
Dansk Landbrugsrådgivning.<br />
Foran sprøjtebommen er der<br />
små kameraer som tager et billede<br />
af jordoverfladen. Billedet<br />
sendes gennem en computer<br />
der opdeler arealet i celler og<br />
markerer hvilke celler der er<br />
ukrudt i og skal sprøjtes. Computeren<br />
giver besked til sprøjten<br />
som åbner og lukker dyserne<br />
alt efter behov. Systemet er<br />
koblet til en markrobot som<br />
via et kamera selv finder vej<br />
over marken. Derved kan hele<br />
sprøjtningen automatiseres.<br />
Systemet skal dog udvikles mere<br />
før det kan tage skridtet fra<br />
laboratoriet til marken. Bl.a.<br />
skal arbejdshastigheden op.<br />
Projektet har kørt 2½ år og finansieres<br />
af <strong>Miljø</strong>styrelsens<br />
Pesticidforskningsprogram.<br />
Sjusket landbrug truer fortidsminder<br />
Ifølge naturbeskyttelsesloven er det forbudt at dyrke jorden<br />
nærmere end to meter fra et fortidsminde. Alligevel er omkring<br />
3000 fortidsminder skadet på grund af landbrugsdrift.<br />
Det viser første del af en undersøgelse som ti museer udfører<br />
for Kulturarvsstyrelsen. I alt er 9000 ud af 31.000 fortidsminder<br />
beskadiget. Ud over landbrugets ulovligheder er årsagen<br />
bl.a. erosion, ræve og grævlinger. Formanden for Dansk<br />
Landbrug, Ib W. Jensen beklager. „Det er sjusk der ødelægger<br />
fortidsminderne, og der er absolut ingen undskyldning,“<br />
siger han til Politiken (27.10.08) og forestiller sig bl.a. mere<br />
oplysningsarbejde for at løse problemet.<br />
GRØNT MILJØ 9/2008
John Deere 5-leds cylinderklipper<br />
Denne produktive og lydsvage John Deere 1905 cylinderklipper er<br />
brugervenlig, komfortabel og nem at vedligeholde – og en pålidelig<br />
investering som sikrer dig velplejede plæner i fremtiden.<br />
Diagnosesystemet Whitebox overvåger konstant maskinen og sikrer dig<br />
mod irriterende driftsstop. For at hjælpe dig er ergonomien og komforten<br />
sat i højsædet. Med den integrerede kontrolarm, CommandArm, får<br />
du en bekvem arbejdsstyring, hvor alle vigtige betjeningsknapper er<br />
lige ved hånden. F.eks kan klippeledene løftes eller sænkes individuelt,<br />
og betjeningen af CrossCut funktionen (hurtig vendebetjening) er også<br />
ligetil.<br />
Som en ekstra komfortmulighed kan du supplere maskinen med en<br />
rummelig, isoleret kabine evt. med aircondition.<br />
Kontakt din lokale aut. John Deere forhandler og hør mere om denne<br />
cylinderklippers fortræffeligheder.<br />
1905<br />
– 5-leds cylinderklipper<br />
42 hk, 4-cyl. Yanmar diesel<br />
4 WD<br />
Hydraulisk transmission<br />
Maks. kørehastighed 25 km/t<br />
Jumbo klippeled 6-blads<br />
(345 cm)<br />
Jumbo klippeled 8-blads<br />
(345 cm)<br />
ESP klippeled 8-blads<br />
(345 cm)<br />
B1106<br />
<br />
<br />
GRØNT MILJØ 9/2008<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
11
12<br />
Se og prøv<br />
dem!<br />
Ring for<br />
demo<br />
FD 1500<br />
Markedets største og meste effektive<br />
maskine til opsamling af græs<br />
og løv 4 WD. 900L græsbeholder<br />
med høj tip.<br />
Bee Fly<br />
Effektiv og særdeles manøvredygtig<br />
maskine for opsamling af græs<br />
og løv. Fås i flere variationer og<br />
størrelser.<br />
www.kiba.dk<br />
Græsmaskiner<br />
FD 280<br />
Klipper med opsamler til mindre<br />
og mellemstore arealer. Hvor god<br />
opsamlingsevne og smidighed er<br />
et krav.<br />
Bee Fly L<br />
En professionel maskine med<br />
komfort og driftsikkerhed i topklasse.<br />
Flere muligheder for valg<br />
at klippebord.<br />
Skolevej 30 · Drastrup<br />
8960 Randers SØ · info@kiba.dk<br />
Tlf. 70 25 00 20 · Fax 70 25 00 30<br />
Flishugning af træ op til ø 25 cm<br />
Udkørsel af effekter<br />
Ingegårdsvej 11, 4330 Tølløse. Tlf. 59 18 50 77. www.ks-treecare.dk<br />
PERFEKT KLIPPERESULTAT,<br />
HURTIG, ROBUST.<br />
Når man klipper græs med Walker Mower opnår man et klipperesultat nær det<br />
perfekte. Desuden kan du reducere din klippetid med ca. halvdelen i forhold til<br />
en almindelig havetraktor.<br />
Det er ikke til at tro på før man har oplevet det. Derfor tilbyder vi demonstration af<br />
Walker Mowers, så du kan opleve hvordan en Walker Mower arbejder: hurtigt og<br />
perfekt med eller uden opsamler. Robust, driftsikker og gennemprøvet konstruktion.<br />
Bygget til professionelt brug. Kontakt os for en uforpligtende demonstration.<br />
Se mere på www.walkereu.com.<br />
Yderligere oplysninger samt forhandler anvises,<br />
Hansen & Kiilsholm,<br />
Skibhusvej 51, 5000 Odense,<br />
Tlf. 66117532.<br />
Bynkeambrosiens pollen<br />
Den potentielt invasive og allergifremkaldende<br />
plante kan også sætte pollen i Danmark<br />
Den invasive og stærkt allergifremkaldende<br />
urt bynkeambrosie<br />
kan udvikle pollen under<br />
danske forhold. Det har<br />
forskere ved Danmarks <strong>Miljø</strong>undersøgelser<br />
konstateret i<br />
dette efterår. En enkelt plante<br />
producerer mellem en halv og<br />
en hel million pollen. Pollen<br />
fra blot tre-fem planter er nok<br />
til at forurene luften i en stor<br />
sportshal i en grad så personer<br />
med høfeber bliver dårlige.<br />
Det har hidtil været antaget<br />
at bynkeambrosie ikke kunne<br />
nå at udvikle og udsende pollen<br />
på vores breddegrader. Det<br />
kan den altså. Danmarks Naturfredningsforening<br />
var allerede<br />
for et år siden ude med<br />
en advarsel som nu er blevet<br />
bekræftet. Spørgsmålet er nu<br />
om planten også kan sætte<br />
spiredygtige frø og dermed<br />
sprede sig herhjemme. Og kan<br />
den ikke nu, kan den måske<br />
komme til det i takt med at klimaforandringerne<br />
forlænger<br />
vækstsæsonen, oplyser Danmarks<br />
<strong>Miljø</strong>undersøgelser.<br />
Bynkeambrosie er fra Nordamerika,<br />
men er blevet spredt<br />
med bl.a. landbrugsfrø og fuglefoder<br />
og findes derfor tit i<br />
Bynke-ambrosie.<br />
Foto: Michael Stoltze<br />
haver. Planten er nu spredt ud<br />
over store dele af Syd- og Mellemeuropa.<br />
I Tyskland indgår<br />
bekæmpelse af planten i den<br />
nationale allergihandlingsplan.<br />
Hvor planten har spredt sig i<br />
naturen, er den også et generende<br />
markukrudt.<br />
Bynke-ambrosie bliver godt<br />
1 meter høj med bregneagtige<br />
blade og mange tætte blomsterstande.<br />
Danmarks <strong>Miljø</strong>undersøgelser<br />
henstiller til at<br />
planten rykkes op hvor den<br />
findes og kommes i en sæk til<br />
forbrænding. Man bør bruge<br />
handsker da plantens saft kan<br />
give allergiske reaktioner.<br />
I Danmark får vi dog ikke<br />
kun ambrosie-pollen fra de<br />
planter der vokser her. I forbindelse<br />
med europæiske undersøgelser<br />
af langtransporteret<br />
pollen er der observeret<br />
store ‘pulser’ med bynkeambrosie-pollen<br />
fra bl.a. Tjekkiet<br />
og Ungarn og op gennem Polen.<br />
Alt tyder på at disse pollen<br />
også transporteres videre med<br />
vinden til Danmark. sh<br />
KILDE<br />
Steen Voigt (2008): Invasiv plante<br />
storproducent af stærkt allergifremkaldende<br />
pollen. DMU-nyt 2/08.<br />
www.dmu.dk.<br />
GRØNT MILJØ 9/2008
Engang fløj vi rundt i langsomme<br />
flyvemaskiner og tog<br />
billeder af landjorden. I Danmark<br />
blev de fleste af disse billeder<br />
gemt i de amtslige forvaltninger,<br />
men i forbindelse<br />
med kommunalreformen blev<br />
de gamle luftfotos afleveret til<br />
kommunerne. Nu har de fundet<br />
vej til internettet på<br />
www.flyfotoarkivet.dk.<br />
Flyfotoarkivet fungerer som<br />
en slags historisk ‘Google<br />
Brøndbyvester<br />
1925 og 2006.<br />
Fra Flyfotoarkivet.<br />
Gamle luftbilleder lægges ud på nettet<br />
Earth’ for Danmark. Man kan<br />
vælge mellem en række tidsperioder<br />
og derefter zoome<br />
ind på de områder i landet,<br />
som på nuværende tidspunkt<br />
findes i arkivet. De ældste luftfotos<br />
er fra Brøndby Kommune<br />
og stammer fra 1925. Der er<br />
unægtelig sket en del i landskabet<br />
siden.<br />
En del af de historiske flyfotos<br />
forekommer måske lidt<br />
skæve, men det er fordi nogen<br />
af dem er taget som ‘lodsfotos’,<br />
altså lodret ovenfra, mens<br />
andre er taget i en skrå vinkel<br />
for at fange et særligt motiv<br />
som for eksempel et byområde<br />
eller en ejendom. Arkivet er<br />
dog langt fra færdig, og alene<br />
Region Midtjylland regner<br />
med senere at kunne vise mere<br />
end 100.000 fra slutningen af<br />
1950’erne og frem til i dag. På<br />
disse fotos er særligt byområderne<br />
i en væsentligt højere<br />
kvalitet, fordi de er fotograferet<br />
fra lave flyvehøjder.<br />
Det er dog ikke kun kommunerne<br />
der har set sig lune på<br />
de historiske danmarksbilleder.<br />
Danmarks <strong>Miljø</strong>portal har søsat<br />
deres eget projekt og vil<br />
skaffe alle de billeder som Englands<br />
Royal Air Force tog i<br />
1949 og som US Air Force tog i<br />
1954 og gøre dem tilgængelige<br />
på det samma arkiv,<br />
www.flyfotoarkivet.dk. llt<br />
GRØNT MILJØ 9/2008 13
14<br />
Når landskabet er en golfbane<br />
Golf er kommet for at blive. Det er de kæmmede greens og store<br />
klubhuse i nogle af de smukkeste landskaber også.<br />
Af Lars Thorsen<br />
Ledreborg Place Golf har den eneste bane i Danmark der er designet af golflegenden Nick Faldo. Foto: Lars Thorsen.<br />
Greenkeeperen, der skal vise<br />
mig kører mig rundt på<br />
golfbanen, hedder Alex Mc-<br />
Combie. Mere golfklingende<br />
navn skal man lede længe efter,<br />
så jeg føler mig i trygge<br />
hænder da jeg tropper op i<br />
Ledreborg Palace Golfs fashionable<br />
klubhus. Jeg er ankommet<br />
til den eneste golfbane i<br />
Danmark som golflegenden<br />
Nick Faldo har designet for at<br />
undersøge, om en golfbane er<br />
et gode eller et ond i naturen.<br />
På vejen herop er jeg kørt<br />
over grønne bakker og igennem<br />
lave dale i det historiske<br />
og smukke landskab nord for<br />
Lejre, hvor jeg vist så en femhornet<br />
ged med strid pels stå<br />
og skutte sig ved læsiden af en<br />
gul bondegård. Det kan dog<br />
være at morgendisen har spillet<br />
mine øjne et puds. Selve<br />
golfbanen snor sig omkring i<br />
Herthadalens imponerende<br />
landskab, men havde det ikke<br />
været bedre uden golfbanen?<br />
Det er jeg kommet for at spørge<br />
Alex McCombie om.<br />
Fortidens synder<br />
Inden Alex McCombie blev ansat<br />
hos Ledreborg Palace Golf,<br />
havde han arbejdet i mere end<br />
20 år på Parkstone Golf Club i<br />
Dorset hvor der var foregået<br />
en tilbundsgående mishandling<br />
af området.<br />
„Det var dengang, mange<br />
golfbaner var dårlige for mil-<br />
jøet,“ siger Alex McCombie.<br />
„Der blev brugt for meget<br />
gødning, for megen sprøjtegift<br />
og for meget vand, og fra at<br />
have været en linksbane med<br />
masser af lyng var den nærmest<br />
blevet til en parkbane<br />
med masser af træer der ikke<br />
blev vedligeholdt og ingen<br />
plads til de oprindelige arter,<br />
for eksempel de smukke sandfirben.<br />
Der var simpelthen opstået<br />
et unaturligt miljø,“ forklarer<br />
Alex McCombie.<br />
Her 20 år senere er golfbanen<br />
næsten kommet sig, men<br />
den er et godt eksempel på at<br />
en golfbane kan forringe landskabet.<br />
At denne risiko medfører<br />
et ansvar, er Alex McCombie<br />
godt klar over. „Jeg har altid<br />
tænkt på den positive eller<br />
negative indflydelse som jeg<br />
meget let kan have på miljøet,<br />
men jeg vælger ikke at have<br />
en negativ indflydelse. Jeg kan<br />
godt lide at sige at vi er landskabets<br />
kustoder. Vi ejer det<br />
ikke, men vi er her for at passe<br />
på det i en lille flig af dets samlede<br />
forløb.“<br />
Smukt er det jo<br />
Da vi endelig sætter os op i<br />
den mørkegrønne E-Z-GO golfbil<br />
og nyder terrænets rutchebane,<br />
er det let at se hvorfor<br />
Alex er forelsket i landskabet.<br />
Her stikker gravhøjene op som<br />
små øer med krogede træer på<br />
ryggen. Vi dykker ned til en af<br />
områdets tre moser, før vejen<br />
går langs de fredede hegn i<br />
smukke løvfaldsfarver.<br />
Da vi holder pause på banens<br />
fjerneste bakke, og jeg<br />
prøver at lade være med at<br />
falde i svime over udsigten,<br />
LEDREBORG PALACE GOLF<br />
Ledreborg Palace Golfs bane åbnede i efteråret 2007 med en<br />
18 hullers mesterskabsbane. Banen er designet af Nick Faldo,<br />
en af sportens kendte elitespillere.<br />
Banen ligger i et fredet område i et historisk område ved<br />
Gammel Lejre. Jorden tilhørte Ledreborg Gods der ejes af Silvia<br />
og John Munro. Nu er ejeren Ledreborg Palace Golf A/S.<br />
Fredningen fra 1973 var frivillig og forudsatte at det skulle<br />
være muligt at anlægge en golfbane på godsets jord.<br />
Ifølge lokalplanen skal der „iagttages den største respekt<br />
for de unikke forhold der hersker på Ledreborg Gods.“ Derfor<br />
må der ikke plantes store beplantninger i landskabet, og alle<br />
bunkers er vinklet så de ikke ses fra offentlig vej og sti.<br />
Der er 10 ansatte til at tage vare på golfbanen og området<br />
under ledelse af golf course manager Alex McCombie.<br />
fortæller Alex McCombie at<br />
området før har været landbrug.<br />
Derfor vil han skyde på<br />
at der nu kun udledes omkring<br />
4% af den mængde gødning,<br />
der før blev tilført jorden. Jeg<br />
begynder at synes at golfbaner<br />
ikke er en helt skidt idé.<br />
Løgfrøens nye golfbane<br />
En anden golfbane som også<br />
er blevet bygget på tidligere<br />
landbrugsarealer er Lübker<br />
Golf Resort på Djurs. Som navnet<br />
antyder er der nærmest<br />
blevet bygget en helt ny by i<br />
forbindelse med golfbanen.<br />
Her er ferieboliger, et 5-stjernet<br />
hotel og konferencecenter<br />
og selvfølgelig golfbanerne<br />
med i alt 36 huller. Det lyder<br />
ikke just som en opskrift på et<br />
organisk samspil med naturen,<br />
så jeg spurgte biolog i Syddjurs<br />
Kommune Lars Bruun hvad<br />
man skal mene om det første<br />
danske golfressort af et sådant<br />
omfang. Lars Bruun sidder også<br />
i plejeudvalget der holder<br />
øje med golfbanen, og han er<br />
faktisk ikke så bekymret.<br />
„Nu er der ikke blevet anlagt<br />
bygninger i beskyttede<br />
naturtyper. De eneste indgreb<br />
der er foretaget i beskyttet natur<br />
er naturforbedrende indgreb.<br />
Det har ikke kostet noget<br />
natur. Jeg tror faktisk at<br />
Lübker Golf Resort er relativt<br />
unik på landsplan når man ser<br />
på hvor mange naturhensyn<br />
GRØNT MILJØ 9/2008
der er taget. Golfbanen ligger<br />
jo lige midt i et kerneområde<br />
for løgfrøer,“ forklarer Lars<br />
Bruun. Og ja, en løgfrø lugter<br />
af løg, i hvert fald når den bliver<br />
provokeret.<br />
„Derfor er der lavet mange<br />
nye vandhuller til løgfrøerne,<br />
og der er lavet oprensning af<br />
gamle vandhuller hvor man<br />
har renset slammet op og fjernet<br />
det fosfor der var bundet i<br />
søen. Man har altså fået tilpasset<br />
langt de fleste vandhuller<br />
til at løgfrøen kan leve her.<br />
Det er flettet godt sammen<br />
heroppe. Der løber også et<br />
vandløb gennem golfbanen<br />
som der løber en meget fin<br />
mose langs med, og her bliver<br />
der taget høslet til gode for de<br />
mange orkideer der er i denne<br />
mose,“ lyder det fra Lars Bruun<br />
der også understreger at der<br />
på Dansk Golf Union initiativ<br />
er sket en kraftig begrænsning<br />
af forbruget af sprøjtegifte.<br />
Man bygger et landskab<br />
At golfbanerne er blevet bedre<br />
til at reducere deres negative<br />
indflydelse på naturen, bekræftes<br />
i Dansk Naturfredningsforening.<br />
„De sidste år er<br />
der jo heldigvis sket meget på<br />
golfområdet omkring at reducere<br />
pesticidforbruget, og efter<br />
Dansk Golf Union lavede<br />
pesticidaftalen med miljøministeren,<br />
er der i hvert fald sket<br />
noget positivt i forhold til at<br />
reducere forbruget af pesticider.<br />
Man har godt nok ikke<br />
nået målene, men man er i det<br />
mindste nået halvvejs,“ fortæller<br />
plankoordinator Nina Larsen<br />
Saarnak.<br />
Hun gør til gengæld op-<br />
mærksom på at naturbeskyttelse<br />
ikke kun handler om forurening<br />
og udvaskning af gødning.<br />
Det drejer sig også om<br />
landskabet, og her ser det ikke<br />
helt så godt ud.<br />
„Selv om en green eksempelvis<br />
kun fylder 40 kvadratmeter,<br />
så er influensområdet<br />
meget større. Du går jo ind og<br />
dozer området fuldstændigt<br />
væk og bygger det op på ny,<br />
for jorden skal være på en bestemt<br />
måde før, du kan spille<br />
golf på den. Så det kan godt<br />
være at resultatet til sidst bliver<br />
et let og bølget landskab<br />
ligesom før, men det betyder<br />
ikke at det ikke har været gravet<br />
ud til ukendelighed, og der<br />
er blevet lavet søer og fjernet<br />
drænrør og sådan noget. At<br />
anlægge en golfbane er at<br />
bygge et nyt landskab. Så kan<br />
det godt være at man tilegner<br />
det den stil der var i landskabet<br />
tidligere, men det er ikke<br />
det samme landskab.“<br />
Den gode eller den onde<br />
Alligevel vil Nina Larsen Saarnak<br />
ikke en gang for alle at slå<br />
fast om en golfbane er et plus<br />
eller et minus for naturen.<br />
„Der er ikke noget entydigt<br />
svar. Antag at man har et stykke<br />
landbrugsjord som ikke er<br />
særligt landskabeligt værdifuldt,<br />
og man så lavede en ambitiøs<br />
golfbane hvor man udlagde<br />
områder til natur der ikke<br />
blev spillet på, hvor man lavede<br />
nogle grønne korridorer<br />
så dyr og planter kunne færdes<br />
på tværs af golfbanen,<br />
korridorer som måske forbandt<br />
naturområder som ikke<br />
før var forbundet. I så fald ville<br />
LÜBKER GOLF RESORT<br />
Lübker Golf Resort på Djursland åbnede 26. september 2008<br />
med en 27 hullers golfbane og en 9 hullers træningsbane<br />
tegnet af golfbanearkitektfirmaet Robert Trent Jones II.<br />
Til anlægget hører et omfattende byggeri med ferie- og<br />
konferencecenter, wellnesscenter, restauranter, feriehuse og<br />
luksuslejligheder. De første etaper er færdige og solgt. Fuldt<br />
udbygget bliver der 350 feriehuse, 99 golfboliger og hotel.<br />
Poul Anker Lübker står bag Lübker Golf Resort. Udgangspunktet<br />
var jorden til Mogenstrup Skovgård på 170 ha. Der er<br />
senere købt 31 ha til. Selskabet Lübker Golf A/S har solgt aktier<br />
for 92 mio. kr. som finansierer anlægget.<br />
Golfbanen og golfbyen ligger i et delvist fredet naturområde.<br />
Lübker Golf Resort har egen naturvejleder, og der er<br />
tinglyst plejeplan for området. 29 mand er ansat til at passe<br />
og pleje banen ledet af chefgreenkeeper Derek Grendowicz.<br />
man styrke natur og miljø. Så<br />
er der et positivt potentiale<br />
omkring etableringer af golfbaner,<br />
men der kan absolut<br />
også være det modsatte. Vi er<br />
generelt imod uplanlagt byggeri<br />
i det åbne land. Det at<br />
etablere en ny golfbane mener<br />
vi heller ikke samtidigt skal give<br />
ret til etablering af feriehusbebyggelse,<br />
swimmingpools,<br />
tennisbaner, nye boliger eller<br />
generelt unødigt store eller<br />
høje klubhuse,“ siger Nina Larsen<br />
Saarnak.<br />
Hun roser dog Dansk Golf<br />
Unions arbejde med den omfattende<br />
pjece kaldet ‘Golf, natur<br />
og friluftsliv’ i samarbejde<br />
med bl.a. Skov- og Naturstyrelsen,<br />
Danmarks Naturfredningsforening,<br />
Friluftsrådet og Danske<br />
Regioner. Pjecen giver idéer<br />
til hvordan natur- og friluftsinteresser<br />
kan varetages når<br />
en golfbane skal etableres og<br />
drives. Det lader altså til at der<br />
ikke er noget til hinder for at<br />
en golfbane kan være et plus i<br />
naturen. Til gengæld er der<br />
Der er moser, gravhøje og fredede hegn i og omkring golfbanen nord for Lejre. Foto: Lars Thorsen.<br />
heller ikke noget til hinder for<br />
det modsatte.<br />
Landskabet sløres<br />
I Skov & Landskab ved Københavns<br />
Universitet sidder landskabsarkitekt<br />
Vibeke Nellemann<br />
der har arbejdet med<br />
landskabsanalyse, planlægning<br />
og forvaltning i det åbne land<br />
i over 25 år samt lokalisering af<br />
golfbaner. Hun understreger<br />
at en golfbane sagtens kan tilføre<br />
landskabet noget positivt<br />
alt efter hvilket landskab og<br />
golfbane der er tale om. Til<br />
gengæld kan en golfbane også<br />
sløre og forringe landskabets<br />
oprindelige karakter og<br />
oplevelsesværdi.<br />
„Det er jo i virkeligheden et<br />
rekreativt anlæg, og det fremstår<br />
også sådan i landskabet,“<br />
fortæller hun. Hvis det for eksempel<br />
drejer sig om et flot<br />
herregårdslandskab eller et naturområde,<br />
så tilfører en golfbane<br />
en masse greens og småplantninger<br />
hvilket kan være<br />
meget forstyrrende for landskabsoplevelsen,“<br />
forklarer Vibeke<br />
Nellemann. På grund af<br />
golfbanens urbanisering af<br />
landskabet så hun gerne at<br />
golfbaner fik en mere bynær<br />
placering. ❏<br />
KILDER<br />
Interview med golf course manager<br />
Alex McCombie, Ledreborg Palace<br />
Golf.<br />
Interview med plankoordinator i Danmarks<br />
Naturfredningsforening Nina<br />
Larsen Saarnak.<br />
Interview med biolog i Syddjurs Kommune<br />
Lars Bruun.<br />
Interview med seniorrådgiver i Skov &<br />
Landskab Vibeke Nellemann.<br />
Bob Taylor, Malcom Peake, Lee Pensose:<br />
The wildside of golf.<br />
Dansk Golf Union: Golf, natur og friluftsliv.<br />
Greenkeeperen 4/2007.<br />
Danske Anlægsgartneres Golfsektion:<br />
Plantning på golfbaner.<br />
www.lpgc.dk.<br />
www.lubker.com.<br />
GRØNT MILJØ 9/2008 15
I bladet, hvor forsikringsmandens artikel er bragt, prydes forsiden af<br />
birk i en have. Mon den har langt igen?<br />
Forsikringsmandens råd<br />
Facadeplanter giver fugtproblemer og træer<br />
ødelægger kloakken. Eller gør de?<br />
Der skal ikke være planter<br />
nær ved eller op ad huset.<br />
Hverken buske eller slyngplanter.<br />
Lad huset få mindst tre<br />
meters frihed for planter. Og<br />
store træer skal slet ikke være i<br />
haven. Det er budskabet i artiklen<br />
‘Det ideelle hus - fra et<br />
forsikringsmæssigt synspunkt’<br />
bragt i Parcelhusejernes<br />
Landsforenings blad ‘Mit hus’.<br />
Artiklen er skrevet af Henrik<br />
Westergaard fra Købstædernes<br />
Forsikring som udgiveren har<br />
indledt samarbejde med.<br />
Man må forstå artiklen som<br />
et udgangspunkt når forskellige<br />
hensyn i hus og have skal<br />
afvejes. Men overdriver Westergaard<br />
ikke beplantningens<br />
negative egenskaber?<br />
Generelt præges artiklen af<br />
den holdning at plantevækst<br />
gør huset fugtigt og bidrager<br />
til svampeskader. Hvad ved vi?<br />
Undersøgelsen ‘Facadebeplantning’<br />
fra 1993 påviser at<br />
16<br />
facadebeplantning ikke skader<br />
mure når den ellers placeres<br />
og plejes rigtigt. Facadebeplantningens<br />
fordampning og<br />
slagregnsbeskyttelse er tværtimod<br />
med til at holde muren<br />
tør. Der kan dog eventuelt optræde<br />
afledte fugtskader,<br />
f.eks. når uplejet facadebevoksning<br />
løfter tegl. Om hække<br />
og buske nær facader er<br />
der ikke lignende danske undersøgelser,<br />
men der er ikke<br />
grunde til at tro at konklusionen<br />
skulle blive en anden.<br />
En anden holdning i Westergaards<br />
artikel er at rødder<br />
ødelægger rør. Hvad ved vi?<br />
Undersøgelsen ‘Trærødder i<br />
afløbsledninger’ fra 1997 peger<br />
på at man mest finder rødder<br />
i gamle rørsystemer, især i<br />
overgangene mellem to ledninger,<br />
og at problemerne<br />
mest er knyttet til de relativt<br />
overfladiske stikledninger og<br />
rødder fra pil, birk og poppel.<br />
Heller ikke birketræer hører hjemme i en<br />
almindelig parcelhushave. Få dem fjernet...<br />
„Store træer hører slet ikke hjemme i en parcelhushave,<br />
men ude i den store skov. Store træer vælter nu og da i<br />
storme og ødelægger bygninger, de løfter vandstik- og<br />
kloakledninger og/eller deres rødder vokser ind i rørene, de<br />
kan ødelægge fundamentet på huset, de skygger og tiltrækker<br />
nedbør/fugt omkring huset og de giver mange algevækster<br />
på tage og murværk. Heller ikke birketræer hører<br />
hjemme i en almindelig parcelhushave. Få dem fjernet, og<br />
betal hvad det koster at få professionelle træfolk til at fjerne<br />
dem. Store træer må under ingen omstændigheder stå lige i<br />
nærheden af bygninger. Så beder man selv om en skade.<br />
Den er også helt gal hvis man lader buske eller andet stå<br />
op ad husets facader eller gavle eller - som man ser dagligt -<br />
lader slyngvækster vokse op ad huset. Den væsentligste bestanddel<br />
for enhver plantes liv er vand. I sagens natur trækker<br />
planten vand til sig, og det går ofte ind i mur- eller træværk<br />
som opfugtes. Mange planter ‘lever’ af samspillet mellem<br />
mur- og træværk, men med den konsekvens at sidstnævnte<br />
ødelægges. Svampeskader er uundgåelige, men<br />
også husets beboere hører til blandt den udsatte gruppe i<br />
form af risikoen for sygdomme. Lad huset få mindst 3 meters<br />
‘frihed’ for planter/vækster eller andet, så huset kan få<br />
luft og tørre ud efter fugtige perioder.<br />
Med andre ord: Vær særlig opmærksom hvis der i nærheden<br />
af huset eller på eller op til huset enten er store træer<br />
eller plantevækster. Det kan være klogt at holde interessen<br />
væk fra sådanne huse.“<br />
Uddrag af artiklen ‘Det ideelle hus - fra et forsikringsmæssigt synspunkt’<br />
af Henrik Westergaard, Købstædernes Forsikring. Artiklen er<br />
bragt i ‘Mit Hus’ 3/2008 udgivet af Parcelhusejernes Landsforening.<br />
Afsnittet er kun et ud af flere i den 15 sider lange artikel.<br />
Andre undersøgelser, bl.a.<br />
den svenske ‘Trädrötter och<br />
ledningar’ fra 1992 peger på at<br />
rødder først trænger ind i rør<br />
når de i forvejen er utætte. Videre<br />
påvises at risikoen aftager<br />
med afstanden til træet. Den<br />
er gennemgående aftaget til<br />
5-10% 8-20 meter fra træet.<br />
Desuden peges der på at komprimeret<br />
jord øger risikoen for<br />
at rødder søger i ledningsgrave.<br />
Anbefalingerne går både<br />
på planteafstand, træart,<br />
jordløsning og rodspærrer -<br />
foruden ledningsrenoveringer.<br />
Ingen huller, ingen rødder.<br />
Kan rødder løfte vand- og<br />
kloakrør som Westergaard siger?<br />
„Hvis rødderne vokser<br />
uheldigt kan de med deres<br />
tykkelsesvækst løfte rørene.<br />
Men det er ikke noget jeg har<br />
hørt om før, så det kan ikke<br />
være et udbredt problem,“ siger<br />
civilingeniør Flemming<br />
Springborg, Rørcentret ved<br />
Teknologisk Institut.<br />
Henrik Westergaard, hvad er<br />
det forsikringsmæssige hovedproblem<br />
når man ser på havens<br />
beplantning?<br />
„Det er skader på kloak- og<br />
vandstikledninger når der et<br />
stort træ i nærheden. Ledningen<br />
kan blive løftet, og rødderne<br />
kan gro ind i kloakledningerne.<br />
Derfor vil jeg bestemt<br />
anbefale at man afholder<br />
sig fra at plante store træer<br />
nær rørledninger.“<br />
Med et skud fra hoften anslår<br />
Henrik Westergaard de<br />
samlede erstatningsudbetalinger<br />
for udendørs rørledninger<br />
ved parcelhuse omkring 275<br />
mio. kr. om året. Han vurderer<br />
at hovedparten af skaderne<br />
skyldes plantevækster, ikke<br />
mindst rødder fra store træer.<br />
Hvordan kan planter op ad<br />
huse være et problem når de<br />
holder bygningerne tørre?<br />
„Murværk tager stort set ikke<br />
skade, men det kan træværket.<br />
Vi har sager med svamp i<br />
rammer og tagkonstruktioner<br />
som vi kæder sammen med bevoksningen.“<br />
Hvilken dokumentation er<br />
der for at bevoksning nær huset<br />
skader træværket?<br />
„Vi har ikke videnskabelig<br />
dokumentation, men alle vores<br />
sager fortæller os at det<br />
hænger sådan sammen.“ sh<br />
GRØNT MILJØ 9/2008
TRYGGHET & KVALITET<br />
FACKHANDELN<br />
K U N SK AP & SERVICE<br />
Mød os på<br />
Agromek<br />
uge 48<br />
Hal B<br />
Stand 2122<br />
Hold varmen med STIHL...<br />
Få kr. 1.600,-<br />
for din gamle<br />
motorsav<br />
www.stihl.dk - Tel. 36 86 05 00<br />
STIHL MS 390<br />
NU Kr. 2.956,- excl. moms<br />
Førpris Kr. 4.556,-<br />
Motorsave • Trimmere • Kratryddere • Kombimaskiner • Multisystem • Hækkeklippere<br />
Højtryksrensere • Blæse/sprøjteaggregater • Skæremaskiner • Jordbor • Kæmpe tilbehørsprogram<br />
SUPERTILBUD !<br />
Byt din gamle motorsav<br />
Få kr. 1.600,- for din gamle motorsav, uanset<br />
fabrikat og byt istedet til STIHL MS 390 - en<br />
meget effektstærk motorsav. Perfekt til arbejde<br />
i mellemstore træer og til opskæring af store<br />
mængder brænde. STIHLs orginale sværd og<br />
kæde giver fuld udnyttelse af vores højeffektive<br />
E-matic system, som minimerer slitage på sværd<br />
og kæde, samt forbrug af kædeolie med op til<br />
50%. Skynd dig ned til din lokale Servicerende<br />
forhandler og byt til nyt.<br />
The leader gives it all.<br />
GRØNT MILJØ 9/2008 17<br />
Tilbudet gælder fra 1. oktober - - 31. december 2009 2008<br />
Alle priser er excl. moms. Tilbud gældende t.o.m. 31.12.2007
Golfbanens nye klima<br />
Klimaforandringernes årsager og følger er globale, men har konkret betydning alle steder.<br />
Tag som eksempel danske golfbaner hvor klimaforandrringerne er sportens største udfordring.<br />
Af Torben Kastrup Petersen<br />
Med klimaforandringerne<br />
har golfbanerne udsigt<br />
til flere og nye skadevoldere,<br />
mere ukrudt og øget behov<br />
for vanding samtidig med at<br />
der kommer et øget pres om<br />
at spare på ressourcerne. Det<br />
kræver handling og omtanke,<br />
jo før des bedre.<br />
Det er nemlig ikke længere<br />
et spørgsmål om tro. Fakta er<br />
at klimaet ændrer sig med en<br />
hastighed vi ikke før har set.<br />
Det er slået fast af FN’s klimapanel.<br />
Klimaforandringernes<br />
årsager og følger er globale,<br />
men har konkret betydning<br />
alle steder. Også for de danske<br />
golfbaner der kan tjene som et<br />
eksempel på hvordan ethvert<br />
område får sine nye udfordringer.<br />
Og for golfsporten er<br />
klimaforandringerne sportens<br />
største udfordring.<br />
Balancen tippede<br />
Det har vist sig at der er en<br />
helt klar sammenhæng mellem<br />
indholdet af kuldioxid, CO 2 og<br />
temperaturændringerne på<br />
jorden. Det skyldes at CO 2 er<br />
en drivhusgas og dermed vil<br />
bidrage til drivhuseffekten.<br />
Den går kort sagt ud på at<br />
drivhusgasser i atmosfæren absorberer<br />
og reflekterer solens<br />
infrarøde stråler der dermed er<br />
med til at varme jorden op.<br />
Udviklingen i atmosfærens<br />
indhold af CO 2 kan måles helt<br />
tilbage til slutningen af sidste<br />
istid via undersøgelser af iskerner<br />
fra Grønland og Antarktisk<br />
og målinger fra atmosfæren.<br />
De viser at koncentrationen af<br />
CO 2 er vokset med dramatiske<br />
35% alene siden den industrielle<br />
revolution, hvilket er historisk<br />
kort tid. Vi kender endnu<br />
ikke effekterne med sikkerhed,<br />
men historien har vist os at vi<br />
kan forvente nogle markante<br />
klimaændringer.<br />
Før i tiden kunne mennesker,<br />
flora og fauna nå at tilpasse<br />
sig klimaændringer fordi<br />
ændringerne skete tilpas langsomt.<br />
Nu ændrer klimaet sig<br />
18<br />
for hurtigt til at vi kan tilpasse<br />
os. Det groteske er at det er<br />
menneskets egen skyld.<br />
For godt 250 år siden begyndte<br />
det at gå galt. Med<br />
dampmaskinens opfindelse begyndte<br />
vi at bruge af jordens<br />
opsparede ressourcer i form af<br />
kul. CO 2-balancen tippede og<br />
ophobningen i atmosfæren<br />
tog fart. Nu var det slut med<br />
den bæredygtige udnyttelse af<br />
jordens ressourcer.<br />
Et globalt problem<br />
Klimaforandringer er et globalt<br />
fænomen, men der er stor<br />
forskel på de enkelte landes<br />
rolle. Ironisk nok er det især de<br />
fattigste lande der har bidraget<br />
mindst til udledningen der<br />
bliver hårdest ramt. Her er der<br />
i forvejen pressede levevilkår<br />
og begrænset kapacitet til at<br />
forbedre forholdene. Flere<br />
oversvømmelser i Bangladesh<br />
og mere tørke i Afrika vil<br />
ramme hårdt. En sandsynlig<br />
følge er folkevandringer - en<br />
tendens der allerede ses i dag.<br />
Det giver derfor mest mening<br />
at snakke om klima ud fra<br />
et globalt perspektiv, og det er<br />
også i dette perspektiv at løsningerne<br />
skal findes. Men både<br />
følger og konsekvenser har<br />
også betydning på det nationale<br />
plan. For de nordiske<br />
lande peger prognoserne fra<br />
det internationale klimapanel<br />
på temperaturstigning på omkring<br />
4 grader ved udgangen<br />
af dette århundrede. Ekstreme<br />
vejrbegivenheder som lange<br />
hedebølger, storme og kraftig<br />
nedbør vil komme større hyppighed,<br />
intensitet og varighed.<br />
Det globale billede er at det<br />
vil blive endnu mere tørt hvor<br />
det er tørt i dag, og der vil<br />
komme mere vand hvor det i<br />
dag regner meget. I Danmark<br />
bliver vintrene vådere (sne bliver<br />
temmelig sjælden), mens<br />
somrene bliver noget tørrere.<br />
Både sommer og vinter vil der<br />
desuden være større risiko for<br />
kraftig regn, og om sommeren<br />
større risiko for tørke.<br />
Rammer også Danmark<br />
Isoleret set vil Danmark generelt<br />
få fordele af et varmere<br />
klima. Klimaet vil ligne det vi<br />
ser i det nordlige eller centrale<br />
Frankrig, eller hvis CO 2 udledningen<br />
fortsætter som nu, et<br />
