7 - Grønt Miljø

Grønt Miljø 

7 / SEPTEMBER 2010 

4 August i skybruddenes tegn 

10 Vand skal være på terræn en gang imellem 

12 En plan for at tilpasse sig klimaet 

18 Drænet skal ligge dybt for at dræne nok 

28 Nationalpark på frivillige vilkår 

34 Man kan ikke se byen for bare træer 

44 Industrinatur som grøn oase 

60 Gabioner 

GRØNT MILJØ 7/2010 1

2 

kontakt@skag.dk 

www.skag.dk 

Fra villahaver til slotsparker. 

Fra planlægning til sidste sten. 

Toptunet ledelse og 300 medarbejdere. 

58 16 47 00 

SKÆLSKØR: T 58 16 47 00 - F 58 19 00 81 - Teglværksvej 2B, Tystofte - 4230 Skælskør 

ØLSTYKKE: T 47 17 47 00 - F 47 17 43 53 - Frederikssundsvej 235 - 3650 Ølstykke 

ODENSE: T 66 11 47 04 - F 66 11 00 35 - Peder Wessels Vej 17 - 5220 Odence SØ 

KALUNDBORG: T 23 38 89 11 - F 58 19 00 81 - Flakagervej 36 - 4400 Kalundborg 

www.kortegaard.dk 

Kvalitet året rundt! 

P. Kortegaards 

Planteskole 

www.kortegaard.dk 

65 97 26 56 

GRØNT MILJØ 7/2010

RUL DIN 

GRÆSPLÆNE UD 

ÅRET RUNDT 

SMÅ RULLER: 

61 x 164 x 1,5 cm 

= 1m2 pr. rulle 

STORE RULLER: 

Bredde 50-81 cm. 

Længde op til 35 meter. 

25 års 

jubilæum 

1-24 m2 ...................................................... kr. 30,- 

25-99 m2 ................................................... kr. 25,- 

100-299 m2 ............................................kr. 18,- 

300-999 m2 ............................................kr. 15,- 

1000-2999 m2 ...................................... kr. 13,- 

Over 3000 m2 ...................................... kr. 12,- 

Græstage, 1-39 m2 ......................... kr. 40,- 

Græstage, over 40 m2 Priser pr. m 

................. kr. 30,- 

2 excl. moms & transport: 

4100 Ringsted Tlf. 56 87 00 95 

www.leopolds-rullegraes.dk info@leopolds-rullegraes.dk 

KOMMENTAR 

DET VAR PÅ FREDERIKSBERG 

Man kan ikke se byen for bare træer. Det er naturligvis en 

gang vrøvl, men talemåden kan godt bruges om Frederiksberg, 

kommunen der er et paradoks og en specialitet af de 

få. Landets klart mindste og klart tættest bebyggede, og alligevel 

grøn på grund af de mange gadetræer og små anlæg 

som man passer godt på. Og på grund af de mange private 

træer som kommunen også har kontrol over - som den 

eneste i landet. Og fordi man har en kommunalt vedtaget 

vision der både er konkret og til at forstå: Fra hver eneste 

bolig skal der være udsigt til et træ. 

Vel er kommunen også begunstiget. Dens eneste store parker, 

Frederiksberg Have og Søndermarken, ejes og forvaltes 

af staten fordi det er slotshave. Ih, tak. De rigtigt store trafikårer 

går uden om kommunen eller tangerer højst kanten. 

Metroens første linje går lige gennem kommunen og 

giver adgang til stranden på få minutter. Og kommunen 

har af historiske årsager en pænt byggeri og en social sammensætning 

der dæmper de sociale omkostninger. Voldsomme 

saneringer har ikke været nødvendige. Historien 

har givet et grønt, stemningsfuldt image med et heldigt 

miks af ånden fra den lille have i Pile Allé til Champs Élyséss. 

Et roligt grønt indtryk og lidt pariserstemning. 

Begunstigelser eller ej. Det er i alle tilfælde et fint perspektiv 

i at det er muligt at få kompakte, tætte byer der alligevel 

er attraktive og med en grøn profil og et grønt image 

der trækker. At man kan lave fine løsninger på små arealer. 

Tag f.eks. Copenhagen Business School, et universitet der 

fylder ingenting i forhold til andre med samme antal studerende 

og ansatte. Det sparer også i sidste ende på landskabet 

i byens omegn. På den måde anviser Frederiksberg veje 

som andre snart også kan være nødt til at følge fordi grænserne 

snærer og pladsen reduceres. 

Jeg har selv haft den fornøjelse at arbejde på Frederiksberg, 

først i byens ældste villakvarter, nu i de historiske omgivelser 

ved Frederiksberg Have og det klassiske gamle traktørområde 

omkring Allégade. Jeg ved godt at man kritisere 

meget hvis man vil, også på Frederiksberg. Det er ikke alle 

træer der gror lige fint, heller ikke på Frederiksberg Alle. 

Det lader jeg ligge denne gang. 

FORSIDEN. Gartnere fra Frederiksberg Gartner- og Vejservice 

beskærer plataner i et kryds ved Roskildevej. Nogle 

grene har sænket sig så langt ned at de er begyndt at genere 

fodgængere og cyklister. Foto: L. Thorsen. 

GRØNT MILJØ 

Maglekrogen 11, 2860 Søborg. www.grontmiljo.dk. 

Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). SH@dag.dk. Tlf. 2065 1507. 

Lars Lindegaard Thorsen, (sign.: lt). LT@dag.dk. Tlf. 2065 4507. 

Abonnement: Inge Andersen, ia@teknovation.dk. Tlf. 4613 9000. 

Annoncer: Steen Lykke Madsen. SL@b2b-press.dk. Tlf. 3035 7797. 

Adr.: B2B Press, Sydvestvej 110, 1. sal, 2600 Glostrup. Tlf. 4613 9000. 

Udgiver: Danske Anlægsgartnere / ProVerte A/S. 

Drift: Gror ApS. 

Tryk: Jørn Thomsen A/S. Trykoplag: 5.000. 

Oplag: 1.7.08-30.6.09: 4.267 ifølge Specialmediernes Oplagskontrol. 

Yderligere 600 distribueres til bl.a. erhvervsskoler. 

Medlem af Danske Specialmedier. 28. årgang. ISSN 0108-4755. 

Grønt Miljø er et fagligt magasin om planlægning, anlæg og drift af 

have, park og landskab. Målgruppen er fagfolk der i privat eller offentlig 

virksomhed arbejder inden for området eller er tilknyttet som kunde, leverandør 

eller uddannelsessøgende. Grønt Miljø udkommer med 10 årlige 

numre. Et årsabonnement koster 425 kr. inklusive moms. Kollektive 

abonnementer kan aftales. 


August i skybruddenes tegn 

Fem dage med flere skybrud midt i august satte Danmark på den anden ende. Grønt Miljø 

kigger tilbage på regnvandet der oversvømmede kældre, veje og nyheder i mere end en uge 

Af Lars Thorsen 

„Det er noget af det voldsomste 

vi har set i 30, 40, 50 år,“ 

fastslår klimatolog ved Danmarks 

Meteorologiske Institut, 

DMI, Mikael Scharling om 

regnvejret i august. Selv langt 

inde i landet stod himmel og 

hav i ét. 

Efter flere dages regn over 

det meste af landet åbnede 

sluserne sig for alvor over 

Nordsjælland og København 

den 14. august. Værst gik det 

ud over Nordsjælland hvor 

Vedbæk i løbet af 24 timer fik 

hele 98,6 millimeter. Det er 

150% højere end normalen i 

området for hele måneden. 

Det betød oversvømmelser i 

kældre, på veje og i viadukter, 

og de fleste af os så optagelserne 

af oversvømmede biler 

på Lyngbyvej ved Ryparken 

Station i København - billeder 

vi ellers er vant til at se fra andre 

lande. TV2 kunne også vise 

optagelser fra Buddinge Station 

hvor en kvinde stod sin cykel 

og så sig forvirret omkring. 

Desværre stod hun i vand til 

midt på livet, så hverken cyklen 

eller hendes Helly Hansenjakke 

var meget bevendt. 

Derpå fulgte et par meget 

våde dage frem mod den 18. 

august, og så brød helvede løs 

over Billund. 66 millimeter 

regn væltede ned over området 

på én time midt i morgentrafikken. 

Lufthavnen måtte 

4 

OVERSKRIFTER FRA LOKALAVISER I AUGUST 

Oversvømmelser i Sønderjylland efter kraftig regn 

Værste oversvømmelser i 30 år (Midtjylland) 

Oversvømmelser truer Skagen 

100.000 boliger er truet af oversvømmelse (Fyn) 

Sydsjælland ramt af voldsomt skybrud 

Oversvømmelser i Nordsjælland 

Skybrud og oversvømmelser i København 

Regn giver oversvømmelser på Bornholm 

lukke, heldigvis, for få øjeblikke 

senere ramte et lyn kontroltårnet 

og slog både landingslys 

og overvågningssystemer 

ud af drift. 

Regnen fortsatte og var lige 

ved at slå Danmarksrekorden i 

regn på 24 timer, men nåede 

det ikke. Det regnede mere i 

Skørringe i 1986, men ellers 

har vi aldrig set så meget regn 

herhjemme som de 138 millimeter 

DMI målte i Blåhøj Kirkeby 

nord for Billund fra kl. 

16:00 den 17. august til klokken 

16:00 den 18. august. 

Vandskader og sygdomme 

Selv om skybruddet i Billund 

altså kun løb med sølvmedaljen 

i ‘regn på 24 timer’, fik augustregnen 

guld i flere andre 

discipliner. Bl.a. fortæller Falck 

til Grønt Miljø at de måtte rykke 

ud til omkring 1.200 vandskader 

over hele landet fra 

den 14. til den 18. august. Det 

er det højeste antal i Falcks 

104-årige historie. 

Trykket på regnvandsledningen er blevet så stort at vandet presses op i 

stedet for at løbe ned. Fra et skybrud 9.7.2007. Foto: Grontmij Carl Bro. 

Det er dog ikke kun parketgulve 

og papkasser i kælderen 

som er i farezonen når vandet 

vælter ned. Det er helbredet 

også. Når regnvandet presses 

op af kloakkerne, tager det 

spildevand fra køkkenvaske og 

toiletter med op til overfladen 

og smører køkkenhaven og 

bærbuskene ind i bakterier. 

Det er sket overalt i landet og 

er ikke helt ufarligt, fortæller 

læge ved Statens Seruminstitut, 

Nils Strandberg Pedersen. 

„Med mindre afgrøderne 

skylles meget grundigt, koges 

eller steges, er der en risiko 

hvis frugten eller grøntsagerne 

har været oversvømmet med 

kloakvand. Risikoen er mavetarminfektioner, 

dvs. diarre, 

eller sjældent i Danmark smitsom 

leverbetændelse,“ forklarer 

Nils Strandberg Pedersen. 

Det opdagede flere af deltagerne 

i triathlonkonkurrencen 

Challenge Copenhagen der 

foregik dagen efter, først 

med 3,8 km svømning ved 

Amager Strandpark. Efter 

konkurrencen meldte flere af 

deltagerne om maveproblemer 

og diarré. 

De skide små kloakker 

Problemer forstærkes af at 

kloaksystemet i visse kommuner 

er så underdimensioneret 

at kloakvandet løber over ved 

blot 10-20 millimeter regn, siger 

professor i spildevand ved 

Danmarks Tekniske Universitet 

Michael Henze til Dagbladet 

Politiken. 

Derfor er der ikke noget at 

sige til at kloakkernes størrelse 

blev et af de helt store debatemner 

efter skybruddene. Når 

ens kælder eller have bliver 

oversvømmet i kloakvand, er 

det en naturlig reaktion at 

skyde skylden på politikerne. 

De har jo i årevis vidst at vi 

ikke har et kloaksystem som 

kan hamle op med skyerne. 

Ligesom et væld af andre 

analyser fastslog rapporten 

‘State of the Nation’ der blev 

udarbejdet af Foreningen af 

Rådgivende Ingeniører i 2008, 

at hverken kloaksystemets aktuelle 

tilstand eller dets fremtidssikring 

er tilfredsstillende. 

Problemet er bare at det 

ifølge flere kilder - bl.a. miljøminister 

Karen Ellemann (V) 

og chefredaktør på Ingeniøren 

Arne R. Steinmark - vil koste 

mindst 10 milliarder at lave en 

Toppen af brønden er ‘skudt af’op, her i Esbjerg 19.8.2010. Der forestår 

nu en renovering af belægningen. Foto: Claus Tobiasen. 


I en viadukt blev Lyngbyvej i København den 14. august til noget der 

lignede en flod. Et nyere, storstilet kloakprojekt ved kunne ikke holde 

trit med regnen. Fodgængertunellen stod under seks meter vand og 

blev først åbnet for igen 14 dage efter skybruddet. 

tilstrækkelig kloakløsning alene 

i København. 

Derfor kom miljøministeren 

frem med et forslag der i medierne 

blev kaldt ‘skat på 

regnvand’. Substansen var at 

man også skulle basere spildevandsafgiften 

på hvor meget 

vand der ryger i kloakken fra 

ejendommen. Ikke kun det 

vand man modtager fra vandværket. 

Et udvalg er nu i gang 

med at udforme det endelig 

forslag. 

Dette udvalg behøver heldigvis 

ikke opfinde den dybe - 

meget dybe - tallerken. Lokal 

afledning af regnvand er allerede 

et velfunderet forskningsområde 

som udvalget forhåbentlig 

lytter til i deres forsøg 

på at „gøre det økonomisk attraktivt 

for boligejerne at gennemføre 

tiltag der belaste klo- 

24 timers sum. 

Opgjort 15.8.2010 

kl. 8:00 (mm). 

Grafik: Michael 

Scharling/DMI 

Foto: Thomas Bertram, Scanpix 

Foto: Martin Olsen. 

24 timers sum. 

Opgjort 19.8.2010 

kl. 8:00 (mm). 

Grafik: Michael 

Scharling/DMI 


6 

Bjarne Christensen, faglærer 

ved Selandia i Slagelse, 

om oversvømmelsers... 

BETYDNING FOR 

BELÆGNINGEN 

Hvad gør oversvømmelser 

ved belægninger? 

„Det kan i høje grad skade 

en belægning, for hvis 

fugen ikke er i orden, siver 

vandet ned i underlaget. 

Og så vil køretøjer give en 

pumpevirkning der ødelægger 

bærelaget. Vand 

under en belægning kan 

også rykke rundt på gruset 

under stenene og deformere 

hele belægningen.“ 

Og hvad med asfalt? 

„Hvis en asfaltbelægning 

er intakt, så kan den godt 

håndtere en oversvømmelse, 

men hvis ikke, så trænger 

vandet også ned og 

skaber samme problemer.“ 

Hvad man man som belægningsudførend 

gøre for 

at forebygge problemet? 

„Sørg for effektiv afvanding 

så belægningen står 

under vand i så kort tid 

som mulig. F.eks. med rigeligt 

fald. I normerne fra 

Danske Anlægsgartnere 

havde vi før en minimumshældning 

på 10 promille, 

nu er det 25 millimeter, 

hvilket jo er for at få vandet 

væk fra belægningen.“ 

aknettet unødigt,“ som miljøministeren 

skriver i en pressemeddelelse. 

Aviser fulde af vand 

Miljøminister Karen Ellemanns 

forslag fik omtale nok til at 

gøre enhver spindoktor våd i 

bukserne. Medierne tørstede 

nemlig efter nyheder om vandet. 

Og det var tydeligt at se i 

dagens overskrifter. 

Med al den regn kan det 

være svært at lade være med 

at råbe KLIMAFORANDRIN- 

GER, men det skal man være 

påpasselig med, siger klimatolog 

Mikael Scharling. 

„Det er let at lave en Ekstra- 

Bladet-overskrift som blæser 

det hele op. Vi har ganske vist 

nogle modeller der fortæller 

at gennemsnitstemperaturen 

kommer til at stige over de 

næste 50-100 år, og så stiger 

sandsynligheden for at der 

kommer voldsommere regn, 

men det er gennemsnitlige betragtninger. 

De fortæller ikke 

ret meget om udviklingen fra 

år til år. Der kan sagtens gå et 

årti eller mere før vi ser disse 

regnmængder igen,“ understreger 

Michael Scharling. 

Det dødbringende vand 

Selv her i lille Danmark kan naturen 

blive farlig. Grønt Miljø 

har været i kontakt med Vandog 

spildevandschef ved Lolland 

Forsyning, Peder Sørensen 

der havde en skræmmen- 

de oplevelse med borgernes 

omgang med vandet. 

„Et vandløb var gået over sine 

bredder og oversvømmede 

en offentlig parkeringsplads. 

Det gjorde det umuligt at se 

hvad der var i terræn. Her var 

dækslerne fra brønde på det 

rørlagte vandløb skudt af på 

grund af tryk fra vandet. Vi 

kunne ikke få børn eller voksne 

væk fra stedet. De mente 

at de var i deres gode ret til at 

være der. De kunne ikke forstå 

at det kunne være farligt at de 

kunne falde i de dybe brønde 

og måske blive trukket med af 

strømmen. Det var meget uvir- 

En dæmning mellem to mindre søer er skyllet væk i Esbjerg. Den er sandsynligvis skyllet væk indefra. En 

afledningsledning fra et fællessystem inde i dæmningen er sikkert gået fra hinanden. Foto: Claus Tobiasen. 

Svend Andersen, konsulent med speciale i bevoksninger i 

grønne områder, om oversvømmelsers... 

BETYDNING FOR BEVOKSNINGEN 

Hvilken betydning har en oversvømmelse på planterne? 

„I værste fald kan de drukne. Hvis de i en periode ikke har 

ilt til rødderne, bliver rødderne kvalt. Det komemr an på arten, 

for de har forskellig ømfindighed. Og det kommer på 

hvor lang tid de står i meget vandlidende jord. Er en del af 

rodnettet blevet kvalt, viser det sig rimeligt hurtigt som efterårssymptomer. 

Umiddelbart tror jeg at træerne er ekstra 

følsomme når de står med løv på, for de har mange aktive 

og fine rødder der skal virke i sommertiden.“ 

Er et halvt døgns oversvømmelse nok til at skade planterne? 

„Vi skal i hvert fald over et døgn, og i mange tilfælde vil 

det være 2-3 døgn eller opad før der sker noget. De kan 

godt tåle oversvømmelse.“ 

Kan man gøre noget? 

„Få en oversvømmelse væk så hurtigt som muligt. Pumpe 

eller noget i den dur. Normalt vil der været noget dræn i jorden, 

men står der en blank sø, så tager det ofte lang tid, inden 

den er væk og det kan let være for meget.“ 

keligt at stå og advare og forsøge 

at spærre af, og så kører 

voksne udenom og børn følger 

efter,“ fortæller Peder Sørensen. 

„Har danskere svært 

ved at forstå at det de ser i 

fjernsynet fra andre lande eller 

andre landsdele, også kan ske 

for dem?“ spørger han. 

Det har de ganske givet. Og 

det er måske ikke så underligt. 

I sammenligning med oversvømmelserne 

i Pakistan er vores 

skybrud i hvert fald i hyggekategorien. 

Den 14. august - 

hvor medierne herhjemme 

reagerede som om ragnarok 

stod for døren - var 1.384 mennesker 

i Pakistan allerede døde 

i vandmasserne som ramte 

omkring 100.000 km 2 . 722.000 

huse var for længst skyllet omkuld, 

og over 6 millioner mennesker 

var nødt til at drikke 

beskidt vand. Så var svømmerne 

ved Amager Strandpark 

heldigere. De var trods alt selv 

skyld i deres tynde maver. ❏ 

KILDER 

Interview med klimatolog Michael 

Scharling, Danmarks Meteorologiske 

Institut, vandog spildevandschef ved 

Lolland Forsyning Peder Sørensen, 

læge ved Statens Seruminstitut Nils 

Strandberg Pedersen samt servicemedarbejder 

i Falck A/S. 

Miljøministeriet (2010): Pressemeddelelser 

fra miljøminister Karen Ellemand 

(V) 20. og 23.8.2010. 

Arne R. Steinmark 82010): Efter skybruddet: 

Dyre forventninger i stride 

strømme. Ingeniøren. 

Politiken (2010): Mere kloakvand 

skylles ud ved de danske strande. 

21.8.20. 

Politiken (2010): Tabte fire kilo af 

diarre efter badetur. 21.8.2010. 

www.frinet.dk 

www.dmi.dk 

www.un.org 

www.tv2.dk 



8 

REGNEN DER SKABTE NY DEBAT 

Det blev en august i regnens tegn. 

Ikke kun på grund af skybrud og 

oversvømmelser midt på måneden. Også 

fordi miljøminister Karen Ellemann 

(V) før de store regnfald meddelte at 

ministeriet havde et forslag på vej om at 

ændre vandafledningsafgiften så man 

også kan tage afgift for regnvand der 

forlader grunden - og dermed motivere 

folk til at håndtere det på egen grund. 

„Det er min ambition at have et udspil 

klar i den kommende folketingssamling. 

Miljøteknisk kan man sagtens finde 

de rigtige grunde, men det juridiske 

skal også falde i hak,“ sagde hun (7.8.). 

Det fik snart reaktioner, i første omgang 

kritiske. 

■ Socialdemokraternes klima- og miljøordfører 

Mette Gjerskov så det sådan at 

„nu får husejerne regningen“ hvilket de 

ifølge ordføreren ikke ville have fået 

hvis man havde fulgt partiets klimajobplan 

(11.8.). 

■ Fra Dansk Byggeri meddelte Jørn Berner 

Pedersen, formand for kloaksektionen, 

at „det er ikke nok blot at pålægge 

boligejerne en yderligere omkostning 

til nedsivningsanlæg og andre alternative 

løsninger.“ Han henviste til 

tekniske begrænsninger, bl.a. at selvrensningen 

i kloakken kræver regn, og 

at massiv lerjord ikke kan bruges til nedsivning 

(12.8.). Han fortsatte dagen efter: 

„Sådan en afgift vil have effekt som 

en dråbe i havet. Man skal hellere tage 

fat andre steder hvor det batter langt 

mere,“ og pegede på at tage fat på de 

store belagte arealer ved supermarkeder, 

p-pladser og boligkarréer (13.8.) 

■ Fra Danske Anlægsentreprenører under 

Dansk Byggeri fortsatte direktør 

Niels Nielsen: „Det er ganske enkelt 

uholdbart at utætte og underdimensionerede 

kloakker betyder at mange borgere 

skal kæmpe med kloakvand i kælderen 

og ødelagte ejendele.“ (13.8.). 

■ Fra Kommunernes Landsforening 

sagde sagde formand for foreningens 

teknik- og miljøudvalg Martin Damm 

(V): „Jeg har umiddelbart meget svært 

ved at forestille mig en lov der kan måle 

hvor meget regnvand husejere leder 

ned i en kloak. Det kan nemt blive så 

bureaukratisk at gevinsten ved at opkræve 

afgiften forsvinder.“ 

■ Professor i spildevand, Mogens Henze, 

Danmarks Tekniske Universitet, lød 

mere diplomatisk: „Man bliver nødt til 

at sætte gang i en masse initiativer der 

hver for sig kan synes små for at løse det 

her.“ (13.8.) 

■ Så begyndte forsvaret at dukke op. 

”DANVA ser meget positivt på at Karen 

Ellemann har åbnet for drøftelsen af nye 

værktøjer til regnvandshåndtering. Med 

klimaændringernes nye regnmønstre er 

der brug for nytænkning, herunder også 

nye økonomiske incitamenter,“ sagde 

direktør Carl-Emil Larsen fra vandselskabernes 

brancheorganisation og fastslog 

at der ikke er brug for en ny afgift til 

grundejerne, men en omstrukturering af 

takstsystemet (13.8.). 

■ Danmarks Naturfredningsforening pegede 

generelt på grønne alternativer: „I 

stedet for at investere i dyre kloakker 

bør politikerne se på de grønne alternativer. 

Flere parker og søer og mere grønt 

på byens tage kan sikre mod fremtidens 

oversvømmelser.“ Det er et ‘spørgsmål 

om moderne byplanlægning’, sagde direktør 

René la Cour Sell (17.8.). 

■ Danske Anlægsentreprenører anerkendte 

at der kunne være noget om 

det, men holdt fast at kloakkerne er det 

vigtigste: „Det er korrekt at de grønne 

områder og grønne tage og lignende 

kan absorbere en del vand, men det er 

kun én af de strenge vi skal spille på. 

Først og fremmest er vi nødt til at gøre 

noget ved vores nedslidte kloaknet,“ 

sagde direktør Niels Nielsen (18.8.). 

■ Seniorkonsulent i Dansk Byggeri Finn 

Bro Frandsen foreslog at oprette en kvalitetsfond 

til kloakområdet og en ny national 

handlingsplan. „Regeringen, folketinget 

og kommunalpolitikerne bør gå 

sammen om at iværksætte en ny national 

handlingsplan, som kan genoprette 

og fremtidssikre kloakkerne og afløbssystemerne,“ 

(17.8.) 

■ Fra Skov & Landskab der arbejder med 

de såkaldte grønne afvandingsløsninger, 

kom endelig en replik. Her blev det slået 

fast at milliardinvesteringer i nye og 

større kloakker er ikke den eneste vej. 

”Oversvømmelserne kan forhindres gennem 

lokal håndtering af regnvand, hvor 

regnen tilbageholdes lokalt, og nedsives 

eller ledes langsomt til kloak. Det er en 

decentral og fleksibel løsning der kan tilpasses 

klimaændringerne gradvist. Det er 

altså ikke bare ingeniørerne der skal på 

banen, men også byplanlæggere, 

landskabsarkitekter og miljøkemikere 

der har en stor opgave foran sig,“ lød 

det fra seniorforsker Marina Bergen Jensen 

(18.8.). 

■ Fra Haveselskabet fulgte direktør Ole 

Münster trop: „Det er fuldstændigt tåbeligt 

at hælde godt dansk regnvand i kloakken 

og dermed også skabe et forureningsproblem. 

Løsningen ligger i at få 

haveejere til at bidrage til en bedre løsning. 

Derfor er det vigtigt at finde gode 

løsninger som sætter haveejerne i stand 

til at forsinke vandet eller allerbedst opbevare 

regnvandet i haverne.“ (18.8.). 

■ Martin Damm (V) fra Kommunernes 

Landsforening meldte ud igen: „Løsningen 

er for det første større kloakker og 

for det andet nye indretninger af vores 

byer så man kan lede vand væk på overfladen. 

Vi vil gerne i dialog med regeringen 

og Folketinget om de store udfordringer 

vi står over for, for at vi kan gennemføre 

den samlede løsning.“ (19.8.). 

■ Miljøminister Karen Ellemann får her 

det sidste ord: „Jeg har hverken foreslået 

skat eller afgift på det rgnvand der hældes 

i kloakken. Det jeg har foreslået er at 

vi gør det økonomisk attraktivt for boligejere 

at gennemføre tiltag der kan forhindre 

regnvand i at havne i kloakken 

og dermed belaste kloaknettet unødigt.“ 

(23.8.) sh 

KILDER 

Licitationen, Byggeriets Dagblad 17.8.2010, 

18.8.2010. 

Midtjyllands Avis, 14.8.2010. 

www.danskbyggeri.dk, 13.8.2010. 

www.dn.dk, 17.8.2010. 

www.life.ku.dk, 18.8.2010 

www.danva.dk, 13.8.2010. 

Politiken 7.8.-23.8.2010. 



Skov & Landskab måler sammen med 

Københavns Kommune og Nykilde 

Frø hvor meget regn et grønt tag på 

Østerbro Brandstation tilbageholder. 

Marina viser hvordan. 

Vand skal være på terræn en gang imellem 

Svaret på skybrud og oversvømmelser er ikke større kloakker, men landskabsbaserede 

løsninger, siger Marina Bergen Jensen der leder flere forskningsprojekter om regnhåndtering 

August måneds skybrud og 

oversvømmelser rettede 

atter opmærksomheden mod 

kloakkerne. Dansk Byggeri benyttede 

lejligheden til at pege 

på at kloakkerne skal udbygges. 

Men det skal de ikke, lyder 

det fra Marina Bergen Jensen 

der som seniorforsker på 

Skov & Landskab leder flere 

forskningsprojekter om håndtering 

af regnen. 

„Kloakkerne er store nok og 

opfylder det serviceniveau de 

skal. Desuden er det umuligt 

at bygge kloakker der er store 

nok til så ekstreme regnskyl. 

Det vil være en kæmpe fejlinvestering 

at dimensionere kloaknettet 

så stort at der aldrig 

vil opstå oversvømmelser,“ siger 

Marina Bergen Jensen. 

Derfor er hun også meget 

kritisk over for dem der efter 

skybruddet har argumenteret 

for større kloakker. Det er næsten 

at slå plat på den voldsomme 

regn som altid kommer 

med års mellemrum. 

„Vi er nødt til at leve med 

sådanne oversvømmelser som 

vi fik i august. Vi er nødt til at 

få en fælles forståelse af at 

vand skal være på terræn en 

gang imellem. Men det skal 

10 

ske på en måde så de forurenende 

og uhygiejniske kloakoverløb 

undgås. Derfor skal 

regnen afledes før den når 

kloakkerne.“ 

En måde at gøre det på er at 

anlægge forsinkelsesbassiner. 

Dem har f.eks. Københavns 

Energi opført 12 af under jorden 

de sidste 15 år og har 

brugt næsten en milliard kroner 

på det. Nu stoppes denne 

udbygning til manges undren. 

Men ikke til Marinas: 

„Jeg har stor respekt for at 

forsyningsselskabet vil udnytte 

kapaciteten ved at være bedre 

til at styre vandet med spjæld, 

pumper og radar. Når de ikke 

kan komme længere den vej, 

vil de på innovativ vis benytte 

de landskabsbaserede metoder, 

og først hvis det viser sig 

ikke at slå til, vil man igen 

overveje større kloakker.“ 

Landskabsbaseret 

Selvfølgelig skal kloakkerne 

også renoveres. „Nedslidte 

kloakker er et forureningsproblem, 

og til den del skal der 

ikke spares på budgettet,“ 

fastslår Marina Bergen Jensen. 

Ellers er landskabsbaserede 

løsninger fremtiden. Ikke stør- 

re kloakker. Ikke for mange at 

de store, dyre underjordiske 

bassiner eller af de hegnede 

overjordiske betonbassiner 

som ser triste ud det meste af 

året hvor de er tomme eller 

står med lidt vand på bunden. 

„Bassiner skal bygges ind i 

landskabet. Det har man f.eks. 

gjort i Malmøbydelen Augustenborg. 

Her er der arbejdet 

med terrænet og lavet grønne 

strøg. Det fungerer bedst hvis 

man integrerer lavninger, bassiner 

og nedsivningsarealer i 

områder der i forvejen er 

grønne. Endnu finere eksempler 

kan man se i Holland. Her 

er skabt søer hvor vandstanden 

kan variere kraftigt fordi 

de er omgivet af plæner der 

kan holde til vandet. Idéen er 

at definere vandet som en ressource 

og tænke det ind i 

landskabet. På den måde kan 

man bruge byens landskab til 

at tage højde for klimaændringer. 

Her har vi endnu meget 

at lære i udlandet.“ 

Koble kvarterer af 

I de danske kommuner kan 

man passende begynde med 

at lære at koble af. „Kloaksystemerne 

er jo centraliserede. 

Vandmængderne vokser, jo 

længere nedstrøms man kommer. 

Så får vi en flaskehals. Og 

resultatet er overløb. Vi skal 

skabe en lokal og landskabsbaseret 

afkobling hvor dele af 

byen bliver koblet af nettet,“ 

forklarer Marina Bergen Jensen 

der som eksempel bruger 

sit eget hus den meget våde 

lørdag i august: 

„Hvis det blev koblet af, ville 

mit regnbed og nedsivningsanlæg 

ikke kunne følge med. 

Det er jo kun dimensioneret til 

en 5 års regn. I stedet ville vandet 

have stået op i min plæne 

og lidt op af havemuren hvorefter 

det i løbet af de næste 

par dage stille og roligt ville 

sive ned eller fordampe. Jeg 

og mine naboer kunne på den 

måde tage vores del af oversvømmelsen. 

Det samme kunne 

p-pladser, offentlige parker 

og andre steder hvor der godt 

kan stå noget vand.“ 

At afkoble huse og hele 

kvarterer er en lavpraktisk løsning 

som kan indledes meget 

simpelt: Drej afløbsrøret en 

halv omgang og led vandet ud 

i plænen i stedet for ned i kloakken. 

Så kan man kalde sin 

plæne for et infiltrationsareal. 


Hvis man ikke vil have en våd 

plæne alt for tit, kan man lede 

vandet ud i et særligt regnbed 

med fugtighedstålende planter 

eller ned i en skjult faskine. 

Løsningen skal i alle tilfælde 

passe til forholdene. Man skal 

f.eks. tage højde for at haverne 

kan ligge meget lavt eller 

have en meget tæt lerjord 

hvor vandet siver meget langsomt 

igennem. 

Nok billigste løsning 

Nogle kommuner er kommet 

et godt stykke med at finde 

problemerne og løse dem. Det 

kan blive et problem for kommuner 

med dårlig økonomi. 

Men det vil der være i alle tilfælde. 

Også hvis man udbygger 

kloakkerne. 

Sandsynligvis er det billigere 

at bruge landskabsbaserede 

løsninger end at udbygge kloakkerne. 

Afkoblingerne kan 

distribueres over hele byen og 

strækkes over tid. En landskabsbaseret 

strategi har dermed 

et mere jævnt finansieringsbehov 

end kloakudvidelser 

der kræver at hele strengen 

opgraderes på en gang og 

til en kapacitet der rækker 50- 

100 år ud i fremtiden. 

„Indikationer fra udlandet 

peger i den rigtige retning, 

men vi mangler præcise anlægs- 

og driftstal. Det vil vi få 

gennem projektet ‘Vand i byer’ 

hvor vi vil lave en database 

over de forskellige anlægs fordele 

og ulemper, deres drift, 

pris og så videre.“ sh 

4 STORE PROJEKTER OM VAND 

Marina Bergen Jensen er seniorforsker 

ved Skov & Landskab, Københavns 

Universitet. Hun indgår i ledelsen 

af fire større forskningsprojekter: 

Dobbeltporøs filtrering der er en ny 

teknik til rensning af vejvand som nu 

er under produktmodning og kommercialisering. 

www.sl.life.ku.dk. 

2BG-projektet der udvikler værktøjer 

til at støtte planlægning og beslutninger 

om brug af byens landskab 

til håndtering af regnafstrømningen. 

www.2BG.dk 

19K-projektet der fremmer innovationen 

i den danske vandsektor ved 

hjælp af brainstorme, videndeling og 

netværk og via opbygning af database 

over regnvandsløsninger. 

www.19k.dk. Afsluttet januar 2010. 

Det strategiske partnerskab ‘Vand i 

Byer’ hvor virksomheder, forsyninger, 

kommuner, interesseorganisationer 

og vidensinstitutioner samarbejder 

om at udvikle løsninger til klimatilpasning 

af byer. www.vandibyer.dk. 

I samarbejde med den øvrige 

forskningsgruppe på KU-Life arbejdes 

der bl.a. med afprøvning af filtermuld 

til at rense regnvand fra p-plads 

i Odense, opstilling af vandbalance 

på et grønt tag på Østerbro, København, 

vurdering af ‘urban heat island’ 

i Københavns Kommune. 

I efterårsscenariet kan der opstå 

hele søer i Ørestaden. Med vilje. 

MERE REGN, MERE TRIVSEL 

Tiltagende problem er en ressource, viser Carl Bros sommerstudenter 

Fremtidens regnvand skal integreres 

bedre i byplanlægningen. 