vejr som i det nordlige Spanien.<br />
Landbruget vil kunne øge<br />
produktionen, og vi vil kunne<br />
reducere udgifterne til boligopvarmning.<br />
Ulemperne vil<br />
især være knyttet til de tørrere<br />
somre, flere storme og den<br />
mere intense nedbør som i forening<br />
med vandstandsstigninger<br />
giver større risiko for oversvømmelser.<br />
Klimaændringerne forudsætter udvikling af nye græssorter. Da det kan<br />
tage optil 20 år at udvikle en ny sort, er det væsentligt at vide så meget<br />
om det kommende klima som muligt.<br />
En ulempe er også at klimaændringer<br />
sker så hurtigt at<br />
plante- og dyrearter ikke kan<br />
tilpasse sig evolutionært. De<br />
må i stedet ændre deres udbredelsesområde<br />
for ikke at<br />
uddø. Den flora og fauna der<br />
ikke kan tilpasse sig eller flytte<br />
sig hurtigt nok, vil uddø og<br />
nye arter - bl.a. invasive - vil<br />
overtage habitaterne. Fremtidens<br />
natur vil derfor komme til<br />
at se anderledes ud end i dag.<br />
Det bliver mere konkret når<br />
man tager et enkelt område<br />
og ser hvad klimaændringerne<br />
kan betyde der. F.eks. de danske<br />
golfbaner. Med det mildere<br />
klima kan spillesæsonen<br />
blive forlænget med 1-2 måneder<br />
bl.a. fordi græsset får en<br />
længere vækstsæson. Men der<br />
er mange andre forhold der vil<br />
berører golfsporten.<br />
Banevanding<br />
I Danmark er vi begunstiget af<br />
en stor og ren grundvandsressource<br />
der gør at vi kan drikke<br />
urenset grundvand. Den forventede<br />
større mængde vinternedbør<br />
vil medføre større<br />
grundvandsdannelse og dermed<br />
et stigende grundvandsspejl.<br />
Der vil dog være regionale<br />
forskelle på grund af den<br />
forskellige geologi. Især i Vestjylland<br />
vil grundvandsstanden<br />
stige. På det mere lerholdige<br />
Sjælland vil vandet mere løbe i<br />
vandløbene. Det vil kunne få<br />
betydning for golfbaner med<br />
vandløb, hvor der i perioder vil<br />
kunne forekomme overløb.<br />
Eftersom somrene ventes at<br />
blive tørrere, vil det øge behovet<br />
for vanding på golfbanerne.<br />
På grund af de regionale<br />
forskelle i grundvandsdannelse<br />
vil især de østdanske golfbaner<br />
mangle vand, mens de vestjyske<br />
baner vil være bedre stillet.<br />
Klimaændringerne vil således<br />
øge den forskel i forvaltningen<br />
af vandressourcer som vi allerede<br />
ser i dag.<br />
Den større mængde nedbør<br />
og kraftigere intensitet vil be-<br />
GRØNT MILJØ 9/2008
Valdres Golfklub i Norge kunne man den 11. juli 2007 tage en sejltur på de oversvømmede greens. Det var<br />
resultatet af et usædvanligt kraftigt regnvejr af den type vi kan ventes os flere af i fremtiden.<br />
På en anden norsk bane, Hallingdal Golf Club, har kraftig afstrømning skabt en voldsom erosion. Her blev der<br />
bagefter lagt afvandingsrør ned for at undgå lignende problemer næste gang regnen styrter ned.<br />
tyde at lavtliggende områder<br />
på golfbanen kan blive oversvømmet<br />
i vinter- og forårsmånederne,<br />
og eventuelle vandløb<br />
kan løbe over deres bredder.<br />
Kravene til dræn og ikke<br />
mindst anlægskravene i forbindelse<br />
med eksempelvis opbygning<br />
af greens, vil givet også<br />
blive øget.<br />
Hvis man tænker lidt alternativt,<br />
kunne man eventuelt<br />
forestille sig at golfbaner i<br />
fremtiden kom til at spille en<br />
rolle som områder nær byerne<br />
hvor regnvand kunne ledes til i<br />
de perioder hvor man ikke spillede<br />
golf. Golfbaner som po-<br />
tentielle regnvandsbassiner er<br />
en ny rolle som golfbaner måske<br />
kunne udfylde i fremtidens<br />
naturforvaltning. Tanken har<br />
allerede været fremført på forskellige<br />
konferencer.<br />
Græsset vil gro mere<br />
Ikke bare forlænges vækstsæsonen<br />
1-2 måneder. Det må<br />
også forventes at græsset vil<br />
komme til at gro mere i det<br />
mildere klima. Det vil i første<br />
omgang kræve flere klipninger.<br />
Den kraftige græsvækst vil<br />
desuden betyde en tættere<br />
turf og en større udbygning af<br />
filt, hvilket vil øge behovet for<br />
pleje, f.eks. i form af mere topdressing<br />
og vertikalskæring.<br />
Samlet set vil klimaforandringer<br />
betyde et behov for flere<br />
arbejdstimer alene i forbindelse<br />
med pleje af græsset.<br />
Snedækkede greens og<br />
lange perioder med frost vil efterhånden<br />
blive en sjældenhed.<br />
For græsset vil det betyde<br />
at græssets hærdning mod vinteren<br />
vil blive forsinket så<br />
frosttolerancen reduceres. Det<br />
vil i praksis betyde at græssorterne<br />
indstiller sig på et varmere<br />
klima, og derfor vil en<br />
eventuel hård vinter oprette<br />
større skade på greens end tid-<br />
ligere da græsserne simpelthen<br />
vil være dårligt forberedt.<br />
Skal vi så til at se mod syd for<br />
at finde nye egnede græssorter?<br />
Sandsynligvis ikke da<br />
dagslængden stadig vil være<br />
den samme. Det er desuden<br />
sandsynligt at der vil være mere<br />
en-årig rapgræs og nye former<br />
for tropisk ukrudt som klarer<br />
sig godt ved højere temperaturer.<br />
De forskellige anbefalinger<br />
af græssorter vil helt sikkert<br />
også ændre sig med tiden,<br />
og de nye forbedrede sorter vil<br />
finde vej til de danske greens.<br />
Arternes potentiale<br />
Ser vi på de eksisterende muligheder<br />
for valg af græssorter<br />
og deres nuværende egenskaber,<br />
er det interessant at holde<br />
dem op imod klimaforandringerne<br />
og se på fordele og<br />
ulemper for hver enkelt sort.<br />
Krybende hvene kan ikke<br />
betegnes som særlig klimavenlig<br />
da den kræver en høj plejeintensitet,<br />
er gødningskrævende<br />
og generelt er mere<br />
udsat for sygdomme. Der er<br />
behov for et større forædlingsarbejde<br />
og forskning i det<br />
nordiske klima hvor sorten<br />
‘Nordlys’ indtil videre har vist<br />
de bedste resultater. Hvis der i<br />
fremtiden kommer flere svampeangreb,<br />
vil krybende hvene<br />
blive mere udsat.<br />
Rødsvingel må derimod betegnes<br />
som en mere ‘klimavenlig’<br />
græs hvilket skyldes artens<br />
mere ekstensive plejebehov og<br />
større modstandsdygtighed<br />
over for sygdomme. Ser man<br />
på erfaringerne fra USA kan<br />
der måske være et potentielt<br />
problem i relation til flere insektproblemer.<br />
Hundehvene har de seneste<br />
par år fået øget opmærksomhed<br />
på grund af gode testresultater<br />
i Norge, og arten syntes<br />
at kunne klare forandringer<br />
i klimaet. Der er imidlertid<br />
stadig en række store udfordringer<br />
tilknyttet denne græsart,<br />
specielt i relation til opbygningen<br />
af filt.<br />
Rajgræs kunne dog godt gå<br />
hen og blive brugt mere. Den<br />
hurtige etablering og vejrtolerancen<br />
kan måske gå hen og<br />
gøre arten interessant, også på<br />
greens. Der savnes dog stadig<br />
en forædling der kan styrke<br />
vinterhærdningen og sikre en<br />
lavere væksthastighed.<br />
Udviklingen af nye græssor-<br />
GRØNT MILJØ 9/2008 19
Fremtidens vareme vejr kan også medføre flere svampeskader, f.eks. af sneskimmel der på ingen måde er afhængig af sne for at trives.<br />
ter er en meget langsom proces,<br />
og det kan tage op til 20<br />
år at udvikle en ny sort. Forædlingsarbejdet<br />
står derfor<br />
over for en kæmpe udfordring.<br />
Det er derfor væsentligt<br />
at vide så meget om det kommende<br />
klima som muligt så<br />
forædlingsarbejdet bliver så<br />
præcist som muligt. Ellers kan<br />
tilfældigheder afgøre om man<br />
forædler i den rigtige retning.<br />
Der er i øjeblikket ikke et nordisk<br />
forædlingsprogram.<br />
Den nordiske golfsektor må<br />
derfor selv finansiere en forskningsindsats<br />
hvis man ønsker<br />
det. Den skandinaviske forskningsfond<br />
‘Scandinavian Turfgrass<br />
and Environment Foundation’<br />
(STERF) har finansieret<br />
den hidtidige forskning, hvilket<br />
har resulteret i publikationen<br />
‘Nordic Turfgrass Cultivar<br />
Guide’ der sammenfatter al<br />
nuværende viden inden for<br />
græsser til golfsporten.<br />
Flere svampeangreb<br />
Et af de absolut største problemer<br />
i relation til greens er<br />
20<br />
svampeangreb af sneskimmel<br />
(Microdochium nivale) hvis angreb<br />
kan have konsekvenser<br />
for spillekvaliteten på greens<br />
et godt stykke ind i sæsonen.<br />
Svampeangreb af denne type<br />
er længe blevet regnet for en<br />
af golfsportens største udfordringer,<br />
ikke blot i Danmark,<br />
men i hele norden. Det er derfor<br />
ekstra relevant at se på<br />
netop denne svamp i forbindelse<br />
med klimaændringerne.<br />
Selv om navnet senskimmel<br />
indikerer at svampen har noget<br />
med sne at gøre, er det<br />
ikke nødvendigvis tilfældet.<br />
Svampen trives lige fra -6 til 28<br />
grader og er derfor ikke afhængig<br />
af sne. Faktisk gror<br />
sneskimmel bedre ved 21 grader<br />
end ved 0 grader. Årsagen<br />
til at skaderne primært ses efter<br />
vinteren, er at græsset er<br />
mere modtageligt om vinteren,<br />
og at sneskimmel om sommeren<br />
er i hård konkurrence<br />
med andre mikroorganismer<br />
der er bedre for græsset.<br />
Den globale opvarmning vil<br />
sandsynligvis betyde en øget<br />
stigning i angreb af sneskimmel.<br />
Det skyldes at vinterhærdningen<br />
i græsset reduceres<br />
og dermed modstandsdygtigheden.<br />
Desuden har der været<br />
rapporter om at sneskimmel<br />
er konstateret i varmere<br />
klimaer som Hawaii og Californien.<br />
Der er dog også undersøgelser<br />
der taler for det modsatte.<br />
Så forudsigelserne er<br />
ikke entydige.<br />
Generelt vil den højere temperatur<br />
og fugtighed dog nok<br />
betyde at svampene får gode<br />
vækstbetingelser. Det er derfor<br />
sandsynligt at også angrebene<br />
af eksempelvis Pythium, Anthrachnose<br />
og rust vil blive<br />
hyppigere. Desuden vil nye<br />
svampesygdomme som eksempelvis<br />
dollarspot komme til<br />
Danmark. De første tilfælde<br />
herhjemme er allerede set.<br />
Pesticider og gødning<br />
Det er sandsynligt at højere<br />
temperatur vil øge pesticidanvendelsen.<br />
Årsagerne hertil<br />
vil være forekomst af nye skadegørere.<br />
Ser vi på nutidens<br />
Sydeuropa og USA, har de væsentlig<br />
flere udfordringer med<br />
insektangreb hvilket vil betyde<br />
et øget behov for insekticider,<br />
med mindre der findes brugbare<br />
alternativer til bekæmpelse.<br />
Desuden kan nye<br />
ukrudtsformer ændre kravene<br />
til bekæmpelsesmetoderne.<br />
Med den øgede vandmængde<br />
vil risikoen for udvaskning<br />
af næringsstoffer stige<br />
hvilket måske vil komme til<br />
at betyde restriktioner i forhold<br />
til anvendelse af gødning.<br />
Med Danmarks restriktive miljøpolitik<br />
må det derfor betragtes<br />
som uundgåeligt at golfspillerne<br />
i fremtiden må forberede<br />
sig på ændrede forhold<br />
og tolerere mere ukrudt og<br />
mindre perfekte greens. Den<br />
nuværende pesticidaftale mellem<br />
<strong>Miljø</strong>ministeren, Kommunernes<br />
Landsforening og<br />
Dansk Golf Union er sandsynligvis<br />
blot første skridt.<br />
Bør selv tage initiativ<br />
Der er heldigvis mange muligheder<br />
for at hver enkelt kan<br />
GRØNT MILJØ 9/2008
idrage til at mindske de menneskeskabte<br />
forandringer. Der<br />
er endda lavet beregninger på<br />
hvad det vil koste at hver enkelt<br />
dansker skal reducerer udledningen<br />
af drivhusgasser til<br />
et niveau så resultatet bliver<br />
en temperaturstigning 2-2,8<br />
grader. En sådan indsats vil betyde<br />
en årlig udgift pr. dansker<br />
i størrelsesordenen 17.000 kr.<br />
Der er endvidere vist en klar<br />
sammenhæng mellem hvornår<br />
indsatsen sættes ind og prisen.<br />
Ikke overraskende er det langt<br />
billigere at igangsætte foranstaltningerne<br />
nu end senere.<br />
Kort sagt, jo tidligere vi gør<br />
noget, jo billigere. Det er svært<br />
at forestille sig at myndighederne<br />
ikke vil regulere via love<br />
og bekendtgørelser.<br />
Hvordan det vil påvirke golfsporten<br />
i relation til f.eks. adgangen<br />
til vandressourcer og<br />
pesticider kan kun tiden vise.<br />
Sikkert er det at der vil ske ændringer,<br />
og jo før golfsporten<br />
selv tager hånd om klimaudfordringerne,<br />
jo mindre vil de<br />
ufrivillige indgreb føles.<br />
Golfsporten er imidlertid allerede<br />
i gang. STERF har netop<br />
igangsat et projekt med CO 2forbruget<br />
i en golfklub. Målet<br />
er at udvikle et lettilgængeligt<br />
internetbaseret system til at<br />
kortlægge CO 2-emissionerne<br />
og se på effekterne af en ændret<br />
adfærd. Projektet vil give<br />
golfklubberne et instrument til<br />
at regne deres CO 2-belastning<br />
ud og give nogle konkrete<br />
redskaber til hvordan klubber-<br />
ne kan mindske udslippet mest<br />
effektivt.<br />
Flere bynære baner<br />
Et af de mest oplagte tiltag i<br />
golfsektoren er at mindske<br />
transportforbruget hvilket vil<br />
sige at golfbanerne så vidt muligt<br />
skal lokaliseres bynært. For<br />
de eksisterende golfbaner vil<br />
de mest oplagte tiltag umiddelbart<br />
være at isolere klubhuse,<br />
spare ressourcer i både<br />
klubhuset og i banedriften,<br />
købe CO 2-neutral energi (eventuel<br />
egenproduktion af vindenergi)<br />
samt plante flere træer<br />
og buske og derved sikre en<br />
større binding af CO 2.<br />
Hvad der kan lade sig gøre,<br />
er selvfølgelig afhængig af de<br />
lokale forhold og mulighederne<br />
i den enkelte klub. Projektet<br />
er startet i år og fortsætter<br />
i 2009. Man kan læse mere om<br />
det på www.turfgrass.dk. Det<br />
er et nødvendigt, men meget<br />
lille initiativ i det store billede.<br />
Verden og golfsporten står<br />
over for enorme udfordringer,<br />
og vi må så hurtigt som muligt<br />
forberede os på det. Det gælder<br />
ikke kun den daglige pleje.<br />
Også i planlægnings- og anlægsfasen<br />
bør klimaforandringer<br />
tænkes ind. På den måde<br />
kan golfklubberne gå forrest<br />
og bl.a. via bidrag til forskning<br />
og fokus vise vejen. ❏<br />
FORFATTER<br />
Torben Kastrup Petersen er cand.<br />
scient. og bane- og miljøansvarlig i<br />
Dansk Golf Union. For yderligere oplysninger<br />
kan han kontaktes på<br />
tkp@dgu.org eller 4040 9102.<br />
De fleste medlemmer Svendborg Golfklub bor i Svendborg, kun ret<br />
kort fra klubben. Bynære baner er måden at dæmpe transporten på og<br />
dermed gøre lidt for at begrænse CO 2 -udledningen.<br />
Eldreven salt-/sandspreder.<br />
4 modeller.<br />
Rumindhold fra<br />
180 til 2000 kg.<br />
Tlf. 6256 1667 Fax 6256 1607 www.special-maskiner.com<br />
VEJARBEJDE SKOV GRÆS VANDLØB SNERYDNING<br />
Vilvorde Vilvorde<br />
Masser af uddannelser, hos os kan du bl.a. blive<br />
• Anlægsgartner - anlægsgartnerassistent<br />
• Væksthusgartner - væksthusgartnerassistent<br />
• Produktionsgartner - planteskolegartnerassistent<br />
• Greenkeeper - greenkeeperassistent.<br />
Kontakt en vejleder på 46 300 400 eller besøg<br />
www.rts.dk, for mere information.<br />
Vores kursusafdeling kan tilbyde et væld af kurser<br />
Aktuelle kurser:<br />
• Gaffeltruck certifikat B<br />
• Teleskoplæssere med gafler og kran<br />
• Træer og buske om vinteren, beskæring og plejep.<br />
• Pleje af grønne områder, vinterbeskæring<br />
• Betjening og vedligehold af større gartnermaski.<br />
• Planteliv, økologi og miljølære<br />
• Etablering af mindre anlæg med planter og fliser<br />
• Design af grønne anlæg<br />
• Plantebeskyttelse, “sprøjtecertifikat”.<br />
Ring på 46 300 400 og få tilsendt<br />
vores nye kursusprogram.<br />
Roskilde Tekniske Skole • Vilvorde<br />
Køgevej 172 • 4000 Roskilde • Telefon 46 300 400<br />
− uddannelse for hoved og hænder<br />
Roskilde<br />
Tekniske<br />
Skole<br />
GRØNT MILJØ 9/2008 21
Deltagerne på konferencen samlet i Atriumgården i den gamle Landbohøjskole, Frederiksberg. Foto Søren Fodgaard.<br />
.<br />
Hele træet skal udnyttes<br />
Energiskov er en anden mulighed<br />
for at tilvejebringe me-<br />
skovarbejdere, og langt det<br />
meste arbejde udføres af en-<br />
Biomasse til energi og mekanisering i fokus på<br />
Nordic-Baltic Conference on Forest Operations<br />
re biomasse til energiformål.<br />
Sverige har de største arealer<br />
med energipil i kort omdrift,<br />
treprenører med specialmaskiner.<br />
Det stiller nye krav til<br />
skovbruget. Man skal kunne<br />
Af Kjell Suadicani<br />
Der er meget fokus på vedvarende<br />
energi i al almin-<br />
Forest Operations på Skov &<br />
Landskab 23.-25. september.<br />
men også i Italien er energiskov<br />
på vej frem.<br />
Den teknologiske udvikling i<br />
skovbruget er gået stærkt i de<br />
beskrive sine arbejdsopgaver<br />
med henblik på at kunne indhente<br />
tilbud på udførelsen, og<br />
man skal kunne kontrollere ardelighed<br />
og dermed også på Her blev der fokuseret på skov- sidste 20 år, og den tekniske bejdets kvalitet.<br />
bioenergi fra skovene. Med brugets rolle som leverandør udvikling har også medført Det er også en helt anden<br />
ønsket om at udvide anvendel- af biomasse til energi og på omfattende organisatoriske slags mennesker der ansættes<br />
sen af bioenergi fra skovene skovbrugets vilkår som følge af ændringer i skovbruget. Helt til at udføre arbejdet i skoven.<br />
følger at alle ressourcer søges den omfattende mekanisering frem til midten af 1980’erne Tidligere var en meget god fy-<br />
udnyttet. I Sverige og Finland af arbejdet. 65 forskere fra 11 var den enkelte skov sin egen sik en forudsætning for at<br />
arbejder man på at udvikle lande deltog.<br />
driftsenhed med administrati- kunne arbejde i skovbruget,<br />
metoder til høst af hele træer i Ønsket om at udnytte bioon og et antal ansatte skovar- mens arbejdet med at styre en<br />
udtyndinger i unge skove for massen fra skovene afspejles af bejdere til at udføre det prak- skovningsmaskine er en helt<br />
at få bedre økonomi i produk- at der i flere lande laves forsøg tiske arbejde. Fældningen anderledes udfordring.<br />
tionen. Man arbejder også på med optagning af rødder og foregik med motorsav og hver Konferencen var sponseret<br />
at udvikle metoder til at kunne stubbe og anvendelse af disse skov havde egne maskiner til af Nordisk ministerråd via Sam-<br />
høste træ på arealer som af til bioenergi. Her er det Fin- udtransport af træerne. arbejdsnævnet for Nordisk<br />
den ene eller anden grund er land som er kommet længst I dag er virkeligheden helt Skovforskning. ❏<br />
vanskeligt tilgængelige.<br />
Det fremgik af konferencen<br />
Nordic-Baltic Conference on<br />
idet de allerede udnytter rødder<br />
og stubbe som biobrændsel<br />
kommercielt.<br />
anderledes. Der er skåret voldsomt<br />
ned på det administrative<br />
personale og på antallet af<br />
Kjell Suadicani er seniorkonsulent ved<br />
Skov & Landskab, Københavns Universitet.<br />
kjs@life.ku.dk.<br />
Raycos stubfræser<br />
med nye joysticks<br />
Den amerikanske producent af<br />
studfræsere har lanceret den<br />
ny model RG 1645. Nyt i forhold<br />
til den gamle model RG<br />
1635 er bl.a. en 44 hk Kubota<br />
turbo dieselmotor og to joysticks<br />
der styrer fremdrift og<br />
fræserhovede. Fræserhovedet<br />
sidder på en svingarm med 1½<br />
meter aktionsradius. Maskinen<br />
har firehjulstræk og twinbaghjul,<br />
vejer 1100 kg og er 345<br />
cm lang. Dansk import: Interforst,<br />
www.interforst.dk.<br />
22<br />
Giant er kompakt,<br />
men løfter meget<br />
To nye modeller i Giants Xstra-serie<br />
af små læssemaskiner:<br />
D262SW X-tra og D331SW<br />
X-tra med henholdsvis 26 og<br />
33 hk. X-stra indebærer at de<br />
løfter mere end standardmodellerne,<br />
nemlig op til 1250 kg<br />
selv om de kun vejer 1498 kg.<br />
Der er firhjulstræk og elektrisk<br />
differentialespærre så man får<br />
optimal kraft på alle hjul. Importør<br />
er Brdr. Holst Sørensen<br />
A/S, www.bhsribe.dk.<br />
John Deeres nye<br />
7400 TerrrainCut<br />
John Deeres nye 7400 Terrain-<br />
Cut klipper er et rotoralternativ<br />
til trim-klipperen 2653B.<br />
Den trehjulstrukne model har<br />
en 36 hk turboladet dieselmotor<br />
og tre uafhængige 69 cm<br />
klipperskjolde. Klippebredden<br />
kan varieres fra 173 til 188 cm.<br />
De ydre klipperskjolde kan skydes<br />
op til 38 cm ud over klippebredden<br />
uden at maskinen<br />
bliver ustabil - en fordel ved<br />
vanskeligt tilgængelige kanter.<br />
www.nellemannagro.dk.<br />
Ny kroghejsevogn<br />
fra Scan-Agro<br />
Scan-Agro har lanceret den italiensk<br />
producerede kroghejsevogn<br />
Scan-Tip ProHook. 8 modeller<br />
med totalvægt fra 16 til<br />
33 ton. De har hydraulisk containerlås,<br />
hydrauliske bremser,<br />
affjedret trækstang og lys som<br />
standard. Kroghejsevognens<br />
fordel er at samme undervogn<br />
med hejs kan bruges til flere<br />
containerløsninger - som der<br />
er mange af, bl.a. entreprenører.<br />
ww.scanagro.dk.<br />
GRØNT MILJØ 9/2008
Skov & Landskabskonferencen 2009<br />
Den 28. januar 2009, kl. 10.00 - 16.30, Odense Congress Center<br />
Nye roller for natur, skov og landskab<br />
i velfærdssamfundet<br />
Det er temaet, når Skov & Landskabskonferencen åbner<br />
dørene i 2009. På konferencen kan du bl.a. høre om at<br />
naturen, vores skove og det åbne landskab i dag er et<br />
afgørende element i forhold til et sundt og aktivt liv, i<br />
forhold til ønsket om en mangfoldig natur og i forhold<br />
til at bevare og beskytte livsvigtige ressourcer som f.eks.<br />
vand.<br />
Få også svar på:<br />
• om »det multifunktionelle landskab« er ren drøm<br />
eller virkelighed<br />
• hvordan man håndterer konfl ikter i forbindelse med<br />
forvaltning af natur, skov og landskab<br />
• hvilke udfordringer skov- og landskabsforvaltere står<br />
med i forhold til den nye landskabskonvention og<br />
vandrammedirektivet<br />
Skov & Landskabskonferencen 2009 er stedet, hvor Skov<br />
& Landskab stiller med landets førende eksperter inden<br />
for planlægning og forvaltning af landskab, skov og<br />
natur. Få indblik i den nyeste viden og hør, hvordan politikere,<br />
topembedsfolk, interesseorganisationer, kommuner<br />
og primære aktører i erhvervslivet omsætter viden til<br />
handling – strategisk såvel som praktisk.<br />
Skov & Landskabskonferencen 2009 er planlagt i samråd<br />
med Skov & Landskabs Rådgivende Udvalg, EnviNa<br />
(Foreningen af <strong>Miljø</strong>-, plan-, og naturmedarbejdere i det<br />
offentlige), Skov- og Naturstyrelsen samt By- og Landskabsstyrelsen.<br />
Se hele programmet på www.sl.life.ku.dk > Kurser<br />
– og husk at tilmelde dig online inden den 15. januar<br />
samme sted<br />
GRØNT MILJØ 9/2008 23
Ud på nye eventyr<br />
Lars Knudsen har igennem sit liv sat flere skibe i søen end selv den mest vindblæste<br />
skipper ville kunne holde styr på. I dag koncentrerer han sig om flagskibet LK Gruppen,<br />
men lader stadig ikke uopdagede øer sejle agterud.<br />
Af Lars Thorsen<br />
Drengen der ikke ville blive<br />
voksen hedder ikke Peter<br />
Pan og bor på Ønskeøen. Han<br />
hedder Lars Knudsen, er uddannet<br />
planteskolegartner og<br />
har netop købt en lejlighed i<br />
Frederikssund fordi han er pissetræt<br />
af at klippe græs og feje<br />
blade sammen i haven. Lars<br />
er lige blevet single. Han er<br />
også lige blevet direktør i LK<br />
Gruppen igen efter et halvt års<br />
tid ude på et sidespor som<br />
salgsdirektør, men det vender<br />
vi tilbage til.<br />
Først og fremmest er Lars<br />
Knudsen nemlig en professionel<br />
iværksætter og en eventyrer<br />
der hverken kan fordrage<br />
fine titler eller er bange for at<br />
få skrammer. Op ad hans ryg<br />
sniger sig en stor, gotisk tatovering,<br />
som han fik lavet dette<br />
forår. Det foregik i en campingvogn<br />
med to hollændere<br />
omgivet af 18.000 motorcykler<br />
under det store Harley Davidson-træf<br />
i Fredericia.<br />
„Hold kæft det gjorde ondt,<br />
og bagefter tænkte jeg også:<br />
„Ok. En direktør på 43 år med<br />
en tatovering på ryggen?“<br />
Men det er jeg så blevet ligeglad<br />
med, for det skulle være<br />
nu. Jeg kunne jo ikke vente, til<br />
jeg var blevet 63, vel?“ siger<br />
Lars Knudsen der naturligvis<br />
også selv kører Harley.<br />
Bag bambussen<br />
I dag har Lars Knudsen og LK<br />
Gruppen 110 fastansatte og en<br />
omsætning på omkring 90 millioner<br />
kroner, og det er ikke til<br />
at se at det hele startede på et<br />
stykke jord bag Dansk Bambuskultur<br />
i Fredensborg. Et<br />
stykke jord som Lars i sin gymnasietid<br />
fik lov til at plante<br />
grantræer på af Dansk Bambuskulturs<br />
Torben Danielsen.<br />
Han skulle komme til at betyde<br />
meget for den iværksættertrang<br />
som stadig driver Lars<br />
Knudsen fremad.<br />
I dag bor Torben Danielsen<br />
på Maui og lever det søde liv,<br />
men før det kom dertil skulle<br />
24<br />
der arbejdes. Sammen lå Torben<br />
og Lars og susede frem og<br />
tilbage med planterne i folkevognsrugbrød<br />
i stedet for som<br />
den lokale planteskole at bruge<br />
den meget langsommere<br />
traktor, og de opfandt også en<br />
maskine der kunne sætte potterne<br />
hurtigere ud. Idéerne<br />
havde de fået i Tyskland hvor<br />
planteindustrien altid lige var<br />
et skridt foran.<br />
Da Lars Knudsen senere kom<br />
i lære som planteskolegartner,<br />
var grantræerne bag Dansk<br />
Bambuscenter blevet så store<br />
at han kunne sælge dem til<br />
den planteskole han var i lære<br />
hos, og det spædede lidt til<br />
økonomien. Senere etablerede<br />
han en planteskole på ti tønder<br />
land med klumpplanter,<br />
og da han startede LK Planter<br />
og Anlæg i 1989, kunne han så<br />
sælge sig selv de planter som<br />
hans anlægsgartnervirksomhed<br />
skulle bruge til kunden.<br />
„Så tjente jeg pludselig tre<br />
gange så mange, og så blev<br />
det først rigtigt morsomt. Det<br />
gav mig jo blod på tanden.“<br />
Lars Knudsen havde godt nok<br />
hele tiden sagt at han ikke ville<br />
have flere end seks medarbejdere,<br />
men sådan skulle det<br />
som bekendt ikke gå.<br />
Vokse ind i himlen<br />
I 2000 blev der stiftet en bestyrelse<br />
da LK Anlæg blev til et<br />
aktieselskab, og fra 2001 til<br />
2007 var virksomheden inde i<br />
så voldsom en ekspansion at<br />
det til sidst var ved at vokse<br />
Lars Knudsen over hovedet.<br />
Tidligere havde LK Anlægs<br />
styrke været inden for pleje og<br />
vedligeholdelse, men der<br />
havde hele tiden været et ønske<br />
om at kunne det hele.<br />
Derfor slog Lars Knudsen til i<br />
sommeren 2006 da Ingemanns<br />
Anlægsgartneri, specialiseret<br />
på entreprenør- og anlægssiden,<br />
blev annonceret til salg.<br />
Dermed var Lars Knudsen<br />
kommet tættere på sin drøm<br />
om det han kalder ‘Det grønne<br />
hus’, stedet hvor enhver kunde<br />
kan komme med ethvert grønt<br />
behov og få det opfyldt. Men<br />
han havde også med ét slag<br />
fordoblet antallet af ansatte,<br />
og under det nye navn LK<br />
Gruppen skulle der pludselig<br />
integreres folk fra to vidt forskellige<br />
virksomheder.<br />
„I starten var jeg ene virksomhedsejer,<br />
og nu stod jeg<br />
pludselig med den her store<br />
butik vi havde fået kørt op, og<br />
det var jeg for ung til. Så for at<br />
komme videre i teksten blev<br />
jeg simpelthen nødt til at<br />
trække nogen erfarne kræfter<br />
ind,“ fortæller Lars Knudsen.<br />
Degraderede sig selv<br />
Derfor satte han sig sammen<br />
med bestyrelsen for at finde<br />
ud af hvordan hele denne konstellation<br />
kunne komme til at<br />
hænge sammen. Det endte<br />
med at Lars Knudsen fik titel<br />
som salgs- og driftsdirektør,<br />
mens Hans Jørgen Albertsen<br />
blev hentet ind som administrerende<br />
direktør den første<br />
marts 2008.<br />
Det gik ikke. Nogle få måneder<br />
senere sad Lars Knudsen<br />
igen i toppen af LK Gruppen.<br />
Han var simpelthen ikke bygget<br />
til ikke at have benene under<br />
eget bord. „Det gik op for<br />
mig at jeg skulle give det vigtigste<br />
væk. Du har jo bygget<br />
DE GRØNNE<br />
STJERNESKUD<br />
I dette og de kommende ni<br />
numre vil <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> portrættere<br />
prominente anlægsgartnere<br />
i private anlægsgartnervirksomheder.<br />
Her vil vi prøve at komme<br />
ind under huden på et lille<br />
udsnit af de personer som<br />
har gjort sig bemærket i<br />
den grønne branche og er<br />
med til at drive den frem.<br />
Groft sagt går vi efter manden<br />
og ikke efter bolden.<br />
God læselyst.<br />
noget op, du har bygget et<br />
barn op, og pludselig er det<br />
ikke dig der bestemmer mere.<br />
Jeg lyttede jo til min bestyrelse,<br />
men i dag vil jeg sige at hvis<br />
du er virksomhedsejer, skal du<br />
sørge for at blive ved med at<br />
være virksomhedsejer,“ fortæller<br />
Lars Knudsen, og så var det<br />
jo godt at han stadig sad på<br />
aktiemajoriteten.<br />
Siden har der verseret rygter<br />
om konkurs og at op imod 100<br />
mand skulle være blevet fyret,<br />
selv om det i virkeligheden<br />
drejede sig om en nedjustering<br />
af budgettet og afskedigelse<br />
af ni af de kontoransatte og<br />
ikke en eneste mand i marken.<br />
„Der har været virkelig<br />
GRØNT MILJØ 9/2008
mange rygter, men vi har en<br />
sund virksomhed der tjener<br />
penge ude i marken, og vi er<br />
fagligt dygtige. Vi gør noget<br />
hele tiden, vi gør det bare ikke<br />
så stærkt mere. Men nu har vi<br />
fået samlet os og fundet en<br />
rigtig god rytme og er ved at<br />
få vendt denne her supertanker,<br />
og med de nye driftschefer<br />
og afdelingschefer har vi<br />
virkelig en professionel medarbejderstab<br />
der kan performe<br />
ude i marken,“ understreger<br />
Lars Knudsen.<br />
Slå bak skipper!<br />
Undervejs har Lars lært at fokusere<br />
på LK Gruppens grønne<br />
og grå kerneområder frem for<br />
at søsætte nye projekter inden<br />
for ukendte forretningsområder<br />
hver gang han får en god<br />
idé. Og det gør han tit.<br />
„Jeg har altid haft rigtig<br />
mange bolde i luften, for jeg<br />
er totalt nysgerrig og får hele<br />
tiden nye idéer, men her inden<br />
for det sidste års tid har jeg<br />
skruet lidt ned. Jeg havde for<br />
mange skibe i søen, men dem<br />
har jeg trukket ind i havn nu.<br />
De findes naturligvis stadig,<br />
men LK Gruppen er blevet for<br />
stor til alle mulige sideprojekter.<br />
Nu er det igen mig der står<br />
bag roret, men når alle afdelingscheferne<br />
og driftslederne<br />
og deres ansvarsområder er<br />
kørt i stilling, trækker jeg nok<br />
nogen af skibene frem igen.“<br />
Vietnamesisk lærestreg<br />
Et af de skibe der aldrig mere<br />
kommer til at sætte sejl og<br />
stryge imod nye horisonter ser<br />
man allerede når man træder<br />
ind i LK Gruppens bygninger.<br />
Store keramikkrukker står som<br />
søjler mellem de to hovedbygninger,<br />
mens andre med fint<br />
udskårne krummelurer står<br />
række efter række oppe under<br />
taget og samler støv. Det er de<br />
sidste rester af et projekt som<br />
Lars søsatte fordi de danske<br />
haver blev mindre og han ikke<br />
mente at man for alvor kunne<br />
plante noget i de krukker der<br />
fandtes på det danske marked.<br />
Efter at have rejst blandt andet<br />
til Indien besluttede han sig<br />
for at starte noget op på en<br />
lille fabrik midt i Vietnams hovedstad<br />
Hanoi. Med sig havde<br />
han en pose penge fra Danida,<br />
den dansk Holmegaard-designer<br />
Anja Kjær og Richard Saaby<br />
der skulle stå for formene.<br />
Vel ankommet i den lille fabrik<br />
hvor de ansatte sad i giftdampe<br />
og malede uden beskyttelse,<br />
gik Richard i gang<br />
med at tage sig af krukkernes<br />
udformning, Anja tog sig af<br />
designet og Lars Knudsen<br />
overtog ledelsen af fabrikken<br />
hvor han fik sat styr på miljøet,<br />
GRØNT MILJØ 9/2008 25
fik opgraderet fabrikken og<br />
købt maskiner.<br />
Det endte hverken værre eller<br />
bedre end at krukkerne<br />
ikke kunne tåle transporten,<br />
og samtidig slap pengene op.<br />
Rent økonomisk var krukkeprojektet<br />
altså cirka lige så meget<br />
værd som en håndfuld<br />
vietnamesiske dong, men Lars<br />
Knudsen mener absolut at<br />
hans virksomhed alligevel er<br />
stærkere i dag på grund af<br />
eventyret.<br />
„Du har jo tid til at tænke<br />
dernede, og jeg var hele tiden<br />
klar over at alt det jeg gik og<br />
lavede netop var det jeg<br />
manglede hjemme i min egen<br />
virksomhed. Jeg lærte hvor<br />
vigtigt det er for en leder at<br />
uddelegere arbejdsopgaver, at<br />
give arbejde fra sig og sige ‘nu<br />
er det her dit ansvar’. Jeg lærte<br />
ganske enkelt ledelse på fabrikken<br />
i Hanoi,“ forklarer Lars<br />
Knudsen hvis uddannelse ud<br />
over planteskolegartner består<br />
af en matematisk-biologisk<br />
studentereksamen og en del<br />
lederkurser igennem årene.<br />
„Og så har jeg arbejdet hele livet<br />
og lært resten ved at få<br />
både økonomiske og andre<br />
slags tæv,“ som han siger.<br />
Rabalderstræde<br />
Der følger nu engang en vis<br />
mængde tæv med i købet når<br />
man som Lars Knudsen konstant<br />
går forrest og stikker næsen<br />
langt frem. Nogle gange<br />
for langt frem. Et godt eksempel<br />
er den første fortælling<br />
som undertegnede nogensinde<br />
hørte om Lars Knudsen -<br />
at han til et delegeretmøde<br />
havde fået et mindre bryggeri<br />
under vesten og sprang op på<br />
bordet for at brøle med på<br />
Gasolins ‘Rabalderstræde’ af<br />
hjertets lyst hvorefter bordet<br />
valgte at gå i knæ med Lars og<br />
alle hans talenter på ryggen.<br />
Senere på aftenen stod den på<br />
skideballe fra fruen, så gardinerne<br />
blafrede.<br />
Lars griner og nikker genkendende<br />
da jeg genfortæller<br />
mit første kendskab til ham.<br />
„Det var nok en fortjent skideballe.<br />
Men sådan er jeg. Der er<br />
fuld fart på. Det er ærgerligt at<br />
jeg er 43 år. Jeg gad godt at<br />
være 35, 30, 25 år, for det er<br />
sådan jeg føler mig. Folk siger<br />
at man skal være voksen, men<br />
hvorfor? Jeg gider ikke at have<br />
slips på, hvorfor skulle jeg det?<br />
26<br />
Jeg vil hellere tage tøjet af til<br />
næste delegeretmøde. Der skal<br />
sgu ske noget. Jeg kan sagtens<br />
være voksen og ansvarlig, men<br />
derfor behøver det ikke at være<br />
kedeligt,“ siger han.<br />
Jeg skal blankt erkende at<br />
han er den første direktør jeg<br />
har mødt der har indvilget i at<br />
posere som superman på en<br />
sten foran sin virksomhed. Måske<br />
blev den uslukkelige flamme<br />
i ham tændt, mens han<br />
flintrede rundt om benene på<br />
sin jazzspillende far, og folk<br />
som Dirch Passer og Preben<br />
Kaas foldede deres begejstrede<br />
optrædener ud på scenen<br />
lige foran lille Lars.<br />
Smil trods krisesnak<br />
Selv om han ikke vil være voksen,<br />
så er det ikke til at komme<br />
uden om at alle medier i disse<br />
dage bugner med historier om<br />
alvorlig krise, og Lars Knudsen<br />
er heller ikke i tvivl om, at byggeriet<br />
vil komme til at dale.<br />
„Derfor er jeg glad for at vi<br />
primært har virksomheder og<br />
kommuner som kunder. Men<br />
alligevel kan vi da mærke det.<br />
For eksempel har Københavns<br />
Kommune skubbet 580 millioner<br />
kroner på deres anlægsbudget<br />
til 2010, og en del af<br />
LK GRUPPEN PÅ ARBEJDE<br />
de licitationer vi har vundet er<br />
ikke blevet sat i gang endnu.<br />
De bliver skubbet og skubbet,“<br />
forklarer ham.<br />
Men lige meget hvor meget<br />
krisesnak der måtte være i luften,<br />
og selv om pengene ligger<br />
lidt dybere i kundernes lommer,<br />
er det tydeligt, at Lars<br />
Knudsens hovedformål er at<br />
være glad. „Der skal tjenes<br />
penge, og det bliver der, men<br />
det allervigtigste er at jeg er<br />
glad når jeg står op om morgenen.<br />
Hvis du kommer sur på arbejdet,<br />
så er dine medarbejdere<br />
også sure, og pludselig er<br />
hele din dag ødelagt. At have<br />
det morsomt er jo grunden til<br />
at vi gør det hele. Det betyder<br />
simpelthen så meget for mig,“<br />
fortæller han med et gavtyvesmil<br />
og leger lige forbigående<br />
med tanken om at starte Danske<br />
Anlægsgartneres juniorklub<br />
op igen.<br />
Selv om undertegnede hele<br />
tiden prøver at holde interviewet<br />
stramt fokuseret på personen<br />
Lars Knudsen, er det umuligt<br />
at få ham til at stoppe med<br />
at tale om sine medarbejdere.<br />
„Vi har simpelthen de dygtigste<br />
medarbejdere. Vi er så<br />
glade for dem, og mange af<br />
dem har jo fulgt Ingemann og<br />
LK Gruppen har mest omsætning på anlægssiden, men<br />
har flest folk ansat inden for pleje og vedligeholdelse.<br />
Her følger et udsnit af LK Gruppens nuværende arbejdsopgaver:<br />
Pleje og vedligeholdelse i Nordsjælland<br />
Novo Nordisk, Hillerød<br />
Biogen Idec, Hillerød<br />
Gribskov Kommune<br />
Nordsjællands Hospitaler<br />
Boligforeningerne Kildedal og Søfryd<br />
Frederiksborg Slotshave, Slots- og Ejendomsstyrelsen<br />
Kronborg Slot, Slots- og Ejendomsstyrelsen<br />
LK-Anlæg fra starten, så det er<br />
gode, trofaste folk.“<br />
Den grønne tænketank<br />
De kommunale budgetter bliver<br />
altså styret i strammere tøjler,<br />
og det er blevet sværere at<br />
fastholde politikernes opmærksomhed<br />
på det grønne<br />
område og sørge for både vedligeholdelse<br />
og udvikling. Netop<br />
for at skabe opmærksomhed<br />
på disse problemer blev<br />
Den Grønne Tænketank oprindeligt<br />
skabt, og Lars Knudsen<br />
der er et af tænketankens<br />
medlemmer er ikke i tvivl om<br />
at det er en god idé. „Det skal<br />
bare holdes ved lige. Nu skal vi<br />
sørge for at blive ved med at<br />
skabe en masse tiltag og idéer<br />
så der hele tiden ligger noget<br />
som politikerne kan arbejde<br />
med. Vi skal prikke til dem<br />
hele tiden, og jeg tror at Den<br />
Grønne Tænketank er en god<br />
base at bruge som udgangspunkt<br />
for at få åbnet øjnene<br />
på politikerne,“ siger han og<br />
understreger at han gerne så<br />
at beslutningskraften og mulighederne<br />
for at påvirke udviklingen<br />
lå hos enten de kommunale<br />
parkforvaltninger eller<br />
organisationer som Den Grønne<br />
Tænketank frem for hos<br />
Pleje og vedligeholdelse i København<br />
Christiansborg, Slots- og Ejendomsstyrelsen<br />
Rigshospitalet<br />
Ørestadskvarteret<br />
Kalvebod Brygge<br />
Anlægsafdelingen<br />
Hedegårdsparken Baldersbo<br />
Flintholm Have, WR<br />
Grønne Gårde, Københavns Kommune<br />
Regnbuen Legeplads, Rødovre Kommune<br />
Girafhuset Legeplads, Boligforeningen 3B<br />
Nyager Skole Legeplads, Rødovre Kommune<br />
GRØNT MILJØ 9/2008
LK GRUPPEN UDFØRTE PRÆMIERET ANLÆG<br />
Siden 1902 har Københavns Kommune præmieret smukke bygninger og bymiljøer i kommunen. Et af de syv<br />
projekter der har vundet i 2008 er Gårdlauget Nøjsomheden på Østerbro hvor LK-Gruppen var anlægsgartner<br />
og Københavns Kommune, Grønne Gårde, arkitekt. Den smalle gård har et areal på 2.640 m 2 og var før opdelt<br />
af plankeværker, skure og bygninger. På billedet til venstre fra 30. maj 2006 er arbejdet i gang.<br />
I begrundelsen for prisen siger bedømmelsesudvalget om gårdanlægget: „Et rart sted at være - en fantastisk<br />
berigelse med et fint spil mellem belægninger og planter hvor alle overgange er veludførte. Nøjsomheden er<br />
måske det bedste gårdsaneringsprojekt der i de senere år er set i Københavns Kommune.“<br />
lokalpolitikerne der tit giver<br />
landskabet og byernes parker<br />
og veje en lavere prioritet end<br />
andre områder.<br />
Shh… det er hemmeligt<br />
I Lars Knudsens egen virksomhed<br />
er beslutningskraften dog<br />
helt i hans egne hænder, og<br />
han er klar til at drage sydpå<br />
efter de næste, profitable<br />
forretningseventyr som kan<br />
realisere inden for LK Gruppens<br />
rammer. Hvad disse nye<br />
projekter går ud på, er hemmeligt.<br />
Undertegnede er blevet<br />
indviet, men det er fortrolige<br />
oplysninger.<br />
I det danske forsvar arbejder<br />
de med betegnelserne ‘Til tjenestebrug’,<br />
‘Fortrolig’, ‘Hemmelig’<br />
samt den allerhemmeligste<br />
kategori ’Yderst hemmelig’.<br />
De projekter Lars Knudsen<br />
skal til at starte op er lige ved<br />
at falde i den sidste kategori.<br />
Det eneste vi kan afsløre herfra<br />
er at der finder to hemmelige<br />
møder sted i Stuttgart i løbet<br />
af november. Så har vi vist<br />
ikke sagt for meget.<br />
Lars Knudsen lyser også op<br />
da snakken falder på hans ide<br />
om et franchisekoncept for<br />
mindre anlægsgartnervirksomheder<br />
der så kan tage de mindre<br />
kunder LK Gruppen ikke<br />
har tid til. De kunne få udleveret<br />
biler og få maskiner mod at<br />
betale nogle procenter for deres<br />
franchise i LK Gruppen.<br />
Og han lever lykkeligt<br />
Men selv om Lars Knudsen nu<br />
sørger for at hans projekter,<br />
både de hemmelige og de<br />
mindre fortrolige, passer til<br />
hans virksomheds kerneområ-<br />
der, er han hurtig til at svare<br />
da jeg spørger ham, om han er<br />
klar til at sælge det hele og for<br />
eksempel drage til Maui ligesom<br />
sin ungdoms forbillede<br />
Torben Danielsen.<br />
„Alt er til salg. Der er naturligvis<br />
en masse ting der skal<br />
være på plads så virksomheden<br />
kan køre videre. Men ja.<br />
Jeg elsker for eksempel at lave<br />
mad og kunne sagtens se mig<br />
selv åbne en restaurant i en lille<br />
by nord for Pisa og så holde<br />
åbent to-tre dage om ugen og<br />
servere mine egne retter, mens<br />
jeg tager rundt i Europa og<br />
starter lidt projekter op. Jeg er<br />
jo enormt god til at handle.<br />
Nogle gange råber de lokale<br />
‘Rabat-Lars’ fordi jeg altid vil<br />
handle om den sidste 25-øre.<br />
Men oplevelser vil jeg have.<br />
Hele tiden.“ ❏<br />
GRØNT MILJØ 9/2008 27<br />
Foto: Center for Anlæg og Udbud.<br />
FØRERKOMFORT<br />
AEBI CC66<br />
Let at betjene, servostyring.<br />
Lavt tyngdepunkt og stor<br />
stabilitet på skråninger.<br />
Ergonomisk designet styr,<br />
fremdrift i tommelfinger<br />
- alt betjenes let og enkelt.<br />
Stennedlægningsfræser,<br />
klipper, kost og mange<br />
andre redskabsmuligheder.<br />
AEBI KT65<br />
SCHWEIZISK<br />
KVALITET<br />
60 hk Kubota motor.<br />
Bredde fra 120 cm.<br />
Galvaniseret chassis.<br />
Multifunktionskørehåndtag.<br />
Vibrationsdæmpet og<br />
yderst støjsvag kabine.<br />
Lav indstigning.<br />
Oprejst sidestilling.<br />
Låst drejekrans og<br />
pendulerende bagaksel<br />
(patenteret)<br />
400 cc<br />
Fra kr.<br />
31.960,-<br />
Intet stopper en Arctic Cat.<br />
Største frihøjde.<br />
TRV - tre-i-én-maskine<br />
uden værktøj.<br />
Verdens eneste diesel-ATV.<br />
Største tilbehørsudvalg.<br />
Standard med spil.<br />
Ring og aftal tid for<br />
demo af maskinerne.<br />
Se mere på<br />
www.helmstmt.com.<br />
Århus 86 109 108<br />
Herning 99 28 29 30<br />
ah@helmstmt.com<br />
www.helmstmt.com
Landmænd pløjer<br />
for tæt på åen<br />
Det er ikke alle pløjende landmænd<br />
der overholder vandløbslovens<br />
bestemmelser om at<br />
lade to meter bræmmer være<br />
langs vandløb og søer. Landbrugsavisen<br />
anslår at 82 landmænd<br />
sidste år overtrådte loven<br />
på det område. Derfor råder<br />
Helge Lorenzen, chefkonsulent<br />
fra LandboSyd, landmændene<br />
til at være opmærksomme<br />
på bræmmer-reglerne.<br />
Hvis det bliver opdaget at<br />
landmanden har skåret for<br />
dybt ind i bræmmerne eller<br />
fjernet dem helt, bliver der<br />
trukket i hektarstøtten.<br />
Vegetationsmuren<br />
med Sedum<br />
Nykilde har præsenteret ‘Vegetationsmuren’<br />
der består af<br />
et armeringsnet med en Sedum-vegetationsmåtte<br />
foret<br />
med BioDrain. Det bæres af to<br />
stolper der med stålstolpespyd<br />
holdes fast i jorden. Vegetationsmuren<br />
kan beklædes fra<br />
begge sider. Den afbildede<br />
demoversion er godt 1 x 1 m x<br />
10 cm, men muren kan fremstilles<br />
i forskellige størrelser alt<br />
efter behov. Ud over den levende<br />
vegetation bliver muren<br />
også hjemsted for insekter, en<br />
hel lille vertikal biotop, lokker<br />
Nykilde. www.nykilde.dk.<br />
28<br />
FORHANDLER<br />
GUMMIBÆLTER AF<br />
HØJ KVALITET TIL<br />
MINI GRAVEMASKINER<br />
OG ANLÆGSUDSTYR<br />
Sådan kan det udnyttes: Termometer og fugtføler bliver sammen med en lille radiosender forsynet med energi<br />
skabt af spændingsforskellen mellem træet og jorden. Signalet sendes fra sender til sender indtil det når en<br />
vejrstation der kan sende signalet til satellit og forvalterens computer. Kilde: MIT. Grafik: Rebecca Macri.<br />
Træet skaber selv sin elektriske strøm<br />
Kan afgive nok el til at måle og sende både klimadata og brandalarm<br />
Fra et ganske almindeligt<br />
træ kan man tappe elektrisk<br />
strøm. Det viser laboratorieforsøg<br />
på Massachusetts<br />
Institute of Technology. Forskerne<br />
mener at strømmen er<br />
stærk nok til at drive en lille<br />
sensor og sender så træet<br />
f.eks. selv kan levere klimadata<br />
og advare om skovbrande.<br />
Muligheden for strøm skyldes<br />
at træet og jorden ikke har<br />
samme surhed. Ubalancen<br />
skyldes at træer pumper protoner<br />
ud fra rødderne for at<br />
kunne trække mineraler ind i<br />
træet. Resultatet er en elektrisk<br />
opladning på cirka 59<br />
millivolt hver gang misforholdet<br />
i pH-værdi øges med 1.<br />
Denne meget lille ladning er<br />
nok til at måle temperatur og<br />
fugtighed fire gange om dagen<br />
- eller omgående hvis der<br />
er brand - og sende oplysningerne<br />
trådløst til næste sensor<br />
i nærheden. Signalet hop-<br />
RUBBER TRACK SPECIALISTS<br />
Termometer/fugtføler<br />
med radiosender.<br />
Bælter til langt de fleste typer gravemaskiner Svalehøjvej 18<br />
Leveringsdygtig i hele Danmark<br />
Kontakt os for konkurrencedygtige priser<br />
3650 Ølstykke<br />
Tlf. 43 76 02 06<br />
info@aspendenmark.dk<br />
Oplader<br />
per videre indtil det når en<br />
vejrstation der kan sende signalet<br />
videre via satellit til forvalterens<br />
computer.<br />
Hidtil har forskerne kun påvist<br />
strømdannelsen i laboratoriet<br />
og vil over vinteren arbejde<br />
på at gøre udstyret både<br />
vejr- og bjørnebestandigt så<br />
det kan overleve i den amerikanske<br />
natur. Til næste år er<br />
det planen at gennemføre et<br />
større studie i en skov i Idaho.<br />
Udviklingen sker i samarbejde<br />
med selskabet Voltree<br />
Power der er interesseret i at<br />
udnytte teknologien, både<br />
for at kunne forebygge og<br />
advare om skovbrande og<br />
fordi de bedre klimadata kan<br />
give bedre vejrudsigter.<br />
I dag findes der allerede<br />
alarmsystemer baseret på målinger<br />
i naturen, men de er<br />
soldrevne og mere driftskrævende,<br />
ikke mindst fordi de<br />
sætter ud når de beskygges.<br />
Mobil jordrensning<br />
med bakterier<br />
Entreprenørfirmaet Frisesdal<br />
opbygger og udlejer specialcontainere<br />
til jordrensning.<br />
Denne mobile form for bakteriologisk<br />
rensning på stedet, er<br />
siden Frisesdahl begyndte på<br />
jordrensning i starten af 90’erne<br />
blevet en stor succes. Frisesdahl<br />
har over 30 anlæg rundt<br />
omkring i landet foruden to<br />
trailere med udstyr der gør<br />
dem i stand til at lave både<br />
biologisk og kemisk rensning.<br />
www.frisesdahl.dk.<br />
Løsninger med batterier er alt<br />
for dyre og upraktiske.<br />
„Vi tror at vi kan lave bedre<br />
brandforudsigelser, give tidligere<br />
indberetninger og få meget<br />
bedre klimadata ved at installere<br />
sensorer på et træ pr.<br />
1000 m 2 end man får fra nogen<br />
skov idag,“ siger professor<br />
Andreas Mershin, Massachusetts<br />
Institute of Technology.<br />
Det har været velkendt at<br />
træer kan producere en meget<br />
lille mængde strøm, men<br />
først nu ved man hvor meget<br />
og at det er nok til at kunne<br />
udnyttes praktisk. sh<br />
KILDER<br />
Elizabeth A. Thomson (2008): Preventing<br />
Forest Fires with Tree Power.<br />
Massachusetts Institute of Technology.<br />
http://web.mit.edu/newsoffice/2008/<br />
trees-0923.html.<br />
Torben Rasmussen (2008): Træet skal<br />
selv advare om skovbrænde.<br />
www.ing.dk, 7.10.08.<br />
Simon Auken Beck (2008): Træer som<br />
brandalarm og klimastation.<br />
www.trae.dk, 24.10.08.<br />
www.voltreepower.com.<br />
Maritim oplevelse<br />
i Limfjordsmuseet<br />
Den 15. juni 2008 åbnede et<br />
nyt maritimt oplevelsescenter<br />
ved Limfjordsmuseet i Løgstør.<br />
Detrummer en permanent udstilling<br />
om Limfjorden med alt<br />
lige fra bådmotorer til et historisk<br />
indblik i fiskeri og naturfænomener<br />
som stormflod<br />
m.m. Desuden omfatter centeret<br />
tre store akvarier svarende<br />
til fjordens historiske udvikling<br />
- den ferske fjord, den rige<br />
salte fjord og fjorden i dag.<br />
www.limfjordsmuseet.dk.<br />
GRØNT MILJØ 9/2008
Nyt liv i herregårdens tomme bygninger<br />
Mekanisering og effektivisering<br />
af landbruget har tømt<br />
herregårdenes bygninger og<br />
truer deres eksistens. Kan de<br />
bruges til noget nyt der kan<br />
give herregården en indtjening<br />
der kan betale bygningsdriften<br />
og redde de historiske<br />
bygningsværker? For at belyse<br />
mulighederne har Realdania<br />
som led i kampagnen ‘Fremtidens<br />
Herregård’ gennemført<br />
en idékonkurrence hvor herregårde<br />
har budt forslag ind. Ti<br />
herregårde er udvalgt: Voergaard,<br />
Engelholm, Gram Slot,<br />
Nørholm Gods, Borreby, Knuthenlund,<br />
Hørbygaard, Billes-<br />
1200 l tank med 1,95 m tømningshøjde<br />
skov, Lindenborg Gods og<br />
Børglum Kloster i Vendsyssel.<br />
De får hver op til 500.000 kr. til<br />
at afdække de forretningsmæssige<br />
og bygningsmæssige<br />
muligheder for deres projekt.<br />
Ti andre herregårde kan måske<br />
også komme i betragtning.<br />
Til de 20 projekter hører bl.a.<br />
herregårdsteater, kontorarbejdspladser,<br />
malteri, biomedicinsk<br />
udviklingscenter, jagtslot,<br />
økologisk ambassade og moderne<br />
musik i historiske rammer.<br />
Realdania har afsat op til<br />
65 mio. kr. Læs mere om kampagnen<br />
og projekterne på<br />
www.fremtidensherregaard.dk.<br />
På Borreby Gods ved Skælskør har man en vision om at kombinere de<br />
velbevarede bygninger med godsets teater- og kulturtradition.<br />
Hako Citytrac<br />
4200 med græs/løvsuger<br />
med 1200 liters vacuumtank<br />
45 hk Yanmar dieselmotor 2.189 cm 3<br />
Kabine med 2 døre og skyderuder/aircondition<br />
Luftaffjedret sæde m/armlæn - radio<br />
Automatisk 4 WD i arbejdsområde<br />
Transport ved 2WD, forhjulstræk, ca. 30 km/t<br />
Klippebredde 150 cm, klippehøjde 3-10 cm<br />
1200 liter rustfri vacuumtank med centersug<br />
Tømningshøjde 1,95 m<br />
Stort redskabsprogram til sommer / vinter<br />
Hako forhandling i Danmark siden 1960<br />
Stort fleksibelt centersug<br />
Forhandling i Danmark siden 1960. Kontakt os for demonstration.<br />
Kraftig 1,50 m hydraulisk klipper, 3 knive<br />
Odensevej 33, 5550 Langeskov<br />
Tlf. 6538 1163. Fax 6838 2951<br />
hako@hako.dk<br />
www.hako.dk<br />
GRØNT MILJØ 9/2008 29
‘Færdig have’ er kommet for at blive<br />
Er forbrugernes krav om store planter og ‘færdige haver’ en varig tendens eller bare et<br />
forbrugsflip? Planteskoleejer Lars Strarup i Ringe mener at tendensen er varig.<br />
Tekst og foto: Arne Kronborg<br />
Et varmt emne i planteskoler,<br />
havecentre og anlægsbranchen<br />
i sommer har været<br />
færdige haver. Det fænomen<br />
at forbrugerne bestiller en<br />
‘færdig’ have hos en anlægsgartner,<br />
gerne efter dennes<br />
oplæg så de er fri for at tænke<br />
på andet end regningen som<br />
midt i en forbrugsfest blot er<br />
en blandt mange.<br />
Og skal der suppleres, for<br />
eksempel i havens krukker,<br />
sker det med store planter der<br />
giver et fornyet indtryk af haven<br />
- en ny oplevelse - straks<br />
planterne er sat der. Vente på<br />
at en plante vokser og folder<br />
sig ud eller en have gror op, vil<br />
de ikke.<br />
Er det en trend der holder?<br />
Skal man som planteskole, anlægsgartner<br />
eller havecenter<br />
indstille sig på den og indrette<br />
sin produktion og virksomhed<br />
efter den? Eller er det bare et<br />
københavnerfænomen, en<br />
dille der går i sig selv når afmatningen<br />
kommer. Og det<br />
gør den vel? Spørg Lars Strarup<br />
på Møllegårdens Planteskole<br />
lidt uden for Ringe mellem<br />
Odense og Svendborg.<br />
Som manden bag Færdig<br />
Hæk-konceptet var han først<br />
færdig. Han må vel vide om<br />
30<br />
det er en tendens eller en dille.<br />
„Når forbrugerne beslutter<br />
sig for at gøre noget ved haven,<br />
forventer de at kunne<br />
gøre det færdigt. De køber jo<br />
heller ikke et køkken uden låger,“<br />
siger Lars Strarup. „Nok<br />
har vi fået mere fritid, men vi<br />
har også fået mange flere fritidstilbud.<br />
Vi har travlt når vi<br />
har fri. Folk har mindre tid til<br />
haven. Så vil de da ikke gå og<br />
vente på at den vokser op.“<br />
Også han mærker som sin<br />
kollega Frode Jensen i Sabro,<br />
(se <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> 10/2008, side<br />
36) at den generation der nu<br />
køber hus og stifter hjem er<br />
uden haveerfaring. Mange af<br />
de unge er vokset op i et parcelhus,<br />
men de har ingen fornemmelse<br />
for haven. De har<br />
ikke været med i havearbejdet<br />
- luget, slået græs, gravet kartofler<br />
op. De ved ikke at en have<br />
vokser op og hvordan. Men<br />
de ved at man kan sidde i den,<br />
grille bøffer og drikke rødvin.<br />
„Dertil kommer at vi flytter<br />
mere end vi gjorde for en generation<br />
siden. Dengang blev<br />
man boende når man havde<br />
fået eget hus. I dag flytter vi<br />
efter behov - hvis vi lige ser<br />
bort fra stilstanden på boligmarkedet<br />
i disse år. Og når vi<br />
flytter, vil vi ikke vente på haven.<br />
Den skal være i orden, så<br />
vi kan bruge tiden på at nyde<br />
den,“ forklarer Lars Strarup.<br />
Lidt stille tid forude<br />
„Lige nu tror jeg at vi står foran<br />
nogle lidt stille år. Heller<br />
ikke jeg ved hvor mange og<br />
hvor stille de bliver. Men også<br />
planteskolefolk ved at konjunkturerne<br />
går op og ned. Efter<br />
gode år kommer knapt så<br />
gode. Men generelt er jeg sikker<br />
på at forbrugerne fremover<br />
vil have køkkener med låger.“<br />
Lars Strarup ser udviklingen<br />
som en meget stor chance for<br />
branchen. Den skal, mener<br />
han, i meget højere grad end i<br />
dag præsentere ideer og færdige<br />
løsninger i stedet for produkter,<br />
akkurat som køkken-,<br />
badeværelses- og møbelfirmaer<br />
præsenterer de færdige rum<br />
- ikke vandhaner, gulvafløb og<br />
gyngestole. Producenter og<br />
forhandlere ved at det er større<br />
og dyrere planter der bruges<br />
i færdige løsninger, men<br />
det ved forbrugerne ikke. De<br />
køber løsningen.<br />
„Det interesserer dem ikke at<br />
de kan få mindre og billigere<br />
planter, for det er ikke den løs-<br />
Møllegårdens Planteskole blev grundlagt med hovedvægten på barrodsplanter, men de færdige hækplanter -<br />
her bøg - udgør en stadig større del af produktionen.<br />
ning de vil have,“ pointerer<br />
Lars Strarup. „For forbrugerne<br />
kan det være valget mellem at<br />
modernisere køkkenet eller<br />
haven. Det er det marked vi<br />
skal operere i, blandt andet<br />
ved at tilbyde flotte rum og<br />
færdige løsninger. Vi skal holde<br />
op med at konkurrere indbyrdes<br />
om at levere de billigste<br />
planter. Vi skal stå sammen om<br />
at konkurrere med køkken-,<br />
badeværelses- og møbelbranchen<br />
om forbrugernes store investeringer.<br />
De er klar til at betale<br />
for de rigtige løsninger.<br />
Det ser vi jo i køkkenerne,“<br />
mener Lars Strarup.<br />
Ærgerlige raftehegn<br />
Det var nu ikke efter en analyse<br />
af forbrugeradfærd i fritidssamfundet<br />
at han fandt på<br />
Færdig Hæk-konceptet.<br />
„Jeg undrede mig bare over,<br />
at det ikke var muligt at købe<br />
et par store hækplanter så<br />
man kunne lappe sin hæk hvis<br />
der af en eller anden grund -<br />
en opgravning eller en bil på<br />
afveje - kom et hul i den. Så<br />
skulle man se på det hul i seksotte<br />
år til nye planter var vokset<br />
op. Det syntes jeg var ærgerligt<br />
for dem der gik ud<br />
over, og det ville jeg gerne<br />
gøre noget ved. Og så ærgrede<br />
det mig når jeg så at haveejerne<br />
satte raftehegn eller<br />
plankeværk rundt om haven<br />
fordi de ikke ville vente på en<br />
hæk. Det var jo ikke nogen revolutionerende<br />
idé. Jeg havde<br />
været nogle år hos Kortegaards<br />
Planteskole i Langeskov,<br />
og derfra vidste jeg lidt<br />
om hvordan man laver store<br />
planter, og hvordan man flytter<br />
dem.“<br />
Siden 1984 havde Lars Strarup<br />
haft egen planteskole med<br />
en stor produktion af traditionelle<br />
barrods hækplanter, og<br />
han var med til at stifte salgsselskabet<br />
Prima Plant i 1992.<br />
„Fordi det måtte være bedre<br />
at planteskoler gik sammen<br />
GRØNT MILJØ 9/2008
Flere materialer blev afprøvet som bund i Færdig Bunddække-kulturerne før løsningen blev fundet: et groft, fuldt nedbrydeligt net af kokosfibre som<br />
Lars Strarup løfter op i. Han mener bestemt at forbrugerne vil kræve flere „færdige“ planter og haver i fremtiden.<br />
om at ansætte en professionel<br />
sælger i stedet for at de hver<br />
for sig kørte landet rundt i hælene<br />
på hinanden,“ som han<br />
siger.<br />
Kollegerne mente bestemt<br />
at selskabet ville kunne sælge<br />
store hækplanter.<br />
Fra idé til produktion<br />
Så kom nogle år da ideen skulle<br />
omsættes i praksis, så der<br />
kom en rationel produktion ud<br />
VÆKSTPUNKTER<br />
Dagspressens meddelelser<br />
om planteskoler der lukker<br />
eller sælger jorden fra og<br />
fortsætter som havecentre,<br />
kan efterlade det indtryk at<br />
dansk planteproduktion er<br />
under afvikling. Det er dog<br />
ikke tilfældet. Uden for<br />
dagspressens bevågenhed<br />
findes mange planteskoler<br />
der ikke bare overlever,<br />
men vokser. <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong><br />
besøger i denne artikelserie<br />
nogle af dem.<br />
af den. Plantetæthed, rækkeafstand,<br />
vanding, gødning,<br />
formning til hæk og ikke<br />
mindst rodbeskæring.<br />
„Roden skal beskæres for at<br />
planterne kan danne en tæt<br />
rod i rodklumpen - en masse<br />
små rødder der er klar til at<br />
komme i gang når planterne<br />
sættes ud på blivestedet. Men<br />
man skal ikke beskære hele roden<br />
på én gang, så går tilvæksten<br />
i stå. Så vi beskærer dem<br />
på den ene side og i bunden<br />
det ene år, den anden side og i<br />
bunden det andet år. Bundbeskæringen<br />
skal hindre at der<br />
dannes pælerod som går dybt i<br />
jorden og ville gøre det besværligt<br />
at tage planterne op.<br />
Færdig Hæk-konceptet betyder<br />
ikke kun at planterne leveres<br />
i ‘færdig højde’, f.eks. 150<br />
eller 180 cm, men også at der<br />
kan plantes hæk en større del<br />
af året, om end ikke hele året.<br />
„Vi tager nogle planter op<br />
om foråret og sætter dem i<br />
indslag med henblik på levering<br />
i løbet af sommeren. Planterne<br />
kan bedre klare at blive<br />
plantet sent, når de har været<br />
taget op på et normalt tidspunkt,<br />
end hvis vi tager dem<br />
op midt i vækstsæsonen. Men<br />
vi er forsigtige med at levere<br />
om sommeren. I en normal<br />
dansk sommer med gråvejr og<br />
byger kan det gå, men vi leverer<br />
helst ikke under en hedebølge,“<br />
siger Lars Strarup.<br />
Lidt for meget liguster<br />
Hovedkulturen var og er bøg<br />
og liguster, og de dækker stadig<br />
hver cirka 40% af produktionen,<br />
resten fordelt på godt<br />
en halv snes slægter og arter.<br />
Men Lars Strarup gør meget<br />
for at udvide sortimentet og<br />
udvikle sin virksomhed. Man<br />
ved jo aldrig hvad der kan blive<br />
efterspørgsel på. Og han ser<br />
en faglig udfordring i at få flere<br />
slægter og arter ind i konceptet.<br />
Som udgangspunkt<br />
skulle det nok kunne lade sig<br />
gøre, mener han, men måske<br />
skal nogle behandles lidt anderledes<br />
end andre, og så må<br />
man jo finde ud af det.<br />
Endelig synes han rent privat<br />
at det af og til kan blive for<br />
meget med liguster gade op<br />
og gade ned i et helt villakvarter.<br />
Eller bøg. Den bedste måde<br />
at gøre noget ved det på,<br />
er at præsentere noget andet.<br />
Blomstrende klippede hække<br />
f.eks. bærmispel, Amelanchier<br />
lamarckii, surbær, Aronia melanocapa,<br />
foruden tjørn og spiræa.<br />
„De er ikke sværere at holde<br />
end andre klippede hække.<br />
Det er kun et spørgsmål om at<br />
klippe dem på et andet tidspunkt<br />
end bøg og liguster,<br />
nemlig lige efter blomstringen<br />
om foråret eller i forsommeren,“<br />
fortæller Lars Strarup.<br />
I marken står også et par<br />
rækker med kirsebærkornel,<br />
Cornus mas, men de er ikke i<br />
sortimentet endnu, og det er<br />
et åbent spørgsmål om de<br />
kommer det. Planten er uhyre<br />
langsomtvoksende, det vil tage<br />
sin tid inden den bliver både<br />
høj og tæt som en hæk. Men<br />
når den bliver det, er den flot<br />
med sine særprægede gule<br />
blomster i marts - i milde vintre<br />
GRØNT MILJØ 9/2008 31
måske februar. „Lad os nu se,“<br />
siger Lars Strarup med fynsk<br />
tålmodighed.<br />
Kirsebærkornellerne står ved<br />
siden af et par rækker med pyrenæisk<br />
røn, Sorbus mougeotii.<br />
„Et rønnehegn bliver aldrig<br />
tæt som en ligusterhæk. Men<br />
der er brug for et rønnehegn<br />
mange steder. Sorbus mougeotii<br />
er især god på vindudsatte<br />
steder, og hvorfor skulle et<br />
rønnehegn ikke kun leveres<br />
lige så færdig som en hæk, siger<br />
han.<br />
Kan stadig blive bedre<br />
Selv om der arbejdes med produktudvikling<br />
på både langt<br />
og meget langt sigt, skal der<br />
også være tid og kræfter til<br />
forbedringer i det nuværende<br />
sortiment. Nyeste tiltag er at<br />
planterne ikke kun beskæres<br />
på siderne, men skæres lidt i<br />
kegleform så de i højere grad<br />
står hver for sig i marken.<br />
„De store planter gror jo ind<br />
i hinanden, mens de står hos<br />
os. Det skal planter jo gøre i en<br />
hæk. Men når vi bryder hækken<br />
op og står med de enkelte<br />
planter, mangler nogle af dem<br />
en gren her og der fordi pladsen<br />
i hækken var optaget af en<br />
gren fra naboplanten som<br />
havde været hurtigere ude. Så<br />
nu forsøger vi at holde hver<br />
plante for sig så alle planter<br />
32<br />
har alle grene i behold og er<br />
klar til at gro sammen som de<br />
nu kan finde ud af det når de<br />
kommer ud på blivestedet.“<br />
Færdig Hæk blev introduceret<br />
i 1995, men Lars Strarup<br />
har stadig en produktion af<br />
‘gammeldags’ barrodshækplanter.<br />
Det bliver til ca. halvanden<br />
til to millioner planter<br />
om året. Da Færdig Hæk var<br />
godt i vej, introducerede Møllegården<br />
Færdig Bunddækkekonceptet.<br />
Heller ikke det er<br />
noget særligt, skal man tro<br />
manden bag.<br />
„Den idé er taget direkte fra<br />
produktionen af rullegræs. Det<br />
lå da lige for,“ siger Lars Strarup.<br />
„Det må være lige så<br />
nemt at rulle et bunddække<br />
sammen som at rulle græs<br />
sammen, tænkte vi.“<br />
Tunge ruller<br />
„Men selvfølgelig har vi skullet<br />
gøres vores erfaringer ned<br />
hensyn til plantevalg, stikketidspunkt,<br />
plantetæthed, klipning<br />
og så videre. Det tog totre<br />
år før vi kunne sige vi<br />
havde en produktion.“<br />
„Rullerne med bunddække<br />
er kun halvt så lange som<br />
græsruller for at holde vægten<br />
nede så både vores medarbejdere<br />
og kunderne kan håndtere<br />
dem. De lægges ud med<br />
håndkraft, og sådan bliver det<br />
■ Etableret i 1984 med<br />
vægt på produktion af ungplanter<br />
og barrodsplanter.<br />
■ I dag specialiseret i varemærkerne<br />
Færdig Hæk ®<br />
og Færdig Bunddække ® MØLLEGÅRDENS<br />
PLANTESKOLE APS<br />
.<br />
■ 20% af produktionen eksporteres,<br />
især til Sverige, resten<br />
afsættes til havecentre<br />
og professionelle plantebrugere<br />
herhjemme.<br />
■ Der er 10 faste medarbejdere<br />
som suppleres med<br />
cirka 20 danske og udenlandske,<br />
i højsæsonen.<br />
Møllegårdens Planteskole Aps<br />
Ravnshøjgyden 6, Sdr. Højrup,<br />
5750 Ringe.<br />
www.primafaerdig.dk<br />
nok ved at være, lige som det<br />
meste rullegræs lægges med<br />
håndkraft. Det nytter jo ikke at<br />
man kan få en maskine til at<br />
gøre det hvis maskinen ikke<br />
kan komme ind i haven,“ forklarer<br />
Lars Strarup, suppleret<br />
af sin salgskonsulent Flemming<br />
Rasmussen der tidligere har arbejdet<br />
med rullegræs.<br />
Bunddækket etableres på et<br />
stykke sort plastic der rulles ud<br />
på marken. Derpå lægges siveslanger<br />
og derover et groft net<br />
af kokosfiber som skal holde<br />
på rødderne. Oven på lægges<br />
Færdig Hæk-sortimentet netop nu:<br />
Navr, Acer campestre<br />
Bærmispel, Amelanchier lamarkii<br />
Surbær, Aronia melanocarpa<br />
Sibirisk ærtetræ, Caragana arbosrescens<br />
Avnbøg, Carpinus betulus<br />
Skarlagentjørn, Crataegus intricata<br />
Engriflet hvidtjørn, Crataegus monogyna<br />
Bøg, Fagus sylvatica<br />
Rødbøg, Fagus sylvatica ’Purpurea’<br />
Storbladet liguster, Ligustrum ovalifolium<br />
Almindelig liguster, Ligustrum vulgare ‘Atros’ Dafo<br />
Almindelig liguster, Ligustrum vulgare ‘Liga’ Dafo<br />
Almindelig liguster, Ligustrum vulgare ‘Listrum’ Dafo<br />
Ribes alpinum ’Dima’ Dafo<br />
Pyrenæisk røn, Sorbus mougeotii<br />
Snedrivebusk, Spiraea cinerea ’Grefsheim’.<br />
Buketspiræa, Spiraea vanhouttei<br />
Småbladet lind, Tilia cordata<br />
Færdig Bunddække-sortimentet netop nu:<br />
Dværgmispel, Cotoneaster ‘Coral Beauty’ Dafo<br />
Pandajordbær, Fragaria ‘Pink Panda’<br />
Skovjordbær, Fragaria vesca ‘Rügen’<br />
Vedbend, Hedera ‘Hesma’ Dafo, ’Hevil’ Dafo, ’Hestor’<br />
Nåletrædepude, Leptinella dioica<br />
Almindelig trædepude, Leptinella squalida<br />
Myrtegedeblad, Lonicera ‘Maigrün’<br />
Ligustergedeblad, Lonicera pileata<br />
Liden singrøn, Vinca minor<br />
Krybende guldjordbær, Waldsteinea ternata<br />
fem centimeter spagnum som<br />
der stikkes og dyrkes i.<br />
„Vi prøvede meget forskelligt<br />
for at finde frem til det<br />
rette net, lige fra hønsetråd til<br />
diverse plasticnet. Men vi nåede<br />
frem til at nettet skulle<br />
være biologisk nedbrydeligt så<br />
man ikke står og graver i hønsetråd<br />
hvis det en dag skulle<br />
blive nødvendigt at fjerne<br />
bunddækket.“<br />
Planterne stikkes sidst på<br />
sommeren, som regel af skolepiger.<br />
Kulturerne klippes maskinelt<br />
én gang om efteråret<br />
og en gang om måneden den<br />