Ikke bare for at vi kan 

komme mere tørskoede frem. 

Også for at tilføre byen mere 

natur, liv, variation og kvalitet. 

Det er essensen af 20 studerendes 

visioner for fremtidens 

regnvandshåndtering da de i 

en uge deltog i den rådgivende 

ingeniørvirksomhed Grontmij 

Carl Bros Summer School. 

Byrummet skal kunne bruges 

uanset vejr og årstid, hedder 

det i vinderprojektet ‘I al 

slags vejr’. Cykel- og gangarealer 

skal delvist hæves over jorden 

og være farbare, også når 

vandet står højt. Og vandet 

kan bruges positivt ved at skabe 

plads til rislende vand, søer, 

frøer og soppende børnefødder 

mellem byens bygninger. 

Projektet er forholdsvis enkelt 

og let at implementere, vurderede 

dommerpanelet der bestod 

af meteorolog Jesper 

Theilgaard, seniorforsker på 

KU Life Marina Berg Jensen, 

kreativ direktør i SLA Stig L. 

Andersson, koncerndirektør i 

TrygVesta Lars Bonde og administrerende 

direktør i Grontmij 

Carl Bro Søren Larsen. 

”Fremtiden vil byde på hyppigere 

og kraftigere regnskyl, 

og derfor lagde vi i dommerpanelet 

vægt på at de studerende 

kom med innovative 

idéer til hvordan regnvandet 

håndteres lokalt,” fremhævede 

Søren Larsen. 

Universitetsområdet i Ørestad, 

Søndre Campus, var projektområde. 

Vinderprojektet 

har - via lokal afledning af 

vandet fra både bygninger og 

nærområder - skabt en blå og 

grøn cyklus. Den blå består af 

områder der bliver fyldt op eller 

ligefrem oversvømmes af 

regn. Vandkvaliteten skal 

fremmes ved en cirkulation 

som bl.a. drives af cyklister på 

cykelstierne. Den grønne cyklus 

består bl.a. af planter der 

bruges til at optage og forsinke 

regnvandet. 

De 20 studerende er fra en 

bred vifte af studieretninger 

der med projektet har kickstartet 

efterårssemestret med 

en uges intensivt projektarbejde 

med opbakning fra specialister 

og eksperter. Bag vinderprojektet 

står Stine Redder Pedersen, 

Maibrit Søstrøm, Malene 

A. Hansen, Morten Jensen 

og Steffen Frandsen. sh 


En plan for at tilpasse sig klimaet 

Kommunerne er i gang, men tilpasningen har stået i skygge af fokuseringen på CO 2 

Vi får klimaændringer i 

Danmark. Det er der ingen 

tvivl om, heller ikke i regeringens 

nyeste landsplanredegørelse. 

Og klimaændringerne 

får nogle følger som har betydning 

for planlægningen af 

by og land. Derfor er flere 

kommuner i gang med en klimaplanlægning 

som samtidig 

indbygges i deres kommuneplanlægning 

og al deres øvrige 

planlægning. 

Når det gælder om at forebygge 

klimaforandringer fokuseres 

især på at nedbringe 

CO2-udslippet. Her er energiproduktion, 

transport og byggeri 

de tunge drenge. Når det 

gælder klimaplanlægningens 

anden side - at tilpasse sig de 

klimaændringer der i alle tilfælde 

må formodes at komme 

- spiller de grønne områder 

12 

derimod en væsentlig rolle, 

ikke bare for at håndtere oversvømmelser, 

men også for at 

dæmpe hedebølger. 

Ikke kun tale om CO 2 

I bedste fald kan man kun afbøde 

noget af klimaændringen 

ved at dæmpe CO 2-udslippet. 

Set i dette lys har spørgsmålet 

om tilpasning været sat 

noget i baggrunden, vurderer 

seniorprojektleder Arne Bernt 

Hasling fra det rådgivende ingeniørfirma 

Cowi. 

Det mest aktuelle spørgsmål 

i klimatilpasningen er den 

tiltagende regn. Der skal dog 

heller ikke gå mange år før 

stigningen i havspejlet kan 

spille en større rolle. Klimaforandringer 

får tilsyneladende 

havene til at stige mere end 

tidligere forudsat. Mere end 

det som mange kommuner i 

dag planlægger ud fra, lyder 

det fra det fra Cowi. Den seneste 

forskning viser at havene 

vil stige 70-120 centimeter i 

dette århundrede afhængigt 

af hvor hurtigt man griber ind 

mod udledningen af drivhusgasser. 

Også nedbøren ser ud 

til at blive mere voldsom end 

hidtil antaget. 

Arne Bernt Hasling mener 

dog ikke at der er grund til panik. 

„Vi skal i planlægningen 

forholde os konstruktivt til at 

vandet stiger, og at visse områder 

vil blive oversvømmet 

hyppigere, medmindre vi gør 

noget, men der er tid til at 

tænke sig om, inden der investeres 

en masse i klimatilpasning,” 

siger han. 

Ifølge Hasling eksisterer de 

nødvendige metoder og tek- 

nikker til at imødegå følgerne 

af ekstremt vejr og klimaforandringer, 

så kommunerne 

kan allerede nu begynde at 

disponere langsigtet. Man kan 

gå konkret til værks med det 

samme. ”Undersøg hvad der 

sker i ekstreme vejrsituationer, 

f.eks. ved kraftigt højvande eller 

ekstrem regn, for det kan 

komme i morgen,“ råder Hasling 

kommunerne. 

Hasling efterlyser dog samtidig 

undersøgelser der belyser 

hvordan klimaforandringerne 

konkret vil give skader på bl.a. 

infrastruktur og nye bydele, 

og om det kan betale sig at 

klimasikre og hvornår. 

Statens rolle 

Regeringen kom i 2008 med 

en national strategi for tilpasning 

til klimaændringer. Den 

Klimatilpasningen kan forenes med en rekreativ udnyttelse af regnen. Det er positiv sammenhæng som alle heldigvis ser. Foto: Grontmij Carl Bro. 


opfordrer myndigheder, virksomheder 

og borgere til rettidigt 

at agere på de udfordringer 

som klimaændringerne vil 

medføre for samfundet. Strategien 

indeholder kun sigtelinjer, 

ikke konkrete krav, og 

det er kommunerne der får 

pålagt initiativet for klimaet i 

den offentlige planlægning. 

Regeringen har desuden anbefalet 

det klimascenarie kommunerne 

bør tage som udgangspunkt 

i deres planlægning. 

Det er scenarie A1B fra 

FN’s klimapanel. Det siger at 

det frem mod 2050 vil blive op 

mod én grad varmere om vinteren, 

vækstsæsonen vil blive 

tre uger længere, og regnskyl 

vil blive 6% kraftigere. 

Regeringen har i sin landsplanredegørelse 

formuleret 

sine forventninger til kommunernes 

planlægning. Den skal 

mindske energiforbruget, bl.a. 

ved en byplanlægning der begrænser 

transportbehovet og 

tilskynder brugen af kollektiv 

trafik. Energineutralt byggeri 

anføres som en anden mulighed. 

Desuden peges på en 

‘hensigtsmæssig planlægning 

af arealanvendelsen, f.eks. ved 

at friholde visse områder for 

beboelse og andre anlæg’. 

Endelig peges på en naturforvaltning 

der gør naturen mere 

robust og tilpasningsdygtig 

over for klimaændringerne, 

f.eks. ved at omlægge ådale til 

naturlige vådområder med 

ekstensiv drift og pleje. 

En egentlig handlingsplan 

for at forebygge klimaændringernes 

følger er regeringen 

dog ikke kommet med. Det 

beklager Kommunernes Landsforening 

der opfordrer regeringen 

til at tage mere ansvar 

for klimaindsatsen. 

Regereringen egen aktive 

indsats er mere strategisk, 

forskningsmæssig og informativ, 

bl.a. gennem portalen 

www.klimatilpasning.dk. Her 

samler man viden og planlægningseksempler 

og henvender 

sig specifikt til henholdsvis 

borgere, erhverv og kommuner. 

Kommunerne kan bl.a. 

læse om hvilke muligheder 

den eksisterende planlov giver 

for at klimaplanlægge. En 

kontrolfunktion har staten 

dog ikke. Hvis kommunernes 

indsats er for svag, er det kommunernes 

egne indbyggere 

der må reagere. 

Kommunernes rolle 

August måneds kraftige regn 

og oversvømmelser rettede 

også opmærksomheden mod 

kommunernes planlægning. Er 

den systematisk og grundig 

nok? Nej, mener kritikerne der 

samtidig peger på at det klimascenarie 

regeringen har 

valgt, kan vise sig at være for 

optimistisk. Kritikken kommer 

bl.a. fra den grønne tænketank 

Concito der har påvist at 

kun 16% af de danske kommuner 

har en strategi for klimatilpasning 

og at klimaområ- 

det generelt er lavt prioriteret. 

Det kan blive dyrt i sidste 

ende. Som Jørn Jespersen, direktør 

i Dansk Miljøteknologi 

udtrykker det: „Jo længere vi 

venter med at sikre den nødvendige 

klimatilpasning, jo dyrere 

bliver det for samfundet i 

form af skader på infrastruktur 

og ejendom og i form af store 

praktiske problemer for produktion 

og transport.“ Som 

vindmøllerne blev det, kan er 

satsning på klimaområdet også 

skabe teknologiudvikling, 

beskæftigelse og eksport. 

EU’s Grønbog fra 2007 ‘Tilpasning 

til klimaændringerne’ 

anbefaler også at tilpasningsprocessen 

går i gang så hurtigt 

som muligt, bl.a. fordi indsatsen 

da bliver billigere og mere 

effektive end hvis man skal 

gribe til nødværgeforanstaltninger 

i sidste øjeblik. 

Den grønne sidegevinst 

En sidegevinst ved kommunernes 

klimatilpasning er at den 

kan bruges til rekreative formål. 

Denne gevinst peges der 

på fra snart alle sider, bl.a. fra 

Arne Bernt Hasling, Concito og 

Dansk Miljøteknologi. F.eks. 

kan grønne områder på samme 

tid kan bruges rekreativt 

og til at opmagasinere vand 

fra regnskyl. De grønne områder 

kan også give skygge og 

begrænse temperaturen i byerne. 

I mange nye områder og 

ved sanering af kvarterer bliver 

der mulighed for at bor- 

Ekstremregn og oversvømmelser 

har været det mest aktuelle klimaproblem 

hidtil. Men klimaplanlægningen 

er nødt til at forholde 

sig flere spørgsmål. 

Foto: Grontmij Carl Bro. 

gerne kan nyde livet på et areal 

der samtidig skal opsuge 

vand efter store regnskyl. 

I stedet for at renovere, kan 

det i kystnære, saneringsmodne 

bydele som påvirkes af havvandsstigninger, 

være en bedre 

løsning at omdanne området 

til f.eks. park. Tilsvarende 

kan dæmninger indrettes som 

et rekreativt område, så byens 

kontakt med vandet bevares. 

Planlægningens rolle 

Skov & Landskab lavede i 2008 

i Plan09-regi et hæfte om 

planlægningens rolle i forbindelse 

med klimatilpasning. 

Formålet var at råde bod på 

usikkerheden om hvilket omfang 

klimaforandringerne ventes 

at få og hvordan de kan 

håndteres i den fysiske planlægning, 

især med fokus på de 

grønne områder. 

Det konstateres af klimaændringerne 

faktisk kommer i 

form af stigende temperaturer, 

især om vinteren, flere hedebølger, 

varmeø-effekt i de 

store byer, længere vækstsæson, 

mere vinternedbør, mindre 

sommernedbør, flere episoder 

med kraftig regn, flere 

og kraftigere storme og stigende 

havspejl. Hvor meget 

kan man derimod ikke sige noget 

præcist om. 

Derimod kan kan sige en del 

om hvordan man kan afbøde 

klimaændringer. ‘Grønne og 

blå overflader’ kan hjælpe til 

at dæmpe temperaturen og 

dermed også den enertgi man 

bl.a. bruger til nedkøling. Velkendt 

er Manchester-studiet 

hvor der blev fundet klare 

sammenhænge mellem bystruktur, 

den grønne struktur 

og varme-ø-effekten i byerne. 

Overfladetemperaturen i byen 

afhænger af andelen af grønt 

på grund af planternes fordampning 

af vand - evaporation. 

Jo grønnere byområdet 

er, jo lavere er temperaturen. 

Grønne tage og mere bevoksning 

er altid en fordel. 

Den stigende nedbør skaber 

i byen en kraftig overfladeaf- 


strømning. Her handler det 

det i høj grad om at udvide 

byens potentialer for tilbageholdelse 

og nedsivning af nedbør. 

Der stilles spørgsmålstegn 

om at udvidelse af kloaknettet 

er den bedste løsning på problemerne. 

Alternativt kan byens 

grønne struktur bruges til 

at udvikle både billigere og 

mere robuste afvandingsløsninger, 

hedder det. F.eks. ved 

hjælp af nedsivningsbassiner 

under jorden, grøfter, render, 

vådområder og søer, der tilpasses 

byens landskab. 

Den ambitiøse plan 

Flere kommuner har lavet klimaplaner 

som bl.a. kan se på 

www.klimatilpasning.dk og 

Kommunernes Landsforenings 

hjemmeside www.kl.dk der 

også samler viden om klimaplanlægning. 

Københavns Kommune er 

en af de kommuner der har 

vedtaget en klimaplan. Visionen 

er hægtet op på en CO 2reduktion: 

20% i 2015 og 

100% i 2025! „Vi vil være CO 2neutrale,“ 

som det hedder i 

planen der skal udfyldes gennem 

en indsats inden for vidt 

14 

Ambitionerne fejler ikke noget i 

Københavns Kommunes klimaplan. 

CO 2 -neutral by! 

Vand tæt til boliger er ikke kun en 

trussel. Det er også en mulighed 

hvis planlægningen og byggeriet 

tager højde for det. Foto: 

Grontmij Carl Bro. 

forskellige områder. Hertil hører 

bl.a. brug af biomasse på 

kraftværkerne, mere energieffektiv 

transport med mere kollektiv 

transport og cyklisme, 

energibesparende byggeri og 

en byplanlægning der støtter 

‘klimavenlig adfærd’. Byfortætning 

og stationsnærhed er 

to af nøgleordene. Klimaplanen 

skal tænkes ind i alt, hvad 

kommunen foretager sig. Alle 

kommunens forvaltninger og 

institutioner skal tage aktivt 

klimaansvar. 

Men let er det ikke. Kommunens 

miljøregnskab 2009 viser 

at hele kommunens udledning 

af CO 2 i 2009 var lige så stor 

som i 2005. „Udviklingen de 

seneste år viser at kurven ikke 

er knækket. Det betyder at vi 

nu for alvor skal op i tempo,“ 

siger teknik- og miljøborgmester 

Bo Asmus Kjeldgaard. 

En del af klimaplanen vedrører 

dog også en tilpasning til 

fremtidens ændrede vejr. Her 

er det grønne og parkforvaltningen 

en central aktør. Tilpasningen 

har hidtil især været 

rettet mod ekstremregn og 

oversvømmelser, bl.a. gennem 

en spildevandsplan og ved at 

iværksætte et projekt om 

hvordan man skal håndtere lokal 

afledning af regnvand. 

Spildevandsplanen sigter 

mod at kunne klare mere 

regnvand, men afløbssystemet 

dimensioneres dog kun til at 

kunne modstå en 10 års regnhændelse. 

Der vil derfor ske 

oversvømmelser ved sjælden 

kraftig regn - som man så fik i 

august. 

Ved flere større anlægsprojekter 

er der også taget højde 

for den forventede stigning i 

havvandspejlet. F.eks. er Københavns 

metro sikret mod 

oversvømmelse ved at nedgangspartierne 

til flere stationer 

er hævet til en kote på 

mindst 2,3 meter over havet. I 

det hele taget peges på at 

hæve den mindst terrænkote, 

bl.a. med overskudsjord. 

Klimaplanen nævner det potentielle 

problem med ‘varmeøeffekten’. 

I den forbindelse 

fremhæves at grønne og blå 

områder har særlig interesse 

da de samtidig har rekreative 

værdier. Også grønne tage og 

facadebevoksning nævnes som 

et middel til at isolere bygninger. 

Det grønne er alt i alt så 

væsentligt at alle fremtidige 

byudviklingsområder skal indeholde 

en grøn strukturplan 

med redegørelse for den grønne 

struktur og en konkret beplantningsplan. 

sh 

KILDER 

Københavns Kommune (2009): CO 2 - 

neutral i 2025. Københavns Klimaplan. 

www.kk.dk. 

Københavns Kommune (2010): Københavns 

Miljøregnskab 2009. 

www.kk.dk. 

Cowi (2010): Bydele kan blive sat under 

vand. www.cowi.dk. 

Concito (2010): Kommunernes klimaindsats. 

www.concito.info. 

Miljøministeriet (2010): Landsplanredegørelse 

2010. www.min.dk. 

Plan09 (2008): Klimaforandringer i 

byerne. Nyt tema i kommuneplanlægningen. 

Klimaministeriet og Realdania. 

www.klimatilpasning.dk. 



Vores ganghastighed 

svinger som vinden blæser 

Normerne skal bruges med forsigtighed, for 

man skal også have de ældre med over krydset 

Normal gang svarer til 1,0 

meter pr. sekund, mens 

hurtig gang svarer til 1,2 meter 

pr. sekund - svarende til 3,6 

og 4,3 km/t. I hvert fald efter 

de danske vejstandarder. Og 

hvis man da taler om ‘fri ganghastighed’ 

hvor man ikke sinkes 

af andre fodgængere. Det 

er værdier der bruges når man 

planlægger veje og stier, f.eks. 

når man finde ud af hvor længe 

fodgængere skal have 

grønt lys til at komme over, 

den såkaldte rømningstid. 

Man skal bare være forsigtig 

med at bruge den slags normer. 

For vi går som vi vil, og 

ikke nødvendigvis som de gennemsnitlige‘normaltrafikanter’ 

normerne hviler på. Hvis 

man designer et kryds efter 

normaltrafikanten, når de ældre 

ikke over. Det understreges 

i et litteraturstudium som 

Lene Herrstedt fra Trafitec har 

16 

lavet for Vejdirektoratet. Hun 

konkluderer på grundlag af 

talrige udenlandske målinger - 

og en enkelt Trafitec selv har 

lavet - at trafikken skal dimensioneres 

mere nuanceret, ikke 

mindst af hensyn til de ældre. 

Ganghastigheden øges 

gradvist op til 10 års alderen 

hvorefter den er nogenlunde 

konstant op til omkring 50 år. 

Hvorefter den aftager. Groft 

sagt er ældre fodgængere omkring 

0,25 meter pr. sekund 

langsommere når de skal over 

et kryds end yngre forgængere, 

bl.a. fordi de har længere 

‘opstartstid’. 

Alt er dog med store individuelle 

forskelle. Selv de enkelte 

gennemsnitsmålinger viser 

stor variation, og forskellen på 

hver enkelt fodgænger er endnu 

større. De variable tal afspejles 

i de forskellige landes 

normer. Det der kaldes hurtig 

Parkforvaltningerne overvejer flere sponsorater 

Sponsorer er ikke noget de 

kommunale parkforvaltninger 

bruger mange af. Men 

mange kommuner vil gerne 

bruge sponsorater selv om de 

samtidig er skeptiske over for 

dem. Det viser en undersøgelse 

fra Skov & Landskab på Københavns 

Universitet og Niraskonsulenterne 

- men som er 

udført af landskabsarkitekt 

Lærke Knudsen som led i hendes 

speciale ‘Hvem skal betale 

for fremtidens parker?’ Ja, det 

kunne bl.a. være sponsorer. 

Muligheden for at bruge dem 

gang i Danmark, kaldes normal 

gang i Finland, Norge og 

Tyskland. I USA går man langsommere, 

i hvert fald hvis normerne 

afspejler virkeligheden. 

I kørestol er man næsten så 

hurtig som raske gående, men 

med rollator eller stok kan farten 

falde ned mod det halve 

af gennemsnittet. Den danske 

norm for langsom gang - som 

ældre og små børn går med - 

er sat til 0,7 meter pr. sekund. 

Fodgængeres fart stiger når 

de føler sig utrygge. De går 

hurtigere når de krydser en 

vej, især trafikerede veje, eller 

krydser vejen uden for lysregulerede 

kryds eller går over sent 

i den grønne fase. Farten er 

også højere i den første del af 

passagen end over den sidste. 

‘Krydsninghastigheden’ er 

større end ‘strækningshastigheden’. 

Vintervejr synes også 

at nedsætte hastigheden, bare 

ikke i kryds. Det ser også ud til 

at kvinder går lidt langsommere 

end mænd og at enlige går 

hurtigere end grupper. sh 

KILDER 

Lene Herstedt og Belinda la Cour 

Lund (2010): Ganghastigheder - med 

særlig fokus på ældre forgængere. 

Trafik & Veje 6-7/2010. 

Kan være en mulighed når faldende budgetter og stigende forventninger skal nå hinanden 

Odense har 

fitnessparker. 

Det vil Kerteminde 

også have, men 

med hjælp fra 

private sponsorer. 

Gengivet fra 

www.fyens.dk 

20.3.2009. 

blev i hvert fald liberaliseret i 

den nye reklamelov fra 2006. 

I 2009 fik alle 98 kommuners 

parkforvaltninger tilsendt et 

spørgeskema. De 58 svarede. 

Stillet over for udsagnet ‘sponsorater 

er en måde at få flere 

økonomiske midler på’ svarede 

29% ‘i høj grad’, mens 45% 

svarede ‘i nogen grad’. De fleste 

så mest sponsorering som 

en mulighed i forbindelse med 

anlægsopgaver og særlige 

events, ikke så meget i forhold 

til drift. 

På den anden side ville langt 

de fleste ikke være afhængig 

af en sponsor for at få udført 

en opgave. Der var bred enighed 

om at det er tidskrævende 

at finde sponsorer og at sponsorer 

skal godkendes politisk 

inden der kan indgås en aftale. 

To ud af tre så det som en 

risiko at en effektiv sponsorpolitik 

kan føre til en økonomisk 

ulempe, f.eks. hvis forvaltningen 

underbudgetteres i 

tiltro til sponsorater der alligevel 

ikke kommer. 

De forvaltninger der allerede 

har benyttet sponsorater, 

har mest fået penge fra fonde 

og mest til enkeltprojekter. De 

har ikke fået penge til noget 

fast. Det enkelte sponsorat ses 

som en mulighed for at gennemføre 

et projekt der ellers 

ikke ville være penge til. 

Københavns Kommune fik i 

2005 og 2007 sponsorer til at 

donere 185 træer som led i 

kampagnen ‘Gør byen grønnere 

- giv træer’. I Århus Kommune 

har et sponsorat fra et 

vinfirma gjort det muligt at 

anlægge en sti rundt om den 

nye Egå Engsø. I Kerteminde 

Kommune har flere sponsorer 

bidraget til tre fitnessparker. 

Sponsorerne fik deres navn på 

det enkelte fitnessredskab. 

Som Lærke Knudsen bemærker 

er der et ‘interessant 

misforhold’ mellem ønsket om 

sponsering og de barrierer 

man forventer. Undersøgelsen 

peger på at mange parkforvaltninger 

forholder sig afventende 

over for sponsorer og 

andre alternative muligheder 

som f.eks. frivillige. 

Men de kan blive tvunget 

ud af busken, tvunget af skismaet 

mellem faldende budgetter 

og stigende forventninger 

til de grønne områder. 

Som undersøgelsen også viste, 

ventede to ud af tre parkforvaltninger 

faldende budgetter 

de kommende år. sh 

KILDE Lærke Knudsen (2010): Sponsering 

i dansk parkforvaltning. Teknik 

& Miljø 7-8/2010. 



Drænet skal ligge dybt for at dræne nok 

Og man behøver ikke at fylde drængraven med grus for det gavner ikke dræningen 

Tekst og foto: Agnar Kvalbein 

Det er vigtigt at lægge 

drænrørene tilstrækkeligt 

dybt for at opnå den ønskede 

dræningseffekt. Og det hjælper 

ikke dræningen at fylde 

drængraven med grus, men 

det kan dog bidrage til at 

fjerne overfladevand og kan 

også forebygge sætninger. 

For at forstå det, skal man 

vide hvad dræning er. Dræning 

er at trække vand ud af 

porerne ved hjælp af tyngdekraften. 

Jorden bliver mere tør 

og luftig efter dræning. Jeg 

skelner altså mellem dræning 

og overfladeafvanding. Sidstnævnte 

er at fjerne vand som 

løber eller står i pytter på 

overfladen. I et grønt område 

er begge dele vigtige, men her 

omtales kun dræning. 

Årsager til at dræne 

Planterødderne lever i jordens 

porer. Porerene er enten fyldt 

med luft eller med vand. Rødderne 

er akkurat som os helt 

afhængige af ilt for at leve. 

Derfor må vandet ud af porerne 

for at der kan komme 

luft til rødderne. I dårlig drænet 

jord vil rødderne bare vokse 

i i det alleøverste jordlag. 

Det gør rodsystemet overfla- 

18 

disk og svagt og svækker planternes 

næringsoptagelse. 

Men dræning giver flere andre 

positive virkninger end 

øget plantevækst: 

Jorden får bedre bæreevne 

for mennesker og maskiner. 

Drænet, tør jord tåler mere 

slid før strukturen ødelægges. 

De ønskede planter konkurrerer 

bedre med ukrudt der 

trives med overfladiske rødder, 

f.eks. lav ranunkel, enårig rapgræs 

og almindelig fuglegræs. 

Man får en tidlig vækststart 

fordi jorden før bliver varm. 

Vinterskaderene bliver færre. 

Man får en hurtigere og 

bedre nedbrydning af organisk 

materiale. 

Alle disse faktorer tilsammen 

gør at dræning er en forudsætning 

for at få de fleste 

grønne anlæg til at lykkes. 

Vandet i jorden 

Når vi graver et hul i jorden, 

oplever vi ofte at vand bliver 

stående i hullet. Vandfladen 

kaldes grundvandsspejlet. Under 

dette niveau - og lidt over 

- er alle porer fulde af vand. 

Når vi dræner, sænkes grundvandstanden 

ved at vandet får 

afløb gennem et rørsystem. I 

Vandet vil ikke bevæge sig fra sandjorden øverst til det grove grus 

nederst før vandtrykket bliver stort nok. Det er det blevet her. Hvor højt 

vandet skal stå før det løber ned i gruset afhænger af sandjordenen. 

KRITISK 

DRÆNINGSHØJDE I SAND 

Sand 0,06-0,125 mm 90 cm 

Sand 0,125-0,250 mm 40 cm 

Sand 0,250-0,5 mm 22 cm 

Sand 0,5-1,0 mm 12 cm 

Den kritiske drænhøjde angiver 

hvor dybt drænet skal 

ligge under jordlaget for at 

vandet kan trækkes ud. 

en ensartet jord vil grundvandet 

da stille sig i en bue mellem 

rørene. Buens form påvirkes 

af jordtypen og nedbørsmængden. 

Er jorden tæt og 

nedbøren kraftig, bliver buen 

stejlere, og man må lægge 

drænene tættere. 

Der er mange forhold der 

påvirker vandets bevægelse i 

jorden. I forhold til dræning er 

der to kræfter der betyder 

mest: Tyngdekraften der trækker 

vandet nedad. Og kapillærkraften 

der holder vandet 

fast. Dræning opnår man kun 

når tyngdekraften er større 

end kapillærkraften. 

Dræningshøjden 

Porestørrelsen afhænger af 

jordtypen og jordens struktur. 

Terrænoverflade 

Grundvandsspejl 

Porer fyldt med luft 

Vandpyt 

Frit vand 

Kapillært 

bundet vand 

Principskitse for halvåben drængrav 

som kan fjerne overfladevand. 

Jord med mange små porer 

har stor kapillærkraft og kan 

holde på meget vand. De store 

porer giver lettere slip på vandet 

end de små porer. 

Jordtypen i et grønt område 

har vi som regel ikke indflydelse 

på, men vi kan bestemme 

hvor dybt vi lægger drænrørene. 

Jo dybere, desto mere 

vand trækkes ud af jorden. 

I et jordlag med ensartede 

sandpartikler er der en direkte 

sammenhæng mellem partiklernes 

størrelse, og hvor dybt 

drænet skal ligge under jordlaget 

for at vandet kan blive 

trukket ud (se figuren). Denne 

såkaldte dræningshøjde stiger 

når partikelstørrelsen falder, 

men er selv i groft sand mindst 

12 cm. Det er udtryk for at kapillærkraften 

stiger når porerne 

bliver mindre. 

Desværre ser jeg ofte at 

dræn bliver lagt for overfladisk, 

både når grønne områder 

anlægges og renoveres. 

Det er trist, for det koster ikke 

meget mere at lægge drænet i 

en dybde som giver god effekt. 

En meters dybde er ofte 

tilpas. Graver man dybere, kan 

det blive kostbart bl.a. fordi 

drængraven må sikres mod at 

I drænet jord vil vi finde luftfyldte porer allerede kort efter kraftig regn. 

Hvor langt nede, afhænger af jordtype og drændybden. 

Så længe der er frit synligt 

vand på overfladen, 

vil det presses ned 

gennem gruset. Denne 

transport går hurtigere 

end gennem jorden. 

Grundvandet vil 

presses ind i drænrøret 

fra alle sider 

som når man sænker 

røret ned i et 

badekar. 


skride sammen. En mindre 

dybde som 60 cm er normalt 

kun aktuelt i sandjord hvor 

planterødderne skal stå i kontakt 

med grundvandet. 

Den høje tension 

Et andet vigtigt fysisk fænomen 

er at vandet bevæger sig 

til de porer som har størst kapillær 

sugekraft (høj tension), 

altså fra grove porer ind til de 

små. I Danmark kendes dette 

fænomen bl.a. under begrebet 

‘hydraulisk barriere’. 

Dette princip er blevet udnyttet 

ved anlæg af fodboldbaner 

gennem mange år selv 

om kun få har forstået hvorfor 

der blev lagt et gruslag under 

vækstmaterialet. De fleste tror 

at gruset skal sørge for en god 

dræning. Sandheden er den 

modsatte: Gruset er lagt under 

vækstmediet for at holde på 

fugtigheden. Gruset hindrer 

dræning fordi der dannes en 

hængende vandspejl. Vandet 

vil ikke bevæge sig fra de fine 

porer til de grove porer før 

vandtrykket er så stort at vandet 

presses ind i dem. Fordelen 

er også at man med denne 

teknik kan anlægge fodboldbaner 

med groft sand som indeholder 

meget luft og tåler 

belastning. 

Konstruktion med hængende 

vandspejl kræver meget 

præcis kvalitet både på vækstjorden 

og på gruset, og vækstlagets 

tykkelse må være helt 

Sådan får du altså 

ikke drænet jorden 

ret meget, mand! 

Sådan har vi 

altid gjort. Desuden 

skal jeg fylde graven 

med grus! 

rigtig. Det koster og der laves 

ofte fejl fordi bygherren ikke 

er kompetent nok. Det kan betyde 

at græstørven tit vil være 

for våd at spille på. Derfor foretrækker 

mange at anlægge 

fodboldbaner med traditionelt 

drænet sandjord. Det er en 

mere robust løsning, men som 

regel dyrere i vanding. 

En glasmodel 

Det er almindeligt at fylde 

grus over drænrøret. Nogle 

hævder at det er vigtigt for at 

få en god dræneffekt, men 

det er ikke rigtigt. I landbruget 

har man heller aldrig fyldt 

op med grus. Porevandet i jorden 

vil ikke løbe i gruset, men 

i jorden ved siden af. Det har 

mange svært ved at acceptere. 

Derfor konstruerede vi en 

glasmodel med en sandjord og 

et drænrør i en drængrav fyldt 

med groft grus. Vi lod det regne 

på toppen og fulgte vandets 

bevægelser ned gennem 

jordprofilet. Først da grundvandet 

steg 8-10 cm over bun- 

den af grøften, trængte vandet 

ind i gruset og til drænrøret. 

Altså først når sandjorden 

ikke længere kunne holde 

på vandet med kapillær kraft. 

Det hjælper altså ikke dræningen 

at fylde graven med 

grus. Derimod kan det være 

en fordel at bruge filtergrus 

(1-4 mm) rundt om drænrørene, 

12-15 liter pr. meter, for at 

hindre at silt og finsand trænger 

ind og stopper systemet. 

Omvendt skader det ikke at 

fylde en drængrav med grus, 

men det koster. Selv om det 

ikke hjælper dræningen, kan 

gruset have andre formål. Hvis 

målet er at fjerne vand som 

har samlet sig i en pyt på overfladen, 

så en drængrav med 

grus helt op til overfladen er 

en god idé. I en vandpyt er der 

ingen kapillære kræfter, og 

vandtrykket presser vandet 

ned gennem de største porer. 

Men så snart vandet på overfladen 

er borte, vil jordvandet 

igen sive ned gennem de små 

porer, altså uden om gruset. ❏ 

SKRIBENT 

Agnar Kvalbein er forsker og konsulent 

i det norske forskningscenter 

Bioforsk. agnar.kvalbein@bioforsk.no 

+47 406 22 916. Artiklen har tidligere 

været bragt i Park & Anlegg. 

Når vand siver gennem jorden, vil 

det gå gennem de små porer og 

undgå det grove grus i drængraven. 

Først når vandet stiger nedefra 

- og over den kritiske dræningshøjde 

- vil vandet presses ind 

i gruset og derefter ind i røret. 

GRØNT MILJØ 7/2010 19 

1 

2 

3 

4

Fotos: Schønherr. 

20 

Skov på Store Torv 

Store Torv midt i Århus blev til en skov med 130 træer på en 

bund af mos og græs. Og skulpturen Vanddragen blev indhyllet 

i vanddamp og tåger som oprindeligt tænkt. Forvandlingen 

var et led i Århus Festuge fra 27. august til 5. september. 

„Muligheden opstår for at se byen og naturen i en ny og anderledes 

konstellation hvor naboskabet for alvor udfordrer byen 

som en grøn rumlighed. Mellem træer og græsklædte bakker 

udfoldes nye rumlige potentialer hvor skoven opfordrer til leg, 

refleksion, afbræk, oplevelse - og når mørket falder på: natteskovens 

mystik. Her i det grønne kan nye møder opstå, og nye 

relationer til både by, natur og mennesker dannes,“ lyder det fra 

landskabsarkitektfirmaet Schønherr der står bag skoven sammen 

med P. Malmos A/S, Fokdal Springvand A/S og Magistratsafdelingen 

for børn og unge i Århus Kommune. Efter festugen er de 

store træer flyttet til nye pladser i byens institutioner. sh 


Trilo feje- og 

sugegrej til græs 

De hollandske Trilo feje- og sugevogne 

til græsarealer er nyt 

i sortimentet fra græsmaterielspecialisten 

Lindhold Maskiner 

A/S. Model SG200 er med 130 

cm arbejdsbredde og 2 m 3 

tank fin sammen med småtraktorer 

til mindre arealer, 

f.eks. kirkegårde. Til golf- og 

boldbaner mv. er den større 

SG300 (billedet) med 140 cm 

arbejdsbredde og 3 m 3 tank 

bedre. Der er modeller på op 

til 200 cm arbejdsbredde og 7 

m 3 tank. Vognene kan kan også 

monteres med vertikalskærer, 

slagleklipper, løvsuger mv. 

www.lindholmmaskiner.dk. 

Dobbeltholder til 

engangsgrills 

Engangsgrills kan være vældig 

hyggelige en sommeraften i 

parken. Og en pestilens bagefter, 

bl.a. fordi de efterlader 

svedne pletter i græsset eller 

på borde og bænke. Det kan 

man forebygge med en holder. 

En sådan med plads til to 

grills er præsenteret af Aktiv 

Ude. Den er udført i 2,5 mm 

jernplade med sort overfladebehandling 

og monteret på en 

oliebehandlet robiniestolpe 

der forankres ved nedgravning. 

www.aktivude.dk. 

4 millioner til nye friluftsfaciliteter 

Med en pulje på 4 mio. kr. årligt fra 2010 til 2015 kan foreninger, 

lodsejere og kommuner nu søge staten om midler til 

friluftsfaciliteter i fredede områder eller ved et fortidsminde. 

Formålet er at give offentligheden flere og bedre naturoplevelser. 

Der kan f.eks. gives tilskud til informationsstandere, 

bedre adgangsforhold, borde, bænke og fugletårne. Puljen 

er et led i landdistriktsprogrammet og regeringsaftalen om 

Grøn Vækst. Første frist er 1. november 2010. Ansøgningsskeaer 

findes på www.ferv.fvm.dk og www.skovognatur.dk. 

Solid ægyptisk stangtennis til have og ... 

Et solidere og mere udfordrende 

alternativ til havestangtennis 

er den ægyptiske udgave 

som kaldes speedball og er en 

rigtig sport. Fint, ikke blot til 

haven, men også til parker og 

anlæg. Toppen roterer ikke på 

en spiral, men på en skrue, og 

det handler om at passere 

modstanderen ligesom i rigtig 

tennis, ikke at skrue linen op. 

Regler medfølger. Grejet er solidt 

udført i pulverlakeret stål 

og en wire med en lille silikonebold. 

Hertil ketsjere og tape 

til at afgrænse banen, 6x4 meter 

i single og 8x6 meter i double. 

Det hele vejer 54 kg. 

Dansk forhandler er Palle 

Krabbe, www.speedtennis.dk. 

Muren, der nedbryder 

alle grænser 

Det komplette mursystem Dolomit åbner dit udemiljø. Hvor traditionelle 

mure lukker, hæmmer og spærrer, gør Dolomit vægklatring til en sport for 

slyngplanter. 

Mursystemet består af normalblok, hjørneblok og hel/halv slutblok. 

Muren er befriende nem og ligefrem sjov at bygge. Du kan for eksempel 

lade muren slå nogle ordentlige herresving gennem haven. Uden brug af 

specialblokke. 

Dolomit er optimal, hvis du har brug for en høj og stabil støttemur. Til 

systemet hører en topsten med dekorativ, knækket front, der lader det 

rene og moderne design komme til sin ret. Muren pynter i din have og 

giver den et velplejet indtryk. Dolomit er noget så usædvanligt som en 

grænseløs mur – ganske enkelt. 

Du er velkommen til at rekvirere vores katalog på www.starka.dk. 

www.starka.dk 


Onsdag morgen, midt i juni. 

Fjorten biler fylder 

næsten parkeringspladsen. To 

kvinder bakser med hver sin 

klapvogn. En gråhåret mand 

og en falmet kvinde balancerer 

langbenede kikkerter op 

på skulderen og styrer uden 

om den røde bom. Lige indenfor 

ligger Egå Engsø som en 

slank blå stribe med små bitte 

mørke bølger. Ude i baggrunden 

suser blanke legetøjsbiler 

af sted på motorvejen til Djursland. 

Et blandet fuglekor overdøver 

lyden. Fast grus knaser 

under fødderne, og solen bager 

så småt i nakken. 

„Jeg kan allerede se legepladsen,“ 

råber en dreng med 

mørke krøller og pisker foran 

de andre fra 1. klasse. Han 

sætter farten op ved at pløje 

albuerne gennem luften. Jakker, 

poser og fiskenet er bunket 

sammen i en sort trækvogn. 

En dreng trækker, en 

anden skubber. 

Lige bagved går en pige i 

leggings og løs sort kjole med 

en veninde på hver side. „Prøv 

at se, man kan gå i naturen, 

og så er man endda i skole,“ 

siger hun med lærerstemme. 

Former hvert ord og snakker 

lidt højere end de andre. To 

22 

kvinder marcherer den modsatte 

vej med røde fleecetrøjer 

om livet. De brune arme svinger 

i takt. 

Renser vandet 

Ude på bunden af Egå Engsø 

arbejder bakterierne på fuldt 

tryk med at opfylde søens 

egentlige formål. I det lave, 

stille vand omsætter de nitrat 

til uskadeligt frit kvælstof der 

forsvinder op i atmosfæren. 

Nitratet er overskud fra markerne 

længere oppe ad Egåen. 

Korn og majs får ikke fat i al 

gødningen, og drænvandet 

fører resten ud i åen. Tidligere 

løb nitratet direkte ud i Århusbugten 

hvor det fik algerne til 

at vokse. Algerne bruger ilt og 

gør livet svært for fiskene. 

I 2006 gav Vandmiljøplan II 

mulighed for at dæmme Egåen 

op og etablere søen i det 

lave område ved Vejlby i det 

nordlige Århus. Søen dækker 

115 hektar med 60 hektar 

enge udenom. Positive erfaringer 

fra Årslev Engsø var med 

til at få projektet i gang. 

Lokale behov for grønt 

Fra starten tænkte Århus Kommune 

de lokale rekreative behov 

ind i projektet for Egå 

Egå Engsø tiltrækker mange mennesker i alle aldre. 

Her to 1. klasser der leger og lærer på stranden neden 

for aktivitetspladsen. Foto: Tilde Tvedt. 

Engsø. Sydbyen har Marselisborgskovene 

og vestbyen Brabrand 

Sø. Nordpå manglede 

beboerne noget. Derfor indgik 

den 5,2 km lange sti rundt om 

søen som en vigtig del af projektet, 

fortæller projektchef 

Ole Skou Rasmussen, Natur og 

Miljø i Århus Kommune. Samtidig 

planlagde kommunen en 

udflugtslegeplads i denne del 

af byen. Det blev en aktivitetsplads 

ned til søen, inspireret af 

de bopladser der prægede 

området i stenalderen. 

Staten og amtet finansierede 

halvdelen af søen med 9 

mio. kroner. Kommunen betalte 

den anden halvdel plus 

de rekreative anlæg der kostede 

6 mio. kroner. De fik lidt 

hjælp på vejen af et australsk 

vinfirma der donerede penge 

Rent vand skaber nye 

rekreative muligheder 

Egå Engsø renser åvand for nitrat før det løber 

ud i Århusbugten. Samtidig virker søen som 

en magnet på folk i alle aldre der går, løber, 

cykler, leger, lærer og ser på fugle 

Af Tilde Tvedt 

til fugletårnet for at støtte miljøbeskyttelse. 

Mange besøgende 

Naturvejleder Bjarne Golles 

har været med hele vejen. Han 

er overrasket over hvor mange 

skoleklasser, daginstitutioner, 

foreninger og andre der hver 

dag indtager området. Folk 

kan køre fra den anden ende 

af byen for at løbe en tur 

rundt om søen. 

„Jeg har ikke set noget lignende 

i mine 18 år, jeg har arbejdet 

i kommunen,“ fortæller 

han. Bjarne Golles mener det 

hænger sammen med at området 

virker overskueligt. Man 

ser hele søen og fornemmer 

tydeligt hvor turen går hen. Til 

sammenligning kan en stor 

skov godt virke skræmmende 


på nogle. Området er også 

nemt at komme til. Stien rundt 

om søen er nøje tænkt sammen 

med vejene udenom og 

indgår i kommunens overordnede 

cykelstinet. Desuden har 

en sø noget at byde på fra dag 

ét. Det har en ny skov ikke. 

Men søer passer ikke ind alle 

steder. Man har heller ikke altid 

miljøbeskyttelsen som lokomotiv. 

I de kommende år får 

kommunerne dog gode chancer 

når de nye vandplaner - 

der p.t. er i høring - skal føres 

ud i livet. Forurening med nitrat 

er stadig et problem, selv 

efter to vandmiljøplaner. 

Ulempen med vandplanerne 

er at kommunerne selv skal 

betale de rekreative anlæg. 

Lege og lære 

På stranden neden for aktivitetspladsen 

myldrer 1.a og 1.b 

rundt. Næsten alle får sat sig 

ned, mens læreren fortæller at 

en gruppe dagplejemødre har 

booket selve pladsen. Derfor 

må klasserne holde sig på 

stranden. Ude i gruppens kant 

står Agnete med dagens første 

fund. Med armene strakt foran 

sig holder hun en død 

muldvarp. Næsen rynker lidt. 

Et øjeblik efter trækker de fle- 

ste børn ud på den smalle træbro 

eller hopper fra sten til 

sten i vandkanten. 

Oppe på land ligger seks 

sheltere i halvcirkel omkring 

bålpladsen. De lave bjælkehytter 

har græs på taget og åben 

forside. Lugten af røg bølger 

ud over pladsen. En kvinde i 

pink bluse holder øje med ilden. 

På en træstub venter en 

femliters gryde med snobrødsdej. 

I den tætte skov af tjørn 

bagved stavrer dagplejebørn 

af sted med deres forældre i 

hælene. Med enden i vejret 

pirker to fædre i en træstamme 

og scorer et insekt til syltetøjsglasset. 

En lille pige med 

småblomstret kjole vil hellere 

grave med sit forstørrelsesglas 

i sandet rundt om uroksen. 

Den mørke, blanke træfigur 

har manke af krøllet uld. 

Lidt længere fremme knejser 

fugletårnet. Lige nu er det 

proppet med en hel 8. klasse 

som Bjarne Golles er ved at introducere 

til området. Ude på 

søen sejler et kridhvidt svanepar 

af sted med to lodne unger 

imellem sig. En blishøne 

dykker. Det ældre par fra parkeringspladsen 

stiller deres 

langbenede kikkerter op i kanten 

af stien. Sorte overtræk 

Asbjørn Nyholt 

Hortonom 

Gl. Nyborgvej 61 

DK-5772 Kværndrup 

Mobil +45 4020 9613 

asbjoern@nyholt.dk 

www.nyholt.dk 

Uvildig rådgivning 

Græspleje: Strategi og sparring 

Jordprøver: Analyse og tolkning 

Ring gerne - så ser vi, 

hvor vi kan samarbejde 

 

MEKANISEREDE BEPLANTNINGER 

MED BLOMSTERLØG 

 

 

 

BESTIL SPECIALBROCHUREN OM MEKANISERET 

BEPLANTNING NU. 

LAD DIG INSPIRERE PÅ WWW.VERVEREXPORT.NL 

AGENT THUESEN JENSEN A.S. 

0045 70 20 52 22 

GRØNT MILJØ 7/2010 

23

24 

Den 5,2 km lange sti rundt om 

søen er central for de rekreative 

muligheder. Her går, cykler og 

løber folk - eller kigger på fugle. 

Foto: Tilde Tvedt. 

med slidte kanter beskytter de 

store linser. Begge spejder ud 

over søen et par minutter. Slår 

benene sammen, går lidt 

længere frem, stiller op igen 

og retter kikkerterne mod den 

vestlige fugleø. „Vi har ikke 

set noget særligt i dag, men 

vejret er jo dejligt,“ siger hun. 

Fuglene kom først 

Fuglene var de første der indtog 

Egå Engsø. Da anlægsarbejdet 

gik i gang, undrede en 

beboer i nærheden sig over en 

mærkelig lyd, nærmest en piben. 

Han ringede til kommunen. 

Her kunne Ole Skou Rasmussen 

oplyse at en flok pibesvaner 

allerede var flyttet ind. 

Egå Engsø er også designet 

til fugle. Derfor er den ikke cirkelrund, 

men går ud og ind 

for at skabe mange opholdssteder. 

Fem større og mindre 

øer sørger for at fuglene kan 

yngle i fred. Af samme grund 

må man ikke sejle på søen. På 

gode dage raster op til 10.000 

fugle i området der ligger på 

en trækrute. 169 arter er registreret, 

også sjældne rovfugle 

som havørn, fiskeørn og vandrefalk. 

Bjarne Golles fortæller 

at søen tiltrækker fuglekiggere 

fra hele landet fordi de lokale 

ornitologer rapporterer 

om deres sjældne fund. 

Stenalderinspiration 

Aktivitetspladsen skulle egentlig 

have været en legeplads, 

men plastik og beton passer 

ikke på søbredden. I stenalderen 

rakte en fjordarm ind forbi 

Vejlby, og fund viser at her lå 

bopladser. Det inspirerede 

kommunens landskabsarkitekter 

til en boplads der er udformet 

sammen med arkæologer 

fra Moesgaard Museum. 

Træfigurer af datidens dyr, 

skelettet af en spækhugger og 

to stammebåde på stranden 

understreger stemningen. På 

den måde lægger pladsen op 

til at blande leg og læring, fortæller 

Bjarne Golles. En skoleklasse 

kan nemt overnatte i de 

fem sheltere. Den sjette rummer 

grej til undervisning, bl.a. 

om jægerstenalderen. Alle kan 

bruge pladsen, men skal booke 

på www.naturbooking.dk 

hvis de vil have førsteret. 

Hærværk har ikke været noget 

større problem. Der er 800 

meter fra parkeringspladsen, 

og det er åbenbart nok til at 

rødderne ikke gider tage hen 

på aktivitetspladsen for at 

hærge, mener Bjarne Golles. 

En enkelt gang sidste år optrådte 

en gruppe voksne lidt 

mere ‘vildt og maskulint’ end 

normalt. Det fik en anden 

gruppe til at gå hjem før tiden. 

Men for det meste tager 

folk hensyn til hinanden og til 

stedet. Mange kommer flere 

gange og føler et vist ejerskab. 

De kan også finde ud af at deles 

når flere grupper møder op 

samtidig som i dag. 

Stien består af grus, og det 

er ikke tilfældigt. Erfaringer 

fra Brabrand Sø viser at asfalt 

gør det muligt at køre hurtigt 

på skateboards, rulleskøjter og 

andre køretøjer. Det generer 

tit andre besøgende. Løberne 

glæder sig over det blødere 

underlag, og cyklisterne har 

endnu ikke klaget, ifølge Ole 

Skou Rasmussen. 

Tilbage til virkeligheden 

To unge fyre på mountainbikes 

har heller ingen problemer 

med gruset. De suser forbi 

med kurs mod Egåens udløb. 

En løber med pulsur på højre 

overarm pruster den anden 

vej. På de flade enge ned mod 

søen gnasker kvie nr. 3538 

uden om tidslerne sammen 

med en flok røde og sortbrogede 

artsfæller. En svag lugt 

af solvarm kokasse anes. Langs 

stien kradser ru blade fra lyslilla 

kulsukker de bare ben. 

På aktivitetspladsen er madpakkerne 

spist, og 1.a og 1.b 

trasker tilbage ad stien. Lidt 

for sig selv går en dreng med 

briller og fanger vinden i sit 

grønne fiskenet. „Fik I nogen 

fisk,“ spørger en dame i hvid 

blazer og håndtaske. „Neej,“ 

svarer et par af børnene i kor. 

Ved den røde bom ud til parkeringspladsen 

er der fuldt 

stop. „Ind på række og holde 

hinanden i hånden to og to. Vi 

skal ud hvor der kører biler 

nu,“ dirigerer læreren. Tilbage 

til virkeligheden. ❏ 

KILDER 

Interviews 14.6.2010: Ole Skou Rasmussen, 

projektchef, Natur og Miljø, 

og Bjarne Golles, naturvejleder, begge 

Århus Kommune. 

Århus Kommune: Egå Engsø. Rensningsanlæg, 

naturperle og rekreative 

muligheder. 

Se www.aarhuskommune.dk > borger 

> kultur, idræt og fritid > natur. 

www.blst.dk > vandet > vandplaner. 


Bucher Schörlings 

feje-suge-program 

Bucher Schörling, en af verdens 

førende producenter af 

feje-sugemaskiner, er nu på 

det danske marked. Det er 

Helms TMT Centret der har 

hjemtaget det schweiziske 

mærke der omfatter feje-sugemaskiner 

med kapacitet fra 1 

til 8 m 3 . De små (CityCat) er 

selvkørende maskiner til gågader, 

fortove, mindre p-pladser 

mv. CityCat 2020 (billedet) er 

den eneste knækstyrede maskine 

i sin klasse. Den har en 

digital styringsenhed der kan 

programmeres til tre forskellige 

fejeopgaver. Den første 

2020’er er allerede solgt til Kaj 

Bech i Holstebro. De større maskiner 

(EuroFant, CityFant, 

OptiFant) er lastbilmonterede. 

www.helmstmt.com. 

Hako 

102 hk WW 2,0 TDI CR Euro 5 motor 

Kælkeunderlag 

af polyethylen 

Kælkebakker kan laves kunstigt 

året rundt ved hjælp af et 

kælkebakkenet, f.eks. det som 

leveres af Kælkebakken ved 

Palle Krabbe og Børge 

Speedtsberg. Nettet kan tages 

frem eller rulles sammen på ét 

minut, og vejer kun omkring 

30 kg. Nettet er grønt, produceret 

i polyethylen og miljøgodkendt. 

Det fås i 2x20 meter 

eller en stærkere 1,2x20 meter 

inklusiv pløkke. Priser omkring 

2300 kr. uden moms. 

www.kaelkebakken.dk. 

Citymaster 2000 E 5 

Vedligeholdelsesfrit 

sod- og partikelfilter i 

helt lukket system - som det 

kendes fra personbiler 

Reducér CO 2 

og dieselpartikler ! 

Ingen udgifter til at vedligeholde 

partikelfilter 

Sugemundstykke 80 cm bredt og på hjul 

Fejebrede op til 2,5 m med 2 stk. 90 cm børster 

Rustfri beholder 2,0 m 3 , tiphøjde 1,45 m 

Valgfri 2- eller 4-hjulsstyring 

Mulighed for Ø 90 cm ukrudtsbørste 

Miljørigtig fejning i din by 

Leveres også i en version med 3 børster 

Forhandling i Danmark siden 1960. Kontakt os for demonstration. 

AMU kurser 2. halvår 2010 

(Kurser) (Dage) (Starttidspunkt) 

Anlæg i betonsten, lige linjer 15 dage 08.11. 

Anlæg i betonsten, buede linjer 15 dage 29.11. 

Betjening og vedligeholdelse af 

motorkædesave 

Betjening og vedligeholdelse af 

mindre gartnermaskiner 

5 dage 

10 dage 

04.10. 

01.11. 

25.10. 

29.11. 

15.11. 

Brug af PC på arbejdspladsen 3 dage 10.11. 

Design af grønne haveanlæg 5 dage 22.11. 

Etablering af basis for tagbeplantning 

med belægninger 

Etablering af mindre anlæg med 

 

Etablering og pleje af 

kirkegårdsanlæg 

4 dage 

20 dage 

15 dage 

12.10. 

04.10. 

04.10. 

01.11. 

Ikke kemisk ukrudtsbekæmpelse 5 dage 08.11. 

Opmåling og tegning af mindre 

grønne anlæg 

5 dage 22.11. 

Planteliv, økologi og miljølære 15 dage 08.11. 29.11. 

Plantevækst og etablering af 

grønne anlæg 

15 dage 08.11. 

Plantebeskyttelse 10 dage 06.12. 

Pleje og pasning af kirkegårdens 

arealer 

8 dage 04.10. 

Pleje af grønne områder 10 dage 25.10. 06.12. 

Pleje af grønne områder 

– vinterbeskæring 

5 dage 29.11. 

Stauder i grønne anlæg 5 dage 20.09. 

Brandforanstaltninger ved 

ukrudtsbekæmpelse 

1 dag 11.11. 25.11. 09.12. 

1 dag 28.10. 23.11. 07.12. 

Yderligere information 

og tilmelding 8747 5700 

eller se mere på www.ju.dk 

NYHED! 

Odensevej 33, 

5550 Langeskov 

Tlf. 6538 1163 

Fax 6838 2951 

hako@hako.dk 

www.hako.dk 


På vej mod 8.000 hektar ny natur 

150 nye vådområder er de næste 

seks år på vej som led i regeringens 

plan Grøn Vækst. 

Det er billedet efter at Miljøministeriet 

har modtaget projektoversigter 

og ansøgninger 

fra landets kommuner. Målet 

er at begrænse udledningen 

af kvælstof til sårbare kystvande, 

men samtidig skabes ny og 

attraktiv natur. De nye vådområder 

på i alt 8.000 hektar vil 

fjerne over 1.100 tons kvælstof 

26 

om året. Det største vådområde 

ventes at blive på næsten 

400 hektar, og mange bliver 

større end 100 ha. Vådområderne 

kommer primært til at 

ligge nær kysterne hvor kvælstofeffekten 

er størst. I Grøn 

Vækst er der også lagt op til at 

kommunerne selv skal skabe 

cirka 3.000 ha ådalsprojekter 

for at skabe ny natur og samtidig 

fjerne fosfor. Læs mere på 

www.vandprojekter.dk. 

Briterne samler power mod visnesyge 

Det gør ondt når rododendron 

må ryddes fordi de er angrebet 

af visneskimmel. Sygdommen 

der skyldes svampen Phytophthora 

ramorum, slår sig 

ned i f.eks. slotshaver hvor det 

ofte er meget store og meget 

gamle beplantninger der må 

vige. Men udryddelse er den 

eneste bekæmpelse der dur. 

Indtil videre. For nu har det 

britiske haveselskab RHS samlet 

mange gode kræfter for at 

finde en anden måde at bekæmpe 

sygdommen på eller 

holde den i skak. Både kemiske 

og ikke-kemiske metoder 

er i spil. Man vil også vide mere 

om sygdommens spredning. 

Indtil videre er det den europæiske 

variant der hærger og 

mest rammer Rhododendron 

og Viburnum, men frygten er 

at den californiske variant bryder 

løs. Den går på egetræer 

og det med en sådan hast at 

den kaldes Sudden Oak Death. 

Sygdommen findes også 

herhjemme. I 2008 fandt Plantedirektoratet 

den i 22 virksomheder, 

året før var det i 32, 

i 2006 kun tre. Fund udløser 

påbud om at destruere planterne. 

Arne Kronborg 

Den gode vækstjord 

Vilvorde, Roskilde Tekniske Skole, 21. september kl. 9-13 

På et halvdags kursus gennemgår vi metoder til vurdering 

af jordens egnethed som vækstmedie. Vi kigger på 

jordstruktur og afprøver metoder til at bestemme jordens 

E-modul, tørrumvægt og den hydrauliske ledningsevne. 

De anvendte teknikker giver en hurtig og 

præcis dokumentation for jorden anvendelighed. Kurset 

afholdes som et praktisk udendørs kursus. 

Program og elektronisk tilmelding via hjemmesiden: 

www.godvækstjord.dk. Tilmeldingsfrist 17. september. 

Arrangør: Skov & Landskab, Jan Støvring 

God vækstjord kendetegnes af mindre aggregater med mange 

små rødder imellem. Lerindholdet sikrer en god vandresserve og 

tilgængelige næringsstoffer. En sigteanalyse underbygger at der 

er tale om en god dyrkningsjord, mens jordbearbejdet kan kontrolleres 

med isotopsondemåler. På kurset prøver vi metoderne. 

Uno Apold, Niels Gravesen og Lars Hejgaard har høje forventninger til 

deres nye internetbaserede tilbudsgenerator. 

Hurtigt tilbud på nettet 

Web-løsning kan være en stor fordel for bl.a. 

anlægsgartnervirksomheder 

Med www.ebud.dk er der 

opstået en ny internetbaseret 

mulighed for anlægsgartnervirksomheder 

og andre 

mindre firmaer der bruger meget 

tid og bøvl på at regne tilbud. 

Gennem et personligt 

login har man adgang til sin 

egen kundedatabase, materialelister, 

tilbud og kontrakter. 

Man sparer cirka 50% af den 

tid man ellers har brugt på at 

give tilbud, lokker anlægsgartnerfirmaet 

Grøn Entreprise der 

står bag www.ebud.dk via selskabet 

ebud.dk Aps. Med i 

projektet som investor er Niels 

Gravesen, tidligere medejer af 

it-virksomheden frontAvenue. 

Prisen for at bruge webtjenesten 

er 299 kr. pr. måned hvis 

der er kun tale om en enkelt 

bruger. 

www.ebud.dk kan kombineres 

med eget logo, brevhoved 

ligesom websitet kan arbejde 

sammen med Outlook. Man 

har overblik over om tilbuddet 

er sendt, og om tilbuddet er 

accepteret. Med ét tryk på én 

knap genereres tilbuddet til en 

kontrakt med de standardformularer 

man ønsker. 

At udregne tilbud koster traditionelt 

meget tid. Og det 

blive ikke bedre af en ofte 

bøvlet arbejdsform hvor man 

bruger indtil flere edb-pro- 

grammer og har svært ved at 

trække på tal og erfaringer fra 

tidligere bud hvis man da 

overhovedet kan finde dem. 

Nogle firmaer bruger sågar 

stadig skrivemaskine og en lille 

notesblok til at regne på. 

Hos Grøn Entreprise var man 

mere end træt af det omstændelige 

arbejde. „Vi har som 

alle andre siddet med Excelark 

og Wordfiler og copy-pastet. 

Men det er ikke praktisk, og 

det er ikke let. Vi vil meget 

hellere bruge vores tid på 

fakturérbare timer. Derfor besluttede 

vi os i 2007 for selv at 

udvikle et it-program der kunne 

lette arbejdet. Først lavede 

vi et primitivt program i Excel, 

men da vi blev trætte af konstant 

at flippe over i Word, 

kontaktede vi en programmør 

og sagde ‘vi har en idé’,“ lyder 

det fra indehaverne af Grøn 

Entreprise, Uno Apold og Lars 

Hejgaard. 

Testbrugere og virksomheder 

der allerede har købt adgang, 

er ifølge Grøn Entreprise 

positive. En af dem er Ronni 

Emborg fra Midtjydsk Anlægsgartner. 

„Ebud.dk har gjort 

vores hverdag nemmere. Vi 

kan give kunden svar hurtigere, 

da vi kan sende mail direkte 

fra ebud - det er en klar fordel,“ 

siger han. sh 


Filsø er på vej tilbage 

Den store tørlagte sø overtages af naturfond 

Den tørlagte Filsø i Vestjylland 

- engang landets 

næststørste sø efter Arresø - 

skal nu være sø og naturområde 

igen. Især til glæde for 

fuglelivet og områdets befolkning 

og turister. Efter mange 

års forhandling har ejerne, Fiil- 

Sø A/S, accepteret at sælge 

området på i alt 2320 ha (23,2 

km2 ) til Aage V. Jensens Naturfond. 

Blandt andet på grund af 

bebyggelse er det dog ikke hele 

den gamle Filsø der skal retableres, 

men kun godt 9 km2 . 

Det er dog nok til at gøre den 

til landets sjettestørste sø. Søen 

dannes på landbrugsjord 

som omfatter cirka 1300 ha af 

det overtagede areal. Kun 

nogle svinestalde og andre 

driftsbygninger skal fjernes. 

Resten af landbrugsjorden bliver 

til 220 ha rørsump og enge 

og 175 ha fodermarker for 

gæs og krondyr. Resten af det 

overtagede areal er hede og 

den eksisterende sø på 65 ha. 

Filsø, der ligger nord for 

Varde, blev afvandet første 

gang i 1852 hvor søen blev 

mindsket fra 20 til 7,5 km2 . I 

1940’erne fulgte - på Hedeselskabets 

og godsejer Aksel 

Olufsens initiativ - en ny afvanding 

der kun efterlod en mindre 

sø. Den gamle søbund er 

Søen vil omfatte knap 40% af 

hele arealet. De ikke markerede 

områder inden for den røde 

ejendomsgrænse består mest af 

hede og af den eksisterende sø 

mod nordøst. Søen bliver Jyllands 

næststørste sø med en middeldybde 

på 1,1 meter og op til 2,5 

meter dyb. 

siden drevet som storlandbrug. 

Aksel Olufsens søn Peter 

Skak Olufsen er nu bestyrelsesformand 

for Fiil-Sø A/S. Han 

fortæller at familien glæder 

sig over at overdrage området 

til et naturgenopretningsprojekt, 

selv om det har taget tid 

at vænne sig til tanken. 

Planen er at skabe en grøn 

oase i Vestjylland hvor landskabet 

om den nye sø med havet, 

heden og klitterne vil skabe 

et unikt dyreliv. „Med genopretningen 

vil indbyggere på 

vestkysten og de mange tusinde 

turister og besøgende i området 

få let adgang til store 

naturoplevelser. Der vil i projektet 

blive lagt vægt på at både 

gående og cyklister kan få 

en storslået naturoplevelse, og 

der vil blive opsat tårne og 

bænke til gavn for fastboende 

og tilrejsende,“ lyder det fra 

Aage V. Jensens Naturfond der 

er Danmarks største private 

ejer af naturområder. 

Aftalen indebærer at fonden 

skal foretage undersøgelser 

med henblik på vurdering 

af om projektet kan gennemføres. 

I givet fald skal der så 

udarbejdes og godkendes en 

VVM-redegørelse. Om alt går 

vel, vil overtagelsen ske efter 

høst 2011, og genopretningen 

ventes at begynde i 2012. sh 

Vandflade, < 0,5 m dyb 

Vand og rørsump, 0-0,5 m dyb 

Øer og holme 

Våd eng, drændybde 0-0,5 m 

Tør eng, drændyebde 0,5-1 m 

Ejendomsgrænse 

Åbne vandløb og grøfter 


Nationalpark på frivillige vilkår 

Nationalparken koger suppe på noget der er der i forvejen. Men suppen bliver bedre af det, 

forklarer skovrider Ditte Svendsen der er med til at udvikle Nationalpark Thy 

Tekst og foto: Marie E. Kielsgaard 

Det er tidlig morgen, klar 

solskin og en frisk brise. 

Havnen i Hanstholm er allerede 

fyldt med børn og voksne, 

og alle har en cykel ved hånden. 

Snart triller de i en lang 

række ud på vejen og indleder 

turen mod Klitmøller ad den 

nye cykelsti. Stien følger en af 

de smukkeste veje i Danmark, 

den gamle redningsvej hvor 

havet titter frem mellem klitterne 

på den ene side og 

Hanstholm Vildtreservat på 

den anden. 

Vildtreservatet er nu en del 

af Nationalpark Thy der blev 

indviet for to år siden af bl.a. 

tidligere statsminister Anders 

Fogh Rasmussen. De store klitområder 

i det vestlige Thy blev 

de første som fik benævnelsen 

nationalpark i Danmark. Sidste 

år kom Mols Bjerge til, og 

snart følger flere efter. 

Skovrider Ditte Svendsen fra 

Skov- og Naturstyrelsen Thy 

var med i front da cykelstien 

blev indviet. Det var hun også 

da begrebet nationalparker 

dukkede op på den politiske 

arena for ti år siden. Ditte 

Svendsen har derfor haft en 

stor finger med i spillet om at 

få nationalparken til Thy, og 

28 

hun blev i den anledning kåret 

som ‘årets thybo’ i 2008. 

Men hvad er en nationalpark 

egentlig? Grønt Miljø satte 

Ditte Svendsen stævne i den 

gamle skovriderbolig der ligger 

omgivet af træer ved Vandet 

Sø i Nationalpark Thy. 

„Der er ingen standard på 

verdensplan for en nationalpark. 

Det er de enkelte lande, 

der beslutter hvad der ligger i 

begrebet,“ siger Ditte Svendsen 

der er skovrider på 15. år 

for Skov- og Naturstyrelsen i 

Thy. „Den internationale naturbeskyttelsesorganisation, 

IUCN, har nogle anbefalinger, 

men de er vanskelige at opfylde 

i tætbefolkede lande 

som Danmark. Vi minder mere 

om England der også inddrager 

byerne i nationalparkerne,“ 

siger hun med henvisning 

til at Sverige og Norge er tyndt 

befolket og har nationalparker 

som mange danskere kender. 

Nationalparker af en helt 

anden karakter. 

Klitlandskabet 

Ditte Svendsen er den femte 

skovrider i rækken siden 1892, 

og hendes kontor ligger i den 

gamle hestestald der blev byg- 

Skovrider Ditte Svendsen foran 

kontoret i Skovriderboligen. 

get sammen med skovriderboligen 

i 1894. Dengang var der 

ingen træer, og den første 

skovrider betingede sig at han 

kunne tilbringe februar og 

marts måned i København, så 

han kunne følge teatersæsonen. 

For her var jo ingenting. 

Dengang bestod opgaven i 

at få tæmmet sandflugten 

som i århundreder havde hær- 

Treenigheden med borgmester Lene Kjelgaard Jensen, bestyrelsesformand Ejner Frøkjær for Nationalpark Thy 

og skovrider Ditte Svendsen førte an da den 10 km nye cykelsti mellem Hanstholm og Klitmøller blev indviet. 

get langs vestkysten og truet 

med at lægge de frugtbare 

jorde øde længere inde i landet. 

Det skete ved at plante 

nåletræer i stor stil. I dag er 

opgaven en anden. Nu handler 

det om at genskabe klitlandskabet 

og omlægge klitplantagerne 

til naturnær skovdrift 

med flere danske træer 

som eg og bøg. 

En stor del foregår i Nationalpark 

Thy, da størstedelen af 

nationalparken ligger på Skovog 

Naturstyrelsens områder. 

De strækker sig 94 km fra Lodbjerg 

Fyr i syd til Tranum 

Strand i nord. Selve nationalparkens 

24.400 hektar går kun 

cirka halvvejen fra Agger i syd 

til Hanstholm i nord. Kun en 

fjerdedel er privatejet. 

Ditte Svendsen var derfor en 

central person da spørgsmålet 

om nationalparker dukkede 

op i 2001. Her anbefalede det 

såkaldte Wilhjelmudvalg (opkaldt 

efter tidligere konservative 

minister Nils Wilhjelm) at 

der skulle skabes et netværk af 

større sammenhængende naturområder 

i Danmark. 

„Jeg blev spurgt om jeg 

kunne foretille mig at klithederne 

i Thy blev nationalpark. 

Det kunne jeg godt,“ husker 

Ditte Svendsen. Klithederne i 

Thy er en vigtig del af det 

nordeuropæiske klitareal, og 

en stor del af området var i 

forvejen fredet, beskyttet eller 

udlagt som reservat. 

Frivillighed som kodeord 

Starten var ikke let. Især landbruget 

og jægerne var imod. 

Men efter nogle møder blev 

man dog enige om at gå videre 

med et undersøgelsesprojekt 

der fordomsfrit skulle undersøge 

mulighederne. 

„De ville ikke gå med til at 

kalde det et pilotprojekt. Det 

lød for forpligtende. Så Thy 

var det eneste sted der havde 

et undersøgelsesprojekt,“ siger 

Ditte Svendsen med et smil. 

For politikerne handlede det 

om at udvikle noget kendt, 


Fra Hanstholm Fyr er der en storslået udsigt ud over Nationalpark Thy og den smukke vandrerute langs kanten af knuden. 

nemlig naturen. Og frivillighed 

er et kodeord der går 

gennem hele forløbet. Også i 

den nye nationalparkplan. Her 

gælder ingen særlige regler 

for nationalparken. 

Nationalparkplanen har ingen 

retsvirkning over for hverken 

lodsejere, kommune eller 

region. De regler der gælder 

uden for nationalparken gælder 

også inden for. Med andre 

ord kan ingen påtvinge særlige 

regler for landmændene i 

nationalparken, med mindre 

de går med til en frivillig aftale. 

Ditte Svendsen understreger 

dog at der gælder særlige 

regler for kommuneplanlægning. 