følgende vækstsæsonen, inden<br />
de er klar til salg fra efteråret.<br />
De vinterdækkes med groft<br />
plastnet - nærmest som det<br />
man køber kartofler i. Det giver<br />
lidt læ og lidt skygge, nok<br />
til at hindre udtørring.<br />
Ved høsten kommer en maskine<br />
og løfter det hele, skærer<br />
måtterne i 40 cm brede og 125<br />
cm lange baner som rulles og<br />
pakkes på en vogn. Plastic og<br />
siveslanger kasseres.<br />
„Omhyggelig vanding er<br />
selvfølgelig vigtigt når der ikke<br />
er mere jord under planterne,<br />
men vi har lært at dræn er lige<br />
så vigtigt. Så på den nye bunddækkemark<br />
der skråner en del,<br />
har vi lagt et godt dræn på det<br />
laveste punkt,“ forklarer Lars<br />
Strarup.<br />
Jorden har det hårdt<br />
Da han anlagde sin planteskole<br />
var den på ti hektar. I dag<br />
har han 90, men der er kun<br />
planteskoleplanter på godt<br />
halvdelen. Resten sås til med<br />
korn. Ikke fordi byg giver bedre<br />
afkast end planteskoleplanter,<br />
men så jorden kan hvile.<br />
„Hvis vi konstant brugte<br />
samme jord til planteskoleplanter,<br />
kunne vi få problemer<br />
fordi jorden bliver kørt fast. Vi<br />
kører med tunge maskiner hen<br />
over jorden mange gange, og<br />
desværre kører vi mest om foråret<br />
og efteråret når jorden er<br />
blød. Så jorden har brug for en<br />
pause med mellemrum så den<br />
kan få vejret.“ Lars Strarup siger<br />
at han ikke har flere færdig-ideer<br />
lige nu, men tilføjer,<br />
at „et eller andet har man jo<br />
altid i tankerne.“<br />
Automatisk opgravning<br />
Lige nu er det en fuldautomatisk<br />
portaltraktor der optager<br />
ham. En maskine der, når den<br />
GRØNT MILJØ 9/2008
‘Ude bagved’ har Lars Strarup adskillige planteslægter under observation som mulige nye hækplanter.<br />
Klippede blomstrende hække ser han muligheder i, eller hvad med - som her - snebær?<br />
er færdigudviklet, kan køre<br />
hen over hækkene, automatisk<br />
finde planterne i den rigtige<br />
højde, grave dem fri i rækken,<br />
lægge net om klumpen og<br />
sætte dem uden for rækken til<br />
afhentning. Og så skal den naturligvis<br />
kunne forsynes med<br />
klippere og sprøjter. Men der<br />
er et stykke vej endnu i udviklingen,<br />
f.eks. evnen til at finde<br />
planterne i den rette højde.<br />
„Der vil altid være variation i<br />
rækkerne, mest i bøg og andre<br />
frøplanter, men også i stiklingekulturer<br />
som kan variere på<br />
grund af forskelle i jorden. En<br />
lille plet med lidt lettere jord<br />
vil kunne ses på planterne når<br />
de står på stedet tre-fire-fem<br />
år. Derfor kan man ikke bare<br />
høste en række eller ti og få<br />
det antal planter man ønsker i<br />
Portaltraktoren her skal når den er<br />
færdig selv kunne finde planterne<br />
i den ønskede størrelse i marken,<br />
tage dem op, lægge net om rodklumpen<br />
og sætte planterne uden<br />
for rækken.<br />
en bestemt størrelse. Man er<br />
nødt til at køre rækkerne igennem<br />
og finde dem man skal<br />
bruge, og det skal vi så have<br />
lært traktoren.“<br />
Den del af portaltraktoren<br />
der lægger net om rodklumpen<br />
er patenteret så den også<br />
kan bruges i andre produktioner,<br />
men resten af maskinen er<br />
der vist ikke så meget nyt i at<br />
det kan patenteres, mener Lars<br />
Strarup.<br />
Tid, plads og folk til nyt<br />
Traktoren udvikles i samarbejde<br />
med en tidligere kvægavler<br />
han stødte på, men udviklingen<br />
af maskiner er næsten lige<br />
så vigtig som udviklingen af<br />
nye produkter i planteskolen.<br />
„Vi er nødt til at sætte tid og<br />
kræfter af til det. Vi skal finde<br />
Fire spader, to på hver side af<br />
planten i en 45-grader vinkel,<br />
sænkes omkring planten. I den<br />
ønskede dybde skubbes spaderne<br />
ind under rodklumpen så planten<br />
graves fri.<br />
folk der kan, og som synes det<br />
er lige så sjovt som vi synes, og<br />
de må gerne vide lidt om alt<br />
muligt. Man ved aldrig hvornår<br />
man skal ud og lede efter<br />
et specielt leje, og så er det<br />
rart med folk der ved noget<br />
om det eller kender nogen der<br />
kan finde ud af det.“<br />
Derfor er planteskolens<br />
værksted ikke blot indrettet<br />
og bemandet til reparation og<br />
vedligehold, men også til udvikling.<br />
Fordi det er sjovt, men<br />
især fordi det er nødvendigt.<br />
„Timelønnen herhjemme er<br />
jo noget højere end i lande vi<br />
konkurrerer med. Derfor må vi<br />
sørge for at have en mere effektiv<br />
produktion, blandt andet<br />
ved at mekanisere hvor vi<br />
kan. Men planteskolebranchen<br />
er jo lille. De store maskinfa-<br />
Spaderne lukker om rodklumpen<br />
så planten kan løftes hvorefter en<br />
holder med nettet svinger ind under<br />
planten. Holderen lukker nettet<br />
i bunden med en klips, og spaderne<br />
sænker planten i nettet.<br />
brikker og -udviklere synes ikke<br />
vi er interessante. De kan<br />
ikke sælge så mange nyudviklede<br />
maskiner til branchen som<br />
de synes der skal til før det er<br />
rentabelt. Det er vanskeligt at<br />
få dem med på ideerne. Så må<br />
vi jo prøve selv.“<br />
„Vi bliver aldrig færdige, så<br />
vi kan sige at denne virksomhed<br />
er så god som den kan blive.<br />
Der vil altid ske et eller andet<br />
vi skal reagere på. Ellers<br />
kan vi da heldigvis selv få en<br />
idé en gang imellem. Det ville<br />
blive kedeligt hvis vi en dag<br />
var færdige,“ siger Strarup.<br />
Hvis traktoren, når den er<br />
færdig, skal kunne alt det der<br />
forventes af den, skal planterne<br />
stå på helt lige rækker og<br />
med præcis den planteafstand<br />
traktoren har fået besked om.<br />
Så på Møllegårdens Planteskole<br />
styres plantemaskinen af satellitter<br />
via gps, og Lars Strarup<br />
glæder sig over at den allernyeste<br />
teknik dermed kan holde<br />
nogle af fagets gamle dyder i<br />
hævd i stedet for at løbe dem<br />
over ende. „Så får vi de helt<br />
lige rækker, og det er nu en<br />
rar fornemmelse. Man er vel<br />
planteskolemand, siger han. ❏<br />
FORFATTER<br />
Arne Kronborg er freelancejournalist<br />
med speciale i de grønne emner.<br />
HÆKPLANTEKLUBBEN<br />
Møllegårdens Planteskole er et af<br />
medlemmerne i hækplanteklubben<br />
under Dansk Planteskoleejerforening.<br />
De øvrige er:<br />
Akkerup Planteskole, Hårby<br />
Buddes Planteskole, Bogense<br />
Børsting Mikkelsens Planteskole, Randers<br />
Hedeselskabet, Fårvang<br />
Heides Planteskole, Thisted<br />
Holdens Planteskole, Vejen<br />
Højgaard Planteskole, Højslev<br />
Højmoses Planteskole, Spjald<br />
Juelsminde Planteskole, Juelsminde<br />
K.S. Nielsens Planteskole, Varde<br />
Lund-Andersens Planteskole, Gørlev<br />
Mariager Planteskole, Mariager<br />
Nibe Planteskole, Nibe<br />
Niels Kirketoftes Planteskole,Tarm<br />
Nielsens Planteskole, Holsted<br />
Nielsens Planteskole, Varde<br />
Salling Planteskole, Roslev.<br />
Til sidst sættes planten uden for<br />
rækken den stod i. Maskinen kører<br />
videre og finder næste plante<br />
der opfylder bestillingen. Når opgravningen<br />
er slut kan planterne<br />
nemt samles ind på en vogn.<br />
GRØNT MILJØ 9/2008 33
Her slæbes bæredygtigt FSC-træ ud af den sydamerikanske regnskov, men hovedparten af verdens skovhugst<br />
er ikke bæredygtig. Det årlige tab af skov anslås i ny undersøgelse til 2-5 billioner dollars. Foto: FSC Danmark.<br />
Naturtab er dyrere end finanskrisen<br />
Den internationale finanskrise<br />
løber i denne tid med al opmærksomhed,<br />
men hvert eneste<br />
år mister vi alle skovværdier<br />
der langt overstiger dette<br />
års konsekvenser af bankernes<br />
grådighed. Det viser en undersøgelse<br />
som EU-kommissionen<br />
offentliggjorde i oktober. Her<br />
bliver det anslået at jordklodens<br />
årlige tab af skov er mellem<br />
2 og 5 billioner dollars.<br />
Det svarer til mellem 10 og 25<br />
millioner millioner kroner.<br />
Undersøgelsen har blandt<br />
34<br />
andet set på hvad det ville koste<br />
hvis vi mennesker selv skulle<br />
sørge for at absorbere samme<br />
mængder kuldioxid eller<br />
skabe lige så meget rent vand<br />
som de fældede skove. Undersøgelsen,<br />
The Economics of<br />
Ecosystems and Biodiversity,<br />
konkluderer at vi i fremtiden<br />
selv skal betale for de ydelser<br />
som verdens skove og økosystemer<br />
i dag stiller gratis til rådighed.<br />
Og det drejer sig ikke<br />
om småpenge.<br />
Lederen af undersøgelsen,<br />
Smart saltspreder sparer på saltet<br />
Op til vinterens komme har<br />
Bogballe præsenteret sin Slinje<br />
af saltspredere med kapacitet<br />
fra 130 til 1.050 liter. Hvis<br />
sprederens kørehastighed ændres,<br />
forbliver doseringen den<br />
samme da sprederen automatisk<br />
regulerer op eller ned for<br />
udløbet. Ved fuldt stop lukkes<br />
udløbet helt. Herved undgås<br />
overdosering og eventuelle<br />
følgevirkninger på beplantning<br />
samtidig med at der spares<br />
salt. Sprederne kan også<br />
anvendes til topdressing af<br />
golfbaner samt spredning af<br />
mineralgødning i parker og<br />
lignende. www.bogballe.com<br />
økonom Pavan Sukhdev fra<br />
Deutche Bank understreger<br />
over for BBC News at prisen på<br />
den nuværende finanskrise<br />
ikke når regningen for den<br />
økologiske destruktion til sokkeholderne.<br />
„Den er ikke kun<br />
større, det er også uden ophør.<br />
Det er sket hvert eneste år, år<br />
efter år. Så mens Wall Street<br />
og finanssektoren indtil videre<br />
efter forskellige beregninger<br />
har tabt mellem 1 og 1,5 billioner<br />
dollars, mister vi med den<br />
nuværende fart naturkapital<br />
RGi har købt Veksø<br />
og Lampas<br />
Den østjyske sammenslutning<br />
af elforsyningsselskaber, NRGi,<br />
har opkøbt lampeproducenten<br />
Lampas og byrumsproducenten<br />
Veksø og slået dem sammen<br />
under navnet Veksø A/S.<br />
Det er sket for at udbygge forretningsområdet<br />
med energibesparendebelysningsarmaturer<br />
og byrumsinventar, oplyser<br />
NRGi der henviser til at flere<br />
og flere kommuner og større<br />
bygherrer efterspørger totale<br />
løsninger med intelligente informationsstandere<br />
og belysning<br />
der tilgodeser bymiljø,<br />
design og energieffektivisering.<br />
Der er sket en stor udvikling<br />
siden Veksø engang startede<br />
sin produktion med at<br />
lave cykelstativer.<br />
for mindst mellem 2 og 5 billioner<br />
dollars hvert eneste år.“<br />
Pavan Sukhdev og hans forskere<br />
har undersøgt værdien<br />
af naturens ydelser fordi det<br />
tidligere har været svært at få<br />
beslutningstagere og internationale<br />
virksomheder til at<br />
tage hensyn til naturen for naturens<br />
egen skyld. Der skal kroner<br />
og ører på bordet.<br />
Næste skridt i fasen blive at<br />
skabe en række værktøjer til<br />
slutbrugere overalt i verden<br />
der er interesserede i at vurdere<br />
hvor meget biodiversitetens<br />
og økosystemernes ydelser er<br />
værd i ussel mammon. Derfor<br />
beder EU-kommissionen alle<br />
interessenter om at indsende<br />
beviser på de økonomiske konsekvenser<br />
af tabet af biodiversitet.<br />
Man kan indsende papers,<br />
rapporter, datakort eller<br />
andet materiale i elektronisk<br />
format, hvad enten dine observationer<br />
eller resultater er af<br />
betyning for politikere, businessfolk<br />
og industri eller forbrugere<br />
og borgere. På siden<br />
http://ec.europa.eu/environment/nature/call_evidence.htm<br />
findes de relevante e-mailadresser.<br />
Alle brugbare input vil<br />
blive anerkendt i de endelige<br />
resultater der forventes klar i<br />
2010. Deadline for indsendelse<br />
er 31. marts 2009. llt<br />
KILDER<br />
www.bbc.co.uk.<br />
http://ec.europa.eu/environment/nature/call_evidence.htm.http://ec.europa.eu/environment/nature/biodiversity/economics/pdf/<br />
teeb_report.pdf.<br />
Quappen er ny<br />
knækstyret tysker<br />
Fire modeller af minilæsseren<br />
Quappen kan nu fås på det<br />
danske marked. De kompakte,<br />
knækstyrede minilæssere er<br />
ifølge importøren Ingemann<br />
Larsen tysk kvalitet der holder.<br />
De fås med tre- eller firecylindrede<br />
Yanmar-motorer og kan<br />
løfte mellem 1200 og 2200 kg.<br />
Forhjul og baghjul kan arbejde<br />
uafhængigt af hinanden.<br />
www.ingemann-larsen.dk.<br />
GRØNT MILJØ 9/2008
GRØNT MILJØ 9/2008 35
Skolens og børnehavens gode legeplads<br />
Børnene skal møde større mangfoldighed og de voksne skal med ud, viser Ålborg-undersøgelse<br />
De fleste børn i børnehaver<br />
og skoler vil gerne være<br />
ude, og i skolen efterlyser nogle<br />
børn tilmed mere tid ude.<br />
Men udemiljøet kan bruges<br />
bedre end det bliver i dag, både<br />
ved at tilføre legepladserne<br />
større mangfoldighed og aktivitesmuligheder,<br />
og ved at de<br />
voksne går mere foran.<br />
Det fremgår af projektet<br />
‘Den gode legeplads ud fra<br />
børns perspektiv som fra marts<br />
til juni 2008 blev udført i Aalborg<br />
Kommune. Projektet er<br />
udført af Lise Nevstrup Andersen,<br />
ergoterapeut med masteruddannelsen<br />
Nature, Health<br />
and Garden fra Sveriges Lantbruksuniversitetet.<br />
Undersøgelsen omfattede<br />
skoler og børnehaver. To skoler<br />
var med med to 1. klasser<br />
og en 3. klasse foruden alle de<br />
børn som var på legepladsen i<br />
frikvartererne og i den kommunens<br />
fritidsordning. Seks<br />
børnehaver var med fra både<br />
nye byområder, gamle byområder<br />
og landområder. I alt var<br />
263 børnehavebørn involveret.<br />
Hver børnehave og skole<br />
blev besøgt tre dage i træk.<br />
Børn og voksne blev fulgt af<br />
observationer på legepladsen<br />
eller skolegården og på ture i<br />
lokalområdet. Det skete bl.a.<br />
med aktivitetskort hvor det<br />
blev registreret hvor børn og<br />
voksne var på givne tidspunkter,<br />
og hvad deres bevægelsesmønster<br />
var. Hertil kom samta-<br />
36<br />
ler og gåture med børn som viste<br />
deres bedste legested, interview<br />
af mindst en ansat pr.<br />
sted samt fotos og tegninger<br />
af børnenes foretrukne plads.<br />
Børnenes favoritsteder<br />
De foretrukne steder - favoritstederne<br />
- er især steder med<br />
stationære legeredskaber (især<br />
gynger, klatretårn, sandkasser,<br />
koldbøttestativ), men også steder<br />
med legetøj og flytbare<br />
elementer. I skolen har børnene<br />
ikke adgang til legetøj mv.<br />
Det savner de i frikvarteret,<br />
fortæller de.<br />
I skolegården efterlyser børnene<br />
flere blomster og træer.<br />
Børnene går op i farver og detaljer<br />
på legeredskaber som<br />
ligner noget, f.eks. et legehus<br />
og et skib. Børn ser gerne at de<br />
males og får flere detaljer så<br />
det bliver mere vellignende.<br />
De går også op i om redskaberne<br />
er vedligeholdte, og om<br />
der ligger affald på pladsen.<br />
Der er også favoritsteder<br />
børnene ikke fortæller om,<br />
men som observeres. Det er<br />
steder hvor de er til stede med<br />
sig selv i ensomhed og ro eller<br />
med en ven. Det kan være huler,<br />
gemmesteder, hvilepladser<br />
og steder hvor børnene sidder<br />
og kigger på de andre børn.<br />
Andre favoritsteder er steder<br />
med mulighed for at lege med<br />
vand, sand, træer, buske, grene,<br />
sten, blomster, sten og små<br />
dyr væsentlige fordi de kan<br />
Et lille hvil mens man ser på de andre børn. Det skal der også være<br />
plads til på legepladserne, og de savnes i skolegårdene.<br />
indgå som kreative elementer i<br />
legen. Disse muligheder er der<br />
ikke altid, men skolebørnene<br />
efterlyser dem.<br />
I børnehaven er børnene tit<br />
trætte før og efter frokosten<br />
og bruger en fantasifuld variation<br />
af hvilepladser. I skolen viser<br />
nogle børn tegn på træthed<br />
og hænger f.eks. op ad<br />
nettene til klatrestativet, ligger<br />
i sandet eller i buske, går rundt<br />
alene eller sidder i legehuse.<br />
Der er derfor behov for flere<br />
hvilesteder i skolegården, siger<br />
Lise Nevstrup Andersen.<br />
Det typiske mønster<br />
Når børnene kommer ud fra<br />
bygningen ser man et typisk<br />
mønster: de går målrettet til<br />
en bestemt mødeplads. Det<br />
kan være stationære legeredskaber<br />
som gynger, klatretårn<br />
eller legehus. Det kan være andre<br />
steder: ved et træ, på boldbanen,<br />
på bakken eller ved<br />
bænken. Eller det kan være<br />
der hvor de finder legeredskaber<br />
som et køretøj, en bold, en<br />
vogn med ting i eller en bunke<br />
brædder.<br />
Ved disse holdepunktet samles<br />
børnene i mindre grupper.<br />
Børnene i børnehaven spredes<br />
bagefter og leger mange steder.<br />
Børnene i skolen bliver<br />
derimod overvejende samme<br />
sted, måske fordi der ikke er så<br />
mange andre muligheder. Skolegården<br />
savner varierede legesteder,<br />
legeredskaber og har<br />
for lidt plads pr. barn. Legen<br />
tager derfor udgangspunkt i<br />
den leg mødepladsen muliggør,<br />
f.eks. at gynge, klatre og<br />
spille bold. Kun de færreste<br />
finder andre lege.<br />
De voksnes favoritsteder<br />
De voksne er ofte positivt indstillede<br />
over for børnehavernes<br />
udeareal, især når der er praktiske<br />
opgaver og aktiviteter at<br />
gøre samme med børnene. Her<br />
spiller det en væsentlig rolle at<br />
legepladsen er indrettet med<br />
hyggelige og praktiske rum<br />
hvor man kan studere planter<br />
og dyr, plukke frugt, dyrke<br />
grøntsager, tænde bål, arbejde<br />
med praktiske afgrænsede opgaver.<br />
Det ses også som en fordel<br />
når der er gode siddepladser<br />
samt indrettede uderum til<br />
leg og læring.<br />
De voksnes favoritpladser på<br />
børnehavernes legepladser varierer<br />
afhængig af de voksnes<br />
interesser og værdier, og<br />
legepladsernes udformning.<br />
Favoritpladser beskrives ofte<br />
som steder hvor voksne kan<br />
udrette noget meningsfyldt,<br />
og få tiden til at gå på en god<br />
måde med børnene - i en leg, i<br />
en fælles oplevelse i naturen<br />
eller i en praktisk opgave. Det<br />
ansporer de voksne hvis stedet<br />
pirker til den voksnes interesse,<br />
viden eller barndomsminder.<br />
Nogle voksne har ikke en<br />
speciel favoritplads hverken på<br />
legepladsen eller i naturen,<br />
Voksne vil gerne gøre noget praktisk og meningsfyldt med børnene,<br />
give viden videre og lade børnene forundres.<br />
GRØNT MILJØ 9/2008
Der skal stilles krav til de udendørs omgivelser ved børnehaver og skolegårde så det udendørs miljø har mulighed for at være stedet, hvor alt sker i<br />
barnets verden - fra leg og læring til et frirum i hverdagen.<br />
men foretrækker at være dér<br />
hvor børnene er glade for at<br />
være. Mange voksne i børnehaverne<br />
vil dog i alle tilfælde<br />
gerne være ude og mange<br />
foretrækker at komme på ture<br />
i skoven, ved vandet og offentlige<br />
arealer som er let tilgængelige<br />
områder.<br />
De voksne giver ikke skolegårdene<br />
gode karakterer til<br />
undervisningsbrug. Det forsøger<br />
de at kompensere ved at<br />
bruge de lokale naturområder<br />
eller parker. Der er ønsker om<br />
at etablere steder i skolegården<br />
hvor børnene kan udfolde<br />
sig fysisk f.eks. på en forhindringsbane<br />
og ønske om grønne<br />
områder med mulighed for<br />
at klatre, bygge hule og i øvrigt<br />
bruge fantasien. Der er<br />
desuden ønsker om flere muligheder<br />
for læring og undervisning<br />
udendørs. De voksne<br />
på skolen er heller ikke selv<br />
meget ude. Der er derfor forslag<br />
om at etablere en lukket<br />
have til pauser og møder.<br />
De gode erfaringer<br />
Børns interesse for at lege, bevæge<br />
sig og lære i naturen<br />
dannes tidligt i børnenes liv,<br />
understreger Lise Nevstrup Andersen.<br />
De gode oplevelser<br />
som finder sted i naturen eller<br />
på legepladsen, er med til at<br />
danne gode vaner og mønstre<br />
i voksenlivet og danner bag-<br />
grund for vores livsstil. Voksne<br />
som har gode minder og erfaringer<br />
fra barndommen kan<br />
bedre præge børnene med positive<br />
oplevelser i naturen, og<br />
er dermed med til at fremme<br />
sundheden hos børnene i børnehaver<br />
og skoler. Lise Nevstrup<br />
Andersen påpeger i den<br />
forbindelse at børn gerne vil<br />
have deltagende og nærværende<br />
voksne som gider lege<br />
eller sætter noget i gang når<br />
børnene er ude.<br />
Når voksne går ud, trækker<br />
de mange børn med sig. Når<br />
de voksne bliver inde, så bliver<br />
flere børn også inde. Og når<br />
børnene selv kan vælge om de<br />
vil være ude eller inde, vælger<br />
flere at være inde. Derfor er<br />
det vigtigt at de voksne er bevidste<br />
om deres adfærd. De<br />
kan stimulere børnene langt<br />
mere til at være ude.<br />
En større mangfoldighed<br />
Som en løsning foreslås at man<br />
kan sætte større personligt<br />
præg på legepladsen og skolegården.<br />
Og at man kan gøre<br />
det med rekvisitter som er tilpasset<br />
de børn og voksne som<br />
bruger stedet. Desuden bør legepladser<br />
kunne ændres og justeres<br />
i takt med at målgruppen<br />
ændres, f.eks. med masser<br />
af flytbare, løse elementer. Også<br />
lokalhistorie og lokalkultur<br />
bør udnyttes. På landet kan<br />
man f.eks. bruge halmballer til<br />
klatring, hvile og samling.<br />
I dag er skolegårdene typisk<br />
gabende tomme og ryddet for<br />
enhver flytbar ting og legetøj,<br />
men de kan komme til at tilbyde<br />
en stor mangfoldighed af<br />
muligheder så børnene kan<br />
vælge de udfordringer og lege<br />
som passer dem bedst. Og man<br />
kan lægge frikvartererne på<br />
flere tidspunkter end de traditionelle<br />
så færre børn skal deles<br />
om plads og redskaber.<br />
Ifølge Lise Nevstrup Andersen<br />
kan der også med fordel<br />
etableres mange flere stationer<br />
og rum med legeredskaber<br />
og elementer til leg og læring.<br />
Og hun minder om at selv<br />
større børn har behov for det<br />
samme som mindre børn, nemlig<br />
mulighed for mange former<br />
for bevægelse på varieret terræn,<br />
hvilepladser, skygge fra<br />
træer og buske, noget æstetisk<br />
og sanseligt i form af lyd og<br />
syn og berøring, rum til at<br />
være sig selv, rum til at skjule<br />
sig, men samtidig se andre,<br />
rum til mindre grupper og rum<br />
til store grupper børn.<br />
Der er mange aktører som<br />
skal samarbejde, og som skal<br />
få helheden til at fungere på<br />
legepladsen og skolegården.<br />
Landskabsarkitekten, arkitekten<br />
og anlæggerne af bygningerne<br />
og udearealerne bør<br />
sikre sammenhænge til mål-<br />
gruppen. Og de personer som<br />
vedligeholder og forandrer<br />
udearealerne, skal kende brugerne<br />
og de tanker som ligger<br />
bag anvendelsen af stedet,<br />
fastslår Lise Nevstrup Andersen.<br />
Er der bare én person som<br />
ikke har denne viden kan stedet<br />
hurtigt tabe sin kvalitet. sh<br />
KILDER<br />
Lise Nevstrup Andersen (2008): Den<br />
gode legeplads ud fra børnenes perspektiv.<br />
Aalborg Kommune . 66 s.<br />
Hentes på www.aalborgkommune.dk<br />
> Park og Natur > Udgivelser.<br />
Lise Nevstrup Andersen anbefaler følgende<br />
bøge til inspiration af indretning<br />
og anvendelse af udearealer ved<br />
skoler og børnehaver:<br />
Attwell K, Hauan A, Olsson T, Schytte<br />
B, Tapaninen R.(2004): Gode udemiljøer<br />
ved nordiske skoler. 16 eksempler<br />
fra Danmark, Finland, Norge og Sverige.<br />
By og Byg Resultater 034. Statens<br />
Byggeforskningsinstitut, www.sbi.dk<br />
Ellneby Y. (2004): Se hvad jeg kan!<br />
Hvad forældre har brug for at vide<br />
om børns udvikling. Høst og Søn.<br />
www.hoest.dk. Oprindelig på svensk.<br />
Gjesing, G.; Pachai, M. A.; Ørnsholt, R.<br />
N. (2007): Den daglige dosis i skolegården<br />
- sådan! Kroghs Forlag.<br />
www.kroghsforlag.dk.<br />
Nebelong, H. (2008): Vi leger at… Tanker<br />
om leg, læring og indretning af<br />
legepladser og sansehaver for børn.<br />
Dafolo Forlag. www.dafolo.dk<br />
Sveriges Kommuner och Landsting<br />
(2006): Mer åt fler på lekplatsen. Bra<br />
lekplats för barn med funktionshinder<br />
bliver bättre lekplats för alla.<br />
www.skl.se<br />
Videnscenter for Bevægelseshandicap<br />
(1998): Legepladsen for alle. Fokus på<br />
legepladser for børn med bevægelseshandicap.<br />
www.vfb.dk<br />
Wilde, K. (2006): Med børnene i haven.<br />
Originaltitel: Gardening with<br />
Children. Aschehoug. www.aschehoug.dk.<br />
Oprindelig på engelsk.<br />
GRØNT MILJØ 9/2008 37
På vandretur i øhavet<br />
Den 220 km lange Øhavssti har gjort landet<br />
omkring det sydfynske øhav tilgængeligt<br />
Af Lars Thorsen<br />
Før skulle man helst være<br />
lystsejler eller kende én for<br />
at kunne nyde det sydfynske<br />
øhav, men nu kan det enestående<br />
kulturlandskab, udsigten<br />
over øhavet og de internationalt<br />
anerkendte fugleområder<br />
også opleves til fods. Under<br />
navnet Øhavsstien er 220 kilometer<br />
vandrestier fordelt på<br />
syv strækninger nemlig blevet<br />
tilgængelige for naturelskere.<br />
Men når de mange vandrere<br />
der allerede siden åbningen i<br />
2007 har trampet stierne tynde,<br />
kigger ud over landskabet,<br />
tænker de nok ikke på at stierne<br />
ikke altid har eksisteret.<br />
„Tidligere har du ikke kunnet<br />
bevæge dig rundt i landskabet.<br />
Der var måske en isoleret<br />
skov her, og en isoleret<br />
markvej dér som så løb lidt ind<br />
i skoven hvor den sluttede<br />
blindt. Derfor har adgangen til<br />
landskabet være dårligt på<br />
38<br />
Sydfyn og i øhavet, for vi er jo<br />
ikke omgivet af store statsarealer.<br />
Vi har så lavet Øhavsstien<br />
for at få en sammenhæng i<br />
områdets mange oplevelsesmuligheder,“<br />
fortæller sekretariatschef<br />
Rico Boye Jensen<br />
fra det tværkommunale selskab<br />
Naturturisme I/S.<br />
Vil ikke på motorvejen<br />
Sammen med de fire øhavskommuner<br />
og Landinspektørerne<br />
Hvenegaard A/S har Rico<br />
Boye Jensen og Naturturisme I/<br />
S gjort Øhavsstien til en realitet.<br />
Der er undervejs inddraget<br />
omkring 280 lodsejere med<br />
hver deres ønsker og krav for<br />
at lægge jord til projektet. Her<br />
gjaldt om at holde tungen lige<br />
i munden for ikke at gå på<br />
kompromis med stiens kvalitet.<br />
„Vi har fra starten sagt at<br />
det ikke giver nogen mening<br />
at lave en vandresti langs mo-<br />
Hitachi Zaxis U-2 serien af minigravemaskiner har en positiv effekt på<br />
bundlinien. Nem vedligeholdelse, imponerende brændstoføkonomi og<br />
forlængede serviceintervaller. Det ergonimiske desig af førerkabinen giver<br />
fantastisk førerkomfort og udsyn.<br />
H.P. Entreprenørmaskiner A/S Horsens T: 76 82 20 20 Bjæverskov T: 56 87 10 10 www.hpe-as.dk<br />
Distributor of Hitachi Construction Machinery (Europe) NV<br />
Går man mod nord fra Faaborg rammer man et af stiens hovedforløb.<br />
Og får et fantastisk kig ud over sund, by og øhav. Foto: Trine Jensen.<br />
Hitachi kortradius<br />
minigravemaskiner<br />
1 til 5 tons<br />
GRØNT MILJØ 9/2008
Øhavsstien består af i alt syv strækninger på mellem 25 og 39 kilometer.<br />
Der er blevet lavet en folder til alle syv, og inden næste sommer bliver<br />
der lavet en større guidebog om hele Øhavsstien.<br />
torvejen som flere lodsejere ellers<br />
foreslog. Vi ville heller ikke<br />
bare sende folk ned og gå på<br />
stranden. Vi tror på at kvalitet<br />
er vejen frem, og nu snor stien<br />
sig igennem landskabet på både<br />
nye og gamle stier,“ forklarer<br />
Rico Boye Jensen. På Langelands<br />
klintekyster har man<br />
derfor lagt stien oppe på selve<br />
klinten i stedet for at sende<br />
folk ned på stranden hvor udsigten<br />
ikke er lige så storslået.<br />
Prima Færdig Bunddække ®<br />
Beplant et areal på ingen tid:<br />
I løbet at et par timer er anlægget<br />
gjort færdigt med en flot afslutning<br />
og med en indbydende finish klar til<br />
brug.<br />
Gror på udsatte steder:<br />
Perfekt til besværlige skråninger,<br />
hvor renholdelse er vanskelig og<br />
tidskrævende.<br />
Planterne gror i en spagnum måtte,<br />
som forbedrer grobunden.<br />
Ukrudtsbekæmpelse:<br />
Tæt plantetæppe, der skærmer af for<br />
ukrudt.<br />
Det har krævet kræfter,<br />
samarbejde og otte millioner<br />
kroner at skabe Øhavsstien.<br />
Det er ikke en grussti, men en<br />
trampesti, så der er blevet ryddet<br />
beplantning, de blinde<br />
stier er blevet ført videre,<br />
markkanter er jævnet ud, og<br />
der er bygget trapper op og<br />
ned af skrænter, mens broer<br />
strækker sig åer og kløfter.<br />
Fremover står de enkelte kommuner<br />
for at vedligeholde sti-<br />
erne og klippe de levende<br />
hegn, men store dele af stien<br />
vil ikke kræve det store da den<br />
bliver slidt af vandrerne.<br />
En naturpark værdig<br />
Det er ikke alle stierne der er<br />
lige trafikerede. På den 20 kilometer<br />
lange strækning mellem<br />
Svendborg over Tåsinge til<br />
Rudkøbing på Langeland er<br />
der størst chance for at være<br />
helt alene. Her kommer man<br />
igennem den gamle skipperby<br />
Troense, over Siø, forbi den<br />
fantastiske udsigt til Thurø på<br />
den anden side af det smalle<br />
Thursund før man kan drage<br />
videre gennem kystskovene,<br />
forbi Valdemars Slot som Christian<br />
IV byggede til sin søn Valdemar<br />
Christian og langs<br />
Lunkebugt der ud over sin<br />
naturskønhed også er kendt<br />
for de mange vrag af torpedobåde<br />
som tyskerne sprang i<br />
luften da krigen var tabt. „Det<br />
er en af de rigtig gode strækninger,<br />
og det er en fantastisk<br />
tur, men der er ikke så mange<br />
igen der kommer helt derud,“<br />
forklarer Rico Boye Jensen.<br />
Det sydfynske øhav er ifølge<br />
Rico Boye Jensen også en ‘kraf-<br />
Møllegårdens Planteskole Aps<br />
Ravnshøjgyden 6 - Sdr. Højrup<br />
5750 Ringe Tlf. 6599 2195 Fax 6599 2102<br />
Mobil tlf. +45 4031 8055 +45 2134 2133<br />
www.primafaerdig.dk<br />
mail: info@primafaerdig.dk<br />
Færdige løsninger:<br />
tig bobler’ til at blive et af de<br />
næste områder der bliver udråbt<br />
til nationalpark.<br />
„Rent naturmæssigt har vi jo<br />
den kæmpe fordel at vi er et<br />
område som ikke findes lignende<br />
i de andre nationalparker.<br />
Du har jo det typisk danske<br />
landskab med fjordarme<br />
og lavvandsområder for fuld<br />
flor. Her kommer den danske<br />
kystnatur til fuld udfoldelse,<br />
og så har du også verdens største<br />
druknede istidslandskab<br />
derude,“ lyder det begejstret<br />
fra Rico Boye Jensen.<br />
Det betyder at der venter en<br />
lang række yderligere borgerinddragelsesprocesser,<br />
men<br />
holdningen hos Naturturisme I/<br />
S er at det lokale samarbejde<br />
allerede er organiseret præcis,<br />
som en nationalpark skal organiseres.<br />
Det er altså hverken<br />
naturskønhed eller selvtillid de<br />
mangler i det sydfynske. ❏<br />
KILDER<br />
Interview med sekretariatschef Rico<br />
Boye Jensen<br />
Erik Flygenring Christesen m.fl. (2007):<br />
Øhavsstien - en åbning til landskabet!<br />
Teknik & <strong>Miljø</strong> 6/7 07.<br />
www.sydfynskeoehav.dk.<br />
www.visitsydfyn.dk.<br />
www.vagabondtours.dk.<br />
Prima Færdig Hæk ®<br />
Etablering af rum:<br />
Giver mulighed for etablering af<br />
kreative planteoaser.<br />
Øjeblikkeligt læ:<br />
Står som en færdig hæk. De klip-<br />
pede planter kræver kun en let<br />
trimning og lukker med det samme<br />
af for vinden.<br />
Alternativ til plankeværk:<br />
En miljøvenlig måde at skabe et<br />
naturligt plankeværk.<br />
Opretning efter skade:<br />
Lukker øjeblikkeligt hullet efter<br />
skader.<br />
GRØNT MILJØ 9/2008 39
Grønne tage er et spørgsmål om tid<br />
Levende tag, naturtag, grønt tag, vegetationstag og planter på taget. Kært barn har<br />
mange navne. Alligevel har grønne tage deres gennembrud til gode i Danmark.<br />
Af John Aagaard<br />
Kører man rundt for at finde<br />
naturtage i Danmark,<br />
kan man få lov at lede længe.<br />
Der er langt mellem husene<br />
med grønt tag. I Norge og<br />
Tyskland derimod er det væsentligt<br />
mere udbredt med<br />
planter på taget. Og i storbyer<br />
som New York og Toronto anlægger<br />
man stadig flere grønne<br />
tage. I Toronto har man besluttet<br />
at 50% af tagarealet på<br />
nye kommunale bygninger<br />
skal have naturtag. Og i London<br />
skal indbyggerne have<br />
gode argumenter for ikke at<br />
vælge et grønt tag fordi det<br />
som udgangspunkt er et lovkrav<br />
for nye huse.<br />
Danmark er bagerst i feltet,<br />
men klimaændringerne, de stigende<br />
energipriser og det<br />
øgede fokus på bæredygtig<br />
miljøudvikling vil sandsynligvis<br />
sætte skub i udviklingen med<br />
grønne tage her i landet.<br />
Sporene skræmmer<br />
„I Danmark er vi byggemæssigt<br />
og arkitektonisk ikke bange<br />
for at træde nye stier, men<br />
når det kommer til grønne<br />
Gitte og Peer Seegers hus med<br />
naturtag falder idyllisk og<br />
naturligt ind i landskabet<br />
40<br />
tage, er vi tilbageholdende og<br />
lidt konservative.“<br />
Ordene kommer fra Jesper<br />
Christensen der sammen med<br />
sin far Keld Christensen driver<br />
Nykilde Aps ved Slagelse. En<br />
virksomhed som blev etableret<br />
i begyndelsen af 80’erne og<br />
som i dag kan levere en vifte<br />
af færdigprodukter til anlægsgartnere,<br />
entreprenører, landskabsarkitekter<br />
og kommuner.<br />
Det kan være forskellige frøblandinger<br />
til anlæg af naturområder<br />
og frøblandinger til<br />