F.eks. må der ikke bygges 

høje anlæg som vindmøller 

i nationalparken. 

Også de fire kystbyer og havet 

står uden for nationalparken. 

Borgmestrene mente at 

byerne kunne sikres bedre udviklingsmuligheder 

når de var 

uden for end inden for. Og 

Stenbjerg Landingsplads huser Nationalpark Thys første og eneste 

formidlingscenter. 

med hensyn til havet siger Ditte 

Svendsen: „Man kunne også 

have haft havet med i nationalparken 

ud til tremilegrænsen. 

Men vi ville have mødt 

modstand fra fiskerne hvis et 

rev skulle fredes, og de dermed 

ikke kunne fiske der.“ 

Lokal opbakning 

I dag er angsten for nationalparken 

stort set forsvunden, 

og nu handler det om at fastholde 

den lokale opbakning. 

„Vi skal fortsat inddrage og 

fortælle om nationalparken. 

Thyboerne skal føle at det er 

‘vores’ nationalpark,“ siger 

Ditte Svendsen. 

Nationalparken har et korps 

af frivillige der bl.a. fungerer 

som guider, ligesom det nye 

formidlingscenter ved landingspladsen 

i Stenbjerg delvis 

er bemandet med frivillige. 

Også arbejdsdelingen mellem 

nationalparkbestyrelsen 

og nationalparkrådet skal finde 

sine ben. Rådet skal rådgive 

bestyrelsen, men indtil videre 

har fokus begge steder været 

på at få udarbejdet den første 

nationalparkplan for de næste 

seks år. Den første af slagsen i 

Danmark. Nu gælder det om 

at give rådet noget at arbejde 

med selv. De skal ikke lave det 

samme som bestyrelsen, understreger 

skovrideren. 

Naturen råber ikke selv op 

Danmarks første nationalparkplan 

involverer i høj grad Ditte 

Svendsen og Skov- og Naturstyrelsen. 

Thy Nationalpark er 

klitnaturens nationalpark, og 

der skal skabes en større sammenhæng 

i klithedelandskabet. 

Det betyder at dele af klitplantagerne 

skal føres tilbage 

til den oprindelige natur af 

klithede og klitsøer, og at der 

skal plantes flere danske løvtræer 

og buske. 

Den oprindelige natur finder 

man i Hanstholm Vildtreservat 

hvor den daværende 

skovrider var med til at opkøbe 

jord i 1930’erne og 40’erne 

for Jagtfondens midler. 

Han er i øvrigt den skovrider 

der har siddet længst på embedet 

i Thy, nemlig i 40 år. 

„Når en natur ligger uberørt 

hen meget længe, opstår der 

en stor artsrigdom. I reservatet 

har man bl.a. fundet 250 arter 

af edderkopper og 44 forskellige 

arter af lav,“ siger Ditte 

Svendsen om Hanstholm Vild- 


Det blev tydeligt hvor Nationalpark Thy er da skiltene kom op i år 

reservat der udgør 13% af nationalparken. 

Men også andre projekter er 

på tegnebrættet, herunder et 

formidlingscenter, får til afgræsning 

samt ride- og cykelstier. 

Ditte Svendsen lægger 

ikke skjul på at det drejer sig 

om at få del i nogle ekstra 

midler der kan sikre den naturmæssige 

udvikling i området. 

„Naturen råber ikke selv op 

og står altid bagest på den politiske 

dagsorden. Her er der 

mulighed for en positiv naturudvikling 

med en biologisk 

mangfoldighed,“ siger hun. 


har fået bevilliget 30 mio. kr. 

fra Arbejdsmarkedets Ferie- 

30 

fond til at etablere bedre adgangsforhold 

til Nationalpark 

Thy, bl.a. en cykelsti fra Hjardemål 

(uden for nationalparken) 

over Hanstholm ned til 

Agger. Første etape fra Hanstholm 

til Klitmøller blev taget i 

brug i juni i år. Næste år gælder 

det strækningen fra Klitmøller 

til Nr. Vorupør. 

Brandet Thy 

For det gælder om at trække 

aktiviteter og flere besøgende 

til området. Allerede nu oplever 

nationalparken flere henvendelser 

om guidede ture 

m.m. For nationalparkbegrebet 

er med til at brande Thy 

både internt og udadtil. 

„Der er flere der kommer til 

Thy nu. Primært af nysgerrighed. 

Tidligere kom man kun, 

hvis man havde relationer heroppe,“ 

siger Ditte Svendsen 

der i øvrigt selv er thybo. 

Men det brander også Thy 

over for thyboerne selv som 

når der bliver lavet nationalpark-tv, 

eller når en minister 

tager ud og ser et stykke 

smukt natur som f.eks. Isbjerget 

ved Tved Klitplantage. 

„Thyboerne er kommet til at 

kende deres eget område 

bedre og de særlige naturværdier 

der er heroppe,“ mener 

Ditte Svendsen. 

Men der er dog lang vej 

endnu inden nationalparken 

er helt oppe i højeste gear. I 

forbindelse med indvielsen for 

to år siden fik nationalparken 

sit eget logo. Sidste år blev der 

sat informationsskilte op på 

strategiske steder, og i år er 

turen så kommet til vejskilte, 

så det er tydeligt hvornår man 

kører ind og ud af parken. 

Forventninger 

Ting tager tid, og det handler 

alt sammen om forventninger 

til en nationalpark. En ivrig 

vandrer fra København blev 

skuffet over den manglende 

afmærkning af vandrestien fra 

Klitmøller til Hanstholm. Hun 

mente i det hele taget ikke at 

det havde noget med en na- 

Det gamle fiskeleje Klitmøller er ligesom de øvrige kystbyer Nr. Vorupør, Stenbjerg og Agger ikke en del af Nationalpark Thy. 

tionalpark at gøre når hun 

sammenlignede med Sverige. 

Selv mener Ditte Svendsen, 

at nationalparken på en skala 

fra et til fem ligger på en trefire 

stykker. Der vil gå op til ti 

år før man når op på et femtal, 

dvs. når der er større tilgængelighed, 

flere oplevelsesmuligheder 

og en bedre formidling. 

Tilbage på den nye cykelsti 

tramper store og små, lokale 

og turister ivrigt i pedalerne 

mellem Hanstholm og Klitmøller 

og nyder den smukke udsigt 

ud over hav og Vildtreservatet. 

Næste år fortsætter udvidelsen 

sydpå i nationalparken, 

mens strækningen, der 

ligger udenfor må vente til 

sidst. 

Denne del af strækningen 

går også gennem arealer som 


ejer. For ud over arealerne i 

Nationalpark Thy ejer staten 

yderligere cirka 13.000 hektar 

jord der strækker sig nordpå 

fra Hanstholm med klitplantager 

og fredsskov. Herunder 

Østerild og Hjardemål Klitplantager 

der nu skal huse det 

omdiskuterede nationale testcenter 

for vindmøller. Noget, 

der ville være utænkeligt at 

placere i nationalparken. ❏ 

SKRIBENT 

Marie E. Kielsgaard er agronom og 

freelanceskribent. 


Trimble Compaction System monteret på en Caterpillar- tromle. Til højre displayet i funktion. 

Gps og edb gør komprimeringsgrejet meget smartere 

Gps og edb giver også komprimeringsgrejet 

nye muligheder. Et eksempel er Trimble Compaction 

System der forhandles af Sitech Danmark 

A/S. Det samler under kørslen data om 

maskinens hastighed, vibrationsfrekvens, amplitude 

- og komprimeringsgrad i form af 

CMV-værdien. 

CMV-værdien angiver komprimeringen tilbageslag 

- forskellen mellem den kraft der 

sendes i jorden og den der kastes tilbage. Jo 

mere kraft der kastes tilbage, desto hårdere er 

underlaget. Man får ikke et tal i forhold til en 

reference som f.eks. StandardProctor. 

Oplysningerne registreres for hver 30x30 cm 

så man får et detaljeret billede. Føreren kan 

følge med på displayet, f.eks. om hvor mange 

gange et areal er passeret, og kan straks rea- 

gere. Det giver et mere ensartet komprimeringsresultat 

med detaljeret dokumentation. 

En maskine skal forberedes til systemet, 

men så kan det også monteres på et kvarter. 

Hidtil er systemet kun sat på stort vibrationsgrej, 

men det kan bruges på alle størrelser. 

Den relative udgift stiger dog, jo mindre grejet 

er. De dyreste dele, gps og kontrolboks, 

kan dog let flyttes fra maskine til maskine. 

„Først og fremmest giver systemet en høj 

sikkerhed for kvalitet i arbejdet, og det kan 

naturligvis dokumenteres ud fra de lagrede 

data. Det kan også begrænse kørslen og dermed 

omkostningerne fordi det ikke længere 

er nødvendigt at køre en ekstra tur for en sikkerheds 

skyld,“ siger Anders Thomsen fra 

Sitech Danmark. www.sitech.dk. sh 

www.elkaer-maskiner.dk 

Tlf. 65 331 331 

Rotorfræsere 

Hegnsklippere 

Jordbor 

Svend Andersen 

Professionel træ- og planterådgivning 

Din direkte 

vej til faglig 

sparring og 

udvikling. 

Tlf.: 30 32 72 33 

www.plantefokus.dk 


NORDENS 

DYBE SKOVE 

VISER TÆNDER 


Los, jærv, bjørn og ulv breder sig i Sverige, men kun lossen har en teoretisk chance i Danmark 

I 

år vil Sveriges store rovdyr 

dræbe mellem 70.000 og 

80.000 rensdyr. Det vurderer 

professor ved Sveriges Lantbruksuniversitet 

(SLU) Öje Daell. 

Det vil være en stigning på 

15% i forhold til 2009. Næsten 

1000 virksomheder lever af deres 

store, vandrende flokke af 

rensdyr og er truet af rovdyrenes 

glubende appetit. 

„Hele renindustrien nærmer 

sig et kollaps. Tilstanden er 

fortvivlende i mange af samernes 

byer,“ fortæller Öje Danell. 

Det er nemlig samernes 

eksklusive ret at holde rensdyr, 

men også deres eneste måde 

at tjene til dagen og vejen på. 

Rovdyrenes voldsomme indhug 

understreges af at der kun 

findes cirka 260.000 rensdyr i 

sameres eje i Nordsverige. 

Massakren i nord 

Hvem snupper så samernes rener? 

Nordeuropas største kattedyr 

lossen er den mest effektive 

rensdyrjæger ifølge biolog 

Camilla Wikenros fra SLU. 

Næstflest tager jærven som 

også kan æde de ådsler lossen 

efterlader. Bjørne - som der er 

1100 af i Sverige - kan også tage 

rener, men foretrækker elge. 

Selv kongeørne tager rensdyrkid. 

Derimod får ulvene 

næsten aldrig bid fordi de i 

dagens Sverige sjældent fær- 

32 

des på det samme territorium. 

Det sker dog nok snart. Siden 

1999 er antallet af ulve i Sverige 

steget 7-19% hvert år. 

Derfor er det også usædvanligt 

at antallet af los og jærv 

ikke er faldet i ulvenes områder. 

Normalt følges en markant 

forøgelse af et rovdyr i 

toppen af fødekæden næsten 

altid af en nedgang i antallet 

af laverestående rovdyr. F.eks. 

faldt antallet af de små prærieulve 

med 50-90% da ulven 

blev genindført i Yellowstone 

National Park i USA. 

At det samme ikke er sket i 

Sverige skyldes især en overvældende 

mængde byttedyr. 

Som f.eks. rener. Öje Danell 

skyder på at rovdyrene spiser 

for 250 til 300 millioner svenske 

kroner rensdyr om året. 

Rovdyr og dansk natur 

Et lignende scenario er utænkeligt 

i Danmark. Vi har simpelthen 

ikke naturen til at understøtte 

de store rovdyr. „Vi 

har jo grundlæggende ikke 

natur som de har det i Sverige. 

Vores landskab er for fragmenteret 

i byer og landbrug 

og skove, og den måde vores 

skove fungerer på betyder at 

der er for meget uro. I Danmark 

har du jo praktisk talt 

ikke et frimærke hvor der ikke 

kommer mennesker hver dag. 

Derfor vil der sandsynligvis aldrig 

kunne trives ulve så længe 

vi er her,“ forklarer vildtkonsulent 

Anton Linnet fra 

Skov- og Naturstyrelsen i Thy. 

Netop i Thy ligger Danmarks 

nye nationalpark og gør både 

politikere og lokale stolte. De 

store rovdyr ville dog langt fra 

være imponerede, hvis de kom 

på besøg fra Sveriges langt 

langt større naturarealer. Men 

lidt har også ret, og det er ikke 

utænkeligt at eksempelvis lossen 

kunne klare sig selv i vores 

kulturlandskab. 

Manglen på store rovdyr betyder 

dog langt fra at det er 

ren fred og idyl at være planteæder 

i Danmark. „Det største 

landpattedyr herhjemme 

er godt nok krondyr, men en 

ræv kan godt tage en kalv. 

Det sker tit, og også grævlingen 

tager nogle, men det er 

ræven der tager for sig af rålam 

og kronkalve,“ forklarer 

Anton Linnet. 

Nye, gamle skove på vej 

Naturen er dog på vej tilbage 

med små skridt herhjemme. I 

løbet af de sidste 3-4 år er derfor 

alvor kommet gang i den 

naturnære skovdrift. Tidligere 

lavede man hele skovrydninger, 

men nu foregår driften 

mange steder på skovens egne 

præmisser. Enten laver man 

En bjørn har fundet et kadaver af 

en elg nedlagt af ulve. Billedet er 

taget om natten med et feltkamera 

med indbyggede bevægelsessensorer. 

Fra Klotentreviret, 

mellemsverige. Foto: Skandulv. 

Lossen er med sin enspændernatur 

et af de få store rovdyr som 

muligvis kan tilpasse sig i Danmarks 

fragmenterede natur. En 

voksen los er 80-130 cm lang fra 

næsetip til halerod og 50-70 cm 

høj til mankehøjde, mens halen er 

ganske kort. Foto: Håkan Sand. 

langt mindre rydninger eller 

nøjes simpelthen med at fælde 

et enkelt eller ganske få træer. 

Det skaber en lysbrønd hvor 

skovens naturlige genfornyelse 

kan finde sted. 

„Denne driftsform giver en 

meget forskellig fordeling af 

aldersklasser i skoven, fra knæstørrelse 

til mægtige træer. 

Det medfører så en meget 

større artsdiversitet, og fordi 

krondyr og rådyr nu lever af 

skuddene og selvforyngelsen 

løbende, er vi ikke nødt til at 

lave indhegninger om de nye 

skovområder. Tidligere skulle 

vi jo holde dyrene ude med 

hegn når vi havde plantet nyt 

efter en af de store skovrydninger. 

Det behøver vi ikke 

længere,“ forklarer Ole Linnet. 

Så selv om ulvene ikke kommer, 

så ville de være glade for 

at høre om udviklingen? 

„Det skulle jeg mene. Set med 

naturens øjne er det langt 

bedre og mere naturligt.“ ❏ 

KILDER 

Interview med professor Öje Danell 

ved, Sveriges Lantbruksuniversitet, 

biolog og ph.d.-studerende Camilla 

Wikenros, Sveriges Lantbruksuniversitet 

og vildtkonsulent Anton Linnet, 

Skov- og Naturstyrelsen. 

Camilla Wikenros (2006): The role of 

large carnivores in trophic cascades. 

Sveriges Lantbruksuniversitet. 

Sveriges Lantbruksuniversitet (2010): 

Växande vargstam stör inte lodjuren. 

www.slu.se 13.4.10. Rennäringen 

nära kollaps. www.slu.se 16.4.10. 


Bevoksede filtre 

skal kunne rense 

vejvandet 

Regnvandsbassiner som modtager 

meget af det forurenede 

vejvand, kan blive bedre til at 

rense vandet ved hjælp af tilknyttede 

sandfilteranlæg. På 

den måde kan det omgivende 

vandmiljø af åer, søer og kystvande 

slippe for en del af den 

forurening der belaster det i 

dag når vandet siver videre fra 

bassinerne. Det viser undersøgelser 

som Aalborg Universitet 

har lavet for Vejdirektoratet. 

Vejvandet er forurenet af 

nedbrydningsprodukter fra bilerne 

og asfalten, bl.a. partikler 

fra udstødningen, støv fra 

dæk og bremser og rester fra 

motorolie. Det skylles med vejvandet 

ned i bassinerne der 

især ved nye motorveje ses 

med få kilometers mellemrum. 

En stor del af forureningen 

er bundet til partikler der 

bundfælder sig i regnvandsbassinerne. 

Det viser sig at 

over 80% af partiklerne tilbageholdes 

- og dermed også 

det meste af den såkaldte PAH 

(oliereststoffer) og eventuelle 

pesticidrester. 

Bassinerne tilbageholder til 

gengæld ikke nær så meget af 

de forurenende stoffer som 

der er opløst i vandet. Hertil 

hører tungmetaller og fosfor 

hvor op mod halvdelen slipper 

videre. Det kan man imødegå 

med et sandfilteranlæg der 

kan absorbere opløst forurening 

ved de relativt lave koncentrationer 

som normalt forekommer 

i vejvand. 

Filtret er en sandwichkonstruktion 

som vejvandet siver 

ned igennem. Øverst er det et 

bevokset organisk filtermateriale 

som tørvemuld. Planterne 

skal sikre vandgennemtrænge- 

Bevoksning der er 

tolerant over for 

varierende vandspejl. 

Organisk filtermateriale 

der samtidig er vækstlag. 

Uorganisk filtermateriale I 



Filtergrus med drænrør 

Tæt bund af f.eks.ler 

Principopbygning af et filteranlæg. Gengivet fra Trafik & Veje. 

ligheden og samtidig gøre filtret 

til et grønt anlæg. Nedenunder 

følger flere lag uorganiske 

filtermateriale med bl.a. 

kalk- og aluminiumholdige 

materialer der kan optage fosfor 

og tungmetaller. Nederst 

er der dræn og en tæt bund. 

Der er udført laboratorieforsøg 

med materialerne, og der 

skal nu udføres forsøg i større 

skala, i første omgang i form 

af et filter i containerstørrelse 

ved et regnvandsbassin. Derefter 

vil man være klar til at anlægge 

et anlæg i fuld skala. sh 

KILDE 

Jes Vollertsen og Niels Krogh Kristensen 

(2010): Når vejvandet skal renses 

helt i bund. Teknik & Miljø 6-7/2010. 


Man kan ikke se byen for bare træer 

Frederiksberg Kommune har et enkelt løfte til sine borgere: Alle skal kunne se et træ fra sin 

bolig. Den lille storbykommune er en oase på grund af sin kærlighed til træerne 


Frederiksberg Kommune er en ø i Københavns Kommune. Og har modsat 

sin storebror altid stemt konservativt. Nu truer finanskrisen den ellers 

så propre kommune. Det kan ramme renholdet og gadefejningen. 

Der ligger ikke en skov midt 

i København. Der ligger til 

gengæld et smørhul. Det hedder 

Frederiksberg og er det 

femte sted som Grønt Miljø 

besøger på sin rundtur til de 

danske kommuner. Besøget er 

ikke den store udgift da bladets 

lokaler ligger durk oven i 

Frederiksberg Have. Derfor 

kan vi også dagligt bevidne 

det store engagement som 

kommunen udviser for sine 

træer. Træerne breder sig 

langs praktisk talt alle veje og i 

enhver af de små haver. 

Der er en grund til at haverne 

er små, for Frederiksberg 

fylder kun 8,7 km2 , og folk bor 

tæt. Faktisk bor de tættere 

end nogen andre steder herhjemme, 

for de mere end 

11.000 borgere per km2 er 

Danmarksrekord. Det er dobbelt 

så mange som i København 

der omgiver Frederiksberg 

med trængsel og alarm 

på alle sider. Alligevel er Frederiksberg 

- der kalder sig selv 

Københavns grønne hjerte - 

kendetegnet af sin ro som gør 

den elsket af børnefamilier og 

pensionister. Og her spiller 

træerne en uvurderlig rolle. 

Alle elsker trævision 

Det kan ikke komme bag på 

nogen at netop Frederiksberg 

34 

Kommune har gjort det ulovligt 

at fælde træer over 25 år 

og har vedtaget en vision om 

at alle skal have udsigt til et 

træ fra sin bolig. Det var daværende 

borgmester Mads 

Lebech (C) og en grøn én af 

slagsen stolt over: 

„Visionen er opstået som en 

letforståelig og ligetil huskesætning 

for alle i forvaltningen. 

Kan du finde plads til et 

træ ... så plant det! Og baggrunden. 

Ja, kan alle fra deres 

bolig se et træ, så giver det 

harmoni og ro i sindet. Sådan 

virker træer på de fleste af os. 

De gør livet lidt grønnere,“ 

sagde Mads Lebech i et interview 

til træbranchens informationsprojekt 

Træ Er Miljø. 

Frederiksbergs vision om en 

træudsigt til borgerne har også 

fået øjenlågene til at løfte 

sig uden for den grønne branche. 

Den er ligefrem blevet et 

glanseksempel blandt erhvervslivets 

teoretikere. I den 

nye bog ‘Strategisk ledelseskommunikation’ 

skriver ph.d.-forskerne 

Anders Bordum og 

Jacob Holm Hansen: 

„Eksemplet er eksemplarisk, 

for det viser potentialet i en vision. 

Det er en øjenåbner der 

kan få selv en støvet skribent 

til at plante et træ. Når en vision 

er god, får den alle til at 

arbejde med på sagen. Så bliver 

ledelse til selvledelse. Hvis 

alle virksomheder bare fik 

denne underfundige genialitet 

ind over sig, ville Danmarks 

fremtid se lysere ud.“ 

Det var nu ikke strategisk 

ledelseskommunikation der lå 

stadsgartner Karsten Klintø 

mest på sinde da han fandt på 

den ‘underfundigt geniale’ vision. 

Han tænkte såmænd på 

træerne og de miljømæssige 

fordele de giver byen. 

Hvert et træ tæller 

Stadsgartneren tøver ikke et 

sekund da Grønt Miljø spørger 

ham hvad træerne betyder for 

Frederiksberg Kommune: 

„Hvad end det er vores vejtræer 

eller de privatejede 

træer, så udgør de en stor del 

af den bolignære naturoplevelse. 

Det er mindst lige så vigtigt 

som parkområderne, for 

selv om de store statshaver 

som Søndermarken og Frederiksberg 

Have selvfølgelig tegner 

landkortet, er de enkeltstående, 

vertikale vækster lige 

uden for vinduet nok så vigtige. 

Der har du mulighed for at 

se hvordan vejret er på alle tider 

af året. Der er altid en 

gren eller lidt bevægelse i bladene. 

Måske sidder der sne på 

kvistene, eller du kan måske 

betragte en fugl, der spiser 

bær fra træet. Det fortæller, 

Den nok mest kendte gade på Frederiksberg er naturligvis kendetegnet 

af sine træer. Det er Frederiksberg Allé hvis lindetræer beskåres hvert 4.- 

5. år som en kandelaberbeskæring. 


hvordan situationen er udenfor, 

inden du får fat i overfrakken,“ 

fortæller Karsten Klintø. 

Frederiksberg Kommune har 

også Danmarksrekord i vejtræer. 

Der er ganske enkelt flere 

vejtræer per løbende meter 

her end noget andet sted i 

dronningeriget. I alt er der cirka 

6.500 vejtræer. Dertil kommer 

300 formede træer og 

godt 5.000 fritvoksende træer 

i mindre parkområder. Hertil 

kommer træerne i Frederiksberg 

Have og Søndermarken 

samt alle de privatejede træer. 

Som læseren måske har bemærket 

er der tale om cirkatal, 

men den slags sløseri er 

snart slut. Kommunen vil ganske 

enkelt tælle alle sine vejtræer 

og give dem et nummer. 

Når projektet til 330.000 kroner 

er færdigt, vil det lette 

kommunikationen mellem udførerne 

i Frederiksberg Gartner- 

og Vejservice og bestillerne 

fra Vej og Park på rådhuset. 

Når man ikke står ansigt til 

ansigt, kan det nemlig være 

vanskeligt at forklare præcist 

hvilket træ der skal beskæres. 

„Vi har været ude for nogle 

Selv de mindste sidegader på Frederiksberg er ofte præget af markante vejtræer. 

Her er det N.J. Fjords Allé hvor træerne næsten står tættere end bilerne. Foto: Karsten Klintø. 

pudsige episoder hvor driftsfolkene 

i en mail har fået at 

vide at de skulle beskære det 

første træ til højre på en vej. 

Men da de så kører derud, er 

vejen ensrettet imod husnummereringen, 

så de ankommer 

fra den anden side. Resultatet 

er derfor at de går i gang med 

det diagonalt modsatte træ,“ 

beretter Karsten Klintø. 

Den slags kommer ikke til at 

ske længere når de har styr på 

træernes numre, og så har 

kommunen også mulighed for 

at holde logbog med plantningsår, 

art og andre oplysninger 

over alle træerne. Det er 

nu ikke sådan at forvaltningen 

vil starte i den ene ende med 

‘træ nummer 1’ og så gå gen- 

STORKOMMUNERNES ÅRTI 

Med bl.a. kommunalreformen 

har de kommunale 

parkforvaltninger fået nye 

vilkår og nye udfordringer. 

Efter et par år er man klar til 

at tage fat på 10’erne. Med 

ti artikler - her den femte - 

tager Grønt Miljø den kommunale 

temperatur. 

nem kommunen indtil de når 

‘træ nummer 6.500’. Træerne 

vil i stedet blive nummereret 

ud fra vejene de står på. Vejtræerne 

med ulige numre vil 

stå på den side af vejen, hvor 

husnumrene også er ulige. 

Frederiksbergs krise? 

I det allerfjerneste hjørne af 

Frederiksberg ligger Frederiksberg 

Gartner- og Vejservice. 

Det ligger faktisk så yderligt at 

man må mistænke korttegneren 

for at have hikket og kommet 

til at tegne et hak ind 

over kommunegrænsen i Valby. 

Her springer Grønt Miljø 

ombord hos driftskoordinator 

Rasmus Andersen og gartner 

Oliver Burger, hvis tyske accent 

passer fornemt til det honnette 

Frederiksberg. 

Vi skal ud og ‘løfte’ nogle 

platantræer der er ved at 

sænke deres grene ned over 

cyklisternes ører på hjørnet af 

Roskildevej og Borgmester 

Fischers Vej. Rasmus Andersen 

er i sin tid uddannet skovarbejder, 

men nu styrer han område 

2 hvor 12 mand sørger for 

at Frederiksberg lever op til sit 

rygte og borgernes høje krav. 

Og det er ikke altid lige let. 

„Man kan godt mærke at 

der er noget under opsejling 

på grund af finanskrisen. Men 

indtil videre er ingen blevet fyret. 

Nogle gange mangler vi til 

gengæld materiel. Vi kunne 

også trænge til flere hænder, 

men der kan ikke ansættes 

flere,“ forklarer Rasmus Andersen, 

mens vi hopper ud og 

besigtiger træerne hvis grene 

hænger lidt for tungt ned 

mod det trafikerede hjørne. 

„Det område vi kører i, er 

blevet større. Desuden har Frederiksberg 

og København byttet 

nogle områder, men det 

hele er landet netop i vores 

område, og samtidig er der lavet 

flere nye anlæg herude 

med træer, så vi mangler sgu 

nogen folk nogle gange.“ 

Rasmus er ikke helt galt på 

den i sin vurdering af finanskrisen. 

I organisationen har 

han en driftleder over sig, og 

over driftlederen sidder Dorthe 

Kjerulf. Hun er leder i kontraktafdelingen 

i Frederiksberg 

Gartner- og Vejservice og 

skal holde styr på 165 folk, 


heriblandt 65 som bl.a. har til 

opgave at passe på Frederiksbergs 

løvtag. Hun er heller 

ikke i tvivl om at finanskrisen 

snart kommer til at vise sit 

grimme fjæs i Frederiksberg 

Gartner- og Vejservice. 

„Det kommer vi til at mærke,“ 

siger hun med alvor i 

stemmen. Uden for hendes 

vindue står to høre, døde popler 

og strækker deres nøgne 

grene lodret op i luften. De 

står på grunden hos plejehjemmet 

ved siden af og er 

uden for driftafdelingens lange 

sakses jurisdiktion. 

„Det går jo i etaper i kommunen. 

Det startede på rådhuset. 

Der havde de fyrerunder i 

maj, og så kommer det nye 

budgetforslag i starten af september. 

Her lægger de nok 

snittet på de faste kontraktopgaver, 

og så er det klart at hvis 

der skal tages nogle millioner, 

er der kun få muligheder. Man 

kan være mere effektiv, spare 

på helt basale ting eller afskedige. 

Og vores største udgift er 

jo løn,“ siger Dorthe Kjerulf 

men understreger at hun ikke 

håber at det kommer til at 

ramme så hårdt. 

Til gengæld kan det sagtens 

tænkes at der vil blive skåret 

ned på gadefejning og andet 

renhold i kommunen. „Men vi 

har måske også ligget et kvalitetsniveau 

over mange andre 

kommuner, så vi kan nok tåle 

det,“ pointerer Dorthe Kjerulf. 

Perfektionistisk 

Det rige Frederiksberg er altså 

ikke usårligt. Men det kan virke 

sådan. Selv udliciteringer 

har svært ved at bide sig ordentligt 

fast herinde, og indtil 

videre har Frederiksberg kun 

tabt en kirkegård til private 

anlægsgartnere. Desuden er 

det tre år siden der sidst har 

været en udbudsrunde, og der 

er endnu ingen politisk beslutning 

om at nye udliciteringer 

skal sættes i søen i det nye år. 

Det betyder at Rasmus Andersen 

kan koncentrere sig, 

finde håndværktøjet og holde 

træerne i acceptabel stand, og 

Grønt Miljø kigger på, mens 

han snakker og forsigtigt tager 

vægten af en stor gren, inden 

han saver den af inde ved 

stammen. På den måde undgår 

han at grenen trækker 

barken af da den falder ned. 

Som skovarbejder kan Ras- 

36 

Gartner Lise Stigsen er i fuld gang med at holde platantræerne ved i kryds ved Roskildevej. De små el-biler 

bruges til beskærings- og renholdsopgaver, men det er ikke kun de små opgaver som kan klares uden benzin. 

Kommunens driftafdeling var de første herhjemme til at købe en 5,5 tons el-lastbil. Foto: L. Thorsen. 

mus Andersen tydeligt mærke 

at der er et fokus på træer i 

kommunen. „Jeg har arbejdet 

i fire år i Ishøj, og der er en tydelig 

forskel. Det er især fordi, 

at Frederiksberg er en bykommune, 

mens Ishøj ligger mellem 

land og by. Det betyder at 

de aldrig har dyrket vejtræer 

særligt meget. De fokuserer 

mere på grønne bælter, og 

træerne er der ligesom bare. 

Herinde er vi jo nødt til at af- 

sætte plads og etablere plantehuller 

hvis vi vil have et nyt 

træ, og så planter vi en stribe 

på 30 styk.“ 

Når man kigger nærmere i 

de ydelsesbeskrivelser som Rasmus 

Andersens folk arbejder 

ud fra, kan kommunen heller 

ikke skjule sin kompromisløse 

holdning til dens træer. Under 

‘acceptkriterium’ står der: ‘10 

ud af 10 målinger skal overholde 

kvalitetskravet umiddel- 

bart efter arbejdets udførelse’. 

Der er altså ikke noget med at 

ryste på hånden hvad end man 

kronereducerer, beskærer vanris 

eller lformbeskærer. Det 

skal være perfekt hver gang. 

Aldrig over 20% 

Hvad end man ser på politikernes 

højtragende taler eller 

driftfolkenes lavpraktiske 

hverdag, er der ingen tvivl om 

at Frederiksbergs træer er en 


afgørende del af kommunens 

identitet. Det betyder også at 

de ikke kan tåle endnu en elmesyge. 

Jo flere af samme 

træart der er i kommunen, jo 

mere sårbar er den or at ende i 

en lige så grum situation som 

dengang hvor næsten hver 

fjerde af kommunens træer 

forsvandt. 

Det har Karsten Klintø for 

længst taget højde for. I dag 

har Frederiksberg et væld af 

forskellige træer, nogle storbladede, 

andre småbladede, 

nogle blomstrende med frugtsætning. 

Ingen træart udgør 

mere end 20% af det samlede 

antal træer i kommunen. Der 

er plantet 22 forskellige træarter 

langs vejene og mere end 

60 forskellige sorter. Der er 

nok ingen anden kommune 

som så bevidst arbejder bevidst 

med at indføre så mange 

forskellige træarter. 

„Vi vover det ene øje og 

prøver på noget nyt. På Danasvej 

har vi taget en ny lindeklon 

i brug. Den hedder Odin og 

har lidt større blade end de 

andre lindetyper og indtil videre 

tyder det godt. Selv om vi 

vedligeholder vores eksisterende 

træbank, kaster vi os også 

gerne ud i ting, der ikke er afprøvet 

i årevis,“ siger stadsgartneren. 

Det er han selvfølgelig også 

nødt til hvis han vil leve op til 

den vision han selv har skabt, 

og som nu også står i kommuneplanen. 

Alle Frederiksbergs 

borgere skal kunne se et træ 

fra deres bolig. Men er det 

overhovedet realistisk? 

„Det er noget vi stræber efter. 

Det kan da være at der er 

nogle steder hvor man skal 

læne sig ud af vinduet. Men 

selv om jeg ikke vil vædde på 

det, vil jeg mene at det er van- 

skeligt at finde en bolig, hvor 

denne målsætning ikke er opfyldt,“ 

mener Karsten Klintø, 

der i en årrække har siddet i 

bestyrelsen for Dansk Træplejeforening. 

Derfor er der også 

plantet op mod 200 træer 

mere end de 85 som Frederiksberg 

Gartner- og Vejservice 

har kontrakt med rådhuset om 

at plante hvert år. 

Træet over alt 

Ganske usagligt kan man få 

tanken at det må være dejligt 

at være træ her i kommunen. 

Til jul er mange af træerne 

helt fyldt med flere tusinde 

dioder der spreder deres gyldne 

lys af overskud og tradition 

ud over Frederiksbergs borgere. 

Grønt Miljø føler sig overbevidst 

om at en landsopgørelse 

over ‘flest julelys per træ i 

kommunen’ ville blive en storsejr 

til Frederiksberg. 

Private har ikke hånd- og halsret over deres egne træer i Frederiksberg Kommune hvis træet er over 25 år 

gammelt eller markant i gadebilledet - som de to træer her. Man må kun fælde træet hvis det er sygt eller til 

fare for borgerne. Hestekastanjen har fået helt brune blade på grund af minermøl. Foto: S. Holgersen. 

Og i hverdagen kæmper 

Karsten Klintø og resten af 

Vej- og Park for træerne med 

næb og klør; hvad end det er 

en virksomhed, som prøver at 

fælde en mægtig blodbøg, eller 

en beboer i en boligforening 

er træt af at den gamle 

kastanje i gården skygger og 

beder viceværten om at fælde 

den. For den går ikke. 

Det er forbudt at fælde træer 

som er mere end 25 år 

gamle, men det er kommunalbestyrelsen 

der beslutter hvilket 

træer som bør blive stående. 

Og indtil videre har politikerne 

lyttet, når kommunens 

træfolk har taget ordet. 

Det betyder også at Rasmus 

og de andre i driftsafdelingen 

kører rundt og vander træer i 

regnvejr. Selv under skybruddene 

som smider hundreder af 

milliliter vand på hver af kommunens 

få kvadratmeter. 

„Herinde midt i byen er 

plantehullerne jo ikke særligt 

store, så de kan ikke nå at 

trække særligt meget vand 

ind. Men der er blevet lagt 

drænrør i jorden som vi så 

vander i uanset vejret indtil 

træet er fem år,“ forklarer 

Rasmus Andersen. 

Tidligere var der faktisk flere 

vejtræer i Frederiksberg Kommune 

som døde af for meget 

og ikke for lidt vand. Det var 

nu ikke fordi Rasmus og driftsfolkene 

gik amok med vandkanden. 

„Hvis der har stået for meget 

vand i jorden i lang tid, så 

dør rødderne på grund af iltmangel 

og anaerob gæring. Vi 

gjorde så det, at vi lavede ‘kuvøser’, 

og det gav pote. Normalt 

kan man ikke have mere 

end 30-40 centimeter organisk 

materiale, for så bliver det 

problematisk længere nede, 

men vi prøvede at tilføre ilt 

nedefra. I en kuvøse laver man 

plantehullerne så store som 

muligt, også ud under parkeringsarealer 

og cykelstier med 

rodvenligt bærelag. I bunden 

af hullerne har vi udluftningslag 

og så et rør op til overfladen. 

Så får jorden ilt fra begge 

sider og gasudsivningen ryger 

op gennem røret,“ forklarer 

Karsten Klintø. 

På Frederiksberg har de altså 

kuvøser til træerne. Nogle ville 

kalde det at gå til yderligheder. 

Andre ville kalde det kærlighed. 

❏ 


Løvenholm skov i Løvenholm skovdistrikt efter januarstormene 2005. Samtidig som en orkan rev sig gennem 

Amazonas og væltede omkring en halv milliard træer. Billedet viser et hugstforsøg. Intakt efter stormere var 

kun den ikke tyndede parcel og til dels den tyndede parcel der lå i læ af den urørte. Foto: Skov & Landskab. 

Når stormen tager på skovtur 

Nok over en halv milliard træer faldt i Amazonas i én storm. 

Det var 70 gange flere end i decemberstormen i Danmark i 1999 


På landsplan er der intet 

komplet overblik over antallet 

af træer i de dybe skove. 

Hverken herhjemme eller i udlandet. 

Derfor har det vakt opsigt 

at det er lykkedes forskere 

fra Tulane University at give et 

kvalificeret bud på hvor mange 

træer der væltede i en 

voldsom januarstorm som pløjede 

gennem Amazon-junglen 

i 2005. Mellem 441 og 663 millioner 

træer lyder buddet der 

netop er blevet offentliggjort i 

tidsskriftet ‘Geophysical Research 

Letters’. 

Forskerne sammenlignede 

satellitbilleder fra før og efter 

stormen og opdagede store 

forandringer i skovens refleksivitet. 

Uforstyrrede skove har 

nemlig et lukket, grønt kronedække. 

Derfor afslører en 

pludselig lysning i kronedækket 

- hvor død vegetation, 

skovbundens krat og træ kan 

ses - at et træ er væltet. Det 

kaldes et ‘woody signal’ og 

holder kun et års tid i Amazonas, 

for derefter overvokser 

vegetationen lysningen. 

38 

Det betyder at man kan med 

nogen nøjagtighed tidfastsætte 

hvornår træet væltede. I 

dette tilfælde til stormen som 

den 16.-18. januar 2005 drog 

mere end 1000 kilometer hen 

over Amazon-junglen med 

vinde på 145 km/t. 

Stormenes træhugst 

Danmark blev også ramt af 

flere januarstorme samme år, 

men det er ikke den folk tænker 

på, når talen falder på 

voldsom blæst i Danmark. Den 

ære løber decemberorkanen i 

1999 med. Her målte Danmarks 

Meteorologiske Institut 

vindstød på op til 185 km/t og 

den højeste middelvind på 

Rømø op 137 km/t. 

Dengang væltede der ifølge 

Dansk Skovforening 3,6 millioner 

m 3 træ. Det svarer til næsten 

to års skovhugster der røg 

med ét hug, men ingen ved 

nøjagtigt hvor mange træer 

det drejede sig om. De nysgerrige 

kan dog godt regne sig 

frem til et kvalificeret gæt, fortæller 

seniorkonsulent ved 

Skov & Landskab, Bruno Bilde 

Jørgensen. 

„Der væltede langt flest nåletræer 

i stormen som ramte 

det sydlige Danmark hårdest. 

Især Sønderjylland er præget 

af store rødgranplantager, og 

eftersom et nåletræ - i hvert 

fald rødgran og sitkagran - bliver 

ustabilt når det når omkring 

13-14 meter i højden og 

hvis man samtidigt tynder ud i 

bevoksningen. Derfor udgjorde 

rødgran og sitkagran cirka 

90% af det faldne nåletræ. 

Tyndes nålebevoksningen ikke, 

er den ganske stabil overfor 

almindelige storme.“ 

Hvis man vil vide nogenlunde 

hvor mange træer der væltede 

i 1999, skal man finde et 

‘gennemsnitstræ’ hvilket udmærket 

kunne være en rødgran 

på 20 meter med en diameter 

på 22-25 cm. Man kan 

så holde dette gennemsnitstræs 

anslåede vedmasse op 

mod den samlede vedmasse af 

stormlagte træer. Det vil svare 

til 6,7-8,7 millioner stk. nåletræer. 

Det skal understreges at 

der virkelig vil være tale om et 

slag på tasken, understreger 

Bruno Bilde Jørgensen. 

Stærkere skove 

Siden 1999 er de danske skove 

til gengæld blevet bedre til at 

modstå kommende storme. 

Hovedårsagen er dog ikke darwinistisk, 

men skyldes primært 

menneskets indsats og ikke de 

overlevende træers unikke 

egenskaber, forklarer ingeniør 

Ib Holmgård Sørensen fra Skov 

& Landskab. 

„Skovene er set over én kam 

blevet mere robuste. Særligt 

udsatte er jo de store flader af 

ensartede træer der især præger 

Midt- og Vestjylland. Men 

i Skov & Landskab arbejder vi 

på at konvertere det til mere 

stabil skov ved at indføre en 

højere andel af løvtræer, typisk 

eg der er mere vindstabil. 

Hvis naturen selv fik lov til at 

bestemme, ville den være 

langt mere stormstabil. Det er 

vores monokulturer i nåletræ 

der gør skovene så udsatte. 

Derfor er de seneste års øgede 

fokus på naturnær skovdrift - 

der bl.a. giver en mere uensartet 

træbestand - også med til 

at sikre mere robuste skove. 

Men samtidig skal man huske, 

når vejret er så ekstremt som i 

1999, vil også normale bevoksninger 

med ellers robuste arter 

lægge sig ned,“ understreger 

Ib Holmgård Sørensen. 

Og hvis vi kigger ud i verden, 

er det ikke nogen dårlig 

idé med mere robuste skove. 

Mens dette nummer af Grønt 

Miljø er i trykken, raser orkanen 

Earl mod New England på 

USA’s østkyst. Det er 19 år siden 

en orkan sidst nåede i 

land her, og meteorologerne 

forventer en usædvanlig aktiv 

stormsæson i år fra midt-august 

til midt-oktober. The National 

Hurricane Center regner 

med 14-20 navngivne storme, 

8-12 orkaner og 4-6 store orkaner. 

Det er næsten dobbelt så 

mange storme som normalt på 

et helt år. Det er som bekendt 

svært at spå, især om vejret. 

Men man får unægtelig følelsen 

af at noget er i gære. ❏ 

KILDER 

Interview med seniorkonsulent Bruno 

Bilde Jørgensen og ingeniør Ib Holmgård 

Sørensen, Skov & Landskab. 

Negrón Juárez m.fl. (2010): Widespread 

Amazon forest tree mortality 

from a single cross-basin squall line 

event. Geophysical Research Letters. 

www.sl.life.ku.dk. 


Miljøvenlig brug af træ i have og landskab 

MILJØVENLIG BRUG AF 

TRÆ 

I HAVE OG LANDSKAB 

HAVE & LANDSKABSRÅDET 

Miljøvenlig brug af træ 

i have og landskab 

Hæftet fra 2001 er udsolgt, 

men stadig relevant og nu fri 

på www.grontmiljo.dk. Se under 

‘særtryk’. 

På 28 sider gennemgås brug 

af træ til småkonstruktioner i 

udemiljøet med særlig vægt 

på konstruktiv beskyttelse. 

Man kan også læse om træets 

opbygning og nedbrydning, 

træmaterialer, konstruktioner, 

overfladebehandling og om 

marked og pristendenser. 

Der findes mere glyphosat og AMPA i grundvandet 

Danmarks mest anvendte pesticid, glyphosat 

og dets nedbrydningsprodukt AMPA, bliver 

fundet stadig hyppigere i grundvandet. Ifølge 

Grundvandsovervågningen 2009 fra De Nationale 

Geologiske Undersøgelser for Danmark 

og Grønland (GEUS) er glyphosat nu fundet i 

knap 3% af de aktive vandværksboringer der 

er analyseret for stoffet, mens AMPA er fundet 

i 1,5% af boringerne. Dermed er glyphosat 

det pesticid der findes tredjehyppigst. 

Topscorer er BAM (2,6-dichlorbenzamid) 

der er nedbrydningsprodukt efter dichlorbenil 

der under navne som Prefix og Casoron 

SPECIAL MASKINER A/S 

Individuelle 

løsninger tilpasset 

kundens ønsker 

og behov 

Turf Cutter. Lille og effektiv 

maskine til udskiftning af græs på 

bl.a. golfbaner og sportpladser. 

Pris: 21.000,- ekskl. moms. 

www.special-maskiner.com . Tlf. 6256 1667 

vejarbejde • skov græs vandløb snerydning 

sder blev brugt på som jordmiddel på bl.a. belægninger. 

Det blev forbudt i 1996, men findes 

i dag i 19,6% af de analyserede boringer. 

For ti år siden fandt man ikke glyphosat i 

grundvandet, og det man finder nu findes 

stadig i det øvre grundvand. Glyphosat er ellers 

kendt for at binde sig til lermineraler og 

jernoxider, men kan smutte forbi i sprækker i 

jorden og i gamle brønde. Der er i flere år 

sket et fald i fundet af pesticider i vandværksboringer, 

men det er i 2009 vendt til en lille 

stigning. GEUS venter at problemet tiltager i 

takt med at pesticiderne siver længere ned. 


gmPUBLIKATIONER 

... „måske den allerfineste plan, men der må sættes spørgsmålstegn ved om den er mulig er i det hele taget, dog, skulle jeg selv vælge, jeg tror det 

blev denne,“ skriver mesteren selv om denne regnbuehave hvor lave hække deler haven i rækker præget af hver sin blomsterfarve. 

ANMELD EN KLASSIKER 1 

De 39 utypiske haver 

C.Th. Sørensen viste med sine typehaver hvor 

rige mulighederne er i parcelhushaven 

39 forskellige skitser til den 

samme parcelhushave. Til hver 

skitse lidt tekst og et referencebillede 

der illustrerer skitsens 

hovedidé. Og et kort forord. 

Det er i al sin enkelthed 

konceptet bag C.Th. Sørensens 

‘39 haveplaner’ med undertitlen 

‘Typiske haver til et typehus’. 

Bogen er fra 1966, dengang 

parcelhusbyggeriet 

boomede med alle sine typehuse, 

men ingen typehaver. 

C.Th. var 73 år da han skrev 

bogen der skulle blive en lille 

klassiker. Både fordi skitserne 

viste sig at være meget inspirerende. 

Og fordi de var tegnet 

af ham, landets mest kendte 

40 

og velrenommerede havearkitekt. 

I de uprætentiøse streger 

og ord fornemmes destillatet 

af hele C.Th.s talent, rutine og 

viden. Man kan i nedskaleret 

form finde træk fra hans tidligere 

og berømmede anlæg. 

C.Th. kalder selv bogen for 

en ‘lille undersøgelse af hvilke 

muligheder der er i en meget 

almindelig havesituation’. Og 

dem er der nærmest uendelig 

mange af. „Det har overrasket 

mig meget at disse muligheder 

er så talrige, her har jeg udvalgt 

39, men jeg kunne let 

give Dem ti gange så mange,“ 

som han selv skriver. Tonen er 

høflig og ydmyg, selv om af- 

senderen havde al den autoritet 

nogen kunne ønske sig. 

Det er rigdommen af designmuligheder 

der er budskabet. 

Ingen detaljer, ingen 

plantelister, ingen arbejdstegninger, 

men masser af variation 

i rum, vægge, gulv og arealdisponering. 

Hver skitse sit 

hovedtema. F.eks. Lund og lysning. 

Radiære espaliers. Drivhushave 

til en entusiast. Forsænket 

blomsterhave. Flot placeret 

rum. Have til fest. Huset i 

et skovbryn. Bare for at tage 

syv af dem. 

„Enkelt sagt er det klogt på 

et lille areal at nøjes med et af 

den større haves elementer, i 

visse tilfælde at se sin have 

som ét rum,“ skriver han. Formerne 

er enkle og ofte i den 

meget geometriske stil som 

C.Th. er kendt for. De bløde 

kurver skulle plantevæksten 

nok sørge for. 

Hver skitse illustreret af et 

referencebillede der illustrerer 

skitsens tema. Det er ofte fra 

den klassiske havekunst. C.Th. 

satte selv den franske barokhave 

højest. Man finder da også 

en parterrehave, men generelt 

står de engelske forbilleder 

stærkere. 

Ville typehaverne se ander- 


ANMELD EN KLASSIKER 

Faglitteraturen inden for det grønne - anlægsgartneri, haveog 

landskabsarkitektur mv. - har også sine klassikere som man 

stadig kan læse med fagligt udbytte. Eller kan man? Holder de 

i dagens virkelighed hvor der er helt andre forudsætninger for 

vores arbejde end dengang bøgerne blev skrevet? Eller har de 

højst historisk og nostalgisk interesse? 

Det kan jo komme an på en prøve. Grønt Miljø vil fremover anmelde 

klassikere nu og da og begynder med C.Th. Sørensens 

‘39 haveplaner’ fra 1966. Læserne er meget velkomne til at selv 

at foreslå og anmelde en klassiker. Henvendelse på sh@dag.dk. 

C.Th. Sørensen (1893-1979) var 

en af vor tids største havearkitekter 

og skrev flere bøger som kan 

betragtes som grønne klassikere. 

ledes ud i dag? Ja helt sikkert. 

Alene fordi grundene som regel 

er mindre end dengang, 

mens husene er større. C.Th.s 

standardsituation er en have 

på 810 m 2 med et knap 100 m 2 

stort hus. I dag skal der også 

gerne afsættes mere plads til 

parkering, skure og carporte. 

Selv om C.Th. selv bemærker 

at soldyrkelsen har taget til, så 

tager han ikke helt de solhensyn 

som man i dag er nødt til, i 

hvert fald på terrassen. Og han 

trækker ofte store veksler på 

haveejernes lyst til at bruge tid 

på at holde haven og evnerne 

til gøre det. Til typehaven anno 

2010 ville man nok gøre 

haverne mere plejevenlige. 

C.Th. har også flere dyrkningshaver 

med og skriver i nogle 

tilfælde at frugt, pyntegrønt 

m.v. kan give ejeren en indtægt! 

Her fornemmer man 

ikke bare at det er 1966, men 

også at forfatteren har rod i 

en endnu ældre havekultur. 

Tiden præger også bogens 

udstyr. Der er en verden til forskel 

til i dag hvor man digitalt 

kan visualisere idéerne så godt 

de kan ligne fotografier af de 

færdigt udviklede anlæg. 

C.Th. nøjes med en skitse af de 

faste elementer - huset og de 

afgrænsende hække og hegn - 

og tegner hen over det, nok 

på et transparent papiroverlæg 

som bagefter kan trykkes i 

den røde farve sammen med 

maskinskrevne tekster. Det ser 

teknisk set ret primitivt ud, 

men formidler alligevel idéen 

ganske klart. 

Bogen blev godt 30 år senere 

genudgivet under den mere 

rammende titel: ‘Utypiske haver 

til et typehus. 39 haveplaner.’ 

Det typiske var blevet til 

det utypiske. Ikke fordi tiden 

havde forandret sig så meget. 

Typiske var haverne heller ikke 

i 1966. Begrebet ’typiske haver’ 

skal vel forstås som ‘typehaver’ 

ligesom ‘typehuse’. 

Den nye og smukkere udgave 

fik samme layout med 

affotograferet tekst, men billedreproduktionerne 

er nye og 

bedre, de røde skitser er blevet 

grønne, Sven-Ingvar Andersson 

indleder, og et hårdt og 

farvestrålende omslag har afløst 

den oprindelig knaldrøde 

karton. Og så har den ofte 

gengivne rejste plan af C.Th. 

Sørensens favorit, den afsluttende 

regnbuehave, afløst det 

oprindelige referencebillede 

fra en historisk have. 

Det er en hurtigt læst bog 

med mange gode baggrundsideer 

til baghovedet. Nogle 

forudsætninger holder ikke 

længere, men bogen har mere 

end historisk interesse tilbage. 

Man kan stadig blive inspireret 

af C.Th.s kreative leg med med 

formerne og kække brug af 

forbillederne. sh 

C.Th. Sørensen: 39 haveplaner. Typiske 

haver til et typehus. Arkitektens 

Forlag 1966. 84 s. 

C.Th. Sørensen: Utypiske haver til et 

typehus. Christian Ejlers Forlag 1997. 

84 s. Forlaget blev opløst i 2008, og 

bogen kan tilsyneladende nu kun købes 

antikvarisk. 

Med en engcon tiltrotator skaber 

du dine egne mesterværker. Den er et 

professionelt stykke værktøj, som garanterer 

et topresultat – ganske enkelt et 

suverænt konkurrencemiddel. 

ENEMARK 

GRUPPEN 

The noble art of digging 

RAPID EURO 

med 

LIPCO 

stennedlægningsfræser 

Basismaskinen er 

fuldhydraulisk 

med el-tilkobling 

H.G. ENEMARK A/S 

Baldersbæksvej 40, 2635 Ishøj 

www.hg-enemark.dk 

e-mail: hge-enemark.dk 


www.syre.se 

Danmark: engcon, Vedtoftevej 42, DK-5620 Glamsbjerg 

Tel 2020 3584 • Fax 6479 2110 • h.bolting@engcon.dk 

engcon, Box 111, SE-833 22 Strömsund 

Tel +46 (0)670 178 00 • Fax +46 (0)670 178 28 

info@engcon.se • www.engcon.se 

Grønt_92x134_DK_golf.indd 1 08-07-07 11.29.23

42 

ANALYSE 

IDÉUDVIKLING 

RÅDGIVNING 

PLANLÆGNING 

FORMIDLING 

STIEN 

BYEN 

SKOVEN 

LANDET 

VANDET 

FUNKTIONALITET 

VITALITET 

ÆSTETIK 

NATUR 

KLIMA 

ADGANG 

OPLEVELSER 

BEVÆGELSE 

SUNDHED 

OPHOLD 

KONTAKT 

33 36 38 76 

LANDSKAB.NU 

INFO@LANDSKAB.NU 

gmPUBLIKATIONER 

Klimaledelse. Af Hans-Martin 

Friis Møller, Eva Born Rasmussen 

og Sigurd Bunk Lauritsen 

(red.) Grontmij Carl Bro og 

Forlaget Andersen 2010. 4. udgave. 

Håndbog (3480 kr.) eller 

internetadgang (2980 kr.) 

www.forlagetandersen.dk. 

På baggrund af 46 eksperters 

viden beskrives værktøjer og 

strategier til at håndtere klimaudfordringen 

og skabe en 

klimastrategi der bygger på 

en helhedsorienteret tilgang, 

fornuftig forretningssans og 

bæredygtighed. Udgangspunktet 

er at klimaforandringerne 

er et faktum og der 

med en ny ledelsesudfordring 

for virksomheder og myndigheder. 

Snart er klimaprofilering 

af virksomheden, grønne 

regnskaber og klimarapportering 

en nødvendighed. Om lidt 

er virksomhedens konkurrenceevne 

afhængig af hvor god 

en klimaledelse den udøver. 

Teknologisk indsigt. Energi 

og miljø i kommunerne. 

Mediehuset Ingeniøren A/S i 

samarbejde med Kommunalteknisk 

Chefforening 2010. 

www.ing.dk/emk. Årsabonnement: 

6.499 kr. 

Nyt nyhedsbrev om energi, 

miljø og klima henvendt til de 

kommunale tekniske chefer og 

miljø-, klima- og energimedarbejdere. 

Nyhedsbrevet kommer 

2-3 gange om ugen. 

Landsplanredegørelse 

2010. Miljøministeriet. 2010. 

3o s. www.blst.dk. 

Redegørelsen indeholder de 

principper og prioriteringer 

som regeringen mener at 

kommunerne skal planlægge 

efter. Den skal ses i sammenhæng 

med regeringens øvrige 

politiske initiativer, herunder 

aftalerne om en grøn transportpolitik 

og Grøn Vækst. Der 

fokuseres på Danmarks geografiske 

områder og de tilsvarende 

planlægningsmæssige 

udfordringer. 

Herregårdsjagt i Danmark. 

Af Jesper Laursen. Gads Forlag 

i samarbejde med Moesgård 

Museum og Dansk Jagt- og 

Skovbrugsmuseum 2009. 454 s. 

399 kr. www.gad.dk. 

I samlet form fortælles historien 

om livet under og omkring 

jagten på de danske herregårde 

som den fandt sted 

indtil mellemkrigstiden, herunder 

også vildtopdræt og vildtpleje, 

og krybskytteri. Jagten 

var en central del af både 

hverdagen og det selskabelige 

liv på herregårdene. Den var 

med til at udforme det danske 

landskab og spillede en afgørende 

rolle for hvordan jagten 

udviklede sig i Danmark. 

Københavns genrejsning 

1990-2010. Af Holger Bisgaard. 

Bogværet 2010. 194 s. 

278 kr. www.bogvaerket.dk. 

Fortælling om hvordan København 

har rejst sig fra en 

nedslidt og socialt belastet by i 

1980’erne til et kreativt vækstcenter. 

Som årsagen anføres 

bl.a. samarbejde mellem stat 

og kommune og integreret 

økonomisk og fysisk planlægning. 

Udviklingen præges af 

tre bølger: Først Ørestad, Metro, 

lufthavnsudvidelse, bro til 

Sverige og statslige byggerier. 

Dernæst store erhvervsbyggerier 

og sidst store boligbyggerier 

og havneplaner. 

Garten und Kulturen. Deutschen 

Gesellschaft für Gartenkunst 

und Landschaftsarchitektur. 

DGGL. Callwey 2010. 108 s. 

www.callwey.de. 

Årsskrift fra det tyske selskab 

for havekunst og landskabsarkitektur. 

I 18 artikler beskrives 

strømninger inden for have 

og kultur verden rundt, 

bl.a. om gamle ægyptiske haver, 

engagement af borgere i 

drift af byens grønne områder 

og botaniske haver. 

Beatrix Farrand: Private 

Gardens, Public Landscapes. 

Af Judith B. Tankard. Monacelli 

Press 2009. 240 s. 

www.randomhouse.com. 

www.plantarum.dk. 

Om den amerikanske landskabsarkitekt 

Beatrix Ferrand 

og hendes virke i 1900-tallets 

første del. Hun var inspireret 

af Gertrude Jekyll og er kendt 

for sine blomsterbede. Hun 

blev også konsulent for botaniske 

haver, men er måske 

mest kendt for haven ved 

Dumbarton Oaks. 

Close: Landscape Design 

And Land Art In Scotland. 

Allan Pollok-Morris. Northfield 

Editions 2010. 288 s. 

www.northfieldeditions.com. 

www.plantarum.dk. 

Rejsebeskrivelse med masser 

af billeder fra en tur rundt til 

22 havedesignere og landartkunstnere 

i Skotland. Genudgivet 

og udvidet i forhold til 

førsteudgaven i 2008. 


Detaljeret landkort 

på Garmin-gps’en 

Med et blik på gps-enkan man 

nu aflæse danmarkskortet i 

målestoksforholdet 1:10.000. 

Hidtil man vi måtte nøjes med 

en detaljeringsgrad som et almindeligt 

bilkort. Den digitale 

løsning, der hedder Topo Danmark, 

tilbydes af gps-leverandøren 

Garmin på grundlag af 

Kort- og Matrikelstyrelsens 

kortgrundlag. Kortet koster 

omkring 1500 kr. og er kun 

beregnet til Garmin-gps’er. 

Man kan zoome og scrolle på 

kryds og tværs af hele landet 

og f.eks. finde de nærmeste 

skovstier, aflæse højdekurver 

Lindholm Maskiner A/S kan nu 

præsentere rotorklippere til 

golfbaner, boldbaner og parker 

af mærket Progressive. De 

er på klassisk manér traktortrukne 

og PTO-drevne. De 

mange modeller spænder fra 

169 til 670 cm arbejdsbredde 

og fra ét til fem led. Femledsmaskinen 

Pro-Flex 120 har kun 

300 cm arbejdsbredde, men 

og anddybder. De digitale kort 

er bl.a. henvendt til de geocachere 

som også tager vel 

imod det, se f.eks. anmeldelse 

på www.geocacheren.dk 

Progressives pto-drevne rotorklippere 

kan til gengæld følge terrænet 

nøje uden at skalpere. 

www.lindholmmaskiner.dk. 

CityCat 1000 

• Totalhøjde under 2 m 

• Lille venderadius 

• Stort førerhus 

• Enkel joystickbetjening 

med én hånd 

• Serviceinterval 1000 timer 

Kampagnepris på DK Pakke 

29.900,- 

Aircondition 

Firehjulsstyring 

Rotorblink 

Bakkamera 

Radio/CD 

Slangerulle med vand 

Løvsugerslange 

Manuel centralsmøring 

Bakalarm 

CityCat 2020 

• Knækstyret 

• EURO 5 dieselmotor 

• Enkel og let 

programmerbar styring 

• Servicevenlig 

Kampagnepris på DK Pakke 

29.900,- 

Aircondition 

Radio/CD 

trepunktssikkerhedssele 

Cruise Control 

Rotorblink på kabine 

Bakalarm 

Løvsugerslange (4,8 m) 

Slangerulle med vand 

Opvarmede sidespejle 

Forhandler: Rimas - Løgstør - 96 66 03 99 www.helmstmt.com 

www.helmstmt.com 


Industrinatur som grøn oase 

Industrinatur er et interessant koncept når man skal omdanne tidligere industrielle landskaber 

Af Mikkel Zoffmann Jessen og Bo Holm-Nielsen 

Gennem de sidste årtier er 

der sket store ændringer i 

de vestlige landes industrielle 

landskaber. Industrivirksomheder 

har rykket deres produktion 

til lande og regioner uden 

for Europa og efterladt funktionstømte 

landskaber med ringe 

værdi for samfundet. Det er 

en tendens som også findes i 

Danmark, dog i mindre omfang 

og med færre sociale og 

økonomiske konsekvenser end 

man ser i f.eks. Tyskland og 

England. 

De tidligere industrielle 

landskaber er ikke kun et 

planlægningsproblem af økonomisk, 

social og økologisk karakter. 

De indeholder også et 

potentiale for nytænkning og 

muligheder for at etablere interessante 

og alternative landskaber. 

Denne artikel er skrevet på 

baggrund af vores speciale på 

landskabsarkitektstudiet ved 

Københavns Universitet. Det 

behandler omdannelse af 

44 

postindustrielle landskaber og 

specifikt udvikling af en transformationsstrategi 

for Stålvalseværket 

i Frederiksværk. I forbindelse 

med specialet har vi 

været på studieture til Emscher 

park i Ruhrdistriktet og 

til Berlin. Her får man et indblik 

i hvordan man i Tyskland 

arbejder med naturen når man 

omdanner tidligere industrielle 

landskaber. 

Bauausstellung 

Ruhrdistriktet var op gennem 

det 20. århundrede et centralt 

område for kul- og stålindustri 

og rygrad i den tyske økonomi. 

Økonomiens gradvise globalisering 

medvirkede til at 

området fra sidst i halvfjerdserne 

til midt i halvfemserne 

mistede cirka 270.000 arbejdspladser 

og fik en arbejdsløshed 

på cirka17%. Det var derfor 

afgørende for regionens 

fremtid at der blev igangsat 

initiativer til at ændre på de 

økonomiske, sociale og økolo- 

giske udfordringer som man 

stod over for. 

I 1989 indledtes en proces 

som skulle løbe ti år og gennemføres 

som en Bauausstellung 

(byggeudstilling). En byggeudstilling 

betragtes som et 

alternativ til traditionel tysk 

planlægning som ofte er styret 

oppe fra og ned. Med den alternative 

strategi blev der 

skabt en organisation (IBA) 

som involverede flere offentlige 

instanser med statslige, regionale 

og kommunale og en 

række private aktører. IBA 

skulle fungere som initiativtager, 

agent, koordinator, promotor 

og pr-formidler for de 

mange enkeltprojekter og involverede 

aktører. 

Akupunktur 

Emscher Park fremstår som det 

største og mest succesfulde 

projekt til dato. Emscher Park 

er ikke en park i traditionel 

forstand, men dækker over et 

areal langs floden Emscher på 

70 kilometer i længden og 15 

kilometer i bredden. 

Grundet områdets enorme 

skala og problemstillingens 

komplekse karakter valgte 

man en form for ’akupunkturstrategi’. 

Cirka 200 projekter 

er i dag gennemført, og omkring 

250 er på vej. På grund 

af Ruhrdistriktets veludbyggede 

infrastruktur, arbejdsløsheden 

og dens sociale følger 

valgte man at fokusere på 

bløde værdier som sociale og 

kulturelle aspekter, rekreative 

forhold og naturen. 

Denne strategi blev også 

valgt af økonomiske og ressourcemæssige 

årsager. Det 

ville blive for dyrt at oprense 

forurenet jord, starte naturgenopretningsprojekter 

og 

udvikle de sociale og kulturelle 

forhold over hele Emscher 

Parks store område. 

Industrinatur blev det koncept 

som skulle være med til at 

kickstarte en forgrønnelse. 

Helt banalt handler det om at 

Naturpark Südgelände i Berlin er et gammelt rangerterræn der lå øde hen og over 30-40 år udviklede sig til et urbant vildnis. Nu er det udpeget 

som naturbeskyttelsesområde og åbnede som offentlig tilgængelig naturpark i år 2000. 


Landschaftspark Düisburg Nord. Dele af området er karakteriseret af bevoksninger af hovedsageligt af spontant etableret birk med enkelte pil. 

De lyse og lette birk står som modspil til industriens tekniske og tunge konstruktioner der står tilbage som efterladte skulpturelle elementer. 

lade naturen indvandre og 

etablere sig i samspil med de 

specifikke økologiske forhold 

som industrien har efterladt. 

Det er en strategi der som udgangspunkt 

ikke kræver det 

store i ressourcer og forvaltning, 

men som på sigt stiller 

en række spørgsmål om drift, 

anvendelse og æstetik. 

Industrinaturens æstetik 

Landschaftspark Duisburg- 

Nord er et af de gennemførte 

projekter og et godt udgangspunkt 

for en diskussion af industrinatur 

i forhold til drift, 

anvendelse og æstetik. 

Landschaftspark Duisburg- 

Nord er i dag en kulturel, social 

og rekreativ værdifuld landskabspark 

i Duisburg. Parken 

er anlagt på det 5 ha tidligere 

Thyssen-Hüttenwerk der fra 

1901 til 1985 producerede stål 

og gas. I dag, 25 år efter, fremstår 

området som alternativ 

park og 1:1-museum. Både i 

funktion og beplantning adskiller 

det sig fra traditionelle 

parker. De lyse og lette birke 

står som modspil til industriens 

tekniske og tunge konstruktioner 

der står tilbage som efterladte 

skulpturelle elementer. 

De industrielle konstruktioner 

som er underlagt tidens og 

vejrets forandringsprocesser, 

danner et samspil med beplantningens 

dynamiske udvikling. 

Dette sampil kan man 

kalde successionsæstetik. Her 

er det forandring og forvandling 

som er i fokus. 

Driftsmæssigt betyder det at 

man må gå bort fra en traditionel 

parkdrift hvor man bl.a. 

gennem beskæringer af de enkelte 

træer generelt forsøger 

at fastholde en statisk situation. 

I stedet skal driften forholde 

sig til at de fysiske omgivelser 

er under konstant forandring 

og at arealanvendelsen 

ikke er defineret på forhånd. 

Når industrinatur bliver gjort 

til beplantningsprincip skal der 

i driften bl.a. trækkes på viden 

fra skovbrug og især den del 

af skovbruget som handler om 

naturnær skovdrift. I naturnær 

skovdrift tager man udgangspunkt 

i de økologiske forhold 

som gælder for et givent område 

og udvikler en skovtype 

med træer af forskellig art og 

forskellig alder. Det kræver et 

indgående kendskab til bestandes 

successionsforløb for 

at kunne styre og udvikle de 

æstetiske kvaliteter og rekreative 

muligheder. 

Industrinatur som beplantningsprincip 

understøtter også 

områdets funktion som 1:1museum. 

For det første er beplantningen 

med til at understøtte 

parkens karakter som 

noget anderledes og ukontrolleret 

der skiller sig ud fra det 

omliggende styrede samfund. 

Man opfordres til at gå på opdagelse 

i landskabsparkens industrielle 

omgivelser. Med få 

simple indgreb er der skabt tilgang 

til de tekniske anlæg og 

dermed mulighed for at udforske 

dem. 

Andre steder har stål- og 

gasværket fået nye programmer. 

En tidligere gasbeholder 

er omdannet til dykkercenter. 

Betonvægge som tidligere udgjorde 

ramme for råstofdepoter, 

anvendes som klatrevægge. 

Bygninger anvendes til forskellige 

kulturelle arrangementer. 

Samspillet mellem 

industrinaturen, de industrielle 

konstruktioners langsomme 

forfald og bygningernes nye 

anvendelse udgør en usentimental 

bevarelse og formidling 

af Ruhrdistriktets industrihistorie. 

Over for den ’ukontrollerede’ 

industrinatur er der enkelte 

områder med traditionel 

styret beplantning. Omkring 

ankomstarealet til parken findes 

opstammede træer plantet 

i grid. Her dannes et rum af 

mere traditionel karakter som 

et modspil til industrinaturens 

ukontrollerede og uplanlagte 

udseende. Kontrasten mellem 

den stramme beplantning og 

den spontane bevoksning understreger 

at industrinaturen 

er en bevidst strategi og ikke 

et tilfælde. 

Fra goldt til frodigt 

I Emscher Park er industrinaturen 

et beplantningsprincip 

som gør det økonomisk og 

driftsmæssigt muligt at gøre 

Emscher Park og de enkelte 

delprojekter mere grønne. I 

Naturpark Südgelände i Berlin 

er udgangspunktet modsat. 

Her er industrinaturen resultat 

af fravær af planlægning. 

Området der ligger i bydelen 

Schönenberger, fungerede 

som rangerterræn fra 1880 og 

frem til 1952. Det 18 ha store 

område lå derefter øde hen, 

og underlagt naturlig succession 

udviklede det sig de næste 


Stålvalseeværket i Frederiksværk. 

Dele af området kan overlades til den 

naturlige succession så pionerarter, 

hovedsageligt birk og skovfyr, kan etablere 

sig. Andre områder kan holdes som 

næringsfattige og kalkrige overdrev som 

begge er sjældne habitater. Jorden er 

meget kalkrig på grund af produktet 

skeovnsslagger fra stålproduktionen. 