mere velfriserede haveområder<br />
med blomster. Og siden<br />
1996 også grønne tage.<br />
Årsagen til forsigtigheden<br />
kan skyldes uheldige oplevelser<br />
og måske skræmmer sporene.<br />
For år tilbage oplevede<br />
man vandskader på større byggerier<br />
med flade tage - Farum<br />
Midtpunkt og Hvidovre hospital<br />
- der havde fået grøn beplantning.<br />
Grønne tage behøver<br />
ikke at være problematisk,<br />
men det er svært at hamle op<br />
med byggefejl.<br />
Konsekvensen blev at man i<br />
70’erne hev grønne tage ned i<br />
Danmark, mens man i f.eks.<br />
Tyskland oplevede stor byggeaktivitet<br />
med anlæg af grønne<br />
tage. I dag anslås det at mere<br />
end hver tiende hus i Tyskland<br />
har grønt tag.<br />
Ikke så nervøse i Karise<br />
Gitte og Peer Seeger fra Karise<br />
er ikke så nervøse. De har forfulgt<br />
deres livsdrøm og bygget<br />
et 200 m 2 stort træhus ved Karise<br />
med naturtag. Det flotte<br />
hus falder ind i landskabet, og<br />
taget veksler med naturens<br />
egne farver hen over året.<br />
Gitte og Peer Seeger er blevet<br />
inspireret i Norge hvor træhuse<br />
med grønne tage er almindelige.<br />
Deres oprindelige<br />
ønske var et græstag, men efter<br />
at have orienteret sig på<br />
markedet valgte de i stedet et<br />
tag bestående af sedum, mos,<br />
skovjordbær, bakkenelliker, timian<br />
og purløg. „Vi må have<br />
stigen frem til sommer når vi<br />
skal op og smage på taget,“<br />
fortæller Gitte Seeger med et<br />
smil.<br />
I modsætning til græs, der<br />
helst skal have et vækstlag på<br />
cirka 20 cm for at klare sig<br />
gennem længere tørkeperioder<br />
uden skader, er sedummos<br />
bedre til at tåle tørke og<br />
klarer sig med et vækstlag på<br />
ganske få centimeter. Og samtidig<br />
får sedum-mos en bedre<br />
tørkefarve end græs der kan se<br />
helt afbrændt ud med bare<br />
pletter, når der ikke kommer<br />
nedbør i gennem længere tid,<br />
fortæller Gitte Seeger.<br />
Nok af tegltag i Danmark<br />
Inden Gitte og Peer Seeger<br />
valgte deres drømmehus til<br />
den 5.000 m 2 naturskønne<br />
grund ved Karise, søgte de oplysninger<br />
på nettet om grønne<br />
tage og erfarede hurtigt at<br />
næsten alt materiale var fra<br />
udlandet. De valgte Finlandshuse<br />
som leverandør af huset,<br />
og de pegede på den eneste<br />
danske producent af grønne<br />
tage som samarbejdspartner -<br />
Nykilde.<br />
„Vi blev klar over at et grønt<br />
tag med sedum-mos ikke stillede<br />
bestemte byggetekniske<br />
krav eller en særlig tagkonstruktion.<br />
Et tag med sedum-<br />
GRØNT MILJØ 9/2008
mos er ikke tungere end et<br />
tegltag. Det vejer ikke mere<br />
end 50 kg i vandmættet tilstand<br />
pr. m 2 ,“ fortæller Gitte<br />
Seeger. Gitte og Peer Seeger<br />
har valgt at få et drypvandingsanlæg<br />
monteret under<br />
sedum-måtterne, men det er<br />
reelt ikke nødvendigt idet naturtaget<br />
er i stand til at klare<br />
sig med det vand der kommer<br />
fra oven.<br />
„Selvfølgelig skal der etableres<br />
en vandtæt membran mellem<br />
sedum-mos’ vækstlag og<br />
taget for at det ikke tager skade,<br />
men ellers har det været<br />
nemt og uden problemer at<br />
vælge et naturtag,“ fortsætter<br />
Gitte Seeger.<br />
Da valget af sedum-mos var<br />
taget gik det stærkt. Grundhuset<br />
var rejst på en weekend, og<br />
det 250 m 2 grønne tag var på<br />
plads på en dag. Nu arbejder<br />
man på isolering, skillevæge<br />
og gulve, og familien Seeger<br />
håber at kunne fejre jul i det<br />
nye hus.<br />
„Huset har indtil nu indfriet<br />
vores forventninger, og for os<br />
er det af stor mentalhygiejnisk<br />
betydning at vi bor i et hus<br />
med grønt tag. Vi er naturmennesker<br />
og sætter pris på at<br />
huset både tager sig godt ud<br />
indefra og udefra. Der er nok<br />
tegltage i Danmark,“ understreger<br />
Gitte Seeger.<br />
Stadig mere nedbør<br />
Klimaforholdene i Danmark er<br />
under forvandling hvilket<br />
blandt andet betyder stigende<br />
nedbørsmængder. Og fra Mellemeuropa<br />
har man kunne se<br />
hvad voldsomme skybrud kan<br />
betyde af vandfloder der kan<br />
underminere jord og bygninger<br />
med store skader til følge.<br />
Den øgede mængde nedbør i<br />
Danmark stiller større og større<br />
krav til det danske kloaknet,<br />
som fagfolk længe har advaret<br />
om er nedslidt og underdimensioneret.<br />
Med de stigende<br />
regnmængder bliver udfordringerne<br />
stadig større for<br />
kloaknettet.<br />
Huse med grønt tag kan lindre<br />
situationen, fordi de er i<br />
stand til at absorbere en del af<br />
regnvejrsmængderne i modsætning<br />
til traditionelle tage<br />
der i princippet er ‘propper i<br />
jorden’ og derfor øger udledningen<br />
til kloaknettet eller de<br />
omkringliggende områder.<br />
I Tyskland har husejere en<br />
naturlig interesse i at opfange<br />
en stor del af nedbørsmængderne<br />
med et naturtag idet<br />
der betales i forhold til hvor<br />
meget man belaster kloaksystemet,<br />
så jo mere af regnvandet<br />
der kan absorberes jo billigere.<br />
Køler og isolerer<br />
Klimaændringerne har også<br />
betydet varmere temperaturer,<br />
og i den sammenhæng har et<br />
grønt tag en naturlig afkølende<br />
funktion. Forskellen mellem<br />
et traditionelt tag og et grønt<br />
tag kan være helt op til 40 grader<br />
i varmeforskel på en varm<br />
sommerdag viser undersøgelser<br />
fra USA. Det kan spare<br />
energiudgifter til aircondition i<br />
storbyer.<br />
Golde tagflader i et byområde<br />
øger temperaturen fordi<br />
de ikke som planter på taget<br />
er i stand til at virke afkølende<br />
ved at reflektere lyset og bruge<br />
varmeenergien i luften til at<br />
foretage fordampning på<br />
plantens overflade. Så ud over<br />
at planterne forbruger CO 2 i<br />
fotosyntesen, er de også med<br />
til at modvirke den globale opvarmning<br />
ved deres evne til at<br />
virke afkølende og tage varmen<br />
ud af luften.<br />
Naturtaget har været nemt at<br />
etablere fordi sedum-mos ikke<br />
kræver en særlig tagkonstruktion.<br />
Det er ikke tungere end<br />
almindelige tegl.<br />
Endnu en fordel ved grønne<br />
tage er deres evne til at binde<br />
støv og partikelforureningen<br />
hvilket yderligere kan gøre<br />
grønne tage interessante i byområder<br />
hvor luftmiljøet er<br />
mindre godt, og hvor mange<br />
mennesker bor og opholde sig.<br />
Ligeledes har et grønt tag en<br />
vis isolerende virkning, og det<br />
giver færre udgifter til opvarmning.<br />
Nykilde har i øvrigt et bredt<br />
produktsortiment bestående<br />
af otte forskellige sedumarter i<br />
deres tagmåtter. Uanset hvor<br />
meget sol eller skygge den enkelte<br />
tagside vil få, vil man have<br />
mulighed for at vælge de<br />
arter som matcher placeringen<br />
på taget bedst.<br />
Opbygning og hældning<br />
Ud over den kølende og isolerende<br />
funktion kan et naturtag<br />
beskytte tagets membran<br />
mod UV stråling, og hvis det er<br />
monteret korrekt, så er naturtage<br />
med til at forlænge levetiden<br />
for tagkonstruktionen.<br />
Opbygningen af Nykildes<br />
grønne tag består nederst af<br />
en gummidug hvorpå der placeres<br />
en formfast syntetisk<br />
dræn- og vegetationsmåtte på<br />
GRØNT MILJØ 9/2008 41
3 cm kaldet BioDrain. Derefter<br />
lægges en geoflis for at undgå<br />
at der falder materiale fra sedum-måtten<br />
ned i dræn- og<br />
vegetationsmåtten og blokerer<br />
for vandgennemstrømningen.<br />
Det kan være problematisk<br />
hvis man har en stor<br />
mængde vand stående og som<br />
trykker på et punkt på et tag.<br />
Vægten kan blive meget stor,<br />
fortæller Jesper Christensen. I<br />
den forbindelse har Nykilde<br />
som en ekstra sikkerhed valgt<br />
at have en ekstra separationsflis<br />
under den 3 cm tykke sedummåtte.<br />
Anlæg af grønt tag kan<br />
uden problemer etableres for<br />
tag med hældning op til 30<br />
grader, men grønt tag på taghældninger<br />
på 45 grader kan<br />
42<br />
Sedummåtte<br />
Fodliste<br />
Undertag Geoflis<br />
Fodplade BioDrain<br />
Tagrende LDPE-membran<br />
Tagpap<br />
Jesper Christensen fra Nykilde viser naturtag af sedum-mos der kan tåle lange perioder uden nedbør.<br />
Den kræver tillige ikke noget stort vokselag, men trives med få centimeter til rødderne.<br />
også lade sig gøre. Det kræver<br />
bare tværlægter på tager som<br />
holder måtterne fast så de ikke<br />
skrider ned ad taget.<br />
Fremtidens grønne tag<br />
I et samarbejde med gartner<br />
Gert Larsen, der driver gartnerierne<br />
Bladgrønt og Regnemark<br />
på Sjælland, har Nykilde<br />
udviklet et modulopbygget<br />
grønt tag hvor de forskellige<br />
sedumarter vokser i vækstmediet<br />
GroWorld. Det er et naturprodukt<br />
bestående af ler og<br />
vulkanske mineraler og har de<br />
egenskaber et grønt tag har<br />
brug for: Der står ikke vand<br />
stille i mediet, og der er den<br />
luftgennemstrømning der skal<br />
være. Og nok så væsentligt er<br />
det et stabilt voksemedie der<br />
ikke ændrer form eller karakter<br />
gennem tid.<br />
Ved at tilbyde et modulopbygget<br />
grønt tag hvor alle ingredienserne<br />
i et grønt tag er<br />
indbygget, har man gjort det<br />
meget nemt og hurtigt at<br />
bygge sit eget grønne tag. Det<br />
kan lægges direkte oven på<br />
det bestående tag hvis taget er<br />
dimensioneret til at bære den<br />
ekstra vægt som modulerne<br />
vejer. Også den private husejer<br />
kan stykke dem sammen til et<br />
nyt tag på relativ kort tid.<br />
Tagmodulerne med Gro<br />
World er lettere end den<br />
dræn- og vegetationsmåtte<br />
som Nykilde normalt anvender,<br />
og derfor kan man supplere<br />
med flere planter i måtten<br />
og udvide vækstlaget en<br />
smule. Endvidere kan man variere<br />
de forskellige sedum-arter<br />
i tagmodulerne så man kan<br />
opnå et mønster i striber eller<br />
tern på taget af forskellige vegetation.<br />
Måske en smart reklameidé<br />
til virksomheden som<br />
ønsker et budskab eller logo<br />
på taget. ❏<br />
NYKILDE<br />
Nykilde ApS ejes af Jesper og Keld<br />
Christensen. Firmaet, der blev etableret<br />
i 1982, har tre medarbejdere. Der<br />
er produktion i Slagelse og Slovakiet.<br />
Produkterne afsættes både i Danmark<br />
og i resten af Europa.<br />
GRO WORLD<br />
Gro World er et voksemedie der består<br />
af ler og vulkanske mineraler.<br />
Ejerskab og patent indehaves af gartner<br />
Gert Larsen. Produktet er testet<br />
de sidste otte år.<br />
SKRIBENT<br />
John Aagaard fra Aagaard PR & Kommunikation<br />
er freelancejournalist,<br />
cand. phil. i dansk og kommunikation<br />
og PR-rådgiver, som har arbejdet i den<br />
grønne sektor gennem mange år.<br />
Sedum-mos fra Nykilde parat til Kennedy Instituttet i Glostrup.<br />
GRØNT MILJØ 9/2008
Betonen er inspireret af tekstil og læder<br />
Hvad får Danmarks største leverandør<br />
og producent af betonelementer,<br />
Spæncom A/S,<br />
til at stille lokaler og beton til<br />
rådighed for en kunstnerpige<br />
der har vundet en pris for bedste<br />
design i en japansk tekstilkonkurrence?<br />
Det gør projektet<br />
‘Udvikling af æstetiske<br />
betonoverflader’. Her spurgte<br />
designer Line Kramhøft sig selv<br />
hvordan hun kunne skabe betonoverflader<br />
der blev forvandlet<br />
med lyset og regnen,<br />
og om hun kunne tilføje det<br />
Kør fra alle de andre...<br />
hårde materiale lidt af den japanske<br />
tekstiltradition. I dette<br />
projekt var det dog beton og<br />
ikke dyrehuder som skulle tilføjes<br />
en illusion af silke for at<br />
vise at beton også kan have et<br />
stærkt kunstnerisk udtryk med<br />
relieffer, mønstre og overflader<br />
der minder om glaseret keramik.<br />
Resultatet kan ses i Utzon<br />
Center i Aalborg. Har det<br />
mon en fremtid i byrum? Betonfliserne<br />
kan stå udendørs -<br />
men dog ikke bruges som belægning.<br />
www.spaencom.dk.<br />
- med vores nye fartpilot mister du ikke kontrollen!<br />
AMU kurser 1. halvår 2009<br />
Kursustitel (Antal dage) (Starttidspunkt)<br />
Anlæg i betonsten, lige linier (15) ............... 07/01 27/04<br />
Anlæg i betonsten, buede linier (20) ........... 02/02 23/02<br />
Betjening og vedligeholdelse<br />
af mindre maskiner (10) ............................... 19/01 15/06<br />
Betj. og vedligeholdelse<br />
af motorkædesave (5) .................................. 16/02 23/02<br />
Etablering af mindre anlæg<br />
med fliser og planter (20) ................... 16/02 02/03 23/03<br />
Etablering og pleje<br />
af kirkegårdsanlæg(15) ............................................ 18/05<br />
Plantebeskyttelse (10) .............................................. 19/01<br />
Planteliv, økologi og miljølære (15) ............ 05/01 02/02<br />
Plantevækst og etablering<br />
af grønne anlæg (15) ..................................... 16/03 20/04<br />
Træer og buske om vinteren (20) .......................... 09/02<br />
Formands- og sjakbajskursus (5) 16/02-17/02 + 02/03-05/03<br />
Etablering, vedligeholdelse<br />
og rådgivning om vandbassiner (10) ...................... 15/06<br />
Plantekundskab og plantepleje (10) ........................ 15/06<br />
Stentilhugning (10) .................................................... 15/06<br />
Græs, vækstforhold og pleje (10) ........................... 15/06<br />
Projektering og havetegning,<br />
modul 2 (10) .. 08/01 + 15/01 + 22/01 + 29/01 + 05/02<br />
Yderligere information<br />
og tilmelding 8747 5700<br />
eller se mere på www.ju.dk<br />
Kører du med varierende hastighed, f.eks. på veje med mange lysreguleringer, er<br />
CALIBRATOR ICON den ideelle løsning. Doseringen er altid den rigtige, og ved fuldt stop<br />
lukker saltsprederen helt automatisk. Ganske enkelt den geniale løsning, der sparer på<br />
saltet og skåner miljøet.<br />
Kom og se det komplette produktprogram på Agromek - hal D.<br />
S-line leveres i størrelser fra 110-1.050 l med maksimumkapacitet på 1.500 kg. Variabel spredebredde fra 1-8 m. Spredesystemet drives enten hydraulisk<br />
eller via PTO. Kan også anvendes til gødning og sneglebekæmpelsesgranulat. Yderligere information hos din forhandler eller på www.bogballe.com<br />
Dansk produceret<br />
GRØNT MILJØ 9/2008 43
44<br />
DEN GRØNNE KLUMME<br />
En udlicitering uden al bøvlet<br />
Byrådet i Odense har tilbage i 2006<br />
besluttet en plan for udlicitering af<br />
opgaver inden for både det sorte og<br />
grønne område. Det grønne område<br />
omfatter parker, legepladser, skove, naturområder,<br />
vandløb og kirkegårde. Planen<br />
skulle realiseres over en flerårig periode.<br />
I 2005 blev en række grønne<br />
driftsopgaver udliciteret med det resultat<br />
at Infra Service I/S vandt en stor del.<br />
Infra Service var et I/S dannet mellem<br />
Vejle og Odense Kommune. Nu er selskabet<br />
under afvikling på grund af økonomiske<br />
vanskeligheder. Derfor besluttede<br />
Odense Byråd at fremrykke udliciteringsplanen<br />
for at afvikle selskabet på<br />
en hensigtsmæssig måde.<br />
I Park & Natur som jeg er chef for, har<br />
vi derfor haft forrygende travlt hen over<br />
sommeren for at gøre klar til licitationen.<br />
Opgaver på kirkegårdsområdet og<br />
driften af byens udendørs blomsterkummer<br />
er blevet beskrives, kvalitetshåndbogen<br />
er justeret og udvidet. Fem kirkegårde<br />
er opmålt. Det øvrige kortmateriale<br />
er ajourført. Udbudsmaterialet er<br />
gennemgået. Og entreprisegrænserne<br />
er ændret så entrepriserne er blevet<br />
færre og større.<br />
I skrivende stund er licitationen for<br />
parker og boldbaner afholdt, mens den<br />
om kirkegårde afventer. Der var udbudt<br />
fem parkentrepriser og en boldbaneentreprise.<br />
Ti virksomheder bød. De seks<br />
entrepriser ser ud til at blive fordelt til<br />
tre forskellige entreprenører. Én entreprenør<br />
vinder fire entrepriser, og de to<br />
andre vinder hver én, en parkentreprise<br />
og en boldbaneentreprise.<br />
Det er efter min mening et godt resultat.<br />
Vi har ingen interesse i at én privat<br />
virksomhed vinder det hele så der kan<br />
opstå monopollignende tilstande. Vi har<br />
en stor interesse i at medvirke til at der<br />
er et velfungerende marked med et stort<br />
antal interesserede bydere - også om fire<br />
år når vi forventer at gentage licitationerne.<br />
Det giver den bedste mulighed<br />
for realistiske priser.<br />
Når vi taler licitation så melder der sig altid<br />
en række ‘spøgelser’. Én af dem er at<br />
man bruger en masse kræfter på at beskrive<br />
opgaver i stedet for at løse dem.<br />
Da vi for snart mange år siden for alvor<br />
startede på udlicitering af de grønne opgaver,<br />
gjorde vi os den ulejlighed at lave<br />
grundbeskrivelserne af opgaverne sammen<br />
med folk fra den daværende udførende<br />
afdeling i kommunen. Vi gennemdrøftede<br />
emne for emne, buske, græs,<br />
træer og hele molevitten og fik klarhed<br />
omkring hvad vi hver især mente med<br />
anvendte ord og begreber. Siden forduftede<br />
tidligere tiders evindelige diskussioner<br />
om hvornår en opgave var løst godt<br />
nok. Nu har vi en klar og entydig formulering<br />
på hvad målet for opgaven er. En<br />
anden meget stor fordel er at de er<br />
nemme at kommunikere til borgerne.<br />
Et andet spøgelse er kontrolspøgelset.<br />
En forventning om at ved udlicitering<br />
kommer man til at bruge en masse spildtid<br />
på at kontrollere den private entreprenør<br />
og bliver presset over i en ubehagelig<br />
kontrollant-rolle. I praksis fungerer<br />
vores samarbejde med entreprenørerne<br />
sådan at vi holder driftsmøder cirka hver<br />
14. dag (i sæsonen) og her gennemfører<br />
En dejlig sommerdag i Odenses grønne områder. Kommunen har fået styr på sine udbud.<br />
Af Lene Holm<br />
en fælles stikprøvekontrol. På forhånd er<br />
udvalgt et par områder tilfældigt som<br />
man sammen besigtiger og vurderer. Et<br />
gennemarbejdet system med et hjælpeskema<br />
gør opgave overskuelig og overkommelig.<br />
I de allerfleste tilfælde kan<br />
entreprenøren roses for sit arbejde. Der<br />
er lejlighed til at give feed-back til entreprenørerne.<br />
Vi tror at det motiverer til<br />
en god opgaveløsning.<br />
Det sidste spøgelse jeg vil nævne - og<br />
forhåbentlig hjælpe med at få aflivet - er<br />
at tro at man først er parat til udlicitering<br />
når alle opgaver er velbeskrevne.<br />
I Odense har vi fokuseret på at få udførlige<br />
beskrivelser af alle standard-driftsopgaverne.<br />
Vi anvender tilstandskrav og<br />
forholder os derfor ikke til hvor mange<br />
gange græsset skal slås men derimod til<br />
hvor højt det maksimalt må være. Hvad<br />
angår ikke-standard-opgaver, så har vi i<br />
udbuddet angivet en række opgaver og<br />
et antal timer som vi forventer at købe<br />
hos entreprenørerne. Det giver den fleksibilitet<br />
vi har brug for. Efterhånden som<br />
opgaver skal løses, laves der en mundtlig<br />
eller skriftlig beskrivelse og indhentes<br />
overslag eller mere bindende tilbud.<br />
Siger man ja til udlicitering, siger man<br />
automatisk ja til en højere grad af professionalisering<br />
af opgaverne. Man skal<br />
have styr på mængderne, på kvaliteten<br />
og på samarbejdsmodellen. Alle ved at<br />
er en opgave for upræcist beskrevet kan<br />
entreprenøren kun gøre én ting, nemlig<br />
indbygge usikkerheden i prisen. Derfor<br />
er der et enormt incitament til at gøre<br />
sig niveauet for kvalitet klar.<br />
Til slut skulle jeg hilse at sige at andre<br />
kommuner er mere end velkomne til at<br />
lade sig inspirere eller kopiere det udarbejdede<br />
materiale som består af en<br />
kvalitetshåndbog for driften, en klar og<br />
enkel model for driftsmøder, en gennemafprøvet<br />
model for fælles stikprøver,<br />
et udbudsmateriale med diverse vilkår,<br />
arealregisteringer og map-info kortmateriale.<br />
Materialet bygger på mange års<br />
erfaring med udlicitering af grønne opgaver<br />
og vi vil fortsat udvikle det. ❏<br />
FORFATTER<br />
Lene Holm erkontorchef for Park & Natur, Odense<br />
Kommune.<br />
GRØNT MILJØ 9/2008
HedeDanmark tilbyder<br />
naturplaner<br />
Hvis man ejer en land-, natureller<br />
skovejendom og sætter<br />
pris på ejendommens natur og<br />
dyreliv, er en naturplan noget<br />
man kunne overveje. En naturplan<br />
beskriver ejendommens<br />
natur- og kulturværdier og indeholde<br />
en plan for deres bevaring<br />
og potentiale samt et<br />
idékatalog om hvordan naturindholdet<br />
kan forbedres.<br />
Hjælp til at få lavet en naturplan<br />
tilbydes af bl.a. HedeDanmark<br />
der bemærker at natureffekten<br />
bliver større hvis man<br />
slår sig sammen med de tilstødende<br />
lodsejere. Det har ti nabolodsejere<br />
i Vantinge på Fyn<br />
fundet ud af, og nu er der lavet<br />
en overordnet og sammenhængende<br />
forbedringsplan for<br />
over 500 ha jord.<br />
„Vi kan gøre meget selv,<br />
men resultatet bliver bedre,<br />
når vi er flere. Det handler ikke<br />
kun om jagt; som landmand<br />
nyder jeg også at se liv på markerne<br />
og fryder mig over at se<br />
for eksempel fasaner og hjorte,“<br />
siger Hans Ringskær til HedeDanmarks<br />
hjemmeside.<br />
Et drivhus bygget<br />
af plastikflasker<br />
Hver dag smider amerikanerne<br />
mere end 60 millioner plastikvandflasker<br />
væk, og der er sikkert<br />
heller ikke mange herhjemme<br />
som tænker på at<br />
gemme flaskerne. I England<br />
har flere kreative folk bygget<br />
drivhuse af deres tomme plastikflasker,<br />
bl.a. i haverne St.<br />
Anns Allotments i Nottingham.<br />
„I disse tider med forhøjet<br />
bevidsthed om naturbeskyttelse<br />
er det spændende at tilføje<br />
et praktisk element til<br />
genbrugstanken,“ fortæller<br />
skaberen. En plastikflaske er<br />
op imod 500 år om at forsvinde<br />
i naturen. Se byggeinstruktioner<br />
og flere haveskure<br />
og drivhuse via<br />
www.shedworking.co.uk<br />
Gartnerens barkflis<br />
Den rigtige dækbark<br />
til den rigtige pris<br />
Fra at være et ‘luksusbunddække’ er dækbark blevet<br />
en vare, mange efterspørger - og med god grund.<br />
Vi er klar med forskellige typer kvalitetsbark til<br />
omgående levering. Hele læs (85 til 90 m 3 ) leverer vi<br />
naturligvis fragtfrit.<br />
Pris kr./m<br />
SJÆLLAND JYLLAND/FYN<br />
Granbark - 0 til 120 mm, fra ........ 145,- ............. 165,-<br />
Granbark - 0-250 mm, fra ............ 125,- ............. 145,-<br />
Fyrrebark - ca. 20 til 60 mm, fra .. 180,- ............. 200,-<br />
Vedflis/træflis, fra ......................... 140,- ............. 150,-<br />
Spagnum, fra ................................ 160,- ............. 180,-<br />
3 excl. moms<br />
Varerne kan også afhentes ab lager, RGS 90 A/S, Selinevej,<br />
2300 København S (tlf. 3248 9090) og i.h.t. RGS prisliste.<br />
Ved større mængder: indhent venligst tilbud<br />
DSV Transport A/S<br />
www.dsvmiljoe.dk<br />
Kumlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde. Tlf. 4752 4700. Fax 4752 4818<br />
Richard Nielsen, mobil 4064 6810. richard@dsvm.dk<br />
Hako<br />
Effektiv gadefejemaskine<br />
med genbrugsvandsystem der<br />
sikrer støvfri fejning<br />
100 hk Euro 4-motor<br />
Tilkoblingsbar 4-hjulsstyring<br />
Fejebrede op til 2500 mm<br />
Beholder 1,85 m 3 , tiphøjde 1,45 m<br />
Nye standarder for anvendelse og<br />
kørekomfort<br />
Perfekt maskine til den krævende<br />
bruger i bla. kommuner og industri<br />
Vedligeholdelsefrit partikelfilter !<br />
Forhandling i Danmark siden 1960. Kontakt os for demonstration.<br />
Citymaster 2000<br />
Odensevej 33, 5550 Langeskov<br />
Tlf. 6538 1163. Fax 6838 2951<br />
hako@hako.dk<br />
www.hako.dk<br />
GRØNT MILJØ 9/2008 45
46<br />
MASKINSTYRING TIL<br />
GRAVEMASKINER OG GPS<br />
Rotorlasere – Dozere – Gradere<br />
Mikrofyns egen serviceafdeling<br />
monterer selv og er landsdækkende<br />
med 14 servicebiler, som hver dag<br />
yder den bedste service og support<br />
til vores maskinstyringskunder.<br />
Vi kommer gerne forbi<br />
ganske uforpligtende.<br />
Ring på tlf. 70 27 04 03<br />
og tag en snak med én<br />
af vore konsulenter.<br />
Bondovej 16 · 5250 Odense SV<br />
Salg tlf. 70 27 04 03 · Service tlf. 70 27 04 05<br />
www.mikrofyn.dk<br />
gmPUBLIKATIONER<br />
Stadsträdgårdsmästarens<br />
spår - En bok om FSS:s historia.<br />
Af Titti Olsson. Stad &<br />
Land nr. 175, Movium 2008.<br />
160 s. 275 Skr.<br />
www.movium.slu.se.<br />
Fortælling af Föreningen<br />
Sveriges Stadsträdgårdsmästares<br />
historie gennem samtaler<br />
og interviews der også kommer<br />
ind på fremtidsperspektivet.<br />
Foreningen svarer til den<br />
danske Kommunale Park- og<br />
Naturforvaltere.<br />
City Garden. Af Andi Clevely.<br />
Frances Lincoln 2008. 112 s.<br />
www.amazon.co.uk eller<br />
www.plantarum.dk.<br />
City Gardens. Af Pierre Nessmann.<br />
Stewart, Tabori &<br />
Chang 2008. 112 s.<br />
To små bøger på engelsk<br />
med inspiration til at indrette<br />
små byhaver så man får mest<br />
muligt ud af de trange forhold<br />
- bl.a. set i forhold til stilarter<br />
og andre rekreative muligheder<br />
i nærheden. Masser af billeder<br />
fra både smukt tilvoksede<br />
og nyanlagte byhaver.<br />
Rooftop & Terrrace Gardens.<br />
Af Caroline Tilston. Wiley<br />
2008. 192 s. www.amazon.<br />
co.uk eller www.plantarum.dk.<br />
Trin-for-trin-guide til anlæg<br />
af tag- og terrassehaver samt<br />
idéer til have i forskellige stilarter,<br />
ikke mindst med hensyn<br />
til planter og inventar.<br />
13<br />
<strong>Miljø</strong>Biblioteket<br />
Klima<br />
– Menneskehedens hidtil største udfordring<br />
ændringerne<br />
Red. Hans Meltofte<br />
Hovedland<br />
Klimaændringerne - menneskehedens<br />
hidtil største<br />
udfordring. Af Hans Meltofte<br />
(red.). Danmarks <strong>Miljø</strong>undersøgelser<br />
og Forlaget Hovedland<br />
2008. 152 s. www.dmu.dk.<br />
Bogen tager udgangspunkt i<br />
FN’s klimapanels seneste rapport<br />
der fastslår at de menneskeskabte<br />
klimaændringer er<br />
en realitet. I tolv kapitler beskrives<br />
forskellige aspekter:<br />
klimamodeller, politiske udmeldinger,<br />
naturen, de sociale<br />
følger, CO 2-udslip, tilpasning til<br />
klimaændringer mv. Den primære<br />
målgruppe er gymnasiet<br />
- men den er en god sammenfatning<br />
af emnet for alle.<br />
Arkitektur der forandrer -<br />
fra ghetto til velfungerende<br />
byområde. Af Niels Bjørn<br />
(red.). Gads Forlag 2008. 299<br />
kr. www.gad.dk.<br />
Hvorfor opstår sociale ghettoer<br />
i samme typer af arkitektur<br />
og samme typer af byplaner<br />
mange steder i verden? Og<br />
kan man ved at forandre på<br />
arkitekturen også ændre de<br />
sociale problemer? Det redegøres<br />
der for af en række arkitekter<br />
og planlæggere der undersøger<br />
de formmæssige og<br />
funktionelle problemer med<br />
bygningerne, uderummene og<br />
byplanerne i danske ghettoområder<br />
og samler nytænkende<br />
eksempler fra udlandet.<br />
GRØNT MILJØ 9/2008
Mountainbikernes ruter<br />
Også i store parker kan de være en mulighed<br />
Mountainbikeryttere er de<br />
seneste ti år blevet hyppigere<br />
gæster i skovene. De efterspørger<br />
både faste ruter og<br />
brugssaftaler. I skovbruget er<br />
de en mulig indtægtskilde,<br />
men ruter kan måske også være<br />
et tilbud i byens større parker,<br />
skriver Suzanne E. Vedel<br />
med flere i Skov & Landskabs<br />
videnblad ‘Nye tilbud i det<br />
grønne: Mountainbikeruter’.<br />
I statsskovene er der anlagt<br />
20 faste mountainbikeruter af<br />
en længde fra 2 km til 50 km.<br />
Der er derfor rig mulighed for<br />
at tilbyde nye ruter. De giver<br />
ikke bare bikerne bedre forhold,<br />
men mindsker også konflikterne<br />
med skovens andre<br />
brugere der vil have ro.<br />
I private skove er der eksempler<br />
på endagsarrangementer<br />
afholdt mod betaling. Det kan<br />
være kombinerede arrangementer<br />
med sport, marked og<br />
underholdning som f.eks. Frijsenborg<br />
MTB Explorer der er<br />
holdt fem år i træk. Endagsarrangementer<br />
kan være attrak-<br />
tive for mange ryttere og løbsarrangører<br />
fordi ingen på forhånd<br />
kender terrænet og fordi<br />
det er en oplevelse i sig selv at<br />
komme ud i nye områder.<br />
Mountainbikerytterne ønsker<br />
oftest varierede ruter med<br />
smalle stræk (single tracks) og<br />
bredere strækninger der kan<br />
udgøres af spor, stier og grusveje.<br />
Ruten må gerne udfordre<br />
med op- og nedkørsler og teknisk<br />
svære passager med sving,<br />
men ruter i relativt fladt landskab<br />
kan også bruges. Oplevelsen<br />
skærpes hvis man passerer<br />
forskellige bevoksningstyper<br />
og veksler med åbne områder.<br />
Ruterne bør anlægges i et<br />
samarbejde mellem bruger og<br />
skovdistrikt så ruten kan tilpasses<br />
begges ønsker. Ruten bør<br />
også lægges så der tages hensyn<br />
til andre brugere, vildtlommer<br />
og skovdyrkningen. Brugerne<br />
er gerne villige til at udføre<br />
en del af arbejdet med at<br />
tilrettelægge og skabe ruten.<br />
Det ansporer samtidig til langsigtet<br />
samarbejde.<br />
Teknisk svære passager, ja tak. Foto: Dansk Mountainbikeklub.<br />
Faste ruter kan afmærkes<br />
med spray på træerne, mens<br />
midlertidige ruter kan markeres<br />
med f.eks. tape. Hvis ruten<br />
passerer veje og stier som benyttes<br />
af andre skovgæster,<br />
skal passagerne markeres tydeligt.<br />
Det anbefales at aftalen<br />
med bikerne indeholder pligt<br />
at vise hensyn over for andre<br />
skovgæster. Ved konkurrencer<br />
kan man stille krav til om vagtposter<br />
i konfliktfyldte kryds.<br />
Faste mountainbikeruter<br />
kan finansieres ved salg af<br />
dagskort/årskort ligeom ridekort,<br />
eller man kan lave en<br />
brugsaftale hvor en klub eller<br />
flere betaler. Det er nemmere<br />
og billigere at indgå en aftale<br />
med en klub end med enkeltbrugere,<br />
og klubben skærper<br />
disciplinen så opsyn og driftsomkostningerne<br />
dæmpes. sh<br />
KILDE. Suzanne E. Vedel, Jens Friis<br />
LundBo Jellesmark Thorsen, Berit C.<br />
Kaae (2008): Nye tilbud i det grønne:<br />
Mountainbikeruter. Videnblade Park<br />
og Landskab 3.4-44. Skov & Landskab.<br />
FOLDERE. Der er foldere om otte af<br />
statsskovenes ruter. De ses på www.<br />
skovognatur.dk under udgivelser.<br />
KONTAKT. Mountainbikeklubber kan<br />
kontaktes via Dansk Cykelunions<br />
hjemmeside www.cyclingworld.dk under<br />
klubber og teams.<br />
GRØNT MILJØ 9/2008 47
De grå kæmper er sluppet fri<br />
Selv det største landdyr i verden kan få brug for en landskabsarkitekt og en<br />
anlægsgartner. Det gælder i hvert fald for elefanterne i Zoologisk Have i København<br />
Af Lars Thorsen<br />
Det skal ligne et delvist udtørret<br />
flodleje i udkanten<br />
af regnskoven. Måske på thailandske<br />
skråninger eller nær<br />
Indiens deltaer. Reelt set er der<br />
tale om et stykke anlægsarbejde<br />
på toppen af Valby Bakke,<br />
men det ved de syv elefanter<br />
selvfølgelig ikke når de tramper<br />
rundt i Zoologisk Have i<br />
Københavns nye elefantanlæg<br />
der fylder mere end 10% af<br />
havens samlede areal. Efter 95<br />
år uden en ordentlig bunke<br />
sand eller et badebassin har<br />
Zoologisk Haves elefanter omsider<br />
fået et hjem som passer<br />
til deres størrelse. Med plads til<br />
store snabelbevægelser.<br />
Elefanter i parken<br />
Et af de mest bemærkelsesværdige<br />
elementer ved konceptet<br />
er at der er blevet åbnet mel-<br />
48<br />
lem Zoologisk Have og Frederiksberg<br />
Have. De to haver har<br />
ellers skjult sig for hinanden<br />
bag et højt plankeværk, men<br />
nu kan gæsterne i Zoo nyde<br />
den storslåede udsigt over Frederiksberg<br />
Have mens de har<br />
elefanter i forgrunden. Frederiksberg<br />
Have er af stil en romantisk<br />
have og med åbningen<br />
mellem haven og zoo, er<br />
det blevet tilføjet et element<br />
der hører naturligt hjemme i<br />
romantisk have.<br />
„Når kondiløberne kommer<br />
ud af skovtykningen derovre<br />
så står de pludselig ansigt til<br />
ansigt med en elefant, og det<br />
er jo sjældent i en offentlig<br />
park. Hvis der var en mur hele<br />
vejen rundt, havde det virket<br />
lidt forkølet, men nu får man<br />
en fantastisk dybde i anlægget,<br />
der er helt unik,“ forklarer<br />
Jesper Myhr der er anlægschef<br />
i Zoologisk Have.<br />
Der er kun et lavt rækværk<br />
og et smalt sumpområde mellem<br />
Frederiksberg Have og elefanternes<br />
vandgrav. Vandspejlet<br />
er i niveau med stien på<br />
parksiden. Det er som om de<br />
store dyr når som helst kan<br />
træde ud i den 300 år gamle<br />
have der blev omlagt fra barokhave<br />
til romantisk have i<br />
perioden fra 1798 til 1804.<br />
Byggeriet gror frem<br />
Elefanternes nye hjem består<br />
af et elefanthus som den verdensberømte<br />
arkitekt Norman<br />
Foster har tegnet og et stort<br />
udeanlæg designet af SLA<br />
Landskabsarkitekter. Pihl &<br />
Søn A/S var hovedentreprenører<br />
på projektet og Skælskør<br />
Anlægsgartnere A/S har taget<br />
sig af anlægsgartnerarbejdet.<br />
Zoologisk Have har selv stået<br />
som bygherrer, for som Jesper<br />
Myhr siger: „Ingen ved jo hvordan<br />
man skal bygge til elefanter,<br />
men det ved vi.“<br />
Selve elefanthuset er bygget<br />
under terræn, så de to store<br />
glaskupler over henholdsvis<br />
han- og hunelefanternes indendørsområder<br />
titter op af<br />