30-40 år til et urbant vildnis. I 

slutningen af 70’erne undersøgte 

de lokale myndigheder 

områdets økologi og konkluderede 

at området grundet 

den rige flora og fauna havde 

udviklet sig til et af byens mest 

biodiverse områder. I 1999 

blev Südgelände udpeget som 

naturbeskyttelsesområde og 

åbnede som offentlig tilgængelig 

naturpark i år 2000. 

I samspil med de omdannede 

og bevarede elementer fra 

områdets industrihistorie, som 

f.eks. skinner, lamper, bygninger, 

vandhaner, vandtårn, drejeskiver, 

fungerer Südgelände 

i dag både som naturperle og 

alternativ formidler af industrihistorien. 

Adgang og beskyttelse 

Da man skulle omdanne Südgelände 

til naturpark, stod 

man over for to overordnede 

udfordringer. 

For det første skulle man 

forholde sig til hvordan området 

kunne åbnes for offentligheden 

uden at naturen ville 

lide overlast. Det blev løst ved 

at etablere et tydeligt og klart 

afgrænset stiforløb skåret ind i 

46 

det mere eller mindre tilgroede 

område. Stierne blev udformet 

dels ved at omdanne 

tidligere baneforløb til asfaltstier, 

dels ved at lave et hævet 

stiforløb gennem området. 

Herved bliver brugeren tydeligt 

adskilt fra omgivelserne, 

og der signaleres at naturen 

skal betragtes og beskyttes, 

ikke betrædes og forstyrres. 

Man forstod at den unikke 

natur var defineret af lysninger, 

lunde og lukkede bevoksninger 

i en mosaikagtig struktur. 

Tidligere undersøgelser 

havde vist at skovdækket blev 

fordoblet fra 37% til 70% mellem 

1981 og 1992, og man forventede 

at området over tid 

ville udvikle sig til en tæt lukket 

skov med tab af plantesamfund, 

karakteristisk flora 

og fauna, åbne områder og 

variation af rum. 

For at undgå det, blev den 

driftsmæssige løsning at kombinere 

den naturlige succession 

med styring og kontrol. 

Målet er at fastholde den mosaikagtige 

struktur. Ved at tillade 

den naturlige succession 

på visse områder og samtidig 

kontrollere at de åbne områ- 

der ikke gror til, bevarer man 

den naturmæssige værdi. 

I dag er området habitat for 

en række plante- og dyrearter 

herunder 366 arter af bregner 

og blomster, 28 ynglende fugle, 

49 svampe, 14 græshopper 

og fårekyllinger, 57 edderkopper 

og ikke mindst 208 arter af 

bier og hvepse. 

Stålvalseværket 

I både Emscher Park og Südgelände 

har industrinatur vist 

sig som en beplantningsstrategi 

der indeholder en række 

fordele. For det første er det 

en effektiv måde at forgrønne 

større arealer på med relativt 

få midler. For det andet får 

man anderledes grønne områder 

på grund af samspillet 

mellem det økologiske udgangspunkt 

som industrien efterlader 

og naturens succession. 

Udtryksmæssigt placerer 

de sig mellem natur, skov og 

park, og driftsmæssigt ligger 

de i grænselandet mellem 

parkforvaltning, naturforvaltning 

og skovdrift. 

Naturen har en utrolig evne 

til at tilbageerobre tidligere 

forstyrrede og forurenede om- 

råder og inden for en relativ 

kort periode at udvikle meget 

biodiverse naturtyper. Det er 

et potentielt aktiv i fremtidig 

planlægning af tidligere industrielle 

områder. Dette potentiale 

har vi sat ind i en dansk 

kontekst, nemlig Stålvalseværket 

i Frederiksværk. Her er der 

problemstillinger meget lig de 

tyske. Derfor har det på flere 

niveauer været muligt at overføre 

erfaringer og konklusioner 

til Stålvalseværket. 

Stålvalseværksområdet omfatter 

cirka 40 ha eller en fjerdedel 

af hele byens areal. Det 

er derfor en kæmpeudfordring 

for kommunen, både 

økonomisk og byudviklingsmæssigt. 

Derfor valgte vi en 

strategi som bl.a. fokuserede 

på to nedslagsområder som 

skal fungere som udgangspunkter 

og kickstartere for en 

fremtidig udvikling. 

I det ene ser vi muligheden 

for at omdanne et tidligere 

depotområde til industrinaturpark. 

Tanken er at den i fremtiden 

kan udvikle sig til en helt 

unik naturtype og formidle 

områdets helt specielle historie 

gennem beplantningen. 


Depotområdet er opbygget 

dels af opfyldsmateriale af 

sand pumpet ind fra Roskilde 

fjord, dels af restproduktet 

skeovnsslagger fra stålproduktionen. 

Skeovnsslagge var oprindeligt 

kalk udvundet i Faxe 

Kalkbrud og indgik i processen 

for at sikre stålkvaliteten. I dag 

ligger det som et kalkrigt fundament 

på depotområdet. 

Depotområdet udgør således 

et område med et økologisk 

udgangspunkt som kun 

findes få andre steder i Danmark, 

heriblandt Faxe Kalkbrud, 

Møns klint samt områder 

ved Thisted, syd for Ålborg 

og nord for Grenå. 

Vi foreslår at dele af området 

overlades til den naturlige 

succession så pionerarter, hovedsageligt 

birk, men også 

skovfyr, kan etablere sig. Andre 

områder holdes som næringsfattige 

og kalkrige overdrev 

som begge er sjældne 

habitater i Danmark. 

Kalkrige overdrev er ofte karakteriseret 

af en meget artsrig 

flora. Den kan omfatte arter 

som rundbælg, stivhåret 

kalkkarse, bakkestilkaks, nøgleblomstret 

klokke, vårstar, 

bakketidsel, stor knopurt, 

tyndakset gøgeurt, stor gøgeurt, 

hulkravet kodriver og opret 

hejre. Derudover er overdrevene 

vigtige for den danske 

fauna. En stor del af Danmarks 

cirka 18.000 insekter er 

knyttet til overdrev, herunder 

mere end halvdelen af de danske 

sommerfugle. 

Vi ser også mulighed for at 

udnytte kalken til at etablere 

en troldeskov af bøg. I ren 

kalk udvikles bøgetræer dårligt 

og vil sandsynligt udvikle 

troldevækst. Kalken vil ligeledes 

mindske optag af jern og 

mangan hvilket resulterer i 

nedsat produktion af grønkorn 

i bladene. Man kan derfor 

forvente at bøgen vil udvikle 

den karakteristisk lysegrønne 

farve som kendes fra 

bøgetræerne på Møns klint. 

Et grønt potentiale 

Set på baggrund af studieturene 

og specialet er der et stort 

uudnyttet potentiale i de tidligere 

industrielle landskaber 

for at udvikle byers grønne 

struktur. Industrinaturen kan 

bidrage til en mere grøn byomdannelse 

og bl.a. løse en 

række ressourcemæssige udfordringer 

når store industrielle 

arealer skal omdannes. 

I et bæredygtighedsperspektiv 

kan industrinaturen forventes 

at have samme kvaliteter 

som skove baseret på naturnær 

skovdrift. Begge bygger 

på eksisterende økologiske vilkår, 

herunder hydrologiske og 

jordbundmæssige forhold. 

Industrinaturen vil derfor 

have lettere ved at tilpasse sig 

klimaforandringer end mere 

traditionelle grønne områder, 

økologisk som æstetisk. Mindre 

kollaps og ændringer i 

økosystemet er allerede en del 

af den naturlige succession, og 

forandringer forårsaget af klimaet 

vil opfattes som en naturlig 

del af karakteren. 

Industrinaturen giver ligeledes 

en unik mulighed for at 

omdanne de ofte centralt beliggende 

forladte industrilandskaber 

til biodiverse grønne 

oaser til gavn for både mennesker, 

dyr og planter. Som projekterne 

i bl.a. Tyskland viser, 

er natur og industri ikke uadskillelige 

størrelser. De kan 

sameksistere og blive til unikke 

urbane grønne områder. ❏ 

Sådan er det i dag. 

Sådan kunne det blive. 

KILDER 

Andersen H.S.; Andersen H. T. (2004): 

Den mangfoldige by. Statens Byggeforskningsinstitut. 

Bothmann, Frank; Sabine Auer. 2009. 

The New Emscher Valley. Reshaping 

an urban Landscape creates regional 

Identity. I REAL CORP 2009: Cities 3.0 

- smart, sustainable, integrative. 

Braae, E. (2002): Ruinøse industrinaturområders 

’natur’ - fra materiel 

produktion til kulturel proces. Fra Fabrik 

Fabrik - industriens arkitektur i 

Aalborg. Fonden til Udgivelse af Arkitekturtidsskrift 

B. 

Clark, Lars A.: Møns klint et 75 millioner 

år gammelt landskab. 

www.netbiologen.dk. 

Ejrnæs, R. Fredshavn, J. og Nygaard, 

B. (2009): Overdrev, Enge og Moser - 

Håndbog i naturtypernes karakteristik 

og udvikling samt forvaltningen 

af deres biodiversitet. Faglig rapport 

fra DMU nr. 727. Danmarks Miljøundersøgelser 

Aarhus Universitet. 

Hartoft-Nielsen, P.; John Nousianinen 

(2001): Styring af erhvervslokalisering 

og omdannelse af ældre erhvervsområder. 

Forskningscentret for Skov & 

Landskab. 

Landschafstpark Duisburg Nord. 

www.landschaftspark.de. 

Langer, A. (2007): Urban Wildscapes - 

Pure urban nature, Nature-Park Südgelände 

Berlin. Department of 

Landscape, University of Sheffield & 

Environment Room Ltd. 

Ministeriet for fødevare, landbrug og 

fiskeri, www.netpublikationer.dk. 

Skov og Naturstyrelsen: Jordbundsforhold 

og vegetation på kalkrig 

jordbund i Drarstrup. www.sns.dk. 

SKRIBENTER 

Mikkel Zoffmann Jessen og Bo Holm- 

Nielsen er begge landskabsarkitekter. 

Artiklen er baseret på deres speciale. 


48 

Vi leverer planter af 

høj kvalitet til alle typer 

park- og haveanlæg. 

Vi tilbyder rådgivning 

i valg samt plantning, 

pasning og pleje af 

planter. 

HedeDanmarks Planteskole: 

Planteskolen Brøndlundgård 

Brøndlundvej 2 

Gabøl 

6500 Vojens 

Telefon 74 87 16 00 

Telefax 74 87 15 43 

plant@hededanmark.dk 

www.hededanmarksplanteskole.dk 

Driftsvejledning 

kan hentes som pdf 

‘Kvalitetsbeskrivelse for drift af 

grønne områder’ fra Skov & 

Landskab har været udsolgt i 

årevis, men den er tilgængelig 

som pdf på Skov & landskabs 

hjemmeside www.sl.ku.life.dk. 

Søg med stikordet ‘kvalitetsbeskrivelse’ 

eller se under publikationer> 

rapporter>rapporter 

for fagfolk. Udgivelsen er fra 

1998, og findes ikke i en nyere 

udgave. For den næsten parallelle 

‘Pleje af grønne områder’ 

er seneste udgave fra 2000. 

EU forbyder handel 

med illegalt træ 

Handel med træ af illegal oprindelse 

er blevet forbudt i EU. 

Det vedtog EU-parlamentet 7. 

juli med endelig virkning fra 

sidst i 2010. Ud over selve forbuddet 

pålægges importører 

af træ til EU at indføre et ‘påpasselighedssystem’ 

der skal 

minimere risikoen for at handle 

med ulovligt træ. Vedtagelsen 

skal være med til at hindre 

det globale skovtab som ifølge 

FAO er omkring 5,2 millioner 

hektar om året. Tabet, der er 

størst i Afrika og Sydamerika, 

finder ofte sted for at skaffe 

landbrugsjord eller for at tjene 

penge på salg af tømmer. 

Konsekvensen er både tab af 

natur, større CO 2-udledning og 

lokale sociale og økonomiske 

konsekvenser. 

Tjek det gamle vejr på nettet 

En ny hjemmeside, www.forsikringsvejret.dk, 

fortæller ikke hvordan vejret bliver, men 

hvordan det lokalt var. Det er Cowi der står 

bag tjenesten på grundlag af data fra Danmarks 

Meteorologiske Institut. Tjenesten er 

udviklet for brancheorganisationen Forsikring 

og Pension og er beregnet til forsikringsselskaber 

og forbrugere når en skade er sket. Siden 

er gratis at bruge og åbenfor alle. 

Åhus 

400 nye stier rundt 

om i Danmark 

Fra august 2010 og fire år frem 

vil Friluftsrådet etablere 

mindst 400 nye stier fordelt 

rundt i 100 danske byer. Projektet 

kaldes ‘Kløverstier’ og 

vil give befolkningen adgang 

til kultur-, frilufts- og naturoplevelser 

med motion og bevægelse. 

Stierne er inddelt i 

farvekoder der fortæller om 

længen på den givende rute. 

Grøn er 2,5 km, blå 5 km, rød 

7,5 km, mens den sorte sti kan 

være af en længde på mindst 

10 km. Kløverstierne vælges 

ud fra allerede eksisterende 

faciliteter, oplevelser og historier 

og designes i samarbejde 

med kommuner og lokale foreninger 

og organisationer. 

Nordea-fonden støtter projektet 

med 6,5 mio. kr. 

Terrano og Åhus med formatmiks 

Farvemiks er velkendt for fliser 

og sten af beton, men nu er 

det også blevet almindeligt 

med formatmiks. Det muliggør 

et varieret og individuelt mønster. 

Starka har præsenteret to 

nye serier til haven og indkørslen. 

Den ene er Terrano der leveres 

med længder på 22, 26, 

37 og 48 cm og en fast bredde 

på 28 cm. Farvetonen er enten 

varm sandgul eller en grå-sort 

Terrano 

melering. Fliserne er overfladebehandlede 

så de kan modstå 

snavs og støv. En anden nyhed 

er Åhusstenen i seks forskellige 

formater fra 10x10 cm 

til 20x15 cm. De leveres i et 

brunbeige eller gråsort farvemiks 

og med let rumled kanter. 

For begge nyheder er 

formaterne blandede på pallen 

og tykkelsen er 6 cm. 

www.starka.dk. 

Minikubuta der 

graver som en midi 

En 5½ tons maskine der kan 

sammenlignes med en 6 tons. 

Og et avanceret hydraulisk system 

og digitalt betjening der 

gør hverdagen mere behagelig 

for maskinføreren. Sådan 

omtaler importøren Løwener 

den ny Kubota KX 057-4 minigraver 

som med sin 46 hk dieselmotor 

kan tage 1200 kg i 

strakt arm og grave næsten 4 

meter ned. Minien er næsten 

en midi. www.loewener.dk. 

Ved at søge på tidspunkt, adresse og vejrtype, 

f.eks. nedbør eller vindstyrke, kan man se 

hvordan vejret udfoldede sig på ens bopæl på 

det givne tidspunkt. Ved at zoome ind kan 

man med én km 2 nøjagtighed se hvordan et 

eventuelt uvejr har formet sig time for time. 

Det er også muligt at tilmelde sig en smsvarslingsfunktion 

der advarer mod f.eks. skybrud 

eller storm i nærområdet. Endvidere kan 

man få råd til at forebygge skader på sit hus 

som følge af hårdt vejr. 

Bundet bærelag af 

slagge med cement 

Forbrændingsslagger kan bruges 

som bundet bærelag hvis 

man tilsætter cement. Det viser 

forsøg som Vejdirektoratet 

har udført. For at trykstyrken 

kan blive god nok, skal man 

dog helt op på 8% cement 

hvis det skal svare til styrken i 

almindelige cementbundne 

bærelag, og så bliver det ret 

dyrt. Som besparelse foreslås 

at bruge en banding af cement 

og flyveaske. Det vil indgå 

i de fortsatte forsøg. Forbrændingsslagge 

er ellers kun 

anbefalet til bundsikring, og 

selv til dét er det ikke er nær 

så godt som bundsikringsgrus, 

hverken med hensyn til bæreevne 

eller fugtfølsomhed. Reglerne 

kan ses i Vejdirektoratets 

‘Ubundne bærelag af forbrændingsslagge’ 

fra 2004 og i 

anlægsgartnernormerne. 

KILDE. Salem M. Ghaiby og Caroline 

Hejlesen (2010): Cementstabiliserede 

forbrændingsslagger som bærelag. 

Trafik & Veje 8/10. 


De digitalt baserede 

redskaber giver 

‘moderat fysisk aktivitet’. 

Digitale legeredskaber får 

børnene i gang i frikvarteret 

Når børn leger med Kompans 

digitale legeredskaber får de 

bevæget sig mere end ellers. 

Det viser et studie fra Syddansk 

Universitet udarbejdet 

for Kompan Play Institute. Når 

børnene leger med redskaberne 

bruger de mellem en tredjedel 

og halvdelen af legetiden 

på hvad der defineres som 

‘moderat fysisk aktivitet’. Resten 

af tiden blev brugt på lav 

fysisk aktivitet. 

Udersøgelsen er foretaget 

på Københavns Internationale 

Skole i Hellerup. Her målte 

man hvor meget energi 14-årige 

skolebørn bruger, mens de 

i frikvartererne leger på de digitale 

legeredskaber i Icon-serien 

(Nova, Rocky, Space, 

Swirl). Icon er en elektronisk 

platform som gør legepladsen 

interaktiv. Legeredskaberne er 

baseret på konkurrencer, fysisk 

aktivitet og socialt samvær. 

Der var tendens til større aktivitet 

når børnene selv vælger 

legekammerater end når andre 

(dem der udførte forsøget) 

gør det. Der er også tendens 

til at pigerne bruger mere 

energi end drengene, men det 

kan skyldes at kun tre - og 

næppe repræsentative - piger 

ville være med i forsøget. 

„Alt for mange unge teenagere 

holder op med at være 

fysisk aktive. At Kompan Icon 

motiverer dem til fysisk aktivitet 

betyder at et af de to vigtigste 

succeskriterier for produktlinien 

er blevet opfyldt. 

Det andet succeskriterium var 

at skabe social kontakt. Når 

eleverne leger endnu mere intenst 

på produkterne i de selvvalgte 

grupper et det et vink 

om at Kompan Icon og fri leg 

på legepladsen også støtter de 

unges sociale samspil,“ hedder 

det fra Kompan. sh 

KILDER 

Kompan (2010): Ny undersøgelse: 

Kompan Icon ‘øger den fysiske aktivitet’. 

www.kompan.dk. 

Mathias Ried-Larsen, Anders Grøntved, 

Karsten Froberg (2010): Energy 

Expenditure in Children during Play 

on Kompan ICON SPACE and NOVA 

Playgrounds. Syddansk Universitet. 

Beskæringsværktøj 

Stangsakse 

Knivtandssave 

Topsave 

SITAS 

www.sitas.dk 44 65 05 65 


BRANCHE 

Dansk Skovbrugs 

Tidsskrift går ind 

Dansk Skovbrugs Tidsskrift - eller 

bare DST - er nedlagt på 

grund af faldende antal abonnenter 

og derfor underskud. 

Kun godt 300 abonnenter var 

der tilbage mod de de omkring 

900 tidsskriftet havde i 

1989 da tidsskriftet var begyndt 

i sit nuværende regi. 

Også problemer med at skaffe 

stof til bladet spiller en rolle, 

oplyser redaktionen. Udgivelsen 

har normalt omfattet fire 

hæfter om året i A5-format, 

men også temahæfter om især 

skovdyrkning. Før 1989 var 

DST medlemsblad sammen 

med ‘Skoven’ der blev oprettet 

i 1969. DST skulle tage sig af 

de længere, faglige artikler af 

såkaldt blivende værdi. Dem 

må ‘Skoven’ nu overtage helt. 

Conmac vil ind på 

det gule marked 

Conmac A/S hedder en ny aktør 

blandt danske leverandører 

af de store entreprenørmaskiner. 

Firmaet er en udløber 

af Helms TMT-Centret A/S der i 

forvejen er kendt for sine lidt 

mindre entreprenørmaskiner. 

Conmac åbnede tidligere i år 

en outletforretning i Herning 

for at sælge brugte maskiner, 

men nu er nye agenturer kommet 

til, ikke mindst Case Construction 

som er overtaget fra 

Scantruck, men også bl.a. den 

amerikanske Laser Grader og 

den italienske Dieci teleskoplæsser. 

Fra 1. oktober åbner 

Conmac, Helms TMT-Centret 

og Johs. Mertz A/S desuden en 

fælles forhandling af maskiner 

i Sorø. Det sker under navnet 

Helms & Mertz A/S. 

HedeDanmark 

passer Danfoss 

HedeDanmark A/S ekspanderer 

inden for drift af grønne 

områder. Fra 1. juli overtog firmaet 

driften af Danfoss-koncernens 

samlede grønne områder 

på 30 ha. I forvejen driver 

HedeDanmark grønne områder 

for bl.a. Nordea Ejendomme, 

Aalborg Kommune, Vejdirektoratet 

og Københavns 

Kommune. 

50 

Anlægsgartnerfirmaer kan også levere god brolægning. Her er et af dem i gang med en mindre opgave. 

De pressede brolæggerfirmaer 

Mister arbejde til både kommunale entreprenører og anlægsgartnere 

Brolæggerfirmaerne mister 

arbejde i konkurrencen 

med de kommunale entreprenørafdelinger 

og private anlægsgartnervirksomheder. 

Alle 

parter byder med på de kommunale 

udbud om befæstelser, 

og brolæggerfirmaerne 

vinder færre af dem end før. 

Kommunerne er ellers brolæggerfirmaernes 

største arbejdsgiver. 

Cirka 75% af deres opgaver 

ligger enten dér eller 

hos staten. Men det er altså et 

tal der falder. 

I Brolæggerlauget vurderes 

det at 20% af medlemmernes 

traditionelle opgaver i dag udføres 

af kommunerne selv med 

egne brolæggere som bl.a. er 

overtaget fra de private firmaer. 

Og tallet er blevet større på 

det seneste, vurderer laugssekretær 

John Hvass. 

Samtidig overtager anlægsgartnervirksomheder 

stadig 

mere af kommunernes belægningsarbejde, 

også når det 

gælder ren granit. Det gør de 

som led i større entrepriser der 

både omfatter befæstelser og 

beplantning. John Hvass vurderer 

at det kan spille en rolle 

at brolæggernes løn er lidt højere 

end anlægsgartnernes. 

Hvass beklager at brolæggerfirmaerne 

taber terræn. 

„Vores undren går på at man 

ikke stiller krav om at medarbejderne 

skal være faglærte 

på området. Anlægsgartnerne 

er gode til mange ting, men 

de ‘grønne’ af dem har ikke en 

egentlig uddannelse til at sætte 

granit. De beskæftiger sig 

primært med træer, buske og 

græs. De ‘grå’ anlægsgartnere 

har mere med om belægning, 

men de har mere om beton 

end om granit,“ siger Hvass. 

For at løse problemet vil 

lauget nu prøve at holde kommunerne 

fast på at arbejdet 

skal udføres af faglærte. Han 

udelukker heller ikke at brolæggerfirmaerne 

ansætter 

medarbejdere med ‘grønne 

fingre’ så man selv kan byde 

på blandede opgaver. 

Kim Tang, fagkonsulent i 

Danske Anlægsgartnere, afviser 

at anlægsgartnervirksomheder 

er ufaglærte i forhold til 

belægninger. „Dels fordi belægningsarbejde, 

herunder 

klassisk brolægning, faktisk er 

en væsentlig del af uddannelsen, 

i hvert fald når man ser på 

linjen for anlægsteknik. Dels 

fordi anlægsgartnervirksomheder 

meget ofte har ansat 

brolæggere. Det skal også 

med at anlægsgartnervirksomheder 

også tager brolæggerfirmaer 

ind som underentreprenører,“ 

siger han. 

Kim Tang er med på at brolæggerfirmaer 

kan tage beplantning 

med på ligesom anlægsgartnerne 

kan tage brolægningen 

med: „Men så er 

det ikke nok at ansætte folk 

med grønne fingre. Så skal de 

være faguddannede anlægsgartnere. 

Ellers hænger Hvass’ 

egen argumentation jo heller 

ikke sammen,“ siger han. 

Samtidig med at de mister 

opgaver oplever brolæggerne 

også pressede priser fordi 

kommunerne udsætter anlægsarbejder 

og reparationer 

og derfor udbyder mindre. Licitation 

Byggeriets Dagblad 

henviser til kilder der taler om 

et fald på op mod 35%. 

Brolæggerlauget - der er det 

samme som Brolægningssektionen 

i Dansk Byggeri - kritiserer 

at de kommunale politikere 

for at lade kommunerne 

overtage mere af brolæggerarbejdet. 

På laugets generalforsamling 

gav flere medlemmer 

udtryk for at de ikke kan 

gennemskue om de kommunale 

bud har det hele med, og 

om konkurrencen derfor er 

helt fair. sh 

KILDER 

Licitationen Byggeriets Dagblad 

26.7.2010. 

Mestertidende 7/2010. 

Samtale med John Hvass 27.8.2010. 


Legepladselskabets år i jubilæets tegn 

2009 var jubilæumsår for 

Dansk Legeselskab. 50 år var 

det siden selskabet blev stiftet 

i 1959 af bl.a. Jens Sigsgaard, 

Max Siegumfeldt og C.Th. Sørensen. 

Det prægede også 

årets aktiviteter, fremgik det 

af selskabets generalforsamling 

19. maj 2010. Sammen 

med International Play Organisation 

Denmark arrangerede 

selskabet jubilæumskonferencen 

‘Hvor skal vi lege’ 11. maj 

2009. En stor velbesøgt succes 

med 150 deltagere, oplyste 

‘Entreprenør & Håndværk’ heder 

den nye messe som entreprenørsektionen 

under Maskinleverandørerne 

vil holde i 

samarbejde med Messecenter 

Herning. Det sker første gang 

10.-12. maj 2012 i Herning og 

efter planen derefter hver 

tredje år. Dermed har entreprenørsektionen 

fået fastlagt 

sin messepolitik efter at Entreprenør 

& Grønne Anlæg blev 

formand Helle Nebelong i sin 

beretning. Senere på året udkom 

selskabets tidsskrift Legepladsen 

i et udvidet jubilæumsnummer. 

Hertil kom et par 

københavnerbegivenheder, 

bl.a. Legens Dag som selskabet 

også holder 15. oktober i år. 

Helle Nebelong fortsætter som 

formand og suppleres i bestyrelsen 

af Carsten Frederiksen, 

Henny Green, Dina Ingerslev 

Heldt, Frank Simonsen, Ning 

De Coninck-Smith og Annette 

Westermann. 

Se entreprenørenes præstationer 

Når en rådgiver eller en entreprenør 

involveres i en statslig 

byggeopgave, skal deres indsats 

vurderes i form af nøgletal. 

Nu offentliggøres nøgletallene 

for entreprenører, så 

man kan se hvordan de enkelte 

entreprenører performer. 

Sigtet er at skabe synlighed 

om kvaliteten i byggeriet ved 

at vise tal og fakta om fejl og 

mangler i byggeriet, overholdelse 

af pris og tidsfrister, 

energiforbrug, arbejdsulykker 

og kundetilfredshed. Det kan 

også medvirke til at fremme at 

konkurrencen i byggeriet ikke 

alene foregår på pris, men også 

på pris og kvalitet, siger 

Finn Lauritzen, direktør i Erhvervs- 

og Byggestyrelsen. Offentliggørelsen 

sker nu hvor 

de første 100 evaluerede entreprenørsager 

på det statslige 

område er klar. Næste år offentliggøres 

også rådgivernøgletallene 

og tallene for de 

statslige bygherrer. For det 

statslige område kan nøgletallene 

ses på hjemmesiden 

www.bedstepraksisibyggeriet.dk. 

For det almene område vil offentliggørelse 

ske på Byggeskadefondens 

hjemmeside. 

Hans Holm, formand for entreprenørsektionen (til venstre) og 

administrerende direktør Georg Sørensen, Messecenter Herning giver 

hinanden håndslag på et godt samarbejde. 

Ny ‘Entreprenør & Håndværk‘ i 2012 

opgivet. Den ny messe skal 

være udendørs, både med 

stande og demonstrationsaktiviteter. 

Arrangørerne vil med 

messen samle entreprenør- og 

byggebranchen med fokus på 

materiel, bl.a. maskiner, kraner, 

containere, stillads og 

værktøj. Maskinleverandørernes 

sektion for vej, park og anlæg 

har fortsat Have & Landskab 

som hovedudstilling. 

AMU kurser på 

Selandia CEU 

Målrettede kurser inden for: 

Anlægsgartneri 

Jord og planter 

 

Muligheder med mere... C.A. Olesensvej 2 | 4200 Slagelse | www.selandia-ceu.dk 


 

 

 

 

 

 

 

Kirkegårde 

 

Bliv faglært anlægsgartner gennem efteruddannelses- 

gave 

du beskæftiger dig med. 

Vi tilbyder uddannelsesplanlægning og IKV – Individuel 

 

individuelle mål. 

Se også vores kursuskalender på 

 

Eller kontakt os for yderligere information 

på telefon: 58 56 73 02 

Timan fjernstyret 

buskrydder RC-750 

Klippebredde 750 mm Op til 58° 

Lav højde - 500 mm 

 

- Skån ryg og ben for 

nedslidende belastning, 

anvend derfor den 

nye fjernbetjente 

buskrydder RC-750...

Uddrag af den brochure som skulle sælge uddannelsen. 

Ny uddannelse kæmper sig på banen 

24 unge startede i år på den nye uddannelse til haveog parkingeniør. 

Det er resultatet af et benhårdt reklamearbejde 


I 

år er hele 52.554 studerende 

blevet optaget på en videregående 

uddannelse. Det er 

næsten 6.000 flere end sidste 

år. Begge tal er historisk høje. 

Det kan derfor lyde som en 

meget begrænset succes når 

kun 24 studerende har sagt ja 

tak til at starte på den splinternye 

uddannelse som haveog 

parkingeniør. 

Men tallene snyder. Det er 

nemlig meget svært for en ny 

uddannelse at presse sig ind 

på markedet. For de unge er 

det deres fremtid som er på 

spil. Og tør man virkelig satse 

på en helt ny uddannelse som 

måske ikke har fundet sine 

ben endnu, en uddannelse 

som virksomhederne ikke kender 

og som måske ikke eksisterer 

om et par år? 

Det mente 24 unge mennesker 

altså, og det er studieleder 

for uddannelsen Susanne 

Ogstrup yderst tilfreds med. 

„Vi har sagt at vi ville være tilfreds 

med 20 og vi kan ikke 

køre med hold over 30, så det 

52 

er supergodt at 24 studerende 

har sagt ja,“ mener Ogstrup. 

Hårdt at være ny 

Nye uddannelser har det ofte 

svært i deres første år. Da kandidatuddannelsen 

i sundhedsvidenskab 

blev oprettet for 

snart ti år siden, var der således 

kun omkring 30 studerende 

som søgte den selv om den 

er en ‘søsteruddannelse’ til 

medicinstudiet, et af landets 

mest eftertragtede studier. 

Men også på det grønne 

område har de nye uddannelser 

måtte kæmpe hårdt. I 2008 

introducerede Århus Universitet 

to nye jordbrugsuddannelser, 

en bacheloruddannelse i 

jordbrug, fødevarer og miljø 

samt en kandidatuddannelse i 

jordbrugsvidenskab, Agrobiologi. 

De kunne sammen stille 

med 20 studerende det første 

år. Her to år senere går det 

dog lidt bedre med 22 optagne 

på bacheloruddannelsen og 

10 på kandidatuddannelsen. 

„Vi har optaget flere på bacheloruddannelsen, 

og vi har 

haft en god fremgang på vo- 

res kandidatuddannelser. Vi 

kunne godt ønske os flere, og 

der er plads til forbedringer. Vi 

har ambitioner om flere studerende, 

men vi ved også fra andre 

at det tager tid at løbe en 

ny uddannelse i gang,“ fortæller 

prodekan for uddannelser 

Det Jordbrugsvidenskabelige 

Fakultet på Århus Universitet, 

Jørgen B. Jespersen. 

Reklamens magt 

Det Jordbrugsvidenskabelige 

Fakultet brugte ifølge chefkonsulent 

Gert Ejaas Jørgensen 

nogle hundrede tusinde 

på at reklamere for de nye uddannelser. 

Det er i samme nabolag 

som de 250.000-300.000 

kroner Skov & Landskab ifølge 

Susanne Ogstrup har brugt på 

at få skabt opmærksomhed 

om haveog parkingeniøruddannelsen. 

Det lykkedes bl.a. 

at få DR til at bringe et spot i 

programmet OBS. Det var gratis 

bortset fra de 6.000 kr. det 

kostede at producere filmen. 

Generelt har der været et 

godt optag på Skov & Landskabs 

‘klassiske’ uddannelser. 

Der var fuldt optag på både 

uddannelserne til landskabsarkitekt 

og skovog landskabsingeniør, 

og 75% flere ansøgere 

til den sidstnævnte i forhold 

til 2009. Og den stigning 

er ikke kommet af sig selv, 

pointerer Susanne Ogstrup. 

„Den gode søgning til skovog 

landskabsingeniøren skyldes 

til dels den opmærksomhed 

vi har fået skabt omkring 

haveog parkingeniøruddannelsen 

på både tv, internet, 

landsdækkende aviser, fagudstillingen 

Have & Landskab 

’09, reklame på universitetet 

og så videre,“ siger Susanne 

Ogstrup der mener at pengene 

er givet meget godt ud: 

„Med den intensive markedsføring 

vi har gennemført i år, 

kan vi allerede nu mærke en 

større interesse for at søge til 

2011 end vi kunne ved samme 

tid sidste år.“ 

I sin første vækstsæson er de 

grønne uddannelsers lille ny 

altså skudt fint i vejret trods et 

ugæstfrit miljø. ❏ 

Have- og parkingeniøruddannelsen 

er blevet til i samarbejde mellem 

Erhvervsakademi Sjælland og Københavns 

Universitet. Uddannelsen 

gennemføres på Roskilde Tekniske 

Skole og Skovskolen, KU Life. 

Det er aldrig for tidligt at begynde 

at interessere sig for det grønne. 

Her ser en lille pige som leger ved 

en vandtrappe og måske vil være 

haveog parkingeniør en dag. 

Den nye uddannelse har i hvert 

fald fået en god start, så der er 

gode chancer for at den stadig vil 

eksistere når hun en dag skal beslutte 

sin fremtid. Foto: Skov & 

Landskab. 


Økonomisk vækst 

når ikke byggeriet 

Den spæde økonomiske vækst 

har ikke slået igennem i byggeri 

og anlæg. Den økonomiske 

vækst i dansk økonomi var 

2,8% fra 2. kvartal 2009 til 2. 

kvartal 2010. I samme periode 

faldt produktionen i byggeog 

anlægsbranchen med 12%, 

viser de nye tal fra Danmarks 

Statistik. Både det private og 

offentlige forbrug voksede 2- 

3% i første del af 2010 i forhold 

til året før, men investeringerne 

i byggeri og anlæg 

faldt samtidig omkring 16%. 

Ifølge Danmarks Statistiks konjunkturindikator 

for byggeri 

og anlæg har bygge og anlæg 

holdt sig på det samme lave 

niveau de seneste fem måneder. 

Indikatoren er en sammenvejning 

af byggeriets forventninger 

til beskæftigelsen i 

de kommende tre måneder og 

en vurdering af ordrebeholdningen 

ved udgangen af den 

foregående måned. 

„BIG har på en yderst vidende måde anvendt 

de grønne tage som udtryksmiddel og udnyttet 

bygningsvolumen,“ lyder det fra Scandinavian 

Green Roof Association. 

Veksø overtager svenske Centa 

Svendebrev og studenterhue sammen 

Det er nu muligt at kombinere 

en erhvervsuddannelse og 

gymnasieuddannelse. Man får 

samtidig både svendebrev og 

et EUX-bevis som giver direkte 

adgang til nogle videregående 

uddannelser som f.eks. f.eks. 

diplomingeniør eller arkitekt. 

Loven om EUX blev godkendt 

af Folketinget i maj 2010 og i 

august startede det første hold 

hvor lærlingene kombinerer 

den faglige erhvervsuddannelse 

med gymnasiale fag. 

Uddannelsen får en længde 

på op til fire år og en måned. 

Uddannelsen er opbygget med 

cirka 100 ugers skoleundervisning 

fordelt på tre skoleophold 

og en praktiktid på cirka 

to år. EUX-forløbet tilpasses 

den enkelte erhvervsuddannelse 

og tager højde for at også 

erhvervsfagene bidrager til 

elevens studiekompetence. 

Den kombinerede uddannelse 

kan indtil videre tages på 

Mercantec i Viborg, Syddansk 

Erhvervsskole i Odense og Københavns 

Tekniske Skole. Det 

er endnu ikke muligt at tage 

en anlægsgartner-EUX. 

Mostaget på 8-tallet i Ørestad blev ‘årets bedste grønne tag’ 

Det nye store boligbyggeri 

8Tallet i Ørestad, København, 

har vundet prisen ‘Årets bedste 

grønne tag’ for sit skrå 

mosstag. Arkitekt Bjarke Ingels 

tegnestue BIG har tegnet bygningen 

der har form som et 

kantet ottetal. 1700 m 2 af de 

lange, stejle og vindudsatte 

tagflader er dækket af mos. 

„Taget bidrager ikke kun 

med miljømæssige fordele 

som vi alle kender fra grønne 

tage, men bidrager også til det 

Den danske producent af inventar 

til udemiljøet, Veksø, 

har overtaget Centa Component 

AB i Malmø. Den svenske 

virksomhed har siden 1996 

specialiseret sig i design, produktion 

og montage af overdækninger, 

infotavler og udstyr 

til togperroner og bushol- 

visuelle drama og appel af 

skrånende tage og tagterrasserne 

imellem,“ siger Bjarke 

Ingels der tidligere har arbejdet 

med grønne tage, bl.a. på 

VM Bjerget i samme kvarter. 

„BIG har på en yderst vidende 

måde anvendt de grønne 

tage som udtryksmiddel og 

udnyttet bygningsvolumen,“ 

lyder det fra Scandinavian 

Green Roof Association der 

har uddelt prisen siden 2000 

for at fremme grønne tage. 

depladser. I 2008/2009 omsatte 

Centa forknap 30 mio. svenske 

kroner. Veksø der ejes af NRGi, 

har siden 1986 været etableret 

i Sverige og har i forvejen serier 

inden for overdækninger 

til busholdepladser med design 

af bl.a. Henning Larsens 

tegnestue. www.vekso.com. 

I det hele taget vinder tendensen 

med planter på Københavns 

tage frem. På Nørrebro 

har en andelsforening i Birkegade 

fået anlagt en park på 

toppen, Rigsarkivet har en 

have på taget, og Nationalbanken 

er også grøn for oven. 

Københavns Kommune har 

besluttet at alle nye flade tage 

på både private og offentlige 

bygninger med en hældning 

på under 30% skal beplantes 

med grønne vækster. sh 

OK grøn anlæg 

- grundlaget for 

kvalitet i top 

Pleje og vedligeholdelse 

Anlægsarbejde 

Jordarbejde og kloak 

OK grøn anlæg as 

Tlf.: 57 53 75 09 

www.ok-as.dk 

Inspirerende 

udemiljøer anlægges 

og vedligeholdes 


Gartnerne har både grønne 

fingre og regnskaber 

Danske Anlægsgartnere har finpudset et nyt 

værktøj som allerede har vist sin duelighed 


Landets 200.000-300.000 små 

og mellemstore virksomheder 

tænder lyset tidligt, går 

sent hjem og farer land og 

rige rundt. Det betyder at deres 

CO2-udslip må være kolossalt. 

Formentligt. For der er aldrig 

nogen som dokumenteret 

miljøpåvirkningen. 

„Der er ikke en djævel der 

ved det,“ siger energipolitisk 

medarbejder i Håndværksrådet, 

Henrik Lilja. „Ingen kan 

sige det præcist, men der er 

mange der har et gæt. Jeg vil 

skyde på at små og mellemstore 

virksomheder over en 

bred front står for i omegnen 

af 15% af det samlede danske 

energiforbrug. I den enkelte 

virksomhed virker det måske 

ikke af så meget, men til sammen 

er der tale om enorme 

mængder.“ 

Starter optællingen 

Der er ikke tradition for at små 

og mellemstore virksomheder 

arbejder målrettet på at sænke 

deres forbrug af elektricitet 

eller brændstof, f.eks. ved at 

dokumentere deres forbrug 

med et grønt regnskab. Det er 

mest noget som de helt store 

virksomheder gør for at markedsføre 

sig selv. Eksempelvis 

54 

laver sprøjtegiftgiganten Cheminova 

hvert år et grønt regnskab. 

Nu har brancheforeningen 

Danske Anlægsgartnere imidlertidig 

færdigpudset et grønt 

regnskab som for første gang 

kan være med til at dokumentere 

små håndværksvirksomheders 

forbrug. Et grønt regnskab 

tillader virksomheden at 

byde på opgaver hvor et miljøengagement 

er påkrævet, og 

det hjælper i markedsføringen, 

men først og fremmest er 

det et værktøj til at tøjle virksomhedens 

forbrug. 

Værktøjet til at lave det 

grønne regnskab er udviklet af 

Danske Anlægsgartnere og 

Force Technology. Det har de 

gjort i samarbejde med flere 

anlægsgartnervirksomheder 

som sideløbende har lavet deres 

eget grønne regnskab - og 

flere af dem har allerede fået 

store besparelser. Så snart der 

kommer tal på forbruget, er 

det nemlig lettere at motivere 

medarbejderne. 

Et af prøvekanin-firmaerne 

har oplevet at forbruget af 

diesel pr. medarbejder er faldet 

fra 1250 liter pr. medarbejder 

i 2008 til 950 liter i 2009. 

Det er et fald på 24% som 

Mange dieselbiler små, gør en stor, beskidt å. Det er essensen i det budskab 

som miljøorganisationen Greenpeace gør opmærksom på her. Der 

er heldigvis et stort potentiale for miljøbesparelser. Foto: Greenpeace. 

både kan mærkes på bundlinjen 

og i atmosfæren. 

„Det må jeg sige er vældig 

interessant. Virkelig interessant. 

En stor del af vores medlemsvirksomheder 

har jo en 

masse transport, så sådan et 

grønt regnskab kan være af 

enorm betydning,“ understreger 

Henrik Lilja. 

Kæmpe potentiale 

Samme følelse går igen hos de 

anlægsgartnere der har arbejdet 

med det grønne regnskab. 

„Vi kører fire gange rundt 

om jorden i vore biler hvert år. 

Her er kæmpe potentiale for 

forbedringer til glæde for miljøet 

og ikke mindst økonomien,“ 

forklarer HedeDanmarks 

Carsten Damgaard. 

Så nemt er så heller ikke at lave et grønt regnskab. Men det kan lade sig gøre. Billedet fra et kursus som 

Danske Anlægsgartere holdt om grønne regnskaber. Nye chancer byder sig 12. og 19. november. 

Selv om 91-99% af de deltagendes 

firmaers CO 2-udslip 

stammede fra deres brændstofforbrug, 

er der dog også 

andre fordele at hente pointerer 

Thomas Olsen fra Skælskør 

Anlægsgartnere A/S: 

„Vi fandt ud af at vores elforbrug 

var stort og bidrog til 

en stor del af vores CO 2-udledning. 

Derfor er vi gået i gang 

med at se på forbedringsmuligheder 

på kontor og værksted. 

Det er godt for klimaet, 

og her er der desuden mange 

penge og spare.“ 

Hos Frank Sørensen ApS 

nævner Kristian Pedersen 

endnu en grund til at kaste sig 

over det grønne regnskab: „Vi 

har valgt og fokusere på miljøet, 

fordi det er blevet et 

konkurrenceparameter.“ 

Nemt at arbejde med 

Danske Anlægsgartneres miljøkonsulent 

Dorte Jørgensen 

understreger at det grønne 

regnskab er utroligt simpelt at 

arbejde med. Hun mener at 

fordelene, så som direkte besparelser 

og markedsføring 

både intern og eksternt, mere 

end rigeligt opvejer indsatsen 

med at skrive de kørte kilometer 

og andre nøgletal ind i det 

Excelark som det grønne regnskab 

bygger på. 

I takt med at flere og flere 

anlægsgartnere bruger det 

grønne regnskab og får overblik 

over forbruget, håber 

Danske Anlægsgartnere at 

kunne præsentere landets første 

konkrete nøgletal over 

energiforbruget i branchen. lt 


Fejemaskiner med motorer der holder de nye Euro 5-krav 

Nye emissionsregler for kørsel med 

større motorer kræver at de senest 1. januar 

2011 skal leve op til Euro 5-normen. 

Den stiller bl.a. nye skrappe krav 

til hvor mange partikler og hvor mange 

nitrogenoxider der må være i udstødningsluften. 

Det er allerede vedtaget 

at Euro 5 senere skal blive til Euro 6 

med en reducering af partikler og nitrogenoxider 

på 50%. 

OG Maskiner har nu leveret de første 

Boschung fejemaskiner med den nye 

Euro 5-motor. Første kunde var Tårnby 

Kommune. „Vi er selvfølgelig meget optaget 

af at vore maskiner opfylder de 

nyeste kriterier for forurening og især 

med maskiner som denne der altid befinder 

sig i nærmiljøet, er det særdeles 

nødvendigt,“ udtaler vejchef Allan Ejstrup 

fra Tårnby Kommune. 

Hos Tårnby Kommune er man gået i 

retning af mindre fejemaskiner, idet 

den nye 2,5 m 3 Boschung fejemaskine 

afløser en 7 m 3 lastbilmonteret fejemaskine. 

„Vi har observeret at de mindre 

maskiner giver os større fleksibilitet og 

mulighed for at kunne feje overalt, derfor 

denne ændring i vor taktik,“ siger 

Allan Ejstrup. 

Imidlertid kan nu også de store lastbil- 

monterede fejeanlæg leveres så de opfylder 

Euro 5-kravene. Ganske vist kan 

de hjælpemotorer der normalt trækker 

fejeanlægget, ikke leveres som Euro 5 

endnu. Løsningen har hidtil været den 

ret kostbare at montere et partikelfilter 

på hjælpe-motoren. Nu kan problemet 

løses ved at lade lastbilens egen motor 

trække fejeanlægget via hydraulik. Det 

kræver en større motor på lastbilen, og 

den kan kun leveres efter Euro 5-normen. 

OG Maskiner fået leveret en fejemaskine 

i denne udførelse fra leveran- 

døren Brock i Tyskland, og den skal vises 

frem på udstillinger. 

„Det er en ny måde at tænke lastbilmonterede 

fejemaskiner på,“ udtaler 

Søren Gersvang fra OG maskiner. “Det 

er dog ikke nyt for Brock der til andre 

markeder har leveret et større antal af 

denne type. Vi er nu 100% klar til at tilbyde 

det danske marked maskiner der 

opfylder de stillede krav og på den 

måde give vort lille bidrag til at forureningen 

nedsættes for at opretholde et 

nogenlunde klima at leve i.“ sh 

Leif Pedersen fra OG Maskiner (til venstre) ønsker vejchef Allan Ejstrup og chauffør Jan 

Petersen fra Tårnby Kommune tillykke med den nye fejemaskine. 


56 

VINDUET 

Picnic lige mellem urnegravene 

Kirkegårdene får mere parkpræg og 

bruges mere som en slags parker. Men 

det kan give konflikter, for vi skifter 

ikke alle normer på samme tid. Som Birgitte 

skriver i Kirkegården, august 2010: 

„På Holmens kirkegård har vi i år måttet 

sætte skilte op på opfordring fra de 

pårørende da de har følt sig støt over 

adfæren: ‘Venligst ingen solbadning - 

respekter gravfreden’ står der ved indgangen 

til fællesgraven og kolletkive 

områder. En yngre dame der var i færd 

med at slå sig ned med hovedpude, 

tæppe og madpakke lige mellem urnegravene, 

havde lidt svært ved at se problemet 

da hun blev henvist til Østre Anlæg 

der ligger tæt ved. Mennesker er 

meget forskellige, og det er i bund og 

grund også et af tilværelsens grundvilkår. 

Vi kan ikke gøre alle tilfredse.“ 

Dyrehavernes spærrende hegn 

Miljøminister Karen Ellemann har foreslået 

at forbyde dyrehaver i skovene af 

frygt for at flere hegn vil hindre en sammenhængende 

og tilgængelig natur. 

Det harcellerer Niels Reventlow og Jan 

Søndergaard imod i Skoven, 8/2010: 

„At forbyde dyrehaver strider mod regeringens 

og de fleste andres højt prioriterede 

mål om mere biodiversitet 

(Danmark har endnu ikke opfyldt sin 

forpligttelse på dette punkt) og flere attraktive 

oplevelse i naturen for danskerne. 

Dyrehaver byder samtidig på store 

naturoplevelser hvilket understreges af 

mere end 1 million årlige besøg i Jægersborg 

Dyrehave. Hvad kan så være 

regeringens idé med at forbyde dyrehaver? 

Vi gætter på at strategien er: 

1) Tegn et skræmmebillede, i dette tilfælde 

af hegn overalt i Danmarks natur. 

2) Forbyd skræmmebillede. 3) Se ud om 

som om man har gjort noget godt.“ 

Brød, biler eller natur 

Energipil og anden bioenergi er en del 

af fremtidens forureningsfrie energi. 

Men vi bliver også flere mennesker og 

vil have mere natur. Professor Jørgen E. 

Olesen, medlem af FN’s klimapanel, skriver 

i Vækst 3/2010: 

„Der er fire mulige løsninger på problemet 

med at skulle vælge mellem produktion 

af mad til befolkningen eller 

brændstof til biler og biomasse til el og 

varme. Den første mulighed er at øge 

landbrugsarealet, men dette er ikke acceptabelt 

på grund af store udledninger 

af CO 2 fra afskovning og opdyrkning. 

Den anden mulighed er at mindske ef- 

Private træer kan spille en stor rolle i gademiljøet. Her står der en bøg på en hestekastanje - 

præget af brune blade på grund af minermøl - på en vej på Frederiksberg. 

terspørgslen på fødevarer, især gennem 

et mindre kødforbrug. Selv om et mindre 

kødforbrug i de industrialiserede 

lande også vil have sundhedsmæssige 

fordele, så viser erfaring at det er meget 

vanskeligt at gennemføre. Den tredje 

mulighed er at øge stigningstakten i udbytterne, 

og her er der især nogle muligheder 

i udviklingslandene. Den fjerde 

mulighed er at udvikle en bioenergiproduktion 

på det jord der er for dårligt 

egnet til landbrugsmæssig udnyttelse.“ 

Byens markante træer er private 

Mange af byernes markante solitærtræer 

er private - typisk trukket lidt tilbage 

fra vejen. Det bør kommunerne forholde 

sig mere til, skriver konsulent Svend 

Andersen i Teknik & Miljø 7-8/2010: 

„Jeg tror at mange private ejere af 

markante træer vil blive glade for at opleve 

at det offentlige og byens borgere 

sætter pris på deres træ og interesserer 

sig for det. Det giver positiv omtale i 

medier at kommunen samtænker egne 

og private træer for at gøre gøre byen 

og kommunen grønnere (...) Skal der 

være et godt samspil mellem offentlige 

og private træer, forventes det at der er 

styr på og respekt om kommunens egne 

træer. Alle træer skal opleves som byens 

og borgernes træer.“ 

Rovdrift skal genindføres 

Læsøs gamle heder og strandenge er 

ved at gro til i skov, og 40 års landskabspleje 

viser at det ikke er nok at sætte får 

ud, skriver leder af Læsø Saltsyderi Poul 

Christensen i Vækst 3/2010: 

„I stedet er man nødt til at forarme 

jorden konstant, bl.a. ved afskæring af 

tørv, og man er nødt til at afslå den 

gamle lyng og fjerne den. Kort sagt skal 

den gamle rovdrift genindføres. Der 

skal maskiner til, og de skal udvikles til 

at kunne udføre alle de processer som 

man førhen kunne med lyng-le, tørvespade, 

får og geder. Lidt det samme kan 

siges om landskabspleje af strandenge, 

men her er der dog lidt optimisme at 

spore på Læsø som følge af den voksende 

bestand af islandske heste. Hvorom 

alting er, så ligger der en kraftig udfordring 

forude hvis de store lyngarealer 

og strandengene skal bevares. Vi skal 

turde tale om rovdrift og udpining, og 

vi skal acceptere at maskinerne bliver 

den væsentligste del af den fremtidige 

naturpleje på læsø. Vi undgår ikke fejl 

og vildskud, men naturen er robust og 

den lider aldrig.“ 

Udvikler børnenes naturglæde 

Han bor stadig ved Fredensborg Slot, 

hans halve barndomshjem. Kommer i 

den smukke park næsten hver dag. Og 

den naturglæde han har fået deler han 

med sine børn, fortæller kronprins Frederik 

i Natur & Miljø 3/2010: 

„Det er min pligt. Børn ved jo ikke at 

naturen ligger der med mindre vi voksne 

tager dem væk fra tegnefilm og spil 

og viser dem hvad naturen kan bruges 

til. Det er umagen værd. Selv får jeg fornøjelsen 

af at genopdage det hele på ny 

fordi jeg pludselig oplever det hele på 

ny fordi jeg oplever det hele gennem 

mine børns øjne. Deres spontane begejstring 

smitter i den grad af på mig, og i 

naturen opnår vi et specielt fælleskab. 

Jeg får dem til at lugte, lytte og smage 

på naturen, og jeg synes det er helt fantastisk 

at se glæden i deres ansigter når 

de holder en lille bille eller ser en hjort.“ 

Under overskriften ‘Vinduet’ refererer Grønt 

Miljø udpluk fra den faglige debat. Skriv til 

sh@dag.dk med debatforslag eller kommentarer. 


KALENDER 

KURSER & KONFERENCER 

SEPTEMBER 2010 

Horta in urbe - urbs in horta. 

Landskabsarkitekt Jens Jensen, 

Chicago. Sønderborg 16-17/9. Arr. 

Museum Sønderjylland. 

pedr@museum-sonderjylland.dk. 

Danske Parkdage. Fremtidens 

grønne byer. Kolding 20-22/9. 

SL, KPN. 

Den gode vækstjord. Roskilde 

21/9. ½ dag. SL. 

Komprimering af ubundne materialer. 

Hedehusene 21/9. VEU. 

Golfbanen - et areal til idræt, 

natur og friluftsliv. København 

22-23/9. STE. 

Teknik og Miljø 2010-2020. KTCkonferencen 

2010. København 23- 

24/9. KTC. 

Ugekursus i afløbssystemers 

opbygning og funktion. Tåstrup 

27/9-1/10. TIR. 

OKTOBER 2010 

Cykeltrafik. Odense 5/10. VEU. 

Integrerede projekter i det åbne 

land. Jylland 7/10. SL. 

Kampen om investeringer. Det 

60. danske Byplanmøde. Århus 

7-8/10. DB. 

Samtidskunst, leg og midlertidighed 

i det offentlige rum. 14/ 

10. SL. 

Managing the Urban Rural Interface. 

København 18-21/10. SL. 

PLUREL: Managing the Urban 

Rural Interface. 19-22/10. SL. 

Studietur til Argentina. 19-30/ 

10. DB. 

By og land. Esbjerg 25/10. DB. 

NOVEMBER 

Helhedsorienteret energiplanlægning. 

Stenløse 9-10/11. DB. 

3D-arbejdsmetode i terræn. København 

10/11 plus følgende 3 

fredage og projekt. SL. 

Bytræseminar 2010: Beskæring. 

København 10/11. SL, DTF. 

Byplanhistorisk seminar 2010. 

Hørsholm 12/11. DB. 

Erhvervsudvikling i landdistrikter. 

København 18/11. SL. 

Planloven i praksis. Nyborg 23- 

24/11. DB. 

DECEMBER 

Byens vand. Malmø 8/12, Skanderborg 

12-13/1 og Middelfart 3/ 

2. DB. 

ANDRE KURSER 

AMU-kurser: Se 3F’s ‘Vejviser’. 

www.gront3fpunkt.dk. 

Diplom i Parkvirksomhed: Se 

www.sl.life.ku.dk/efteruddannelse. 

UDSTILLINGER 

Have & Landskab 2011. Slagelse 

24-26/8. www.hl5.dk. 

CSB Center for Strategisk Byforskning. www.byforskning.dk. T 3533 1818. 

DB Dansk Byplanlaboratorium. www.byplanlab.dk. T 3313 7281. 

DTF Dansk Træplejeforening. www.dansk-traeplejeforening.dk. T 4914 0802. 

KPN Kommunale Park- og Naturforvaltere. www.parkognatur.dk. 

KTC Kommunalteknisk Chefforening. www.ktc.dk. T 7228 2804. 

SL Skov & Landskab, KU. www.SL.life.ku.dk. anyc@life.ku.dk. T 3528 1623. 

STE STERF. Scandinavian Turfgrass Env. Foundation. www.sterf.golf.se. 

TIR Teknologisk Institut Rørcentret. www.teknologisk.dk/kurser. T. 7220 2290. 

VEU Vejsektorens Efteruddannelse (Vej-EU). www.vej-eu.dk. T 4630 7168. 

Traditionel Kioti 

importeres af Fog 

Med den koreanske Kioti har 

H.A. Fog A/S nu også fået en 

konventionelt opbygget traktor 

som supplement til Nimos’ 

og Carraros brede program af 

knækstyrede og reversible 

traktorer med lige store hjul. 

Der er modeller fra 22 til 90 

hk, alle med fabriksmonteret 

kabine. Selv den mindste model 

er fremstillet som en rigtig 

traktor, ikke en plænetraktor. 

Det borger for holdbarheden, 

lyder det fra Fog. Kioti er senest 

importeret af konkursramte 

Almac. www.hafog.dk. 

Det regner mere, 

siger statistikken 

Det er ikke bare indbildning 

og et farvet indtryk fra en meget 

våd august. Det regner 

faktisk generelt mere end før. 

Nye beregninger fra Danmarks 

Meteorologiske Institut viser 

at landsgennemsnittet for 

1991-2010 var 743 mm om 

året. For perioden 1961-90, der 

er det seneste officielle 30-årsgennesnit, 

var det tilsvarende 

gennemsnit 712 mm. Det svarer 

til en stigning på 4,4%, en 

stigning der er jævnt fordelt 

over hele landet. Men ikke 

nok med det. Tendensen er tiltagende 

og der kommer navnlig 

flere tilfælde af ‘ekstremregn’ 

med mindst 60 mm på et 

døgn. Som årsag anføres især 

en varmere atmosfære der gør 

at luften kan indeholde mere 

fugt. Det resultater i mere 

regn når de de fugtige luft stiger 

og afkøles ind over land. 

Levering lige til døren 

Kvalitetsprodukter til din have 

Forhandles gennem dit havecenter 

Leveringstid: 22-7 7 dage 

dage. 

Champost anbefales af Jesperhus Blomsterpark 

www.champost.dk · 96 19 18 80 · sg@champost.dk 


58 

Danske Anlægsgartnere 

GRØNNE SKUB 

& SMÅ BENSPÆND 

I sommer har Danmark igen fået store mængder regn. 

Oversvømmelser i mange kældre og haver har været konsekvensen. 

I Danske Anlægsgartnere har vi længe arbejdet 

med LAR (Lokal afledning af Regnvand) og interessen er 

støt stigende for løsninger hvor vandet opsamles og nedsives 

på alternative måder. 

Det som har skabt den største interesse for sådanne løsninger 

er at man fra politisk hold nu går ind og regulerer på en 

række områder. F.eks. fastsættes der nu begrænsninger for 

hvor store områder som må være befæstede. Der gives afgiftslempelser 

for de haveejere som nedsiver eller opsamler 

regnvand. Vi ser at udfordringer som stammer fra klimaet, 

bevirker at der bygges grønne tage som aldrig før for at 

spare kloakkerne. Vi får nu også ‘hængehaver’ som yderligere 

forskønnelse og afhjælpning af klimaproblemer. Politikerne 

har med andre ord givet den grønne sektor et skub 

på en række områder. Det er vi meget glade for. 

Men der er noget som ikke hænger sammen. På den ene 

side taler politikerne om et grønnere og renere Danmark. 

På den anden side så findes der regler som direkte modarbejder 

de gode intentioner. Et eksempel kunne være reglerne 

om afgifter på kabinebiler: Hvis en medarbejder som er 

chauffør på en ladbil med fire siddepladser tager den med 

hjem, skal han i princippet beskattes for ‘fri bil’ over lønnen. 

Mens en ansat som er chauffør på en ladbil med to siddepladser, 

ikke skal. Konsekvensen er således at de som bruger 

flere biler - og bidrager til et større CO 2-udslip - har en lempeligere 

skattemæssig status. Det er konkurrencemæssigt 

betænkeligt, og det harmonerer slet ikke med de gode 

klimaintentioner. 

Et andet eksempel af reglerne om affaldsgebyrer. Her har 

kunden betalt over skatten for at komme af med sit haveaffald. 

Det har anlægsgartneren også. Bor kunden i en kommune 

og anlægsgartneren i en anden, risikerer anlægsgartneren 

at skulle betale for at komme af med affaldet, hvis 

han ikke kører hjem til egen hjemkommune med det. Ikke 

blot er affaldet godt overbeskattet, men CO 2-en slippes ud 

når anlægsgartneren kører hjem med affaldet og tilbage 

igen på pladsen. Danske Anlægsgartnere ser gerne at regeringen 

ser mere på hvorledes ændringer i nuværende lovgivning 

på f.eks. skatte og afgiftsområdet, yderligere kan 

bidrage til et grønnere Danmark. 

Ole Kjærgaard, landsformand 

www.dag.dk 

VI SIKRER DE GRØNNE VÆRDIER 

Bjørneklo må sprøjtes 

Men kun hvis man ikke skader anden 

vegetation, har Naturklagenævnet afgjort 

Efter naturbeskyttelsesloven 

må man ikke ændre heder, 

moser, enge og overdrev over 

2500 m2 . Men må man bruge 

pesticider, f.eks. mod den invasive 

kæmpebjørneklo? Ja, 

ikke bare med pensel. Også 

med håndholdt sprøjte og 

endda bomsprøjte hvis bestandene 

danner store monokulturer, 

viser en afgørelse fra Naturklagenævnet. 

På en privat eng i Vester 

Åby på Fyn havde bjørnekloen 

helt taget magten, så meget at 

Faaborg-Midtfyn Kommune 

frygtede at den naturlige vegetation 

snart ikke ville kunne 

retablere sig igen. Med en dispensation 

fik ejeren i 2008 

derfor lov til at pensle glyphosat 

på planterne. Kun pensling 

fordi kun bjørnekloplanterne 

måtte rammes. 

Ejeren ville dog også have 

lov til at bruge håndholdt 

sprøjte og klagede via Bjørneklo 

Consult til Naturklagenævnet. 

Motivet var at Miljøstyrelsen 

selv ligestiller pensling og 

håndholdt sprøjte i plejen af 

vandløbs tometer-bræmmer. 

KÆMPEBJØRNEKLO... 

■ er omfattet af lov om bekæmpelse 

af kæmpebjørneklo 

af 13. januar 2006 der 

muliggør lokale indsatsplaner. 

Her kan kommuner pålægge 

en ejer at fjerne planten 

fra sin ejendom, 

■ er som eneste art undtaget 

af pesticidaftalen mellem 

stat og kommune om at 

udfase pesticider, 

■ er med i Miljøministeriets 

Handlingsplan for invasive 

arter sammen med 60 andre 

dyre- og plantearter. 

Og at håndholdt sprøjte er 

mindre belastende at arbejde 

med, mere fleksibel i brug og 

har langt større kapacitet. Hvis 

bjørnekloen danner monokulturer 

er der ingen anden vegetation 

at tage hensyn til. Ja, i 

så fald kan man også bruge 

bomsprøjte hvis bestanden er 

stor nok, lød forklaringen. 

Naturklagenævnet imødekom 

klagen: „Kæmpebjørneklo 

bør fjernes med den mest 

effektive og hensigtsmæssige 

metode fra beskyttede naturarealer, 

også hvis dette betyder 

at brug af kemiske bekæmpelsesmidler. 

Dog bør kemiske 

bekæmpelsesmidler ikke 

anvendes når bjørneklo er fåtallige 

eller der er risiko for at 

skade sjældne plantearter,“ siger 

klagenævnet der understreger 

at kun bjørnekloen må 

tage skade af sprøjtningen. Og 

at pesticider i det hele taget 

kun må bruges når bestandene 

er så store at mekanisk bekæmpelse 

er uhensigtsmæssig. 

I den aktuelle sag vurderede 

nævnet at det var i orden at 

bruge håndholdt sprøjte, men 

at dispensationen skulle begrænses 

til fem år. Klager 

havde selv oplyst at det var 

nok til at fjerne 99% af bestandene. 

Bomsprøjte kunne 

ifølge nævnet ikke tillades i 

den aktuelle sag, men kan 

ikke udelukkes andre steder 

hvis arealerne er store nok og 

kun bjørneklo skades. sh 

KILDER 

Naturklagenævnet (2010): Beskyttet 

naturområde - bekæmpelse af bjørneklo. 

Naturklagenævnet orienterer, 

nr. 510. www.nkn.dk. 

Naturklagenævnet (2009): Afgørelse 

i sagen om kemisk bekæmpelse af 

Kæmpe Bjørneklo i Faaborg-Midtfyn 

Kommune. J.nr. NKN-131-00210. 


GAMLE NYHEDER 

For 75 år siden 

„Idrætspladser, deres Anlæg og 

Vedligeholdelse, udgivet af 

Dansk Idrætsforbund, 60 sider, illustreret, 

er en nyttig lille bog for 

alle som har med Anlæg og 

Vedligeholdelse af Idrætspladser 

at gøre. Alle de forskellige Arter 

af baner behandles af særlig Sagkyndige, 

saa man maa gaa ud fra 

at alle Maal er korrekte. Naturligvis 

kan Enkeltheder kritiseres, 

f.Eks. vilde jeg meget fraraade at 

bruge 1/4 kg Hvidkløver pr. 100 

m 2 til en Græsfrøblanding hvoraf 

der anvendes 1,20-1,50 kg pr. 100 

m 2 . Man vil risikere at det snart 

bliver Hvidkløver det hele, og det 

glider Støvlerne slemt i.“ (M.G., 

Havekunst 1935). 

‘Smukt og enkelt vandparti’. 

Anlægsgartneren, 1960. 

Foto: Helge Busch. 


„For en del år siden var et vandbassin under en eller anden 

form næsten obligatorisk i enhver større villahave - og det 

var ikke uden grund. Vand i forbindelse med planter har en 

egen charme, og det giver muligheder for at skabe noget 

fint og frodigt. Desværre har det jo vist sig at det kan indebære 

en vis risiko for småbørn - og det gik med vandbassinet 

som det nu går med vejtræerne, man har ikke tid til at 

tage sig i agt for faremomentet, og en skønne dag er de 

borte.“ (Helge Busch, Anlægsgartneren, september 1960). 


„Privatisering, kommunalisering, modernisering. Det er ord og begreber som svirrer gennem 

luften i den fagpolitiske debat inden for det grønne område, men hvor er den seriøse og nødvendige 

dialog og debat når det gælder fagets faglige problemer og fremtid? Den politiske debat 

har sin berettigelse, men branchens forskellige faggrupper, offentlige som private, projekterende 

som udførende, burde i stedet for at bruge energien på diskussion af spørgsmål som 

man ikke kan blive enige om, koncentrere sig om at at løse faglige problemer af fælles interesse. 

En oplagt indgang til en sådan faglig debat kunne passende tage sit udgangspunkt i behovet 

for forskning og formidling af viden. (Michael H. Nielsen, Grønt Miljø, september 1985). 

45 hk Yanmar dieselmotor 

Komfortkabine med aircon, luftsæde og radio 

2 fuldramme døre med oplukkelige ruder 

Rustfri beholder, 1 m 3 / tiphøjde 1,4 m 

Automatisk 4 WD i arbejdsgear 

Transporthastighed 28 km/t 

To automotive kørepedaler til frem og bak 

Hydraulisk tippelad på redskabsbærer 

Forhandling i Danmark siden 1960. Kontakt os for demonstration. 

Hako 

Citymaster 1200 

Citytrac 4200 


„Golfbaner er blevet en del 

af det danske landskab. Der 

er på få år anlagt et væld af 

nye baner, og med mindst 

60 ha pr. bane fylder de meget 

især i byernes nærhed. 

Den stigende interesse for 

spillet og de lange ventelister 

til klubberne mere end 

antyder at der kommer flere 

baner. Det er derfor på høje 

tid at golfbaner opfattes 

som et væsentligt landskabselement 

og behandles som 

sådan i planlægningen. I 

dag er det traditionen at 

golfbaner anlægges på de 

mindst mulge arealer, men 

at arealet til gengæld nærmest 

helt forbeholdes golf. 

Golfbanedesignet præges 

samtidig af idealer der ikke 

baseres på stedets naturlige 

forudsætninger, men i høj 

grad på kunstigt anlagte 

klitter, bakker m.v. Det gør 

golfbanerne til fremmedelementer 

i landskabet og 

noget af en ligtorn i den 

miljøpolitiske debat...“ (sh, 

Grønt Miljø, oktober 2000). 

Professionel gadefejemaskine 

og redskabsbærer 

Odensevej 33, 5550 Langeskov 

Tlf. 6538 1163. Fax 6838 2951 

hako@hako.dk 

www.hako.dk 


GABIONER 

Stenkisterne forener gitrets præcise form med stenenes grove struktur. Variationerne er mange 

Gabioner har været et ret 

almindeligt indslag i udemiljøet 

de sidste 10-15 år. I 

udemiljøet danner gabioner 

fritstående vægge eller støttemure. 

De kan også bruges som 

støjskærme. Eller som sokler 

for borde og bænke. Eller til 

mindre haveelementer som 

højbede, havegrill og bålsted 

og søjler til hegn. 

Gabioner er trådgitre fyldt 

op med sten. Stenkister kaldes 

de også på dansk, mens gabion 

er afledt af det italienske 

‘gabbia’ der betyder trådkurv. 

Oprindeligt blev de brugt til at 

sikre bjergskråninger ved veje 

og baner hvor fjeldet ikke var 

fast nok. Trådgitre er lette at 

fragte og sprængstenene lige 

ved hånden. 

Gabioner har deres eget karakteristiske 

udseende der forener 

nettes præcise form med 

stenenes grove struktur. Variationen 

i størrelse, form og farve 

kan varieres meget med 

valget og sten. Man skal dog 

huske at de enkelte moduler 

altid kan ses uanset set hvor 

præcist montagen udføres. 

Gabioner er billigere end 

murede vægge, støbte betonvægge 

og spunsvægge. Under 

trange forhold kan det også 

være lettere at opføre gabioner 

end f.eks. en mur af spuns 

eller beton. Sammenligner 

man gabioner med plankeværker 

og hække, er gabioner 

60 

langt dyrere i anlæg, men de 

er til gengæld næsten vedligeholdelsesfri 

og holder meget 

længe, op til 80 år med den 

rigtige overfladebehandling. 