jorden. „De vokser ligesom ud<br />
af terrænet, så det virker som<br />
naturlige bakker med glas på<br />
toppen. Byggeriet er meget<br />
landskabeligt komponeret.<br />
Det har en blødhed med sin<br />
meget organiske form og en<br />
varme med betonens eksotiske<br />
jordfarve,“ siger Jesper Myhr.<br />
Thailands røde jord<br />
De syv elefanter er af arten indiske<br />
elefanter, så det er de<br />
De brede stier fører publikum hele vejen rundt om elefanterne både inde og ude. Betonen har en fin træagtig struktur fordi der blev sømmet<br />
trælister på indersiden af støbeformene. Alle træer på billedet står i Frederiksberg Have. Foto: Lars Norman Hestbæk.<br />
GRØNT MILJØ 9/2008
asiatiske regnskove der er deres<br />
naturlige hjemstavn. Derfor<br />
er anlæggets let rødlige kulør<br />
absolut ikke et tilfælde, forklarer<br />
landskabsarkitekt hos SLA<br />
Landskabsarkitekter Friedemann<br />
Rüter.<br />
„Nu er den thailandske jord<br />
meget jernholdig, så den har<br />
en farve der svarer til den vi<br />
har prøvet at genskabe her<br />
ved at give både hus, søjler og<br />
belægningen samme farve.“<br />
Det er nogen tunge basser<br />
der skal holdes inde. Derfor er<br />
den normalt grå betons okkerrøde<br />
kulør en måde til at forhindre<br />
at anlægget kom til at<br />
se for tungt og lukket ud. En<br />
anden måde til at give et let<br />
og mere naturligt indtryk er at<br />
holde de besøgende og elefanterne<br />
adskilt med en række<br />
betonsøjler. Det virker mere<br />
åbent end en mur, og samtidig<br />
fungerer søjlerne aktiverende<br />
for elefanterne. Dyrepasserne<br />
lægger nemlig grene om på<br />
den anden side som elefanterne<br />
så kan forsøge at få fat i.<br />
I naturen bruger elefanter omkring<br />
15 timer om dagen på at<br />
lede efter mad.<br />
For at skabe sammenhæng i<br />
anlægget valgte SLA at lade<br />
både elefanterne og de besøgende<br />
have det samme underlag<br />
under fødderne overalt. I<br />
elefanthuset og ude i anlægget<br />
tøffer elefanterne omkring<br />
i 0-8 mm bakkegrus, mens gæsterne<br />
både ude og inde bevæger<br />
sig rundt på et handicapegnet,<br />
rampet forløb med<br />
en betonbelægning der er ril-<br />
Hva’ glor du på, mester?<br />
Over den nysgerrige hunelefant<br />
kan man se solafskærmningen<br />
som silhuetter af blade. Grus,<br />
betonsøjler og den rødlige farve<br />
går igen i hele anlægget.<br />
Foto: Lars Norman Hestbæk.<br />
let, så den er skridsikker og<br />
skaber et spil i indtrykket.<br />
Som regnskovens lys<br />
På gåturen er udsynet til elefanterne<br />
i højsædet. „Når du<br />
følger det lange stisystem<br />
rundt, oplever du dyrene fra<br />
alle vinkler. Nogle gange er du<br />
højt over dem, du kommer<br />
ned og ser dem fra siden, og<br />
du kan også se dem nedefra,“<br />
fortæller Friedemann Rüter.<br />
Han pointerer at udsigten er<br />
særlig fantastisk fra det store,<br />
gamle ginkgotræ. Træets rødder<br />
er blotlagte, og dem valgte<br />
SLA at lægge en rist over, så<br />
træet også ville overleve de<br />
knap 400.000 gæster som Zoo<br />
lægger have til om året.<br />
Undervejs på turen bliver<br />
man ført igennem selve elefanthuset<br />
hvor elefanterne<br />
igen kun er nogle lave betonsøjler<br />
væk. Dertil kommer de<br />
tre meters afstand hen til det<br />
rækværk publikum står bag.<br />
Det er den sikkerhedsafstand<br />
der skal forhindre en nysgerrig<br />
snabel og en fremstrakt arm i<br />
at finde hinanden. Gennem<br />
det hvælvede loft lukker de to<br />
glaskupler solen ned til elefanterne.<br />
Men ikke al solskinnet.<br />
„Med silketryk er der tegnet<br />
blade på glasset, hvilket fungerer<br />
som solafskærmning. Du<br />
kan næsten tro at du står under<br />
trækronerne i regnskoven.<br />
Det skaber det meget lyse<br />
skyggemønster som man også<br />
ser i skoven og giver et meget<br />
naturligt lysindfald,“ forklarer<br />
Friedmann Rüter.<br />
Historisk beplantning<br />
Også beplantningen er tilpasset<br />
elefanternes naturlige savannemiljø.<br />
Græs, brerner og<br />
træer. Ingen blomstrende buske.<br />
En bagindisk savanne kan<br />
man dog ikke helt efterligne.<br />
Der er ikke noget græs nede<br />
hos elefanterne, og alle træerne<br />
står i randzonen som en<br />
grøn kulisse. Det er der ganske<br />
gode grunde til.<br />
GRØNT MILJØ 9/2008 49
„Hvis du skulle have en grøn<br />
savanne til elefanterne, så<br />
skulle du have hele Zoos areal<br />
bare til de elefanter vi har her.<br />
Du er nødt til at arbejde med<br />
et underlag der ikke har noget<br />
grønt, for de spiser det. Derfor<br />
er der heller ikke træer i anlægget.<br />
I naturen træder de på<br />
træerne og gnaver grenene af,<br />
så det ville være fuldstændig<br />
umuligt,“ lyder det fra Jesper<br />
Myhr. Det grønne er dog ikke<br />
helt færdigt endnu, da der<br />
blev plantet sent.<br />
Gartneren og elefanten<br />
Alligevel lykkedes det ikke helt<br />
at afholde elefanterne fra at<br />
lave ravage med beplantningen.<br />
I det smalle, oversvømmede<br />
vådområde mellem elefanternes<br />
vandgrav og Frederiks-<br />
50<br />
BEPLANTNING<br />
I anlægget er der brugt et væld af bregner for<br />
at skabe et historisk præget bunddække.<br />
Det drejer sig om 1.021 kambregner, 769 fjerbregner,<br />
393 sværdbregner samt et væld af<br />
kongebregner, ørnebregner, julebregner,<br />
kurvebregner, kirkegårdsbregner samt guldskæl-<br />
og sortskælbregner. De danner bunddække<br />
sammen med tokimbladede urter som<br />
lammeøre, løvefod og kæmpestenbræk.<br />
En stor del af de kulisseskabende træer er fyr.<br />
Især Pinus nigra (sortfyr), men også blandt andet<br />
Mugo mughus (dværgbjergfyr) og<br />
Parviflora ´Glauca´ (penselfyr).<br />
berg Have havde elefanterne<br />
sjov med at hive fat i sivene og<br />
smide rundt med den, fortæller<br />
administrerende direktør i<br />
Skælskør Anlægsgartnere A/S<br />
Jakob Kristensen. Det har dog<br />
ikke skabt sure miner mellem<br />
Kristensen og elefanterne.<br />
„Det har jo været en speciel<br />
opgave at lave skråningerne<br />
op ad bygningerne og beplantningen.<br />
Det er jo et meget<br />
markant anlæg, og så blev<br />
jeg simpelthen så glad da jeg<br />
kom ud og så hvordan de nød<br />
det. Man kan jo se at de går<br />
og smiler, og det er kanon at<br />
man som anlægsgartner kan<br />
være med til sådan noget.“<br />
På de skråninger Jakob Kristensen<br />
taler om har Skælskør<br />
Anlægsgartnere A/S lagt geonet<br />
på i vandrette forløb af en<br />
2<br />
4<br />
halv meter af gangen for at<br />
holde jorden og beplantningen<br />
fast. På visse skråninger<br />
har Zoo dog sparet geonettet<br />
væk, og der kan man allerede<br />
nu se små mudderskred og<br />
erosion. Men Jesper Myhr fortæller<br />
at der vil komme geonet<br />
på flere udsatte steder.<br />
Elefantastisk<br />
Meget tyder på at også elefanterne<br />
ser det nye elefanthus<br />
som en markant forbedring. „I<br />
det gamle hus gik de på et<br />
fladt betongulv, og de havde<br />
et meget lille udeanlæg som<br />
også bare var et fladt grusareal<br />
der blev stenhårdt. Nu er elefanter<br />
faktisk meget terrængående.<br />
De kan gå op af 30%<br />
stigninger, og deres velfærd<br />
og sundhedstilstand bliver<br />
Vådområdet mellem elefanternes vandgrav<br />
og Frederiksberg Have består af følgende<br />
basisvegetation i bredvegationsmåtter:<br />
Glyceria maxima (høj sødgræs)<br />
Schoenoplectus lacustris (søkogleaks)<br />
Typha angustifolia (smalbladet dunhammer)<br />
Carex acuta (nikkende star)<br />
Alisma plantago-aquatica (vejbredskeblad).<br />
Desuden er 35% af området tilført<br />
Carex nigra (almindelig star)<br />
Juncus inflexus (blågrå siv)<br />
Juncus effusus (lysesiv).<br />
3<br />
1<br />
langt større når de går i et kuperet<br />
terræn både ude og inde.<br />
Derfor bunker vi hele tiden<br />
op, så de også kan lægge sig<br />
ned og sove. Det kunne de jo<br />
ikke før, men nu ligger de og<br />
slanger sig. Her har de fået vasket<br />
grus. Der er ikke mange<br />
lerpartikler i. Det er godt drænet,<br />
det pakker ikke så meget,<br />
og det er godt at gå i for elefanterne,<br />
for det er blødt på<br />
en anden måde,“ siger Myhr.<br />
Både sandbade, mudderbade<br />
og bade i det mere udbredte<br />
bademateriale vand er meget<br />
vigtigt for elefanter og er<br />
også noget de først for alvor<br />
har fået lov til at boltre sig<br />
med i det nye anlæg. Uden for<br />
er gruset bygget oven på råjorden<br />
i en halv meters dybde,<br />
mens højden svinger inden for,<br />
NORD<br />
30 meter<br />
1:1000<br />
Nye træer<br />
Beplantning<br />
Vådområde<br />
Hunelefanternes udeanlæg.<br />
Hanelefanternes udeanlæg.<br />
Frederiksberg Have<br />
Norman Fosters elefanthus.<br />
De to henelefanter bor<br />
under den lille kuppel. De<br />
fire hunner og ungen Gandhi<br />
bor under den store kuppel.<br />
Hele elefantanlægget<br />
er 10.730 m2 1<br />
2<br />
3<br />
4<br />
GRØNT MILJØ 9/2008
GRØNT MILJØ 9/2008 51
Norman Foster har designet elefanthuset hvis kupler stikker op af bakkerne som en naturlig del af landskabet. Overgangene i byggeriet er bevidst<br />
gjort så bløde som muligt hvilket vil være mere tydeligt når beplantningen vokser op. Foto: Lars Norman Hestbæk.<br />
alt efter hvor dyrepasserne har<br />
bygget bakker den dag.<br />
Afrikanske kæmper<br />
Det nye elefanthus er et af de<br />
sidste skridt i Perspektivplan<br />
2010 som Zoologiske Have lavede<br />
i 1999. Den har også ført<br />
til oprettelsen af en savanne i<br />
Søndermarken hvor de afrikanske<br />
dyr er samlet. Her har<br />
næsehornene huseret siden<br />
1984, men i 2001 fik de selskab<br />
af girafferne da de høje dyr fik<br />
et nyt hus på 450 m 2 og et<br />
udeanlæg på 3.500 m 2 .<br />
Også flodhestene har fået<br />
mere plads med den arkitektoniske<br />
perle af et flodhestehus,<br />
som Finn Jørsboe står bag. Her<br />
har de fået et 400.000 liters<br />
bassin at boltre sig i, mens<br />
publikum kan se dem under<br />
vandet igennem et otte centimeter<br />
tyk panserglas. I Afrika<br />
dræber flodheste hvert år flere<br />
mennesker end alle det store<br />
kontinents løver, krokodiller<br />
og hajer tilsammen. Nu har de<br />
vandglade vildbasser heldigvis<br />
fået et hus på 1140 m 2 , og<br />
udeanlægget er en del af de<br />
besøgendes tur rundt på den<br />
nye savanne på 1½ hektar.<br />
Men der har været problemer<br />
på savannen. Planen var<br />
at skabe et terræn dyrene<br />
kunne gå på, samtidig med<br />
det grønne blev bevaret. Det<br />
skulle altså både være godt<br />
drænet og stabilt. Der blev<br />
lagt to slags belægning. Den<br />
ene var gartnermakadam, altså<br />
5-8 cm skærver med muld<br />
52<br />
imellem, mens den største del<br />
af savannen fik en opfyldning<br />
af 30 cm filtersand blandet<br />
med muld. Desværre har den<br />
sidste løsning vist sig ikke at<br />
være drænende nok. Der opstår<br />
søer på overfladen, og det<br />
kan blive rimeligt pløret. „Derfor<br />
er der kørt noget vertikalskæring<br />
af området, vi har lagt<br />
ekstra dræn, og nogle forskellige<br />
eksperimenter, og nu prøver<br />
vi at se, om det kommer til<br />
at virke,“ forklarer Jesper<br />
Myhr.<br />
Isbjørnenes tur<br />
Nu er de fleste mål i Perspektivplan<br />
2010 efterhånden nået,<br />
og hvad skal der så ske? Man<br />
tager hul på Perspektivplan<br />
2020. Denne gang er turen<br />
kommet til den globale klimakamps<br />
ufrivillige maskotter, isbjørnene.<br />
Et nyt, stort anlæg<br />
ventes klar i løbet af 2-3 år.<br />
„Vi vil gøre noget ved hele<br />
området derovre,“ siger Jesper<br />
Myhr og peger hen imod Zoologisk<br />
Haves ‘nordiske hjørne’<br />
hvor bjørne, ulve og bisonokser<br />
går rundt i den forfriskende<br />
kulde. Det er faktisk lige<br />
ved at være så koldt at elefanterne<br />
må blive inde. Elefanter<br />
kan nemlig ikke tåle frostvejr,<br />
for de har tynde ører fyldt<br />
med blodkar. Det er deres<br />
afkølingsmekanisme, og den<br />
mister elefanterne hvis blodkarrene<br />
frostsprænger. Til gengæld<br />
ser isbjørnene ud til at<br />
nyde livet. Måske har de smugkigget<br />
i Perspektivplan 2020. ❏<br />
Den største hanelefant i Zoologisk Have fået det fine navn Chieng Mai<br />
selv om den vejer i omegnen af 5,5 tons og snart fylder 50 år. Så er der<br />
mere pondus over navnet Tonsak. Det hedder Zoos anden hanelefant<br />
der er langt mindre og kun tre år gammel. Foto: Lars Norman Hestbæk.<br />
KILDER<br />
Interview med Jesper Myhr, anlægschef i Zoologiske Have i København.<br />
Interview med Jakob Kristensen, administrerende direktør i Skælskør Anlægsgartnere<br />
A/S.<br />
Interview med Friedemann Rüter, landskabsarkitekt i SLA.<br />
www.zoo.dk.<br />
GRØNT MILJØ 9/2008
Hjorte skal vænne sig til ny myldretid<br />
Da vi satte urene tilbage og<br />
gik over til vintertid, blev trafikken<br />
på vejene med ét slag<br />
skubbet ind i den tid som<br />
grævlinge, ræve, pindsvin og<br />
hjortevildt normalt bruger til<br />
at krydse vejen i fred og ro.<br />
“De kan ikke bare gå ind og<br />
pille ved deres eget biologiske<br />
ur. Det tager noget tid, inden<br />
dyrene vænner sig til den øge-<br />
To frøblandinger til<br />
vejkanter og bede<br />
Cikorie<br />
Hvid okseøje<br />
Kællingetand<br />
Blæresmelde<br />
GOLDONI<br />
Transcar<br />
22 - 67 hk og 4 hjulstræk<br />
Knækstyret eller forhjulstyret<br />
3 vejs tiplad - op til 2.600 kg.<br />
de trafikmængde på de tidspunkter<br />
hvor de normalt bevæger<br />
sig over vejene,“ fortæller<br />
Henrik Schjødt Kristensen<br />
fra Skov- og Naturstyrelsen der<br />
advarer trafikanterne. Især de<br />
op til 200 kg tunge kronhjorte<br />
kan give farlige sammenstød.<br />
Først omkring december har<br />
dyrene vænnet sig til det ændrede<br />
trafikmønster.<br />
Nykilde har præsenteret to nye<br />
frøblandinger. Den ene er<br />
‘Græs-Urteblanding Robust’ af<br />
95% græsfrø (fåresvingel og<br />
almindelig kamgræs) samt 5%<br />
urter (blæresmelde, cikorie,<br />
kællingetand, hvid okseøje,<br />
kornblomst, kornvalmue og<br />
klinte). Blandingen er fin til<br />
større og grove arealer. Udsæd:<br />
6 g/m 2 . 1 kg koster 237 kr.<br />
Den anden blanding er ‘SalttolerantUrteblanding-Urtevejblandingen’<br />
til vejkanter og<br />
bede. Den består af almindelig<br />
kællingetand, blæresmelde, cikorie,<br />
almindelig røllike, dagpragtstjerne<br />
og fåresvingel.<br />
Udsæd: 4 g/m 2 . Leveres i 100 g<br />
til 875 kr. www.nykilde.dk.<br />
www.jutek.dk - tlf. 70 220 420<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Lidt mere enkelt -<br />
meget mere driftssikkert<br />
JUTEK<br />
GRØNT MILJØ 9/2008 53
BRANCHE<br />
APV giver bedre<br />
tal på bundlinjen<br />
En arbejdspladsvurdering<br />
(APV) kan være med til at gøre<br />
medarbejderne mere kreative<br />
og produktive. Og det giver<br />
bedre tal på bundlinjen. Det<br />
var en af konklusionerne på en<br />
konference om APV den 29.<br />
september, skriver Videncenter<br />
for Arbejdsmiljø (www.arbejdsmiljoviden.dk,<br />
2.10.08).<br />
Mange, især små virksomheder,<br />
har endnu ikke fået en<br />
APV, selvom den er lovpligtig<br />
og ifølge Arbejdstilsynet det<br />
første skridt til et godt arbejdsmiljø.<br />
Konferencens mål var at<br />
få jobcentre, revisorer og forsikringsbranchen<br />
- aktører som<br />
ikke før har været på banen i<br />
APV-arbejdet - til at indtage<br />
en ambassadørrolle i forhold<br />
til fordelene ved en god APV.<br />
Maskinudlejningen<br />
hedder Pon Rental<br />
MT Maskinudlejning skiftede<br />
1. september navn til Pon Rental<br />
Danmark A/S. Det er en følge<br />
af at virksomheden i januar<br />
2008 blev en del af den hollandske<br />
Pon-koncern. Navneskiftet<br />
gik hånd i hånd med<br />
med indvielsen nye faciliteter<br />
på Vrøndingvej 8A i Horsens.<br />
Maskinerne, hvoraf 65% er under<br />
et år gamle, omfatter alt<br />
fra minilæssere til bulldozere<br />
der kan lejes både med og<br />
uden fører. Pon Rental Danmark<br />
A/S er Danmarks største<br />
maskinudlejning med speciale<br />
indenfor entreprenørmaskiner.<br />
www.cat-rental.dk.<br />
54<br />
En hyggelig dag med chancen for at mødes og få information og, inspiration. Fra Have & Landskab 2007.<br />
Have & Landskab frem mod august 2009<br />
Fagets centrale udstilling er under forberedelse. Standsalget er indledt.<br />
10.000 besøgende til Have &<br />
Landskab ’09. Det er et af målene<br />
når den grønne fagudstilling<br />
Have & Landskab slår<br />
dørene op den 26.-28. august<br />
2009 på Selandia-CEU i Slagelse.<br />
Sidste gang Have & Landskab<br />
løb af stablen gæstede<br />
hele 9.850 nysgerrige de 233<br />
stande.<br />
”Standsalget til hele branchens<br />
fagudstilling er allerede<br />
gået i gang, og det foregår efter<br />
først-til-mølle-princippet.<br />
Det er altså ikke nogen dårlig<br />
idé at få bestilt sin plads på<br />
Have & Landskab ’09 nu. Udstillerne<br />
vil desuden få mulighed<br />
for at tage kontakt til potentielle<br />
kundegrupper allerede<br />
inden udstillingen, idet<br />
køb af en stand på udstillingen<br />
inkluderer gæstekort,” siger<br />
udstillingslederen der igen i år<br />
er Kristian Larsen.<br />
Han forventer at der bliver<br />
udsendt cirka 35.000 gæstekort<br />
til kunder og forretningsforbindelser<br />
på forhånd. Det<br />
betyder formentligt at langt<br />
de fleste i branchen vil få en<br />
personlig invitation til Have &<br />
Landskab 09.<br />
Da Have & Landskab sidst<br />
løb af stablen i 2007, kom en<br />
tredjedel af alle der overhovedet<br />
er beskæftiget i branchen<br />
og en endnu større andel af<br />
beslutningstagerne. Dengang<br />
var fordelingen af gæster således:<br />
De kommunale park- og<br />
vejforvaltninger (32,4%), anlægsgartnerfirmaer<br />
(19,8%) og<br />
kirkegårde (12,0%). Herefter<br />
fulgte entreprenører (6,1%),<br />
boligselskaber (4,4%), golfbaner<br />
(2,4%) og landskabsarkitektfirmaer<br />
(ca. 1%) samt en<br />
restgruppe på omkring 18%.<br />
Interessen betyder dog ikke<br />
at arrangørerne hviler på laurbærbladene.<br />
”Denne gang bliver<br />
maskinsektionens standområde<br />
rykket tættere sammen,<br />
så udstillingsområdet bliver<br />
mere velordnet. Desuden<br />
er vi i fuld gang med at etablere<br />
veje som kan lette logistikken<br />
for alle parter. Resten af<br />
sektionerne ligger som de ple-<br />
jer, men formentlig bliver<br />
planteområdet udvidet. Så<br />
mangler der bare at regnen<br />
holder sig fra udstillingen. Heldigvis<br />
kan jeg jo sige at bestyrelsen<br />
har lagt sig i selen for at<br />
sørge for noget godt vejr i de<br />
dage i august næste år,” lyder<br />
det fra Kristian Larsen.<br />
Udstillingen finder sted hver<br />
andet år. Formålet er at give<br />
de grønne fagfolk en hyggelig<br />
dag og chancen for at mødes<br />
og få information, inspiration<br />
og mulighed for at sammenligne<br />
maskiner, udstyr, produkter<br />
og metoder i selskab<br />
med ligesindede. Udstillingen<br />
blev holdt første gang i Gram<br />
Slotspark i 1992 og holdes nu<br />
for niende gang i alt og for<br />
sjette gang i Slagelse.<br />
Bag udstillingen står Skov &<br />
Landskab, Danske Anlægsgartnere<br />
Dansk Planteskoleejerforening<br />
og Maskinleverandørernes<br />
sektion for Park, Vej &<br />
Anlæg. Man kan læse mere og<br />
melde sig til som udstiller på<br />
www.hl09.dk. sh<br />
GRØNT MILJØ 9/2008
Marina fik årets<br />
Alectia-pris<br />
Marina Bergen Jensens forskning<br />
inden for vandafledning<br />
og vandrensning har fået stor<br />
opmærksomhed. Tirsdag den<br />
7. oktober fik hun en mere<br />
kontant af slagsen, nemlig<br />
årets Alectia-pris på 250.000 kr.<br />
Prisen uddeles af Birch & Krogboe<br />
Fonden der er ejer af rådgivningsgruppen<br />
Alectia.<br />
Marina Bergen Jensen er seniorforsker<br />
ved Skov & Landskab,<br />
Københavns Universitet.<br />
Siden hun fik sin ph.d.-grad<br />
har hun i 7 år forsket i vandets<br />
kredsløb. Hun har bl.a. været<br />
forsker på et EU-LIFE projekt<br />
om bæredygtig arealanvendelse<br />
og er i dag hovedvejleder<br />
for tre ph.d.-studerende.<br />
„ Marina Bergen Jensens<br />
forskning er vigtig fordi den<br />
balancerer økonomiske, sociale<br />
og miljømæssige hensyn i et<br />
globalt perspektiv,“ udtaler Ingelise<br />
Bogason, administrerende<br />
direktør i Alectia.<br />
Det er især den lavteknologiske<br />
rensning af regnvand der<br />
har vakt Alectias interesse.<br />
Teknologien - dobbeltporøs<br />
Minilæssere og minifravere hører<br />
til Gehls sortiment.<br />
Manitou køber<br />
amerikanske Gehl<br />
Amerikanerne reddede måske<br />
franskmændene under 2. verdenskrig,<br />
men det forhindrer<br />
ikke franskmændene i at gøre<br />
et røverkøb på den anden side<br />
af Atlanten. Den franske producent<br />
af teleskoplæssere<br />
Manitou har købt 89% af aktierne<br />
i amerikanske Gehl der<br />
producerer maskiner til både<br />
entreprenører og landmænd.<br />
Flere iagttagere mener at den<br />
lave dollarkurs har muliggjort<br />
Manitous opkøb. Under alle<br />
omstændigheder kan franskmændene<br />
nu blive ledende på<br />
det globale marked for terrængåendeentreprenørmaskiner.<br />
Gehl blev grundlagt i 1859<br />
i USA-staten Wisconsin.<br />
Marina Bergen Jensen.<br />
filtrerings - bliver i øjeblikket<br />
afprøvet i Ørestad. Målet er at<br />
vandet i bydelens kanaler skal<br />
komme fra regnvand. Regnen<br />
der strømmer fra tage og veje<br />
er dog så beskidt af tungmetaller<br />
og miljøfremmede stoffer<br />
at det må renses. Det gøres<br />
med den ny teknologi<br />
Forsøget har dog et langt<br />
større perspektiv, forklarer Marina:<br />
„På sigt kan teknologien<br />
vise sig at være vigtig for fremstilling<br />
af drikkevand. I mange<br />
regioner er drikkevandet allerede<br />
en ekstremt sparsom ressource<br />
- og det bliver ikke bedre.<br />
Så der er virkelig store potentialer<br />
i teknologien.“ sh<br />
ENEMARK<br />
GRUPPEN<br />
A. Carraro Rondo:<br />
30 hk m/120 cm kost<br />
195.500<br />
Nimos DM-Trac 204:<br />
51 hk med 135 cm kraftig<br />
hydraulisk kost<br />
Kontakt os for en lagerførende 299.000 SPAR<br />
forhandler i dit område.<br />
Tilbudene er gældende indtil 16. januar 2009.<br />
Alle priser er excl. moms.<br />
SPAR<br />
38.300<br />
LIPCO<br />
LIPCO<br />
RO RO ROTERENDE RO RO TERENDE UKRUD UKRUD UKRUDTSJERN<br />
UKRUD SJERN<br />
Spar på gassen og undgå brand med et effektivt<br />
miljøredskab der rykker ukrudtet op med rod. Afhængig<br />
af mængde rives det sammen eller efterlades<br />
oven på arealet hvor det visner og dør.<br />
A. Carraro Rondo:<br />
22 hk m/120 cm kost<br />
179.000<br />
JORD/PARK/SNEMASKINER<br />
H.G. ENEMARK A/S<br />
Baldersvæksvej 40 - 2635 Ishøj<br />
Tlf. 4396 6677 - darmer@post.tele.dk<br />
NIBBI Brik 3:<br />
5,5 hk m/80 cm kost.<br />
19.716<br />
Lyngager 5-11<br />
2605 Brøndby<br />
Tlf. 4396 6611<br />
www.hafog.dk<br />
GRØNT MILJØ 9/2008 55<br />
SPAR<br />
36.900<br />
45.000<br />
SPAR<br />
2.200
Niels Elers Koch iført den svenske doktorhat som tegn på den ny titel.<br />
Niels Elers Koch som æresdoktor<br />
Æresdoktor i skovforskning<br />
ved Fakultetet for skovvidenskab<br />
ved Sveriges Landbrugsuniversitet.<br />
Det er en ny titel<br />
som Niels Elers Koch kan føje<br />
til sine øvrige. Han er i forvejen<br />
forstkandidat, dr.agro. og<br />
centerdirektør ved Skov &<br />
Landskab, Københavns Universitet.<br />
Her bliver han, for den ny<br />
ærestitel medfører ikke forpligtelser<br />
ud over at holde en<br />
gæsteforelæsning af og til og<br />
lignende af samme skuffe.<br />
”Niels Elers Koch har gjort<br />
en stor indsats inden for skovforskningen,<br />
for internationalt<br />
samarbejde inden for skovvidenskab<br />
og for nordisk samarbejde,“<br />
hedder i den svenske<br />
motivering. „Niels Elers Koch<br />
har opbygget en fremgangsrig<br />
skovforskning i Danmark og<br />
har tidligt fået forskerne til at<br />
udvide deres syn på skoven så<br />
der har været opmærksomhed<br />
på den bynære skov og sko-<br />
56<br />
vens betydning for menneskers<br />
rekreation. Han har indført<br />
landskabsæstetik og samarbejdet<br />
med landskabsarkitekter<br />
som vigtige instrumenter<br />
i skovens samfundsmæssige<br />
funktion. Niels Elers Koch har<br />
sin forskningsbaggrund inden<br />
for skovpolitik og har vist stor<br />
kundskab og bredde inden for<br />
området og i flere sammenhænge<br />
inspireret nordiske forskere<br />
til at engagere sig i og<br />
interessere sig mere for internationale<br />
skovpolitiske spørgsmål.“<br />
Den ny titel er en fordel for<br />
Skov & Landskab, understreger<br />
den ny æresdoktor selv: „Det<br />
er en anerkendelse af Skov &<br />
Landskab, og vi får en tættere<br />
kobling til Sveriges Lantbruksuniversitet<br />
med deres meget<br />
stærke skovforskning og gode<br />
miljø inden for landskabsarkitektur<br />
og landskabsplanlægning.“<br />
sh<br />
Elkærs Maskinsalg<br />
www.elkaer-maskiner.dk<br />
Byplanprisen 2008<br />
til Albertslund<br />
Albertslund Kommune fik Byplanprisen<br />
2008 for kommunens<br />
plan- og agendastrategi:<br />
‘Albertslundstrategien’ og for<br />
den årlige Agenda 21 handlingsplan<br />
2008/2009. Prisen<br />
blev uddelt 2. oktober under<br />
det 58. Danske Byplanmøde i<br />
Helsingør. ”Albertslundstrategien<br />
udmærker sig ved at<br />
betragte arkitektur, miljømæssig<br />
bæredygtighed og socialt<br />
liv helhedsorienteret. Det betyder<br />
at høj arkitektonisk kvalitet,<br />
miljø- og energirigtige løsninger<br />
og rum for fællesskab<br />
skal gå hånd i hånd ved nybyggeri<br />
og renovering. Albertslund<br />
Kommune satser på en<br />
bæredygtig omdannelse af<br />
den eksisterende by,” hed det i<br />
motivationen. Borgmester Finn<br />
Aaberg modtog prisen der uddeles<br />
hvert år til en kommune,<br />
region eller organisation som<br />
har gjort en særlig indsats for<br />
at fremme gode og smukke<br />
bymiljøer og landskaber. Prisen<br />
er stiftet af Dansk Byplanlaboratorium<br />
og Akademisk<br />
Arkitektforening.<br />
Høyer fik Dreyers<br />
Fonds Hæderspris<br />
Dreyers Fonds Hæderspris 2008<br />
på 400.000 kr. er gået til arkitekt<br />
Steen Høyer. Det har han<br />
fået for „inspirerende virke<br />
med at udvikle landskabskunsten<br />
og sætte overordnede<br />
kvalitetsrammer for en bæredygtig<br />
udvikling af det åbne<br />
land, „ skriver Akademisk Arkitektforening(www.arkitektforeningen.dk,<br />
28.10.08). Dreyers<br />
Fonds Hæderspris tildeles<br />
hvert år en arkitekt der har udmærket<br />
sig inden for sit felt.<br />
Steen Høyer har siden 1986<br />
været ansat på Kunstakademiet<br />
der i 1994 udnævnte ham til<br />
professor i arkitektur med<br />
landskab og havekunst som<br />
særligt område. I sin motivering<br />
skriver medlem af fondens<br />
bestyrelse, arkitekt Lene<br />
Tranberg bl.a. ”I Steen Høyers<br />
arbejde med landskabskunsten<br />
kan man mærke billedhuggeren.<br />
Med kunstnerisk akkuratesse<br />
destilleres og skærpes udsagnet<br />
frem mod en betagende<br />
enkelthed som både rummer<br />
underfundighed, humor<br />
og bragende skønhed.”<br />
Brolæggerlauget melder om afmatning<br />
I de seneste år har brolæggerne<br />
nydt godt af de sidste års<br />
øgede efterspørgsel inden for<br />
bygge- og anlægssektoren, og<br />
de populære haveudsendelser<br />
på tv har til glæde for brolæggervirksomhederne<br />
vist en købestærk<br />
befolkning hvordan<br />
haven kan indrettes med andet<br />
end det grønne. Det fortæller<br />
oldermand i Brolæggerlauget,<br />
Claus Johnsen fra<br />
Faxe Brolægning A/S, til Mester<br />
Tidende. Han pointerer<br />
dog at opgangstiderne ser ud<br />
til at flade ud. Ordretilgangen<br />
er stagneret. Samtidig har de<br />
gode tiders øgede efterspørgsel<br />
ifølge Claus Johnsen skabt<br />
nye og mindre professionelle<br />
virksomheder der har været<br />
med til at presse indtjeningen<br />
hos de etablerede virksomheder.<br />
Johnsen bemærker samtidig<br />
at mange, både i det private<br />
og i det offentlige, har<br />
benyttet sig af den nye import<br />
af billig kinesisk granit. Det har<br />
gjort det muligt at gøre granitdrømmene<br />
til virkelighed.<br />
Stigende krav om grønne stempler<br />
DS Certificering oplever en<br />
markant øget interesse fra produktionsvirksomheder<br />
der vil<br />
have certificeret processerne så<br />
den miljømæssige bæredygtighed<br />
kan dokumentes. Kravet<br />
om certificering gælder ikke<br />
mindst træ der skal være certificeret<br />
efter ordningerne FSC<br />
og PEFC. „Der er klart sket et<br />
skred i forbrugernes bevidsthed<br />
i de senere år, og det influerer<br />
naturligt på både skovbrug,<br />
importører og producen-<br />
ter,“ oplyser Jan Erik Simonsen,<br />
DS Certificering, til Licitationen<br />
(15.10.08). Presset kommer<br />
dog også fra detailhandelen<br />
i udlandet, f.eks. engelske<br />
byggemarkedskæder, og så<br />
må de danske eksportører certificeres<br />
hvis de vil være med.<br />
Superwood er en af de danske<br />
leverandører der har fået<br />
PEFC-certifikat. Markedet er<br />
modent til gode og bæredygtige<br />
byggematerialer i træ, lyder<br />
det fra virksomheden.<br />
GRØNT MILJØ 9/2008
Den gamle planteskolemand blev specialist i træer. Foto: Göran Nilsson.<br />
Vollbrecht stopper efter 22 års gode råd<br />
Den svenske arborist Klaus<br />
Vollbrecht stopper til nytår<br />
som rådgiver i den svenske<br />
rådgivningstjeneste Movium<br />
hvor han har givet gode råd siden<br />
1986. Som en af de mest<br />
trofaste, anvendte og ansete<br />
rådgivere, understreger Movium<br />
i sit nyhedsbrev Till Torgs<br />
(29.10.2008). Rådgivningen har<br />
handlet om bl.a. plantevalg,<br />
plantning og etablering, be-<br />
Som professionel fejemaskine.<br />
skæring, trædiagnostik, vurdering<br />
af træer og fornyelse af<br />
alléer, gader og parker.<br />
„Blandt det vigtigste at give<br />
råd om har været valg af træer<br />
til forskellige formål. Det gælder<br />
om at vælge træer som<br />
passer til stedets klimatiske forhold.<br />
Jeg har forsøgt at gå fra<br />
monokulturer og i stedet skabe<br />
en blanding af træer for at<br />
sprede risikoen. Antallet af<br />
Citytrac med kost og grusspreder.<br />
sygdomme som rammer træer<br />
bliver flere og flere,“ siger<br />
Klaus Vollbrecht<br />
Vollbrecht er 73 år og stammer<br />
fra Tyskland hvor faren<br />
drev en planteskole i det nu<br />
polske Pommern. I 1957 kom<br />
han til Landbrugsuniversitet i<br />
Alnarp hvor han siden blev<br />
parkchef. Interessen for træer<br />
og træpleje voksede og han<br />
blev en af de nordiske pionerer<br />
inden for den videnskabeligt<br />
baserede træbiologi og<br />
træpleje. I 1997 helligede han<br />
sig han sit eget firma Arborscandia<br />
der var stiftet i 1987.<br />
Både firma og rådgivning i<br />
Movium overtages nu af sønnen<br />
Björn. Selv vil han give sig<br />
mere tid til sin interesse for<br />
sphaeroblaster, de op til 1,5 kg<br />
tunge udvækster der kommer<br />
på mange træarter. Og bruge<br />
mere tid på sin og hustruens<br />
store have som nærmest er et<br />
arboret med over 800 arter.<br />
Deriblandt er dog ingen birk<br />
som ellers er Klaus Vollbrechts<br />
favorittræ. Der er intet smukkere<br />
træ, mener han. „Men<br />
naboerne har store fine birke<br />
som jeg kan kigge på og se når<br />
de danser i vinden.“<br />
Forhandling i Danmark siden 1960. Kontakt os for demonstration.<br />
Hako Citytrac<br />
Beskæringsværktøj<br />
Stangsakse<br />
Knivtandssave<br />
Topsave<br />
SITAS<br />
www.sitas.dk 44 65 05 65<br />
4200 redskabsbærer<br />
45 hk Yanmar dieselmotor<br />
Stort redskabsprogram til sommer / vinter<br />
Kabine med 2 døre og oplukkelige sideruder<br />
Luftaffjedret sæde m/armlæn - radio<br />
Klimaanlæg kan fravælges<br />
Automatisk 4 WD i arbejdsgear<br />
Fuld hydrostatisk / nemt at skifte redskab<br />
Motorhjelmen er hydraulisk / tippelad<br />
Citytrac med klipper, 1500-2500mm.<br />
Odensevej 33, 5550 Langeskov<br />
Tlf. 6538 1163. Fax 6838 2951<br />
hako@hako.dk<br />
www.hako.dk<br />
GRØNT MILJØ 9/2008 57
Boomet er klinget af<br />
Ordrebeholdningerne viger og beskæftigelsen<br />
falder i bygge- og anlægsvirksomheder<br />
Bygge- og anlægsboomet er<br />
ovre. Der er stærkt vigende<br />
ordrebeholdninger i bygge- og<br />
anlægsbranchens virksomheder.<br />
Det fremgår af det senest<br />
offentliggjorte konjunkturbarometer<br />
fra Danmarks Statistik.<br />
„Vi har ikke set så dystre forventninger<br />
i de seneste 10 år,“<br />
konstaterer økonomisk konsulent<br />
i Dansk Byggeri, Maria<br />
Hyldahl.<br />
Med den faldende aktivitet<br />
er der også udsigt til faldende<br />
beskæftigelse. De seneste ledighedstal<br />
for bygge- og anlægsbranchen<br />
(september) viser<br />
en ledighed på beskedne<br />
2,4%, men det er 25% mere<br />
end måneden før. Og ifølge<br />
Danmarks Statistik er beskæftigelsen<br />
i byggeriet faldet med<br />
5200 personer det seneste år.<br />
Dansk Byggeri forventer at<br />
beskæftigelsen i bygge- og<br />
anlægsbranchen vil falde i resten<br />
af 2008 og ind i 2009, så<br />
den i 2009 vil blive 17.000 per-<br />
58<br />
soner lavere end i 2007. Med<br />
den lavere byggeaktivitet er<br />
der nu ledig kapacitet i byggevirksomhederne,<br />
lyder det fra<br />
organisationen.<br />
Også i anlægsgartneriet<br />
mærkes de faldende konjunkturer<br />
selv om anlægsgartnerne<br />
traditionelt hører til byggepladsens<br />
sidste håndværkere.<br />
„Nogle virksomheder mærker<br />
det allerede voldsomt, andre<br />
knap så meget, bl.a. fordi de<br />
har mange pleje- og vedligeholdelsesopgaver.<br />
En del virksomheder<br />
har i de senere år<br />
gået efter pleje- og vedligeholdelsesopgaver,<br />
bl.a. for stabilitetens<br />
skyld,“ siger Henrik<br />
Ward Poulsen, fagkonsulent i<br />
Danske Anlægsgartnere.<br />
Samtidig med den faldende<br />
aktivitet er problemerne med<br />
levering af materialer slut. Det<br />
bekræfter DI Byggematerialer i<br />
en prognose for efteråret<br />
2008. Det er de faldende ejendomspriser<br />
og stigende renter<br />
Der bygges og komprimeres ikke som sidste år - eller bare sidste måned.<br />
der er årsag til faldet i nybyggeriet,<br />
forklarer branchedirektør<br />
Anne Windfeldt.<br />
Håndværksrådets seneste<br />
analyse af små og mellemstore<br />
virksomheders vilkår bekræfter<br />
billedet. „Langt de fleste virksomheder<br />
er endnu ikke en del<br />
af krisen, men de frygter det.<br />
Vi kan se at knap 20% af virksomhederne<br />
mangler ordrer,<br />
men samtidig er der godt 20%<br />
der mangler arbejdskraft,“ siger<br />
Søren Nicolaisen, cheføkonom<br />
i Håndværksrådet. De gode<br />
år har gjort at virksomhederne<br />
er relativt velpolstrede<br />
til en periode med mindre ef-<br />
terspørgsel, men bliver krisen<br />
langvaring vil vi se flere lukninger<br />
og konkurser, advarer<br />
Nicolaisen til Licitationen.<br />
Med den faldende aktivitet<br />
er det kommunale anlægsloft<br />
kommet under kritik. Det har<br />
regeringen dog ikke vist tegn<br />
på at lave om på. Som Venstres<br />
politiske ordfører Inger Støjberg<br />
sagde ved Folketingets<br />
åbningsdebat den 9. oktober:<br />
„Der er ingen grund til at øge<br />
anlægsbevillingerne, for man<br />
kunne godt gøre noget ved<br />
uhumske toiletter på skolerne,<br />
hvis kommunerne ellers gad<br />
prioritere.“ sh<br />
GRØNT MILJØ 9/2008
Vil konkurrere med private<br />
Større kommuner og stordriftsfordele giver<br />
kommunale entreprenører ekstra luft<br />
Af Lars Thorsen<br />
De 92 storkommuner som<br />
Danmark i dag består af,<br />
vil med tiden blive langt bedre<br />
til selv at håndtere de kommunale<br />
drifts- og anlægsopgaver.<br />
Det mener formand i foreningen<br />
Kommunalt Entreprenør-<br />
Forum Carsten Leth.<br />
„Jeg er af den opfattelse, at<br />
vi efter kommunalreformen<br />
har fået skabt flere og større<br />
kommuner, og hermed større<br />
driftsenheder som er mere<br />
konkurrencedygtige. I bund og<br />
grund betyder det at vi i højere<br />
grad selv kan løse opgaverne<br />
inden for egne rammer. Nu<br />
er det ikke sådan, at vi absolut<br />
skal beholde alt ‘in house’,<br />
men vi skal have gjort det<br />
bedst muligt for færrest mulige<br />
penge,“ siger Carsten Leth,<br />
driftschef i Albertslund Kommunes<br />
materialegård.<br />
Kommunalt EntreprenørForums<br />
formål er først og fremmest<br />
at hjælpe medlemmerne<br />
med råd og vejledning gennem<br />
de såkaldte erfa-grupper,<br />
så medlemmerne hver især<br />
slipper for at opfinde den dybe<br />
tallerken i konkurrencen med<br />
de private hver gang.<br />
Ifølge kommunalfuldmagten<br />
må kommunale entreprenørselskaber<br />
ikke arbejde for private,<br />
så den øgede konkurrence<br />
vil kun ske i den offentlige<br />
sektor. Til gengæld forventer<br />
Carsten Leth ikke at de private<br />
skal se frem til mindre konkurrence<br />
fra kommunerne.<br />
„Med den nuværende krise,<br />
så er det jo såda, at man slås<br />
om opgaverne, og mens de<br />
private kæmper for at få en<br />
højere grad af udlicitering, må<br />
man formode at de større<br />
kommunale driftsenheder vil<br />
betyde en forbedret konkurrenceevne<br />
overfor de private<br />
konkurrenter. Når politikerne<br />
vurderer at en given opgave<br />
skal i udbud, er det op til os at<br />
gøre hvad vi kan for at vinde<br />
opgaven,“ siger Carsten Leth.<br />
Det er dog ikke lutter lagkage<br />
i de kommunale entreprenørs<br />
forhistorie. I 2007 blev<br />
Vejle og Odense Kommunes<br />
selskab Infra Service I/S opløst<br />
efter på mindre end to år at<br />
have opbygget et underskud<br />
på 35 mio. kr. Derefter vendte<br />
de 300 medarbejdere tilbage<br />
til de to kommuner.<br />
„Det gik jo ganske galt, men<br />
heldigvis var de to kommuner<br />
så fornuftige at opløse selskabet.<br />
Kommunalt Entreprenør-<br />
Forum har naturligvis intet ansvar<br />
på det område, men det<br />
er da et meget dårligt eksempel<br />
som vi skal tage ved lære<br />
af,“ forklarer Carsten Leth.<br />
Foreningens vision er bl.a. at få<br />
alle landets kommunale entreprenører<br />
som medlemmer. Indtil<br />
videre er 46 repræsenteret.<br />
KILDER<br />
Interview med formand i Kommunalt<br />
Entreprenørforum, Carsten Leth.<br />
Bjarne Freund-Poulsen og Ebbe von<br />
Arenstorff (2008): Kommunalt<br />
EntreprenørForum har store visioner<br />
for fremtiden. Teknik & <strong>Miljø</strong> 4/2008.<br />
Erhvervsbladet (2008): Fælleskommunalt<br />
selskab en fiasko. 7.2.08.<br />
De geometriske haver i Herning klippes. Private eller kommunale folk?<br />
De stærke redskabsmærker<br />
<strong>Miljø</strong>fejemaskine<br />
UK 400 HDS<br />
til montering på<br />
mindre redskabsbærere.<br />
Hydraulisk drift,<br />
kraftige stålbørster,<br />
sving højre/venstre.<br />
nyhed<br />
Ny kompakt model<br />
FF/MSA - 100 mm<br />
kortere end den<br />
gamle model.<br />
FF/LS nu 120 mm<br />
kortere !<br />
www.gmr.dk<br />
nyhed<br />
Multitruck med multisuger<br />
og sugekasse - stort<br />
tilbehørsprogram til trucken<br />
Saturnvej 17 -<br />
DK-8700 Horsens<br />
Tlf. 75643611<br />
Fax 75645320<br />
stensballe@gmr.dk<br />
GRØNT MILJØ 9/2008 59
Niagaras botaniske have Af Lars Thorsen<br />
Rosenhave, arboret og udstillingshaver<br />
- lige ved siden af det berømte vandfald<br />
De fleste kender Niagaravandfaldene<br />
for det enorme<br />
naturfænomen der hvert<br />
sekund transporterer 3 millioner<br />
liter vand ud over klippekanten<br />
og 55 meter ned. For<br />
de haveinteresserede er der<br />
dog også andre grunde til at<br />
lægge vejen forbi området<br />
mellem de store søer Ontario<br />
og Erie. Lige ovre på den canadiske<br />
side af vandfaldet finder<br />
man nemlig en af Canadas<br />
største og smukkeste botaniske<br />
haver oprettet efter forbillede<br />
efter den engelske Royal<br />
Botanic Gardens i Kew.<br />
Da Niagara Botanical Gardens<br />
blev åbnet i 1936 var det<br />
som en uddannelsesinstitution<br />
for gartnere, og selv i dag får<br />
de studerende deres grønne<br />
uddannelse samtidig med at<br />
de også er med til at videreudvikle<br />
den botaniske have.<br />
Stoltheden i Niagara Botanical<br />
Gardens er den victorianske<br />
rosenhave med de 2400 roser.<br />
60<br />
Deriblandt er den meget hårdføre<br />
og stærkt duftende historiske<br />
rose Henry Hudson, og<br />
klatrerosen John Cabot der<br />
kan blive 2 til 3 meter høj og<br />
får mellemstore duftende<br />
blomster.<br />
Foruden roserne og havens<br />
omfattende arboret er der<br />
også en lang række specifikke<br />
områder som er det rene guf<br />
for haveinteresserede. Her er<br />
et helt område tilegnet gamle<br />
træer og et til grøntsager. Der<br />
er udstillingsområder for græsser<br />
og særlige sektioner hvor<br />
alskens sten og klippestykker<br />
er fremstillet. Der er en sø omgivet<br />
af piletræer som adskiller<br />
dagliljemarken fra alléen med<br />
avnbøg.<br />
Hvis man til sidst er gået hen<br />
og er blevet træt af alle planterne,<br />
kan man jo besøge sommerfuglehuset,<br />
Niagara Botanical<br />
Butterfly Conservatory<br />
med de mere end 2.000 sommerfugle.<br />
I alt fylder de områ-<br />
der som den botaniske have<br />
råder over mere end 40 hektar.<br />
Dørene i Niagara Botanical<br />
Gardens bliver slået op ved solopgang<br />
og lukker igen ved solnedgang<br />
fra 1. april til den 30.<br />
oktober. Det er altså for sent i<br />
denne omgang, for det bliver<br />
snart koldt. Om sommeren bliver<br />
der ofte 35 grader varmt,<br />
mens termometeret må tage<br />
lange underbukser på om vinteren<br />
når det skal vise temperaturer<br />
omkring de minus 25<br />
grader. Alligevel er Niagarahalvøen<br />
et af de mest effektive<br />
vinområder i Canada, og på et<br />
godt år står området for 80<br />
procent af landets samlede<br />
vinproduktion. Og man kan jo<br />
godt blive tørstig af at se på al<br />
vandet i Niagara-vandfaldet.<br />
KILDER<br />
Markku Björkman (2008): Botanisk<br />
trädgard med berömt namn. Utemiljö<br />
6/08.<br />
www.onlineniagara.com.<br />
www.infoniagara.com.<br />
www.niagaraparks.com.<br />
Sandmosen HAR de grønne UDDANNELSER<br />
Sandmosen tilbyder erhvervsuddannelserne som:<br />
• Anlægsgartner<br />
• Anlægsgartnerassistent<br />
• Greenkeeper<br />
• Greenkeeperassistent<br />
• Groundsman<br />
• Groundsmanassistent<br />
Ring og hør mere eller se www.amunordjylland.dk<br />
KompetenceCenter for<br />
Det grønne område – Sandmosen<br />
- en del af AMU Nordjylland<br />
Sandmosevej 486 | 9460 Brovst | tlf. 9633 2626 | www.amunordjylland.dk<br />
Centret har kurser og efteruddannelser inden for:<br />
• Anlægsgartneri<br />
• Kirkegårdsområdet<br />
• Blomsterbinding<br />
• Havecentre<br />
• Maskiner<br />
• Golfbaner<br />
• Idrætsanlæg<br />
Husk<br />
GRØN FAGMESSE<br />
den 11. juni<br />
2009!<br />
GRØNT MILJØ 9/2008
KALENDER<br />
KURSER & KONFERENCER<br />
NOVEMBER 2008<br />
Bilen og byen. Byplanhistorisk<br />
seminar. København 14/11. DB.<br />
Temadag om klinker. Middelfart<br />
19/11. Petersen Tegl, T 7444 1236,<br />
info@petersen-tegl.dk.<br />
By - planlægning og kreativitet.<br />
Roskilde 20/11. DB.<br />
Monsterregn og hedebølger -<br />
tag klimaudfordringen op med<br />
byens grønne områder. København<br />
25/11. SL, DB og Danva.<br />
DECEMBER 2008<br />
Overenskomst. København 8/12.<br />
DAG.<br />
Vurdering af Virkninger på <strong>Miljø</strong>et<br />
(VVM). Vejle 8-9/12. DB.<br />
Arkitektur i udsatte boligområder.<br />
København 9/12. DB.<br />
Status for invasive arter i Danmark.<br />
København 9/12. SL.<br />
JANUAR 2009<br />
Skov & Landskabskonferencen<br />
2009. Odense 28/1. SL.<br />
Beskæring. København, 2. uge.<br />
DAG.<br />
FEBRUAR 2009<br />
Intromøde for anlægsgartnere.<br />
København 26-27/2. DAG.<br />
Nordisk studierejse og kongres i<br />
Tammerfors. 7-11/2 2009. DAG.<br />
Indendørs beplantning. 1. uge<br />
BIB.<br />
MARTS 2009<br />
Kirkegårdskonferencen 2009.<br />
Nyborg 3/3. SL.<br />
Jord-, bundsikring- og stabilgrusarbejder.<br />
Nyborg 11-12/3.<br />
VEU.<br />
Entrepriseret AB 92. Vejle 17-18/<br />
3. VEU.<br />
Tilgængelighedsrevision. Odense<br />
31/3-2/4. Middelfart 28-30/4.<br />
VEU.<br />
Tilbudsgivning. København, 2.<br />
uge. DAG.<br />
APRIL 2009<br />
Udbudsformer og kontraktstyringsmodeller.<br />
Nyborg 21-22/4.<br />
VEU.<br />
Vejvisning for cyklister, ridende,<br />
vandrere og handicappede.<br />
Vejle 21-22/4. VEU.<br />
MAJ 2009<br />
Tilbudsloven. Nyborg 12/5. VEU.<br />
Dimensionering af vejbefæstelser.<br />
Nyborg 26-27/5. VEU.<br />
JUNI 2009<br />
Cykeltrafik. Odense 9/6. VEU.<br />
ANDRE KURSER<br />
AMU-kurser: Se 3F’s ‘Vejviser ud i<br />
det grønne’. flemming@3f.dk.<br />
Diplom i Parkvirksomhed: Se<br />
www.sl.life.ku.dk/efteruddannelse.<br />
Master i landdistriktsudvikling<br />
og landskabsforvaltning. Se<br />
www.landmaster.dk.<br />
UDSTILLINGER<br />
Agromek. Herning 25-29/11 08.<br />
www.agromek.dk.<br />
E 09. Vandel 14-16/5 09. Maskinleverandørerne.<br />
www.e09.dk.<br />
Grøn Fagmesse. Brovst 1/6 09.<br />
AMU Nordjyllands kompetencecenter<br />
Sandmosen.<br />
Plantefagmessen. Odense 12/8<br />
09. Arrangør: Dansk Planteskoleejerforening.<br />
Have & Landskab. Slagelse 26-<br />
28/8 2009. www.HL09.dk. Arr:<br />
DAG, SL, DPF, ML.<br />
MØDER<br />
Danske Anlægsgartnere. Delegeretmøde<br />
23-25/1 2009.<br />
BIB Brancheforening for Indendørs Bepl.firmaer. www.bib-info.dk. T 3386 0860.<br />
DAG Danske Anlægsgartnere. www.danskeanlaegsgartnere.dk. T 3386 0860.<br />
DB Dansk Byplanlaboratorium. www.byplanlab.dk. T 3313 7281.<br />
DPF Dansk Planteskoleejerforening. www.dk-planteskoler.dk. T 6617 1714.<br />
ML Maskinleverandørerne. www.maskinlev.dk. T 3927 0082<br />
SL Skov & Landskab, KU. www.SL.life.ku.dk. anyc@life.ku.dk. T 3528 1623.<br />
VEU Vejsektorens Efteruddannelse (Vej-EU). www.vej-eu.dk. T 4630 7168.<br />
BELU<br />
Dræn- og vandingssystem<br />
Til forbedring af rodånding<br />
og vanding af træer, der<br />
plantes i urbane miljøer<br />
Metaldæksel<br />
Plastdæksel<br />
T-stykke + drænslange<br />
SITAS<br />
www.sitas.dk 44 65 05 65<br />
GRØNT MILJØ 9/2008 61
Zarens haver i vinduet mod vest<br />
I det russiske Sankt Petersborg har UNESCO udpeget et net af historiske parker og haver<br />
som verdenskulturarv. Især Sommerhaven og zarhaverne ved Peterhof, Pusjkin og Pavlovsk.<br />
Tekst og foto: Kjell Nilsson<br />
I<br />
Sankt Petersborg har UNES-<br />
CO udpeget et net af historiske<br />
parker og haver som verdenskulturarv.<br />
Baggrunden er<br />
zar-regimets drøm om et vindue<br />
mod Europa, men det er<br />
også historien om en zarfamilie<br />
med stærk interesse for arkitektur<br />
og haver.<br />
Peter den Store (1672-1725)<br />
grundlagde Sankt Petersborg i<br />
1703 efter at russerne havde<br />
erobret området omkring floden<br />
Neva tilbage fra Sverige.<br />
Peter den Store ønskede en<br />
moderne europæisk hovedstad<br />
med kanaler, boulevarder, paladser<br />
og prunkende haver. Alt<br />
gammelrussisk var bandlyst. I<br />
stedet tyede han til nogle af<br />
Europas mest fremtrædende<br />
arkitekter og gartnere for at<br />
virkeliggøre drømmen. Men<br />
zaren lagde også vægt på at<br />
62<br />
opbygge en indenlandsk kompetence.<br />
Ofte var det et vilkår i<br />
kontrakten med udlændinge<br />
at de skulle uddanne russiske<br />
lærlinge.<br />
Sommerhaven<br />
Peter den Stores første have,<br />
Sommerhaven, begyndte at<br />
blive anlagt i 1704. Zaren tog<br />
personlig aktiv del i planlægningen<br />
med hjælp fra både<br />
russiske og udenlandske arkitekter<br />
og gartnere.<br />
Til sin død i 1707 var Ivan<br />
Matveev hovedansvarlig for<br />
anlægsarbejdet. Fra 1711 til<br />
1716 ledede den hollandske<br />
gartner Jan Roosen arbejdet<br />
indtil en anden russer, Michail<br />
Zemtsov, kom til i 1720’erne. I<br />
1730’erne og 1740’erne efter<br />
Peter den Stores død, bidrog<br />
den italienske arkitekt Barto-<br />
En storslået syn mødte gæsterne når de blev roet ind ad kanalen til sommerpaladset.<br />
lomeo Rastrelli med væsentlige<br />
tilføjelser til planen.<br />
Sin inspiration hentede Peter<br />
den Store fra haver han havde<br />
set på en rejse til Holland og<br />
fra bøger og graveringer af<br />
franske haver. Ambitionen var<br />
pædagogisk, nemlig at introducere<br />
vesteuropæisk stil og<br />
smag for russerne. Sommerhaven<br />
har en for tiden typisk<br />
formel struktur med et geometriskt<br />
system af alléer, parterrer<br />
og busketter.<br />
Sommerhaven blev anlagt<br />
ved Fontankaflodens udløb i<br />
Neva. Den omgives helt af<br />
vand, foruden floderne Neva<br />
og Fontanka også af den såkaldte<br />
Svankanalen, og afgrænses<br />
af et storslået smedejernsstakit<br />
designet i 1770’erne<br />
af den russiske arkitekt Yuri<br />
Velten.<br />
Vand var også et vigtigt element<br />
inde i haven. De mange<br />
fontæner fik vand fra floden,<br />
deraf navnet Fontanka. Mest<br />
INGERMANLAND er det gammelsvenske navn for området omkring<br />
det nuværende Sankt Petersborg. Det var underlagt den<br />
svenske krone fra 1617 til 1703 da russerne erobrede området tilbage.<br />
Sverige var i 1600-tallet en agressiv militærmagt der havde<br />
indlemmet store naboområder, også Skåne og de øvrige østdanske<br />
områder. Efter Store Nordiske krig (1709-1720) var Sveriges<br />
tid som krigsmagt ovre. Østdanmark gav datidens stormagter<br />
Sverige lov at beholde, mens Ingermanland blev russisk.<br />
GRØNT MILJØ 9/2008
spektakulær var en fontæne<br />
med en statue af havguden i<br />
den græsk-romerske mytologi.<br />
Neptun og et vandorgel som<br />
spillede når fontænen var i<br />
brug. Desværre blev de fleste<br />
fontæner ødelagt da haven<br />
blev ramt af en slem oversvømmelse<br />
i 1777.<br />
Derimod kan man stadig opleve<br />
mange af de over 200 statuer<br />
som blev importeret fra<br />
Italien. Statuerne, som om vinteren<br />
er pakket ind i trækasser,<br />
forestiller antikkens guder og<br />
gudinder. For at se den fornemste<br />
af de cirka 90 som er<br />
tilbage, en statue af Venus,<br />
skal man dog i dag begive sig<br />
til det vældige kunstmuseum<br />
Eremitaget.<br />
Borgernes favorit<br />
I Sommerhaven ligger også Peter<br />
den Stores første sommerpalads,<br />
en to etager høj stenbygning<br />
i hollandsk stil tegnet<br />
af den schweizisk-italienske arkitekt<br />
Domenico Tressini. Tressini<br />
var en af de dygtigste og<br />
mest indflydelsesrige udenlandske<br />
arkitekter i Rusland.<br />
Efter en opgave for Peter<br />
den Stores personlige ven og<br />
allierede, den danske kong<br />
Frederik IV, lod Tressini sig i<br />
1703 overtale til at arbejde et<br />
år i Rusland, men kom til at<br />
blive der resten af livet. Udover<br />
Sommerhaven var han arkitekt<br />
for blandt andet Peter<br />
Paul-fæstningen og katedralen,<br />
det tredje Vinterpalads<br />
samt befæstningerne i flådehavnen<br />
Kronstadt på øen Kotlin<br />
ude i Finske Bugt.<br />
Sommerpaladsets interiør,<br />
som stadig kan opleves i sin<br />
oprindelige form, er forholdsvis<br />
beskedent, et eksempel på<br />
zarens ambition om at frem-<br />
Statuer står strategiskt placeret<br />
overalt i Peterhof.<br />
hæve sig selv som en person<br />
som også kunne leve under<br />
enkle og sparsommelige forhold.<br />
En anden bemærkelsesværdig<br />
detalje er at paladsets<br />
assymetriske placering i et<br />
hjørne af haven.<br />
Sommerhaven er stadig en<br />
favorit blandt Sankt Petersborgs<br />
indbyggere. Sammenlignet<br />
med vores dages ni hektar,<br />
var den oprindelige have væsentligt<br />
større. Den omfattede<br />
også det som i dag er Marsfeltet<br />
og Michailovskyhaven. Desuden<br />
er den en gang så formelle<br />
karakter blevet radikalt<br />
ændret. Man er for længe siden<br />
holdt op med at beskære<br />
træerne, og statuerne kan ikke<br />
længere opleves på en baggrund<br />
af formklippede hække<br />
men af fritvoksende buske.<br />
Det ældste sommerpalads<br />
Zarfamiljen lod i 1700-tallet<br />
bygge flere pragtfulde sommerpaladser<br />
i Sankt Petersborgs<br />
omgivelser. Det ældste,<br />
Peterhof eller Petradvorets på<br />
russisk, ligger ved Finske Bugt<br />
cirka en times biltur fra Sankt<br />
Petersborg. Man kan også rejse<br />
ad søvejen på mindre end<br />
en halv time.<br />
Det var også den entré som<br />
prominente gæster til zarfamilien<br />
fik. De gik fra et større fartøj<br />
ude i bugten ombord i en<br />
lille bekvem slup,og blev i ro<br />
og mag roet gennem en næsten<br />
600 meter lang kanal<br />
frem til den 15 meter høje<br />
trappe som førte op til slottet.<br />
På bredderne appelerede et<br />
sceneri af sprøjtende vandkaskader<br />
og gyldne skulpturer til<br />
gæsternes fantasi.<br />
Manden bag mesterværket<br />
var den franske arkitekt Alexandre<br />
Jean-Baptiste Le Blond<br />
som blev kaldt til Sankt Petersborg<br />
i 1716 og arbejdede med<br />
Peterhof til sin død i 1719. Le<br />
Blond var elev af André le Nôtre,<br />
Ludwig XIV’s landskabsarkitekt<br />
og skaberen af Versailles<br />
som var inspirationskilden til<br />
GRØNT MILJØ 9/2008 63
Grande Canal i Peterhof binder paladset og Finske Bugt sammen.<br />
det sommerslot Peter den Store<br />
lod opføre 1714-23.<br />
I Peterhof fik Le Blond mulighed<br />
for at udfolde sit talent.<br />
Få - eller slet intet - europæisk<br />
haveanlæg kan måle sig med<br />
Peterhof hvad gælder vandets<br />
betydning for anlæggets æstetik<br />
og idé. Takket være noget<br />
højt liggende søer i rimelig afstand<br />
kunne anlægget forsynes<br />
med vand uden kostbare<br />
og sårbare pumpeværker.<br />
Vandforsyningen<br />
Idéen med at forsyne haven<br />
med vand udefra var Peter den<br />
Stores egen. Han afviste Le<br />
Blonds forslag om at opdæmme<br />
to floder og pumpe vandet<br />
op med hjælp af en vindmølle<br />
og et pumpeværk drevet af<br />
heste. Peter den Store kendte<br />
Versailles og dermed også problemet<br />
med at få vand til at<br />
stige kunstigt. Han søgte en<br />
enklere løsning.<br />
Ved en sø ved Ropsha 22 km<br />
fra Peterhof fandt han hvad<br />
han søgte. Hundredvis af soldater<br />
kommanderedes ud for -<br />
64<br />
under fontænemesteren Vasilij<br />
Tuvolkovs ledelse - at bygge<br />
kanaler og reservoirer. Den 8.<br />
august 1721 kunne Peter den<br />
Store personligt tilslutte det<br />
nye vandsystem til floden Kavashi.<br />
Næste morgen sprang<br />
fontænerne for første gang.<br />
Vandsystemet er løbende<br />
bygget ud og forbedret gennem<br />
1700- og 1800-tallet. I dag<br />
består det af 40 km kanaler og<br />
18 reservoirer med et totalt<br />
areal på 100 hektar og en kapacitet<br />
på 1.365.000 m 3 vand.<br />
Det rækker godt og vel til de<br />
3000 liter per sekund som kræves<br />
for at holde de 144 fontæner<br />
i gang i ti til tolv timer om<br />
dagen i sommermånederne.<br />
Friere komposition<br />
Mest imponerende af alle fontænerne<br />
er Den Store Kaskade<br />
med dens forgyldte vandspyende<br />
statuer. Den er et fint eksempel<br />
på samspil mellem<br />
kunst og arkitektur. Statuerne<br />
kanter vandtrappen hvor vandet<br />
løber ned til den kanal<br />
som forbinder slottet med Fin-<br />
ske Bugt. Hele kaskaden er en<br />
integreret del af slottet på terrassen<br />
ovenover. Midt i aksen<br />
står en statue af Samson som<br />
åbner en løves gab for at give<br />
frit udløb for et springvand<br />
som rejser sig 20 meter op i luften.<br />
Løven skulle symbolisere<br />
Ruslands triumf i krigen mod<br />
svenskerne og den eftertragtede<br />
adgang till Østersøen.<br />
Anlægsarbejderne udførtes<br />
under ledelse af den russiske<br />
gartner Leonard Hernichfeldt.<br />
Han var også leder af den haveskole<br />
som ud over 2000 udkommenderede<br />
soldater og<br />
bønder udgjorde arbejdsstyrken<br />
i de intensive år frem til<br />
indvielsen i 1723.<br />
Sammenlignet med mange<br />
andre barokhaver skabt efter<br />
franske forbilleder er Peterhof<br />
friere komponeret og mindre<br />
bundet til akser og geometri.<br />
Uden for den relativt korte hovedakse<br />
er pavillioner og temahaver<br />
fordelt langs siderne,<br />
mere eller mindre skjult af den<br />
omgivende skovplantning.<br />
Som sådan foregriber Peterhof<br />
den landskabshave som Katarina<br />
II lod anlægge ved Tsarskoje<br />
Selo et halvt århundrede<br />
senere.<br />
Marly og Monplaisir<br />
I Peterhof ligger Marly paladset<br />
bygget i elegant landlig<br />
herregårdsstil efter tegning af<br />
Johann Braunstein. Det ligger<br />
på en smal landtange helt omgivet<br />
af vand. Foran ligger et<br />
stort firkantet bassin og bagved<br />
et halvcirkelformet bassin.<br />
Bassinerne havde også en nyttefunktion<br />
fordi de forsynede<br />
det kejserlige køkken med su-<br />
NORDLIG METROPOL<br />
Med fem millioner indbyggere<br />
og en placering på højde<br />
med Oslo, Stockholm og Helsinki<br />
er Sankt Petersborg verdens<br />
nordligste metropol.<br />
Byen er anlagt i et sumpet<br />
terræn og er præget af floder<br />
og kanaler. Inspirationen<br />
fra Amsterdam og Venedig er<br />
tydelig. Bymidtens hovedgade<br />
er Nevskij Prospekt der ender<br />
ved Vinterpaladset. Det<br />
er sammen med sommerpaladset<br />
Peterhof byens to største<br />
attraktioner. Sankt Petersborg<br />
er hverken politisk eller<br />
økonomisk Ruslands hovedstad,<br />
men hævder sig for sin<br />
kultur, arkitektur og historie.<br />
der og karper som var populære<br />
spisefisk i 1700-tallet.<br />
Peter den Store havde imidlertid<br />
et andet favoritsted i<br />
Peterhof. Det var Monplaisir,<br />
et lille uprætentiøst palads øst<br />
for kanalen udført i hollandsk<br />
stil. Her kunne zaren sidde og<br />
se mod sin kære fæstningsø<br />
Kronstadt mens fartøjerne<br />
stille gled forbi ude i bugten.<br />
Peter havde en finger med i<br />
udformningen af paladset og<br />
tegnede selv haven som anlagdes<br />
af Hernichfeldt mellem<br />
1714 og 1716. Den er omgivet<br />
af identiske lagerbygninger og<br />
konventionelt inddelt i fire<br />
kvarterer af en korsgang.<br />
Smadret under krigen<br />
Når man ser Peterhof i dag er<br />
det svært at forestille sig at såvel<br />
palads som have blev fuldstændigt<br />
ødelagt under anden<br />
verdenskrig. De pragtfulde<br />
bygninger lå i ruiner, tusinder<br />
af træer var ødelagte, den store<br />
kaskade var sprængt i luften<br />
og de fleste statuer ført bort af<br />
tyskerne. Dertil kom at stedet<br />
var mineret med 35.000 landminer<br />
og 15.000 ueksploderede<br />
granater, hvilket krævede<br />
15 minerydderes liv og lemlæstede<br />
yderligere tyve.<br />
Vigtigst af alt var genopbygningen<br />
af Den Store Kaskade<br />
og statuen af Samson og løven.<br />
Et problem var at man<br />
savnede tegninger eller opmålinger<br />
af det oprindelige kunstværk.<br />
Hundreder af private fotografier<br />
blev imidlertid sendt<br />
til skulptøren Vasilij Simonov<br />
som takket være dem kunne<br />
genskabe værket. Samtidig var<br />
arbejdet med at restaurere<br />
vandsystemet i gang, og den<br />
14. september 1947 sprang<br />
vandet igen fra løvens gab. Nu<br />
var løven bare ikke mere klædt<br />
i svensk militærkappe, men i<br />
det tredje riges.<br />
Barokhaven i Pusjkin<br />
Tsarskoje Selo, eller Pusjkin<br />
som byen nu hedder efter digteren<br />
Alexander Pusjkin som<br />
blev uddannet ved byens læreanstalt,<br />
var oprindeligt en lille<br />
ingermanlandsk by. Her lå et<br />
landsted som Peter den Store<br />
og hans ven, borgmesteren i<br />
Sankt Petersborg, Alexander<br />
Mensjikov, drev jagt fra. Her<br />
fik zaren opført et beskedent<br />
træhus til sin hustru Katarina.<br />
I 1718 blev træhuset erstat-<br />
GRØNT MILJØ 9/2008
Grotto, tegnet af den italienske arkitekt Rastrelli er et romantiskt indslag i parken i Pusjkin.<br />
tet af et stenpalads tegnet af<br />
Johann Braunstein. Haven, anlagt<br />
af hollænderen Jan Roosen,<br />
bestod af en serie terrasser<br />
parallelle med paladsets facade.<br />
Den første terrasse bestod<br />
af blomsterbede omgivet af espalierede<br />
lønnetræer. På den<br />
anden terrasse var der alléer<br />
og pergolaer, og på den tredje<br />
to rektangulære bassiner. Haven<br />
endte i en sænkning med<br />
frugttræer og bærbuske plantet<br />
i parterrer. Nordvest for paladset<br />
indhegnedes et større<br />
område til hjorte, elge og vildsvin<br />
da både Katarina og datteren<br />
Elisabeth var meget glade<br />
for jagt.<br />
Det var dog først efter at Elisabeth<br />
blev kronet til kejserinde<br />
Elisabeth I at udviklingen i<br />
Tsarskoje Selo for alvor tog<br />
fart. Elisabeth I var som sin far<br />
Peter den Store meget byggeivrig.<br />
Efter kroningen i 1742<br />
gav hun sin favoritarkitekt, italieneren<br />
Bartolomeo Rastrelli<br />
opgaven at udbygge slottet i<br />
stor skala og give det et mere<br />
Blomsterbroderier i den formelle del af parken nærmest paladset i Pusjkin.<br />
pompøst formsprog så det svarede<br />
til billedet af en storslået<br />
formelt kejserlig residens.<br />
Også haven måtte fornys for<br />
at leve op til de nye krav. 1745<br />
begyndte arbejdet med den<br />
nye have som anlagdes på den<br />
anden side af slottet mellem<br />
slotsgården og dyrehaven. Den<br />
bestod af et system med kvadratiske<br />
busketter som hver<br />
rummede en pavillion eller anden<br />
konstruktion, f.eks. et amfiteater<br />
eller et kunstigt bjerg i<br />
midten. Statuer blev hentet fra<br />
Sommerhaven og fra Mensjikovs<br />
gods efter at borgmesteren<br />
var faldet i unåde og sendt<br />
til Sibirien. Ved siden af et af<br />
bassinerne opførte Rastrelli en<br />
Grotto - det vil sige en bygning<br />
i form af en stiliseret grotte<br />
udsmykket med masker af havguden<br />
Neptun, delfiner og andre<br />
marine motiver.<br />
Den nye landskabsstil<br />
Haven var ikke imponerende<br />
nok til at gøre den næste kejserinde,<br />
Katarina den Store, tilfreds.<br />
Hun var desuden blevet<br />
glad for i den moderne engelske<br />
landskabsstil og afskyede -<br />
som hun skrev i et brev til Voltaire<br />
i 1772 - rette linjer og alléer.<br />
Et årti før var der givet ordrer<br />
om at stoppe formklipningen<br />
af de fleste træer i Tsarskoje<br />
Selo. Katarina befalede<br />
sin arkitekt og gartner at de i<br />
fremtiden skulle følge naturen<br />
når de skabte nye anlæg, men<br />
de havde hverken vilje eller evne<br />
til at efterkomme kejserindens<br />
befaling.<br />
Det var først da John Busch,<br />
en af 1700-tallets mest fremtrædende<br />
gartnere, landede i<br />
Sankt Petersborg i 1771 at Katarina<br />
kunne få sine drømme<br />
virkeliggjort. John (Johann)<br />
Busch var oprindelig fra Hannover<br />
i Tyskland, men flyttede<br />
til London. Der etablerede han<br />
sammen med landsmanden<br />
Conrad Loddiges det som skul-<br />
GRØNT MILJØ 9/2008 65
Centralt i den store landskabspark i Pavlovsk flyder floden Slavjanka. Mange gangbroer krydser floden.<br />
le blive tidens fineste planteskole<br />
i Europa. Busch levererede<br />
dog ikke kun planter, han<br />
tegnede også parker og levererede<br />
detaljerede arbejdsbeskrivelser<br />
til Tysklands tidligste<br />
landskabsparker.<br />
Sammen med Vasily Neyelov<br />
forvandlede John Busch Tsarskoje<br />
Selo til en landskabspark<br />
i stor skala. Inspirationen var<br />
hentet fra de store engelske<br />
parker, især Stowe, og fra engelsk<br />
litteratur om havekunst<br />
som Katarina flittigt læste.<br />
Grotten blev et naturlig udgangspunkt<br />
da den allerede<br />
var et romantiskt indslag i den<br />
gamle have. Det gamle bassin<br />
forvandledes til en uregelmæssigt<br />
formet sø med vige og en<br />
‘skærgård’ af kunstige øer. Der<br />
blev skabt terrænformationer<br />
og mængder af træer blev<br />
plantet, ofte med et bredere<br />
artsvalg end vanligt set på disse<br />
breddegrader.<br />
Kinesiske impulser<br />
Gennem årene blev haven forsynet<br />
med flere bygninger - en<br />
palladiansk bro, et gotiskt bådehus,<br />
en pyramide - men det<br />
som mest forbindes med Tsar-<br />
66<br />
skoje Selo er den kinesiske by.<br />
Den engelske landskabspark er<br />
beslægtet med den kinesiske<br />
have idet begge er stærkt inspireret<br />
af naturen. Byen, som<br />
er den største af sin art i Europa,<br />
påbegyndtes af Vasily Neyelov,<br />
men ansvaret blev snart<br />
givet til den skotske arkitekt<br />
Charles Cameron.<br />
Camerons vigtigeste bidrag<br />
til Tsarskoje Selo var dog det<br />
galleri som senere fik hans<br />
navn, og som med sine hængende<br />
haver skulle have været<br />
Katarina den Stores yndlingssted.<br />
Fra galleriet har man udsigt<br />
til både Elisabeth I’s og Katarina<br />
II’s rendyrkede haveideal.<br />
At barokhaven blev bevaret<br />
side om side med det som blev<br />
anset som fremtidens havekunst<br />
kan overraske. Måske<br />
var det den storslåede udsigt<br />
fra galleriet som skånede barokhaven,<br />
eller måske bare<br />
fordi den russiske kejserinde<br />
ikke delte englændernes modvilje<br />
mod den franske model.<br />
Pavlovsk<br />
Da Katarina den Store i 1777<br />
fik sin første sønnesøn, den senere<br />
zar Alexander I, markere-<br />
de hun begivenheden med at<br />
forære en ejendom 5 km fra<br />
Tsarskoje Selo til hans forældre<br />
storfyrsten Paul, siden Paul I,<br />
og hans hustru Maria Fjodorovna.<br />
Der er skove, en flod og<br />
to jagthytter. Ikke meget mere.<br />
Området fik navnet Pavlovsk<br />
efter storfyrsten, men<br />
han foretrak sit palads og parken<br />
ved Gatchina. Pavlovsk lod<br />
han sin hustru om at udvikle.<br />
Storfyrstinden var af tysk afstamning.<br />
Hun var døbt Sofia<br />
Dorothea, men fik navnet Maria<br />
Fjodorovna da hun blev optaget<br />
i den russisk-ortodokse<br />
kirke. Hun siges at have været<br />
romantiskt anlagt og meget<br />
interesseret i havepleje, en interesse<br />
hun havde efter sin far<br />
som var officer i den preussiske<br />
hær og hans hustru som kom<br />
fra samme familie som ejerne<br />
af haverne ved Sanssouci, Bayreuth<br />
og det svenske Drottningholm.<br />
Den første arkitekt i Pavlovsk<br />
var George Cameron.<br />
Hans første byggeri var Venskabens<br />
tempel, en rund bygning<br />
med hvælvet tag og doriske<br />
søjler i Slavjankas floddal -<br />
et vigtigt landmærke fra man-<br />
ge udsigtspunkter i parken. Paladset,<br />
bygget i nyklassisistisk<br />
italiensk stil, er beskedent i<br />
størrelse og ligger som en typisk<br />
større russisk landejendom<br />
på en græsskråning og spejler<br />
sig i en vandflade. Han tegnede<br />
også et hus til eksotiske<br />
fugle, den private have og en<br />
aveny kantet af lindetræer.<br />
Med sine 600 ha er Pavlovsk<br />