Vil man lade klatre- og 

slyngplanter vokse op af muren, 

er gabionernes netstruktur 

i sig selv et godt grundlag, 

men hvis det er idéen at plantevæksten 

helt skal dække 

gabionen, er det selvfølgelig 

billigere at plante en hæk fra 

starten af. 

Variationen af sten 

Stenene kan være alt fra runde 

marksten eller kantede 

sprængsten i sorteringer lige 

fra 5 til 25 cm. Stenene kan i 

princippet have alle de farver 

og strukturer som man kender 

fra brugen af natursten til belægninger. 

Gabionens udseende afhænger 

også af hvordan stenene 

sættes. De kan stables så man 

får en ret tæt stenstruktur som 

kan minde om et stendige. 

Især med sprængsten eller tilhuggede 

sten kan man opnå 

en tæt og jævn stenflade. 

Samtidig mindsker man trykket 

på trådgitret. Man kan også 

indbygge stenene i en mere 

tilfældig orden hvor stenene 

er mere eller mindre hældt ind 

og efterlader større hulrum. 

Det er også billigere. 

Det er endvidere muligt at 

fylde trådgitrene med andre 

materialer, f.eks. træstykker 

eller brokker af knust tegl eller 

beton. Det kan være lokalt 

materiale ligesom når man sikrede 

fjeldsider med sprængsten. 

Finere materiale som 

f.eks. perlesten er også muligt, 

men det kræver fine net og 

ændrer udseendet markant. 

Gabioner giver også mulighed 

for særlige udformninger. 

Foto: Planteexpressen. 

Kontorbygningen hos P. Malmos A/S har 

ydervæggeder delvist består af stenfyldte gabioner. 

De er 1½ meter høje og ½ meter brede. Bunden en et lag 

skærver bygget op nede fra omfangsdrænet af. Foto: P. Malmos. 

En kombination af sten og 

muldjord eller af ren jord er 

også en mulighed hvis gabionen 

fores med en fiberdug så 

jorden ikke falder ud. Idéen er 

at plante direkte ind i gabionen. 

Derved optimerer man 

støjisoleringen og muliggør en 

grøn facade uden at have et 

bed for dens fod. Udseende, 

opførelse og drift er dog så 

anderledes at der reelt er tale 

om et andet produkt. 

Hvis man opfører en gabion 

som fritstående væg, skal man 

endvidere være opmærksom 

på at fyldets vægt gør væggen 

stabil nok. Som tommelfingerregel 

skal man op på en vægtfylde 

på 1750 kg pr. m 3 . Det 

kan man ikke opnå med jord. 

Med mindre man gør væggen 

meget bred, er det derfor nødvendigt 

med en konstruktion 

der supplere stabiliteten, f.eks. 

med indbyggede jernstolper. 

Gitre til formålet 

Trådgitrene kan have forskellig 

form og størrelse. Basisproduktet 

er en kasse typiske 

basismål på 30, 50 og 100 cm i 

bredden, højder op til en meter 

og længder op til tre meter. 

Andre former findes dog 

også, f.eks. runde gitre med 

diametre op til 65 cm. Højden 

på op til én meter er især bestemt 

af hensynet til at fylde 

gitrene. Med større højder er 

det meget besværligt at lægge 

stenene med hånd. 

Hvis man ser på en fritstående 

væg fyldt med sten og 

uden anden stabilisering, er en 

bredde på 30 cm minimum. 

For en væg på to meter er det 

50 cm. I begge tilfælde skal 

10% af højden dog graves under 

terræn. I praksis er dimensioneringen 

dog ikke altid i orden, 

oplyser salgskonsulent i 

Byggros A/S Torben Hoffmann. 

Det kan give gabioner et ufortjent 

dårligt ry. 

Trådgitrenes normale maskestørrelse 

er 10x10 cm ligesom 

de rionet der er grundlaget 

for produktionen. Mindre 

maskestørrelser som 5x5, 

7,5x7,5 og 5x10 cm kan også 


Gabioner kan også optage terrænspring samtidig med at de - som her - markerer et parekringsareal. Foto: Per Malmos. 

fås. Endnu mindre masker kan 

fås hvis man vil fylde gitrene 

med mindre sten. De fine masker 

opnås som regel ved at 

skyde ekstra gitre ind bagved. 

Stenene skal passe til maskevidden 

på trådgitrene så stenene 

ikke kan passere. Til maskevidden 

10x10 cm vælges 

normalt en stenfraktion på 10- 

20 cm. Til maskevidden 5x10 

cm vælges ofte 8-15 cm. 

Fabrikater og import 

Der er flere fabrikater af trådgitre 

til gabioner. Et af dem er 

det tyske Rothfuss der bl.a. 

fremstiller mærket Monotec 

og det tyske Ferrondo. Begge 

fabrikater importeres af Byg- 

gros. Det hollandske fabrikat 

Gard & Care importeres af 

Planteexpressen, mens Westcoast 

Tråd importerer et tysk 

fabrikat og markedsfører det 

som WestCoast Prof.gabioner 

og WestCoast Havegabioner 

Det engelske firma Hesco er 

kendt for sine gitre der især 

bruges i en militær sammen- 

Jordfyldte gabioner er en glimrende grundlag for plantevækst, her vedbend. Til ventre er der lige plantet 

vedbend. Til højre - to år efter - er den meget fint etableret. Fiberdugen er en fugtholdende type (BSM 64 fra 

Zinco). Jorden er en specialmuld. Foto: Per Malmos. 

hæng som alternativ til sandsække. 

Et eksempel på en forhandler 

af mindre gabionsystemer 

til haven er Gabiona. 

Importører og forhandlere af 

gabioner forhandler også 

stenmaterialer til gabionerne. 

Man kan også fremstille gabioner 

selv af rionet der svejses 

sammen og overfladebehandles. 

Det har bl.a. granitleverendører 

Granitexpressen 

og anlægsgartnerfirmaet P. 

Malmos A/S også gjort. Udfordringen 

er her især at få en tilstrækkelig 

robust overfladebehandling. 

Ståltråden 

Trådgitrene er lavet af rionet, 

det vil sige ståltråd der er 

punktsvejset sammen. Til gabioner 

er tykkelsen typisk fra 4 

til 5 mm. Det er normalt mere 

end det som teoretisk er nødvendigt. 

En godstykkelse på 

3,5 mm er ifølge Byggros nok 

til støttemure og frtistående 

vægge op til 3 meters højde, 

men i praksis går man op for 

at tage højde for risikoen for 

hærværk, påkørsel m.v. På den 

anden side vil man heller ikke 

gøre tråden tykkere end nødvendigt. 

Det er stenene der 

skal skabe karakteren. 


Tråden er korrosionsbeskyttet, 

normalt med en såkaldt 

galfanbelægning der er en 

særlig zink-aluminiumslegering. 

Den har en særlig selvhelende 

evne så f.eks. ridser ikke 

udvikler rust. Desuden er 

hæftningen til stålet bedre 

end ved en traditionel galvanisering. 

Det betyder samlet at 

skader - bl.a. under opførelsen 

- ikke får samme konsekvenser. 

Stålets levetid forlænges 

meget og man undgår ruststriber 

ned over stenene. 

Traditionel galvanisering går 

bedre an når man bruger kraftig 

tråd der ikke så let bøjes. 

Det får dog samtidig nettet til 

syne af mere. Levering i rustfrit 

stål er også en mulighed 

for visse produkter. 

Fundament 

Gabionens prisbillighed i forhold 

til bl.a. betonvægge beror 

bl.a. på at man ikke skal 

ofre så meget på fundamentet. 

På grund af gabionens 

sammenhængende struktur og 

fleksibilitet skaber små sætninger 

eller frosthævninger nemlig 

ikke revner. 

Man behøver derfor normalt 

kun et lag stabiltgrus, bundsikringsgrus 

eller sten. For ga- 

62 

bioner over 1 meters højde anbefaler 

Byggros mindst 30 cm. 

Det er normalt nok til gabioner 

på op til to meters højde. 

For gabioner over to meter anbefales 

- med passende afstand 

- at nedstøbe indspændte 

søjler som kan optage de 

aktuelle lastpåvirkninger. 

Som ved andre terrænmure 

skal fundamentet have passende 

skuldre, dvs. gå mindst 

20 cm ud til hver side og der 

skal etableres dræn hvis det er 

nødvendigt. En anden generel 

regel er at gabionen bør indbygges 

lidt under den endelige 

terrænhøjde f.eks. med 

10% af murens færdige højde 

under terræn. Fyldet under 

terræn kan være singels, skærver 

eller lignende. 

Opbygning 

Trådgitrene leveres om et byggesæt 

og samles efter nærmere 

anvisning. Det sker på en 

måde så man ikke får et dobbeltgitter 

hvor to elementer 

støder sammen. Så sparer man 

en del materiale. 

Steneneløftes op med maskine, 

men skal som regel arrangeres 

manuelt i hånden, 

også selv om man ønsker sten i 

tilfældig orden. Det kan være 

nødvendigt for at få det ønskede 

udtryk og for at få fyldt 

gabionen helt. Hvis man ikke 

får fyldt gabionen helt, kan låget 

blive trykket sammen af 

det modul der indbygges oven 

på. Ifølge anlægsgartnermester 

Per Malmos kan man snyde 

lidt ved at indbygge mindre 

sten øverst i gabionens kerne 

og på den måde nå helt op. 

Bare det ikke ses udefra. 

For store trådkurve kan man 

eventuelt nøjes med at staple 

stenene op i siderne og fylde 

op med gravemaskine inde i 

kernen. Kernen kan eventuelt 

fyldes op med lette materialer 

som polystyren for at spare 

materiale og vægt. Hvis man 

bruger maskine til at fylde 

RIONET 

Rionet er pressesvejsede net 

oprindeligt beregnet til at 

armere betonplader. Nu bruges 

det til en lang række 

formål med trådtykkelser fra 

0,5 til 12 mm og maskestørrelser 

lige fra 4 mm og op. 

Som armeringsnet er rionet 

ubehandlet, men til andre 

formål - bl.a. gabioner - 

overfladebehandles det eller 

fremstilles af rustfri stål. 

sten i med, skal man dog passe 

på med jord og smuld. Det ses 

let på ydersiden. 

Større gabioner skal forsynes 

med tværstivere (‘hårnåle’) for 

at hindre at facaderne buler 

ud. Når tværstiverne er monteret, 

kan man ikke blot smide 

stenene i uden at deformere 

stiverne og derved trække facaderne 

sammen. Det betyder 

at stenene skal fyldes med varsomhed 

og arrangeres i gruppen 

så man ikke bukker stiverne, 

forklarer Malmos. 

Opbygningen af stenene afhænger 

af om stenene skal 

danne en relativ jævn flade eller 

danne en mere tilfældig orden. 

I ingen af tilfældene behøver 

man dog at tænke på at 

stenene skal bære som man 

må gøre det når man sætter et 

stendige. Opbygningen har 

dog en betydning for hvor meget 

stenene trykker på nettet. 

Det er størst når stenene er 

indbygget i en tilfældig orden. 

Afhængig af stenenes lægning 

og størrelse vil der uundgåeligt 

forekomme hulrum i 

facaden. Det har Byggros en 

norm for. For 10-20 cm sten 

må der ikke må være større 

luftrum end hvad der svarer til 

en sten på 4 cm. For 10-30 cm 

Stenmaterialet løftes frem med gravemaskine, men stenene lægges hver for sig i hånden, bl.a. for at fylde gitrene optimalt. Foto: Planteexpressen. 


Her er maskevidden på 10x10cm 

suppleret med et indre net med 

en maskevidde på 1x1 cm. Det har 

muliggjort et stenmateriale af ærtesten. 

Foto: Planteexpressen. 

sten er det 5 cm. Normen siger 

også at fyldmaterialet af æstetiske 

årsager bør håndlægges 

på synlige facader. Når stenene 

indbygges kan trådgitrene 

give sig lidt. Byggros accepterer 

en tolerence på +/- 15 mm 

vetikalt og horisontalt på murens 

synlige facader. 

De enkelte trådgitre skal 

hægtes sammen. De enkleste 

metoder er at bruge en spiralsamling 

på langs af elementerne 

eller en ‘wirelås’ hvor et 

stykke tråd bukkes rundt med 

en tang. En elegantere - og 

mere sikker løsning uden stikkende 

trådender - er de såkaldte 

stiklåse eller hjørnespyd 

der føres gennem øjer indbygget 

i trådgitrene. Stiklåsene 

kan selv ende i øjer man ikke 

kan hænge fast i. Samlingerne 

kan også udføres ved at lade 

tværstivere gå skråt fra det 

ene modul til det næste. 

Som støttemure 

Gabioner kan med deres sammenbyggede 

sektioner og 

massive vægt bruges som støttemure. 

Og man kan tilmed 

gøre det på grundlag af beregninger, 

noget der ellers er 

svært for løst opsatte terrænmure. 

I alle tilfælde skal man 

skille bagjord fra gabion med 

en fiberdug så jord ikke kan 

flyde ind i gabionen. Og man 

skal sørge for dræn som ved 

andre slags støttemure. 

En lodret gabionsmur 50 cm 

tyk kan tåle op til 1 meters 

jordtryk, ifølge Byggros. En 

god tommerfingerregel er at 

murens dybde skal svare til 

halvdelen af dens højde. Er 

muren to meter høj, skal den 

derfor være 1 meter dyb i bunden, 

men faldende opefter. 

Reglen gælder for gabioner 

brugt som ‘gravitationsmure’, 

dvs. mure der kun står fast takket 

være deres egen vægt. 

Når man laver højere støttemure 

kan det hurtigt blive en 

fordel at forstærke konstruktion. 

Det kan f.eks. ske ved at 

indbygge geonet i skillelagene 

mellem de enkelte lag gabioner 

og forankre dem bagud i 

konstruktionen. En sådan forstærkning 

kan i alle tilfælde 

sikre en smallere og dermed 

billigere terrænmur - og den 

er i alle tilfælde nødvendig når 

murhøjden nærmer sig tre meter. 

Et smig - mindst 1:10 - er 

også en fordel i alle tilfælde. 

Det kan man opnå enten ved 

at indbygge gabionerne skråt 

eller trække dem lidt tilbage 

for hvert skifte. 

Støttemure eller stejle skråninger 

kan også udføres ved 

at fylde gabioner med fiberdug 

og jord og beplante dem. 

Det sikrer en grøn løsning med 

stor bæreevne og uden et bed 

for murens fod. sh 

DANSKE LEVERANDØRER 

Byggros A/S. Importerer de tyske 

mærker Rothfuss og Ferrondo. Desuden 

fremstiller Byggros sin egen 

‘Vector Wall’. www.byggros.dk. 

Planteexpressen. Importerer det hollandske 

mærke Gard & Care. 

www.planteexpressen.com/ 

Westcoast Tråd og Plader ApS. Importerer 

et tysk fabrikat og markedsfører 

det under eget navn. www.wct.dk. 

Gabiona. www.gabiona.dk. 

PRODUCENTER 

Ferrondo GmbH. www.ferrondo.de. 

Gard & Care. www.gard-care.nl. 

Hesco Bastion Ltd. www.hesco.com. 

Rothfuss GmbH. www.rothfuss.de. 

KILDER 

Lennart Korén (2009): Gabioner - ett 

komplement till murar. Utemiljö 5/09. 

Søren Holgersen og Torben Dam 

(2002). Befæstelser. 

Byggros A/S. www.byggros.dk. 

Samtaler med Per Malmos (P. Malmos 

A/S), Torben Hoffmann (Byggros A/S), 

Svend Erik Christensen (West Coast 

tråd A/S). 

Gartnerens barkflis 

Den rigtige dækbark 

til den rigtige pris 

Fra at være et ‘luksusbunddække’ er dækbark blevet 

en vare, mange efterspørger - og med god grund. 

Vi er klar med forskellige typer kvalitetsbark til 

omgående levering. Hele læs (85 til 90 m 3 ) leverer vi 

naturligvis fragtfrit. 

Pris kr./m 

SJÆLLAND JYLLAND/FYN 

Granbark, fra ................................ 155,- ............. 175,- 

Fyrrebark, 20 til 60 mm, fra ......... 195,- ............. 215,- 

Vedflis/træflis, fra ......................... 160,- ............. 170,- 

Spagnum, fra ................................ 170,- ............. 190,- 

3 excl. moms 

NYT! 

Varerne kan også hentes på DSV’s lager, 

Finérvej 7, 4621 Gadstrup (tlf. 4064 6810). 

Varerne kan desuden afhentes ab lager RGS 90 A/S, Selinevej, 

2300 København S (tlf. 3248 9090) i.h.t. RGS prisliste. 

Ved større mængder: indhent venligst tilbud 

DSV Transport A/S 

www.dsvmiljoe.dk 

Kumlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde. Tlf. 4752 4700. Fax 4752 4818 

Richard Nielsen, mobil 4064 6810. richard@dsvm.dk 

Specialisten 

til anlæg af græs 

Vi har markedets bredeste udvalg af maskiner 

til anlægning og omlægning af græs. 

IMPORTØR 

SØNDERUP MASKINHANDEL A 

S 

www.ferrarimaskiner.dk www.bcsmaskiner.dk 

Tlf. 98 65 32 55 mail@fbdk.dk 


64 

ANNONCØRER 

I GRØNT MILJØ 6/2010 

MASKINER 

Birkelyriven, 33 

Elkær Maskiner, 31 

Engcon, 41 

Flex Trading A/S, 11 

H.C. Petersen Danmark A/S, 39 

Helms TMT-Centret A/S, 43 

H.G. Enemark, 41 

Hako Danmark A/S, 25, 59 

Husqvarna, 9 

Ketner Outdoor, 15 

MaskinhandlerIndkøbr., 43 

Nelleman Agro A/S, 17 

SH Teknik A/S, 49 

Special Maskiner A/S, 39 

Svenningsens Maskinforr., 33 

Sønderups Maskinhandel, 63 

Timan, 51 

PLANTER & JORD 

Champost, 57 

DSV Transport, 63 

HedeDanmark Planteskole, 48 

Hjorthede Planteskole A/S, 27 

Johansens Planteskole, 3 

Leopolds Rullegræs, 3 

Lynge Naturgødning, 2 

P. Kortegaards Planteskole, 2 

RGS 90, 68 

Sitas A/S, 49 

Solum, 31 

Verver Export, 23 

Vognmand Kold, 3 

INVENTAR & BELÆGNING 

Flisehaven, 55 

Fokdal Springvand, 67 

Starka, 21 

Vestre, 7 

ENTREPRENØR & RÅDGIVER 

Henrik Ravn Træpleje, 39, 67 

Krogh & Molin, 2 

K&S Treecare, 67 

Landskabsværkstedet, 42 

OK Grøn Anlæg A/S, 53 

P. Malmos, 2 

Plantefokus, 31 

Robert Smith Sørensen, 67 

Skælskør Anlægsgartnere, 2 

Sven Bech, 67 

UDDANNELSE 

Jordbrugets Udd.Center, 25 

Roskilde Tekniske Skole, 57 

Selandia CEU, 51 

Skov & Landskab, 26 

STILLINGER 

HedeDanmark, 66 

Skælskør Anlægsgartnere, 65 

Se også www.grontmiljo.dk med 

alle årets annoncører og lænker 

til deres hjemmesider. 

www.grontmiljo.dk 

Abonnement 

Annoncering 

Annoncører 

Gamle numre som PDF 

Registre 

Særtryk 

Gamle normer 

Regnen vælter ned - og siver direkte i jorden. Gitrenes celler kan udfyldes med betonsten eller med græs. 

Belægningen etableres oven på mulden 

Med det forbedrede TTE System kan man spare grus og jordarbejde på 

f.eks. p-pladser og andre steder med relativ lav belastning 

Vist kan man anlægge befæstelser 

direkte oven på 

muldjorden uden bærelag og 

bundsikring, men normalt kun 

til gangtrafik og kun hvis man 

accepterer lidt sætninger hen 

ad vejen. Med belægningssystemet 

TTE System fra det tyske 

firma Hübner-Lee kan man 

imidlertid også undvære bære- 

og bundlag til f.eks. brandveje, 

indkørsler og parkeringspladser. 

Systemet har været 

markedsført i flere år af Skandinavisk 

Byggeplast, men er 

nu relanceret i en stærkere udgave 

hvor anvendelsen uden 

bærelag er understreget. 

Systemet består af gitre af 

stiv genbrugsplast. De kobles 

sammen med en samlefals 

hele vejen rundt. Derved får 

man en effektiv fordeling af 

belastningen og undgår at de 

enkelte rammer ikke vipper og 

skrider. Gitrenes celler udfyldes 

med sten eller jord/græs. 

De enkelte gitre er 80x40x6 cm 

med 32 huller på 8x8 cm. Stenene 

der skal i hullerne, er 

74x74x48 mm og leveres i fire 

farver. Gitrene kan også leveres 

med etableret græs. De 

lægges i forbandt, mens konstruktionen 

samtidig sikrer at 

der hele tiden er lige linjer fra 

gitter til gitter. Det er en anden 

af forbedringerne i det 

relancerede produktet. 

Hvis belastningen er under 

3,5 tons, kan man indbygge 

gitrene direkte oven på muldplanum 

eller grave dem ned i 

en tykkelse der svarer til gitrenes 

tykkelse plus afretning. 

Muldplanum komprimeres ikke. 

Man trækker af i lidt afretningsgrus 

eller i noget tilført 

muld - eller direkte i den eksisterende 

muld hvis den ellers 

er fin nok. En belastning på 

3,5 tons indbefatter personbiler 

og varevogne. Producentens 

forsøg viser at man ikke 

undgår sætninger, men at de 

ikke er ret store, og typisk ligger 

inden for 10 mm. 

Tungere køretøjer skaber let 

sætninger. Det kan man eventuelt 

leve med på f.eks. brandveje, 

men ellers må man etablere 

bærelag og bundsikring 

efter gængse principper. Den 

tyske producent peger dog på 

at man kan etablere et bærelag 

ved at grave dybere ned i 

mulden, tilføre skærver og 

komprimere dem ned og danne 

en ‘stabilmuld’. Et 10 cm 

tykt lag skulle være nok til en 

belastning på 16 tons, dvs. de 

fleste lastvogne. Der er dog 

ikke danske målinger eller erfaringer 

der bekræfter denne 

mulighed. 

Man kan også etablere et 

drænlag hvis man anser det 

for nødvendigt. På Kold College 

har man etableret 3400 

m 2 med TTE System til en parkeringsplads. 

Den er anlagt direkte 

over på en gammel 

græsboldbane uden at fjerne 

græsset først. Som drænmellemlag 

er dog anvendt 4-5 cm 

perlesten og en fiberdug. 

Fordelen ved systemet er ikke 

bare at man sparer grus og 

jordarbejde. Man bevarer også 

det biofilter som muldjorden 

er. Det er f.eks. en fordel på 

parkeringspladser hvor der 

jævnligt drypper olie, og hvor 

regnen let forurenes. Man bevarer 

også i store træk jordens 

naturlige vandgennemtrængelighed 

og kan lade regnen 

sive ned på stedet uden fald. 

Og vil man have græs i cellerne, 

har græsset gode vilkår 

på grund af det intakte muldlag 

hvilket også bekræftes af 

den tyske producents forsøg. 

www.genbrugsplast.dk. 

www.huebner-lee.de. sh 


Parkforvaltere kan styrke 

udeundervisningen 

De skal bl.a.sørge for information, varierede 

udemiljøer og gode samlingssteder 

Udeundervisning i skolernes 

nærmiljø bliver mere og 

mere udbredt. Det kan kommunernes 

parkforvaltninger 

støtte, understreger Karen 

Sejr, Peter Bentsen og Richard 

Hare i Skov & Landskabs videnblad 

‘Parkforvaltere kan styre 

udeundervisning’. 

De foreslår at kommunen 

udarbejder pjecer om parker, 

pladser og kirkegårde nær 

skolerne. Og at grønne forvaltere 

og pædagoger sammen 

laver en skolebrochure fortæller 

lærerne om alle potentielle 

områder. Parkforvaltningen 

kan desuden fortælle hvornår 

spændende driftsoperationer 

finder sted. Lærerne kan f.eks. 

udnytte beskæring eller fældning 

af træer til at arbejde 

med klima, aldersdatering, årstider 

og træers vækst. 

Parkforvaltningen kan også 

støtte udeundervisningen ved 

at bevare eller skabe forskelligartede 

områder i skolens 

nærmiljø så lærerne kan vælge 

mellem vilde, plejede, åbne, 

lukkede, artsrige, fredfyldte 

eller meget benyttede områder. 

Ikke blot vandhuller, søbredder 

og vandløb har interesse. 

En flad græsplæne kan 

også give muligheder som 

f.eks. forsøg med udstykning 

og arealberegninger. 

Det svarer sig også at sørge 

for gode samlingssteder, f.eks. 

en stenkreds eller nogle bænke 

hvor der er plads til en klasse. 

De må gerne være ved ankomsten 

til destinationen og 

gerne hvor der er læ, rumlig 

afgrænsning og udsigt til det 

aktivitetsområde hvor undervisningen 

skal foregå. Det er 

også en fordel at der ikke er 

for meget trafiklarm og andet 

der kan distrahere. 

Aktivitetsområdet behøver 

Aktuelle driftopgaver kan inddrages 

i undervisningen. F.eks. kan 

beskæring af træer give anledning 

til mange gode diskussioner i flere 

fag som fysik og biologi. 

ikke være aflukket, men lærerne 

skal let kunne beskrive afgrænsningen 

for eleverne. Det 

hjælper med kendte elementer 

som skovkanter, vandkanter. 

Med yngre klasser foretrækker 

lærerne tit et overskueligt 

aktivitetsrum, typisk op 

til 20 meter fra samlingspunktet. 

Ældre klasser kan råde 

over meget større og mere 

komplekse arealer og kan være 

uden for lærerens synsrækkevidde 

i længere tid. Legepladser 

i området vil som oftest 

distrahere børnene. De 

bør holdes synligt adskilt. 

De øvrige råd retter sig primært 

mod skolens lærere og 

ledelse og handler bl.a. om at 

inddrage alle fag, at støve ildsjæle 

op og at inddrage nærmiljøet 

i undervisningen. Nærmiljøet 

kan være alt fra veje til 

parker og kirkegårde. Ved at 

bruge nærmiljøet i undervisningen 

kommer eleverne til at 

bruge deres nabolag. Det kan i 

sig selv give tryghed og tilknytning 

til stedet. 

Videnbladet er baseret på et 

hæftet ‘Læringsmiljø - nærmiljø’ 

der igen er baseret på et 

forskningsprojekt lavet i samarbejde 

mellem Skov & Landskab 

og UCC-Læreruddannelsen 

Zahle. Hæftet henvender 

sig til forvaltere af grønne områder 

i byen samt skolelærere 

og ledelsen på skolerne. sh 

KILDE 

Karen Sejr, Peter Bentsen, Richard 

Hare (2010): Parkforvaltere kan styre 

udeundervisning. Skov & Landskab 

videnblad 12.0.20. 


66 

Vækstorienteret Regionschef 

- søges til HedeDanmark, Grøn Service - Fyn 

Til HedeDanmarks fynske driftscenter i divisionen 

Grøn Service søges en resultatorienteret regionschef 

med lyst og evne til at arbejde med vækst og forretningsudvikling 

inden for den grønne service- og 

anlægsgartnerbranche. 

Du vil få ansvaret for Driftscenter Fyn, der betjener hele 

det fynske marked. Dit primære fokus bliver vækst, indtjening 

og daglig ledelse af driftscenteret. Du vil referere 

direkte til divisionsdirektøren og indgå i et tæt samarbejde 

med divisionens chefgruppe, øvrige forretningsområder 

og HedeDanmark-koncernen i øvrigt. 

Dine opgaver bliver: 

• at sikre fortsat vækst (salg) og forretningsudvikling 

inden for grøn service med særlig fokus på det offentlige 

marked 

• at skabe tætte relationer med private virksomheder, 

boligselskaber og kommuner 

• budget- og økonomiansvar for Driftscenter Fyn, der 

omsætter for et pænt tocifret millionbeløb 

• at fungere som sparringspartner for din driftsleder og 

øvrige medarbejdere – i alt ca. 15, såvel fagligt som 

personligt 

• at skabe resultater gennem andre, blandt andet ved 

selv at gå forrest og vise vejen 

• at tænke nyt for at skabe unikke løsninger for vores 

mange kunder 

• at indgå i meget tæt samarbejde med andre store leverandører 

i facility-markedet 

Vi forventer, at du: 

• er en erfaren leder, der formår at lede efter principperne 

omkring værdibaseret ledelse 

• har en stærk faglig baggrund inden for faget. Du kender 

til kerneforretningsområder inden for vejservice, 

anlægsgartneri og ejendomsservice 

• har en uddannelsesmæssig baggrund – f.eks. en ”grøn” 

uddannelse som jordbrugstekniker/-økonom, skovog 

landskabsingeniør eller evt. som landskabsarkitekt eller 

ingeniør 

• er en stærk kommunikator og kan bære klare budskaber 

gennem organisationen 

• motiveres af et professionelt samarbejde på tværs i 

organisationen, hvor opgaverne er så store, at ingen 

enkeltperson kan løfte disse alene 

• har fokus på medarbejderudvikling og et motiverende 

arbejdsmiljø 

• motiveres af forretnings- og idéudvikling 

Vi tilbyder: 

• handlefrihed og stor medindflydelse 

• selvstændigt ledelsesansvar 

• en dynamisk og meget velkonsolideret virksomhed 

med ambitioner om vækst 

• en unik mulighed for at gøre sig gældende inden for 

branchen 

• en virksomhed med individuel fokus på faglig og personlig 

udvikling 

• tiltrædelse senest 1. december 2010 

Kontakt: 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte 

divisionsdirektør Jens Schrøder på M: 21 76 70 97 eller 

Jens Peter Sørensen på M: 21 46 17 11 fra konsulenthuset 

heckmann, som medvirker ved denne rekrutteringsopgave. 

Din ansøgning sendes til: 

HedeDanmark a/s 

Personaleafdelingen 

Klostermarken 12 

8800 Viborg 

mrk.: arn/regionschef/grønservice/fyn eller på mail til 

arn@hededanmark.dk gerne som en samlet pdf. 

Ansøgningsfrist er mandag den 4. oktober 2010. 

Ansøgningerne behandles løbende, så vi hører gerne fra 

dig snarest muligt. 

HedeDanmark a/s er en international service- og handelsvirksomhed inden for det grønne område. Vi er ledende inden for serviceydelser til skoven, det åbne 

land, haveog parkanlæg samt det åbne rum i byerne og havde i 2009 en omsætning på over 1 mia. kroner. Med mere end 1000 medarbejdere fordelt på over 60 

lokaliteter er vi landsdækkende i Danmark og samtidig lokalt til stede. HedeDanmark er ejet af foreningen Det danske Hedeselskab, som udvikler naturværdier og 

naturressourcer, både i Danmark og internationalt. I HedeDanmark har vi fokus på løbende at udvikle vores kompetencer - såvel faglige som personlige - gennem 

HedeDanmark Akademiet, som er et unikt trænings- og uddannelsesprogram inden for det grønne område. Hermed søger vi fortsat at være på faglig forkant 

samt at udvikle nye og bedre løsninger til glæde for kunder og øvrige samarbejdspartnere. HedeDanmark er repræsenteret i 9 lande og handler med ca. 50 lande 

verden over. Læs mere om HedeDanmark a/s på www.hededanmark.dk. 

www.hededanmark.dk 


GAMLE NORMER PÅ 

www.grontmiljo.dk 

Plant & Plej. Plantgruppens 

klassiske og basale paradigma 

fra 1975. 

Generel vejledning i 

plantning. Plantgruppens 

praktiske råd fra 1984. 

Normer for anlægsgartnerarbejde.Anlægsgartnerforeningens 

faglige normer 

mv. der har været siden den 

første i 1962. inkl. ‘Pleje af 

grønne områder’ fra 1989. 

Man kan dog ikke se de normer 

der nu gælder. 

Steen Kristensen Tlf.: 59 18 50 77 

Kim Poulsen Tlf.: 43 45 11 90 

Anne Franks 

kastanje knækkede 

Så gik det ikke længere med 

den historiske hestekastanje i 

Prinzengracht 263 i Amsterdam. 

Dér hvor Anne Frank og 

hendes jødiske familie gemte 

sig for nazisterne. Anne Frank 

døde i kz-lejr 16 år gammel, 

men hendes dagbog blev en 

klassiker. Og træet blev siden 

blevet et symbol på livskraft 

og overlevelse. „Vores kastanje 

blomstrer og står med lys fra 

nederst til øverst, den er fuldt 

af blade og langt smukkere 

end sidste år,“ skrev Anne 

Frank 13. maj 1944. 

I kraftig blæst og regn den 

23. august kunne det svækkede 

150-årige træ ikke mere. 

„Det knækkede som en tændstik. 

Det brækkede lige over 

omkring en meter over jorden,“ 

oplyser en talsmand til 

Reuters. 

Træet var blevet svagere 

gennem mange år. I de senere 

år har træet også været plaget 

af kastanjeminérmøl og tiltagende 

svampeangreb. Kronen 

blev reduceret i 2005, men 

prøver viste senere at der var 

 

 

 

 

 

 

Ingegårdsvej 11 · 4340 Tølløse 

Fax: 59 18 69 77 

www.ks-treecare.dk 

E-mail: ks@ks-treecare.dk 

Træet brækkede en meter fra jorden 

trods afstivninger. Foto: Reuters. 

så meget råd i stammer og 

grene at træet var blevet farligt. 

Amsterdam Kommune 

anbefalede i 2007 derfor at 

fælde træet. Private organisationer 

gik imod og fældningen 

blev udsat med den begrundelse 

at alle muligheder for at 

bevare og sikre træet med 

bl.a. barduner og afstivning 

endnu ikke var helt udtømt. 

Denne sikring blev etableret i 

2008, men holdt kun to år. 

Sidste år blev stiklinger fra 

træet plantet ud i en park i 

Amsterdam, og en af dem skal 

nu genplantes i Anne Franks 

gård. sh 

NAVNESKIFT 

ADRESSESKIFT 

TILMELDINGER 

AFMELDINGER 

af Grønt Miljø skal 

fremover ske til et nyt 

sted, nemlig til 

ia@teknovation.dk 

eller 4613 9000. 

Vi henstiller til så vidt 

muligt at bruge e-mail. 

Så undgår vi lettere fejl. 

Og det er samtidig 

nemmere for os. 

Det er Inge Andersen 

der modtager e-mails 

og opkald. Hun styrer 

nu Grønt Miljø abonnenter, 

også hvad angår 

betaling. 

Rettelser blev før sendt til Danske 

Anlægsgartnere. Ændringen 

er sket som et led i forpagtningen 

af Grønt Miljø. Det er stadig 

Danske Anlægsgartnere der ejer 

bladet, men driften af bladet er 

forpagtet ud til Gror ApS. Bag 

dette selskab står Grønt Miljøs 

mangeårige redaktør Søren 

Holgersen og annoncekonsulent 

Steen Lykke Madsen. 

 

 

 

 

 

 

 

Østerled 28 4300 Holbæk 

Fax: 5949 9970 Tel.: 5944 0565 

www.fokdalspringvand.dk 

Robert Smith 

Sørensen 

ANLÆGSGARTNERMESTER 

AUT. KLOAKMESTER 

Tlf. 48 18 33 18 

www.robert-smith.dk 


68 

Al henvendelse: ia@teknovation.dk. 

Udgiveradresseret 

Maskinel Magasinpost 

ID-nr. 42217

7 - Grønt Miljø

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?