en af de største landskabsparker<br />
i Rusland. En stor del af<br />
landskabsplanlægningen består<br />
af to store skovbestande,<br />
det ene domineret af nåletræer,<br />
det andet af birketræer. I<br />
hver skovbestand blev der anlagt<br />
et stjerneformet vejsystem<br />
udgående fra et centralt åbent<br />
rum, et design hentet fra datidens<br />
jagtparker. Paladset er<br />
det mest autentiske af de kejserlige<br />
sommerpaladser. Paladset<br />
blev helt ødelagt under anden<br />
verdenskrig, men det er<br />
nu restaureret og huser en stor<br />
del af det oprindelige inventar<br />
som det lykkedes at redde. ❏<br />
FORFATTER<br />
Kjell Nilsson er landskabsarkitekt og<br />
agro.dr. fra Sveriges Lantbruksuniversitet.<br />
Han er vicedirektør ved Skov<br />
& Landskab, Københavns Universitet.<br />
GRØNT MILJØ 9/2008
Ny John Deere<br />
Gator transporter<br />
Større motorkraft og frihøjde,<br />
højere tophastighed og uafhængig<br />
baghjulsophæng er<br />
blandt egenskaberne i den seneste<br />
John Deere Gator transportere,<br />
XUV 850D 4x4. Den er<br />
bygget til større præstationer i<br />
krævende terræn, bl.a. i kraft<br />
af sin firehjulstræk og en 24 hk<br />
Yanmar dieselmotor der giver<br />
en tophastighed på 48 km/t.<br />
Horsens tager sig<br />
lige en scraper<br />
Ladet som kan vippes, er udført<br />
i stål og har en maksimal<br />
læssekapacitet på 453 kg.<br />
www.nellemannagro.dk.<br />
En scraper er alsidig og kan erstatte<br />
både en dozer, en dumper<br />
og en gravemaskine. I<br />
hvert fald ifølge Søren Næsborg<br />
fra Horsens Maskiner der<br />
satser på de store scrapere fra<br />
amerikanske Ashland. De kan<br />
indeholde mere end 10 m 3 jord<br />
og fås til både sand og til ler.<br />
Scraperne trækkes af en traktor<br />
der skal have mindst 240<br />
hk, og det anbefales at man<br />
bruger et bæltekøretøj. Horsens<br />
Maskiner forhandler også<br />
den mindre scraper ‘Groundhawk’<br />
som med 1,9 m 3 rumindhold<br />
kan være relevant for også<br />
mindre anlægsgartnere.<br />
www.horsensmaskiner.dk.<br />
GRØNT MILJØ 9/2008 67
Betonforhaven er et af tidens tendenser - sammen almindelig uvidenhed om hvordan planter gror. Den grønne fremmedgørelse udstilles.<br />
Bygenerationen og den lette have<br />
Engang var haven en del af husholdningen. For mange er den i dag blot et sted man stiller<br />
grillen. Den nyeste husejergeneration mangler oftest basal viden om naturen.<br />
Af Lars Thorsen<br />
Den lille landejendom var<br />
alt hvad det unge par<br />
havde drømt om. Alt var pænt,<br />
og gårdspladsens sten skinnede<br />
i solen. Men sommeren<br />
kom og gik, og fra alle fuger<br />
begyndte ukrudtet at titte<br />
frem. Gårdspladsen blev grøn i<br />
takt med at brostenene blev<br />
dækket al alskens vækster. Det<br />
unge par så sig forfærdet omkring.<br />
Og klagede straks til<br />
ejendomsmægleren, for sådan<br />
så ejendommen ikke ud da de<br />
havde købt den.<br />
Det lyder som en molbohistorie,<br />
men den er god nok,<br />
fortæller hortonom Jens Andersen<br />
fra Det Danske Haveselskabs<br />
spørgetjeneste ‘Spørg<br />
om haven’. Han mener at der<br />
er en sørgelig, men tydelig<br />
tendens til at den nye generation<br />
af haveejere slet ikke sætter<br />
pris på haven og den natur<br />
der følger med.<br />
„Trenden er jo at man ser<br />
haven som noget der skal<br />
møbleres. Man belægger hele<br />
forhaven og lægger fliser hele<br />
vejen rundt om huset og skaber<br />
en stenørken som man så<br />
kan sætte sine havemøbler,<br />
68<br />
grillen og nogle krukker på.<br />
Men hvis man vil lave en have<br />
der er belagt med fliser hele<br />
vejen rundt, så kan man lige så<br />
godt bo i en lejlighed i stedet,“<br />
siger Jens Andersen.<br />
Også formidlingschef på Statens<br />
Naturhistoriske Museum,<br />
Hanne Strager, mener at mange<br />
haveejere ikke helt har forstået<br />
hvad en have er. „Haven<br />
er også et grænseland til naturen.<br />
Der er jo en tilbøjelighed<br />
til at man skal helt derud i skoven<br />
hvor man ikke kan se huse<br />
eller biler, før man siger ‘så er<br />
vi i naturen’. I virkeligheden<br />
ligger vores huse midt i naturen.<br />
Hvad enten vi vil det eller<br />
ej, finder naturen vej ind i haverne.<br />
Der flyver sommerfugle<br />
og fugle hen over den, og der<br />
gror mælkebøtter op gennem<br />
asfalten,“ siger Hanne Strager.<br />
Slapperen<br />
Mange haveejere ser haven<br />
som en byggemæssig forlængelse<br />
af huset. De tilhører den<br />
haveejertype som sociologen<br />
Bella Marckmann kalder ‘slapperen’<br />
i sin bog ‘Haven: Paradis<br />
eller slagmark’. Her udpe-<br />
ger fire typer haveejere: ordensaktivisten,økoromantikeren,<br />
nusseren og slapperen.<br />
Men set over et bliver haven<br />
ikke dyrket som før.<br />
„I dag bor flere og flere af<br />
os ét sted, arbejder et andet<br />
sted og har vores venner og familie<br />
et helt tredje sted, så vi er<br />
ikke på samme måde afhængige<br />
af hvad andre på vejen<br />
synes om os. Man har måske<br />
ikke så meget tilfælles med sin<br />
nabo og kan derfor i højere<br />
grad gøre som det passer én.<br />
Mange siger: Det kan godt være<br />
at vi har et hus med have,<br />
men den bruger vi altså mest<br />
til at sidde på terrasse og grille<br />
i, og derudover skal den bare<br />
passe sig selv.“<br />
Før var dyrkning og pleje af<br />
haven en nødvendighed og en<br />
naturlig følge af at have købt<br />
et hus med have. Nu er det noget<br />
man vælger til eller fra,<br />
men i alle tilfælde skal have<br />
være let at passe.<br />
Rives op med rode<br />
Den frivillige tilgang til haven<br />
har tilsyneladende medført et<br />
tab af viden blandt mange nye<br />
haveejere som har større konsekvenser<br />
end blot utilfredse<br />
blikke fra de forbipasserende<br />
‘økoromantikere’ eller ‘nussere’<br />
som helst vil se en frodig og<br />
velpasset have.<br />
Jens Andersen mener ikke at<br />
det er af ond vilje at mange er<br />
ligeglade med deres have. Det<br />
er uvidenhed: „1970’ernes og<br />
1980’ernes haveejere var jo<br />
den sidste landbrugsgeneration.<br />
De var vokset op på landet<br />
og var derfor meget grønnere<br />
end den bygeneration vi ser<br />
nu. F.eks. ved de nye haveejere<br />
ganske enkelt ikke at hvis de<br />
omringer huset med fliser, så<br />
forsvinder læet. Det gør haven<br />
mindre brugbar til ophold.“<br />
Men det er ikke det ekstra<br />
træk om ryggen på de enkelte<br />
haveejere der bekymrer Jens<br />
Andersen. Det er tabet af natur.<br />
„Når mange unge familier<br />
køber hus i dag, så rydder de<br />
det hele. Man fælder træerne<br />
for at få sol i hele haven, men<br />
når man fjerner alle træerne,<br />
så holder fuglene op med at<br />
komme. Hvis du besøger et<br />
villaområde uden træer, så er<br />
det som dødt. Der er ingen<br />
GRØNT MILJØ 9/2008
fugle der synger, og hvis det er<br />
unge familier med børn, så synes<br />
jeg virkelig at det er synd<br />
for børnene, for man fjerner<br />
alle de spændende legemuligheder.<br />
Man river eventyrerne<br />
op med rode.“<br />
Et rigere liv<br />
Det er ikke kun de eventyr som<br />
børn kan drømme frem i havens<br />
hemmelige huler og<br />
skumle kroge der går tabt.<br />
Hanne Strager fra Statens Naturhistoriske<br />
Museum forklarer<br />
at den manglende viden om<br />
naturen omkring os også gør<br />
de voksnes liv fattigere. Hun<br />
mener at livet rummer flere<br />
oplevelser og mere dybde hvis<br />
et træ ikke bare er et træ, og<br />
en fugle ikke bare er en fugl.<br />
„Det giver et rigere liv. Det<br />
er jeg ikke i tvivl om. På samme<br />
måde som en kunsthistoriker<br />
får en større oplevelse af at<br />
gå på museum eller en der ved<br />
noget om stjernebilleder får af<br />
at se på nattehimlen, så får<br />
man også en større oplevelse i<br />
skoven hvis man kan genkende<br />
en gransanger, en troldand<br />
eller en kællingetand eller<br />
nogle af alle de andre dyr og<br />
planter der findes,“ forklarer<br />
Hanne Strager.<br />
Hun har undervist kommende<br />
skolelærere i biologi og natur<br />
og teknik, og er igen og<br />
igen blevet overrasket over<br />
den yngre generations mangel<br />
på viden om basal biologi. En<br />
manglende viden der udhuler<br />
denne generations mulighed<br />
for at påskønne verden omkring<br />
dem. Derfor ønsker Hanne<br />
Strager mere undervisning i<br />
skolen om vores nære natur.<br />
TV på anklagebænken<br />
Den overfladiske viden om naturen<br />
forværres af haveprogrammerne<br />
i fjernsynet, mener<br />
Jens Andersen. „Haveudsendelserne<br />
giver et forkert indtryk<br />
af hvad haver er når de<br />
bliver bygget i løbet af et par<br />
dage. Jeg synes at det fordrejer<br />
virkeligheden, for det er<br />
mere tænkt som underholdning<br />
end som oplysning. Der<br />
springer kæden virkelig af og<br />
fører til alle de problemer vi<br />
har snakket om,“ siger han.<br />
Han så gerne at det åbent<br />
blev fortalt at en halv time på<br />
tv ikke har noget at gøre med<br />
at lave have, eller at man fulgte<br />
haven over et halv eller et<br />
helt år. „Det ville være mere<br />
ærligt, for programmerne<br />
mangler den fjerde dimension,<br />
tiden. Der skal også være tid til<br />
at opleve at en plante gror op<br />
og bliver stor. Der skal være tid<br />
til at opleve alt det der blomstrer<br />
om foråret, opleve at der<br />
er høstfarver om efteråret, at<br />
der er fugle der synger,“ siger<br />
Jens Andersen.<br />
Er der noget håb?<br />
Kommer tid, kommer råd. Ordsprog<br />
passer måske også i<br />
denne sammenhæng. I hvert<br />
fald mener sociolog Bella<br />
Marckmann at mange af dem<br />
som i dag hører til i kategorien<br />
‘slappere’ vil sætte pris på havens<br />
grønne side senere i livet.<br />
„Mange som nu har travlt<br />
med børn og karriere vil opdage<br />
haven når de kommer ind i<br />
det man kalder den tredje alder.<br />
Så opdager de at haven<br />
sørme ligger lige uden for døren<br />
og tilbyder en hel masse,<br />
motion, sjove oplevelser og<br />
måske noget samvær med andre<br />
omkring denne her interesse,“<br />
siger Bella Marckmann.<br />
Jens Andersen sætter derimod<br />
i højere grad sin lid til<br />
den rumlende finanskrise. „Ligesom<br />
oliekrisen i 1970’erne<br />
og lavkonjunkturen i 1980’erne<br />
fik folk til at ændre deres<br />
indstilling til haven, kan man<br />
jo også håbe på at denne krise<br />
eksempel får folk til at gøre<br />
tingene på en anden måde.<br />
Det ville jo være skønt hvis folk<br />
holdt om med bare at grave<br />
alt op og rydde det hele, fordi<br />
de har råd til bare at købe<br />
nyt,“ siger han.<br />
Måske derfor fremtiden vil<br />
byde på færre ‘slappere’ og<br />
flere ‘nussere’, haveelskere<br />
som Bella Marckmann i sin bog<br />
definerer således: ‘Nusseren elsker<br />
havearbejde, og det gælder<br />
ikke nødvendigvis om at<br />
nå frem til et hurtigt resultat,<br />
så nusseren foretrækker håndkraft<br />
frem for maskiner. Nusseren<br />
har havelekture på natbordet<br />
og har stærke holdninger<br />
til ethvert havespørgsmål’. ❏<br />
KILDER<br />
Interview med sociolog Bella Marckmann.<br />
Interview med hortonom Jens Andersen<br />
i Det Danske Haveselskab.<br />
Interview med formidlingschef Hanne<br />
Strager, Statens Naturhistoriske Museum.<br />
Bella Marckmann (2005): Haven - paradis<br />
eller slagmark.<br />
Hanne Strager (2008): Et træ er ikke<br />
bare et træ. Politiken 8.10.08.<br />
MURATORI<br />
anlægger<br />
græs som en leg<br />
MURATORI<br />
Stennedlægningsfræsere fra 85 til 405 cm<br />
Stor effekt<br />
Fra 64 til 92 HK<br />
Meget kompakt<br />
God kørerkomfort<br />
BCS VOLCAN<br />
klarer<br />
opgaverne<br />
SØNDERUP MASKINHANDEL<br />
Tlf. 98 65 32 55 www.bcsmaskiner.dk<br />
GRØNT MILJØ 9/2008 69<br />
A S
I tv bygges haven på en halv time<br />
Den underholdende faglighed kan forsvares, mener DR’s faglige bagmand Kim Tang<br />
Af Lars Thorsen<br />
Når haveprogrammer som<br />
‘Ønskehaven’ og ‘Hokus<br />
Krokus’ kører over skærmen,<br />
tager mange fagfolk sig til hovedet<br />
mens de ser private haver<br />
ordnet så det er smart i en<br />
fart. Der bliver til tider plantet<br />
blomster som ikke kan overleve<br />
halvvejs ind i næste måned<br />
og lavet haver til priser som en<br />
almindelig anlægsgartner aldrig<br />
kan matche. Men hvordan<br />
ser det ud fra den anden side<br />
af kameralinsen når anlægsgartneri<br />
skal fungere som<br />
stramt tv-koncept?<br />
DR’s faste fagmand er fagkonsulent<br />
Kim Tang fra Danske<br />
Anlægsgartnere. Han er<br />
uddannet landskabsarkitekt<br />
og er med til at koordinere<br />
indsatsen, designe haverne og<br />
så selvfølgelig agerer skærmtrold<br />
i det omfang det er påkrævet.<br />
Efter en del overvejelser<br />
valgte han at gå ind i samarbejdet<br />
med DR selv om han<br />
godt vidste at fagligheden ville<br />
blive skubbet i baggrunden til<br />
fordel for underholdningen.<br />
„På DR ligger de her pro-<br />
På tv er der ikke tid til at bruge en hel dag på at tilskære sten. Løsningen ved husmuren på dette hus i Løkken<br />
har været at bruge piksten der passer godt til den gamle stil. Foto: Kim Tang.<br />
70<br />
grammer i primetime, så hovedprioriteringen<br />
er selvfølgelig<br />
underholdning, men jeg synes<br />
at de har et værdigt formål.<br />
Det er inspirationsprogrammer<br />
til hr. og fru Jensen<br />
der skal vække folks interesse<br />
og få dem til at bruge haven<br />
og få så meget som muligt ud<br />
af den, men for mig er det jo<br />
også et kompromis med fagligheden,“<br />
fortæller Kim Tang.<br />
Haver med én årstid<br />
I augustnummeret af <strong>Grønt</strong><br />
<strong>Miljø</strong> kritiserede seniorrådgiver<br />
på Skov & Landskab ved Københavns<br />
Universitet, Palle<br />
Kristoffersen, haveprogrammerne<br />
i ublide vendinger:<br />
„Mange af disse programmer<br />
fremmer ligefrem det jeg<br />
kalder en ‘plastificering’ af havekulturen.<br />
Det de viser er ofte<br />
at køre et par gange rundt om<br />
huset med en entreprenørmaskine,<br />
reparere på skaderne,<br />
lægge belægningsflader og<br />
nogle granitskærver og så<br />
plante nogle blomster som er<br />
drevet frem i drivhuse for at se<br />
Tang: Hurtige haver på tv er<br />
bedre end ingen haver på tv.<br />
godt ud på tv på en tilfældig<br />
tirsdag. […] Men hvordan ser<br />
de haver ud når tv-holdet er<br />
væk, og der er gået nogle måneder?“<br />
Kim Tang giver Palle Kristoffersen<br />
ret i at en del af planterne<br />
er valgt fordi de blomstrer<br />
på det tidspunkt haven<br />
laves. „Men at der ikke er sat<br />
fokus på hverken store træer,<br />
blomstrende buske og stedsegrønne<br />
planter gælder ikke<br />
Hokus Krokus. I de to år jeg<br />
har været med til at lave programmerne<br />
har der i næsten<br />
alle haverne været både træer,<br />
blomstrende buske og stedsegrønne<br />
planter. I flere udsendelser<br />
er der oven i købet blevet<br />
forklaret hvor man bedst<br />
placerer store træer i haven.“<br />
„Når haverne laves på tre<br />
dage og i vækstperioden betyder<br />
det naturligvis at det ikke<br />
er muligt at præsentere nogle<br />
planter mv. som karakteriserer<br />
vinter og forår: vinterblomstrende<br />
buske og træer som<br />
kejserbusk, kirsebærkornel,<br />
vinterblomstrende kirsebær<br />
osv. samt det store udbud af<br />
løg. Det skyldes at produceren<br />
for det meste kun vil have at<br />
haven bliver fyldt med de<br />
planter som blomstrer netop<br />
når optagelserne foregår. Man<br />
ville jo aldrig selv designe sin<br />
have som det sker i programmerne,<br />
for man ville altid tage<br />
højde for årstiderne. Derfor giver<br />
vi også tit råd til dem der<br />
får haverne og fortæller dem,<br />
hvordan de kan gøre haven<br />
mere blomstrende hele året,“<br />
forklarer Kim Tang der understreger<br />
at alle de brugte planter<br />
uden undtagelse er produceret<br />
på friland til det danske<br />
havemarked og sagtens kan<br />
overleve i haverne.<br />
Den lynhurtige have<br />
Nu vokser planter så langsomt<br />
at man er nødt til at gå mere<br />
drastisk til værks hvis det skal<br />
fungere på tv. Nu står det naturligvis<br />
ikke skrevet i sten at<br />
man skal vente 10-15 år på at<br />
få den have man drømmer om,<br />
og hvis man vil betale for det,<br />
kan man sagtens få en have<br />
der er færdig med det samme.<br />
„Man kan rulle græs og<br />
bunddække ud, man kan plante<br />
stauder helt tæt, og vi bruger<br />
store buske der er 1½ meter<br />
høje. Det er nogle af de<br />
ting vi bruger i tv, og generelt<br />
er folks tålmodighed simpelthen<br />
blevet mindre. Nogle gange<br />
er et ønske om en hurtig<br />
have jo også tegn på at man<br />
slet ikke kan vente med at få<br />
GRØNT MILJØ 9/2008
Denne have i Oksbøl blev lavet til Hokus Krokus. Det grønne og foranderlige er placeret lige uden for<br />
vinduerne. Sandkassen kan ændres til bed når børnene er blevet større. Køkkenhaven er trukket diskret hen<br />
til huset for at lokke ejerne til. Bag bålstedet er der skabt et ekstra rum. Foto og tegning: Kim Tang.<br />
en dejlig have. Personligt anbefaler<br />
jeg at man planter små<br />
træer og små buske, da erfaringerne<br />
har vist at små planter<br />
etablerer sig bedre end<br />
store,“ fortæller Kim Tang som<br />
i sin egen have selv sætter stor<br />
pris på frodigheden.<br />
Hvad seerne vil have<br />
Desuden er omdrejningspunktet<br />
i programmerne oftest den<br />
store forvandling der er til at<br />
få øje på, for det er noget der<br />
er billeder i. Børnene elsker<br />
det også. De voksne derimod<br />
kigger efter gode idéer til belægning<br />
og planter og hegn<br />
og lignende.<br />
„På sættet plejer vi at sige at<br />
hvis vi ikke har et par gode<br />
håndværksfif og gode praktiske<br />
idéer i hvert program, så<br />
mister vi en stor del af mæn-<br />
dene,“ lyder det fra Kim Tang.<br />
Når de 30 timers optagelser<br />
er i kassen har Kim og hans<br />
hold ikke længere noget med<br />
det at gøre. Så er det op til<br />
produceren at udvælge den<br />
halve times klip der bliver<br />
sendt ud til familien Danmark.<br />
Her har Kim Tang mange gange<br />
oplevet interessante faglige<br />
pointer blive frasorteret. Andre<br />
gange igen får han til gen-<br />
gæld lov til at komme med sin<br />
personlige holdning til eksempelvis<br />
forhaver.<br />
„Så kunne jeg jo stå og fortælle<br />
at det er vigtigt med store<br />
træer i forhaven. Der kan<br />
familien ofte leve med skyggen,<br />
og det giver enormt meget<br />
til gadebilledet at der er<br />
nogle store træer der hænger<br />
ind over gaden, så man næsten<br />
føler at man kører i en<br />
skov. Og så skal man også undgå<br />
for meget belægning, for<br />
jeg synes at det ser trist ud.“<br />
Det er da urealistisk<br />
Det koster penge at skabe en<br />
have på tre dage, og det koster<br />
en del mere end de måske<br />
30.000 kroner som seerne får<br />
at vide der er blevet brugt på<br />
materialer. „Oven i de 30.000<br />
kommer bortkørsel og deponering<br />
af affald, jord og gammel<br />
belægning. Det er en stor<br />
post. Så kommer der arbejdsløn<br />
som heller ikke er indregnet.<br />
Lønnen til ham der kommer<br />
og graver den første dag<br />
er heller ikke regnet med, og<br />
det samme gælder alle maskinerne.<br />
Så en have der koster<br />
30.000 i indkøb af nye fliser,<br />
planter og havemøbler og alt<br />
muligt andet koster nærmere i<br />
omegnen af 90.000 -100.000<br />
kroner,“ fortæller Kim Tang.<br />
Fra medlemmerne af Danske<br />
Anlægsgartnere får han indimellem<br />
at vide at der da må<br />
være hjælpere bag scenen. Det<br />
kan nemlig forekomme urealistisk<br />
hvor meget der bliver nået<br />
på tre dage, og ofte i decideret<br />
møgvejr. Der er dog ikke<br />
tale om filmtricks, men derimod<br />
virkelig stam planlægning<br />
på forhånd og lange arbejdsdage.<br />
„Vi har kun de tre dage så<br />
det er arbejde fra halv otte til<br />
atten næsten uden pause.<br />
Men jeg synes stadig at det giver<br />
nogle idéer til haven der<br />
kan skabe interesse, for vi får<br />
også tit lavet nogle spænden<br />
de og sjove løsninger,“ forklarer<br />
Kim Tang der mener at<br />
hurtige haver på tv er bedre<br />
end ingen haver på tv. Der er<br />
netop blevet lagt sidste hånd<br />
ind på denne omgang af Ønskehaven<br />
der bliver sendt fra<br />
midt i april til midt i juni 2009.<br />
Kan man ikke vente så længe<br />
findes alle tidligere haveplaner<br />
og historierne om havernes tilblivelse<br />
på www.dag.dk. ❏<br />
GRØNT MILJØ 9/2008 71
Gode og nære grønne byrum sætter motionen i gang<br />
Vi skal bo tæt på arbejdspladser,<br />
institutioner, skoler og forretninger.<br />
Der skal være grønne<br />
områder, torve, legepladser<br />
og idrætsanlæg i nærheden,<br />
og der skal være stisystemer og<br />
veje hvor det er sikkert og tillokkende<br />
at gå og cykle. Så er<br />
der mulighed for at vi forlader<br />
sofaen, fjernsynet og computeren<br />
og kommer ud og får den<br />
motion vi har godt af.<br />
Det skriver en gruppe forskere<br />
i en ny rapport om de<br />
bolignære områders betydning<br />
for sundhed. Rapporten<br />
præsenterer den nyeste viden<br />
som by- og trafikplanlæggere,<br />
72<br />
landskabsarkitekter, sundhedsprofessionelle,<br />
læger, psykologer,<br />
sociologer og antropologer<br />
har samlet de senere år om<br />
udemiljøets betydning for fysisk,<br />
psykisk og social sundhed.<br />
På denne baggrund anbefales<br />
i rapporten tre principper for<br />
fremtidens byplanlægning:<br />
■ NÆRHED. Der skal være<br />
grønne områder, let adgang til<br />
leg, idræt og motion og plads<br />
til at gå og cykle lige uden for<br />
døren. Boliger skal ikke placeres<br />
i særskilte zoner, men blandes<br />
med områder for virksomheder,<br />
forretninger og institutioner.<br />
Forenet med et godt<br />
stisystem giver blandingsforholdet<br />
gå- og cykelvenlige afstande<br />
til daglige gøremål.<br />
■ STIMULATION. Farver, lys,<br />
lyd og dufte skal stimulere lysten<br />
til at bruge omgivelserne.<br />
Omgivelserne skal være trygge<br />
og overskuelige. Hyggekroge<br />
til afslapning skal veksle med<br />
pladser der udfordrer til bevægelse.<br />
■ TRIVSEL. Der skal være plads<br />
til både spontane og planlagte,<br />
formelle og uformelle møder.<br />
F.eks. borde og bænke og<br />
bålsteder hvor man møder<br />
dem man kender. Legepladser,<br />
boldbaner og udekøkkener,<br />
hvor man møder dem man<br />
endnu ikke kender. Og parker,<br />
torvepladser og idrætsanlæg<br />
hvor man mødes om interesser<br />
på tværs af sociale og kulturelle<br />
forskelle.<br />
KILDE<br />
Jens Troelsen, Kirsten Kaya Roessler,<br />
Gert Allan Nielsen og Mette Toftager<br />
(2008): De bolignære områders betydning<br />
for sundhed. Institut for Idræt<br />
og Biomekanik, Syddansk Universitet.<br />
Rapporten er udarbejdet i samarbejde<br />
med Helse og med økonomisk støtte<br />
af Realdania. Rapporten kan downloades<br />
på www.helse.dk.<br />
Billederne er fra pjecen ‘Lys, luft og<br />
bevægelighed’ som Helse, Syddansk<br />
Universitet og Realdania har udgivet i<br />
tilknytning til rapporten.<br />
<br />
GRØNT MILJØ 9/2008
Schäffer-læssere i<br />
ny aftapning<br />
Schäffer har fornyet sin 3000serie<br />
af læssemaskiner med<br />
modellerne 3345, 3350 og<br />
3360 med motorstørrelser fra<br />
45 hk til 60 hk. De nye røde<br />
knækstyrede modeller har fået<br />
større løftekraft end de tilsvarende<br />
tidligere modeller. Det<br />
er opnået bl.a. ved at gøre maskinerne<br />
lidt længere uden at<br />
ændre smidighed og venderadius.<br />
Desuden er knækleddet<br />
blevet stærkere, støjniveauet<br />
sænket og kørekomforten forbedret.<br />
Import: Helms TMT<br />
Centret, www.helmstmt.com.<br />
Ny kompakttraktor<br />
fra John Deere<br />
John Deeres nye 2720 kompakttraktor<br />
på 31 hk er den<br />
største model i John Deeres<br />
sortiment af lille-chassis-serie<br />
der også omfatter model 2320<br />
og 2520. Kabinens nye design<br />
med 4 stolper giver bedre udsyn.<br />
Som ekstraudstyr tilbydes<br />
midtmonteret klipperskjold på<br />
1,5 meter med bagudkast og<br />
to ‘drive-over’ klipperskjolde<br />
på 1,37 og 1,57 meter med<br />
sideudkast. Hertil kommer<br />
frontlift og PTO kompatibel<br />
med John Deeres frontlæssere.<br />
www.nellemannagro.dk.<br />
Fra en af plantagerne i Panama. Om 12 år kan det første træ skoves.<br />
Søger investorer til teaktræplantage<br />
De modstandsdygtige tropiske<br />
træarter som bl.a. teak er der<br />
stor efterspørgsel efter fordi<br />
de er meget holdbare i udendørs<br />
konstruktioner. Men som<br />
det kræves bl.a. i FSC-certificeringen<br />
skal de været produceret<br />
under bæredygtige forhold<br />
og ikke bidrage til rydning<br />
af de naturlige skove.<br />
Firmaet Tectona Invest har<br />
derfor investeret i nybeplantede<br />
plantager i Panama der skal<br />
producere miljøcertificeret<br />
teaktræ. Firmaet tilbyder investorer<br />
andele med forventede<br />
afkast på 15% hvert år i tolv år<br />
indtil træerne begynder at<br />
blive hugstmodne omkring<br />
2020. Firmaet henviser til undersøgelser<br />
der viser at alene<br />
Europa vil mangle 400 millioner<br />
m 3 træ i 2020.<br />
Myanmar står i øvrigt for<br />
80% af verdenshandelen med<br />
teak og har 70% af verdens resterende<br />
forekomst af naturlig<br />
teakskov som afskoves brutalt.<br />
Ikke-certificeret tømmer udgør<br />
i dag halvdelen af EU´s import.<br />
Det tages der nu politiske initiativer<br />
mod både på EU-plan<br />
og nationalt plan.<br />
www.tectonainvest.com<br />
Køge Bugt Anlægsgartner ApS<br />
ENTREPRISELEDER<br />
Køge Bugt Anlægsgartner ApS søger en dygtig<br />
entrepriseledertil vores anlægsafdeling.<br />
Du vil komme til at følge den enkelte entreprise gennem<br />
hele forløbet, fra tilbudsgivning, de første indledende<br />
møder og til den endelige aflevering.<br />
Du skal være udadvendt, fleksibel, have et godt humør,<br />
være ordensmenneske og kunne planlægge din egen<br />
arbejdsdag.<br />
Dine opgaver vil være:<br />
- tilbudsberegning<br />
- kontakt til underleverandører og bygherre<br />
- deltage i byggemøder<br />
- personaleledelse<br />
- fakturering<br />
- efterkalkulation<br />
Vi forestiller os at du:<br />
- har relevant praktisk erfaring<br />
- har forståelse for byggejura<br />
- kan bevare overblikket i pressede situationer<br />
- kan lede 10-12 medarbejdere<br />
- er uddannet anlægsgartner, teknolog eller lign.<br />
- er kvalitetsbevist<br />
- kan samarbejde med byggeriets forskellige aktører<br />
- er kundeorienteret<br />
- har et godt plantekendskab<br />
- har kørekort til personbil<br />
- gerne kendskab til it.<br />
Vi tilbyder:<br />
- god løn evt. med bonusordning<br />
- pensionsordning<br />
- firmabil<br />
- fri telefon<br />
- gode motiverede kollegaer<br />
- et godt arbejdsklima<br />
- frihed under ansvar<br />
Skriftlig ansøgning vedlagt cv. sendes til Køge Bugt<br />
Anlægsgartner ApS, Ramsølillevejen 19, boks 13, 4621<br />
Gadstrup eller mail: kba@besked.com.<br />
For yderligere information: David Petersen 2371 2534<br />
www.kba-gartner.dk<br />
Køge Bugt Anlægsgartner ApS er grundlagt i 1975, og beskæftiger<br />
i dag 24 dygtige medarbejdere. Vi har en årlig omsætning på 34<br />
millioner kroner. Vores arbejdsopgaver er hovedsageligt inden for<br />
renovering af gårdanlæg,veje, institutioner og virksomhedsanlæg,<br />
men vi har også en del nye anlægsopgaver i private haver, ved<br />
boligbebyggelser, virksomheder og vejbeplantning. Vores arbejdsområde<br />
er hele sjælland, normalt mest i området mellem Køge,<br />
Roskilde og København.<br />
GRØNT MILJØ 9/2008 73
74<br />
GRØNT MILJØ 9/2008
NORMER OG VEJLEDNING FOR<br />
ANLÆGSGARTNERARBEJDE 2006<br />
NOVA06<br />
GRUNDLAGET<br />
Bestilling<br />
www.danskeanlaegsgartnere.dk<br />
eller amp@dag.dk<br />
DANSKE ANLÆGSGARTNERE<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Otte gange fem tv om planlægning<br />
Der er debat og ballade om hvor motorveje skal gå, hvor<br />
vindmøller skal stå og om butikscentre må være store eller<br />
kun små. Alligevel ved de færreste hvad fysisk planlægning<br />
er. Det råder DR bod på i de otte tv-programmer: Den store<br />
by, Hvor møllen skal stå, Det danske sommerhus, Mere motorvej,<br />
Mellem by og land samt Vandet kommer. De sendes<br />
fem gange hver fra 13. oktober til 7. december 2008. Nogle<br />
af chancerne er altså forpasset hvis man vil se programmerne<br />
i tv, men serien har også hjemmesiden www.dr.dk/plandk<br />
hvor man kan studere emnerne og se programmerne. Realdania<br />
nar sponsoreret udsendelserne og By- og Landskabsstyrelsen<br />
har rådgivet. „Fysisk planlægning er kort fortalt processen<br />
med at bestemme, hvad hele og dele af vores landskab<br />
og byrum må anvendes til,“ oplyser styrelsen. Se selv.<br />
Østerled 28 4300 Holbæk<br />
Fax: 5949 9970 Tel.: 5944 0565<br />
www.fokdalspringvand.dk<br />
Vækstlag<br />
Jordforbedring<br />
Topdressing<br />
Dækbark<br />
Deklarerede, kontrollerede produkter<br />
uden ukrudt, med god biologisk aktivitet.<br />
Landsdækkende salg og service.<br />
SuperMuld ®<br />
Svær SuperMuld ®<br />
D-Gro A ®<br />
BaneMix<br />
BoldMix ®<br />
GreenMix ®<br />
Sphagnum<br />
Faldunderlag<br />
Harpet muld<br />
Fyr- og granbark<br />
Alle vore produkter er produceret på miljømærket kompost<br />
Maskinydelser:<br />
Vertikalskæring<br />
Topdresning<br />
Verti-drain Et selskab i Solum Gruppen<br />
Vadsby Stræde 6, 2640 Hedehusene, Tel. 43 99 50 20, www.danskjordforbedring.dk<br />
GRØNT MILJØ 9/2008 75<br />
Ann.134x92 mm 3.indd 1 01/03/06 14:02:16<br />
Licensnr. DK/3/1<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Robert Smith<br />
Sørensen<br />
ANLÆGSGARTNERMESTER<br />
AUT. KLOAKMESTER<br />
Tlf. 48 18 33 18<br />
www.robert-smith.dk
76<br />
Årets bedste handel<br />
JAPANSK KVALITET<br />
Den populære Iseki TXG 23 har 23 dieselheste og hydrostatisk<br />
transmission. Løfteevnen er 540 kg, og den kører 15 km/t.<br />
TILBUD NU!<br />
Vintersæt med 4 WD, frontlift og front PTO,<br />
fejemaskine, saltspreder og luksuskabine.<br />
Samme lave pris for tredje år i træk.<br />
Komplet sæt, kr. 155.000,-<br />
Ekskl. moms og levering.<br />
Vejledende pris kr. 188.550,-<br />
Styrke og komfort<br />
DANSK KVALITET<br />
Kontakt din forhandler for demonstration og testkørsel.<br />
2635 Ishøj H.G. Enemark A/S 43 96 66 77 • 2650 Hvidovre Københavns Minitraktor Service ApS 36 49 75 25 • 2730 Herlev J. Olander ApS 44 84<br />
23 66 • 3400 Hillerød Hillerød Trailer & Maskincenter 48 26 08 12 • 3730 Nexø Nexø Smede- & Maskinforretning ApS 56 49 20 45 • 4000 Roskilde<br />
Roskilde Traktorlager A/S 46 36 72 02 • 4300 Holbæk Park Skov Have Holbæk ApS 59 43 16 60 • 4400 Kalundborg Ravns Motorcenter 59 51 53 58<br />
• 4700 Næstved Minitraktorgården 55 72 53 76 • 4720 Præstø Bårse Maskinforretning 55 99 37 37 • 4840 Nørre Alslev Servicegården 54 44 61 44 •<br />
5260 Odense S H.G. Enemark Eftf. 65 95 80 88 • 5672 Broby KN-Teknik 62 63 29 30 • 6000 Kolding Ingvard Madsen ApS 75 56 51 66 • 6000 Kolding<br />
Kolding/Gravens Maskinforretning A/S 75520466 • 6100 Haderslev Malle Skov og Have 74 53 53 83 • 6400 Sønderborg Sønderborg Skov, Park &<br />
Have Maskincenter ApS 74 43 40 50 • 6760 Ribe A.P. Jørgensen Landbrugsmaskiner 75 42 09 77 • 6800 Varde Tinghøj Motorsave A/S 75 26 13 41<br />
• 7100 Vejle JR Maskincenter 75 86 47 77 • 7171 Uldum Broch’s Maskinhandel ApS 75 67 80 08 • 7400 Herning ABC Ikast A/S 97 25 09 00 • 7500<br />
Holstebro JB Motorservice 97 42 10 66 • 7700 Thisted HN Maskiner 96 17 05 55 • 7870 Roslev Grønning Smede- & Maskinforretning K/S 97 58 40<br />
08 • 8240 Risskov H.G. Enemark Århus A/S 86 17 65 77 • 8581 Nimtofte Midtdjurs Traktorlager A/S 86 39 84 88 • 9210 Aalborg SØ Almas Aalborg<br />
96 33 03 00 • 9500 Hobro Agrotek A/S 96 57 47 00 • 9560 Hadsund Almas Hadsund 96 52 03 00 • 9700 Brønderslev Almas Brønderslev 96 45 03 00<br />
Distributør: H. C. Petersen Danmark A/S · Tlf. 76 73 11 33 · www.hcpetersen.dk<br />
Mød os på<br />
Agromek<br />
stand C2512<br />
Vi samarbejder med Nordea Finans, så du kan få<br />
fuld finansiering gennem en attraktiv leasingaftale.<br />
60 måneders leasingaftale* for et komplet vintersæt,<br />
kun kr. 2.725,- pr. måned<br />
Derefter restværdien på kr. 23.250,-<br />
Etableringsomkostninger kr. 2.500,- + 900,-<br />
* Baseret på variabel rente af 1. august 2008.<br />
Vitra er en universalmaskine, der giver dig<br />
høj effektivitet både sommer og vinter. Det<br />
er knækstyrede redskabsbærere, hvor 4<br />
uafhængige hydrauliksystemer sikrer, at der<br />
altid er masser af kapacitet til alle funktioner.<br />
Komforten i en Vitra er legendarisk med<br />
plant gulv, lavt støjniveau og et fantastisk<br />
udsyn. Vi tilbyder et omfattende redskabsprogram,<br />
der er specialtilpasset maskinen.<br />
F.eks. sneskraber, valseudlægger, saltvandsspreder,<br />
fejemaskine, rotorklippere op til<br />
3,9 m arbejdsbredde, cylinderklippere,<br />
slagleklippere og meget mere.<br />
Vitra fås med 29, 37, 45 og 60 hk.<br />
Transporthastighed op til 38 km/t.<br />
Priser fra kr. 199,000,-<br />
Ekskl. moms og levering.<br />
Business to Business www.btob.dk<br />
Al henvendelse: amp@dag.dk.<br />
Udgiveradresseret<br />
Maskinel Magasinpost<br />
ID-nr. 42217<br />
GRØNT MILJØ 9/2008